Bekendtgørelse om børnehaveklasser ved friskoler og private grundskoler (*
BEK nr 177 af 25/03/1986
§ 1
Friskoler og private grundskoler kan omfatte 1-årige børnehaveklasser efter reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 2
Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.
§ 3
Børnehaveklassernes mødetid er 3-4 timer daglig inden for sædvanlig skoletid ved skolen.
§ 4
Et barn kan efter forældrenes anmodning optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 5 år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen i børnehaveklassen med henblik på at kunne gå i 1. klasse året efter.
Der kan ikke optages flere børn i en skoles børnehaveklasse(r), end skolen har mulighed for at optage i 1. klasse det følgende skoleår.
§ 5
Bekendtgørelse nr. 502 af 9. oktober 1978 om børnehaveklasser ved friskoler og private grundskoler ophæves.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1986.
pre_paragraph I henhold til § 1, stk. 1, i lov nr. 306 af 8. juni 1977 om friskoler og private grundskoler m.v. fastsættes:
Undervisningsministeriet, den 25. marts 1986, den 25. marts 1986
/IDA DYBDAL/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986