Lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven (Begrænsning af fradragsret for lønmodtagerudgifter og visse konsekvensændringer som følge af skattereformen)

§ 9. , stk. 1 og 2, affattes således: »Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. Grundbeløbet på 3.000 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. Stk. 2. Begrænsningen af fradraget efter stk. 1 omfatter ikke udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter §§ 9 B-9 D, § 13 i denne lov eller § 49, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.« 2. I § 9 indsættes som stk. 4-6: » Stk. 4. Udgifter, der efter ligningsrådets anvisning kan fradrages uden dokumentation for størrelsen, kan indgå i opgørelsen af de samlede udgifter efter stk. 1 med de af ligningsrådet fastsatte satser. Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren, for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseog befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af ligningsrådet. Rejse- og befordringsudgifter kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i det omfang, de er godtgjort efter 2. pkt. Stk. 6. Ved indkomstopgørelsen medregnes ikke dagpenge og rejsegodtgørelser ved udførelse af offentligt hverv, der gør det nødvendigt for lønmodtageren at tage ophold uden for hjemstedskommunen, jfr. statsskattelovens § 5, litra d.« 3. I § 15 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »646.300 kr.« til: »851.200 kr.«. 4. I § 15 G, stk. 1, 2. pkt., ændres »udskrivningslovens § 4.« til: »personskattelovens § 20.« 5.

§ 15. G, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes som nyt stk. 3 og stk. 4: » Stk. 3. Hvis lejeværdien for skattepligtige omfattet af stk. 1 er steget med mere end 3.500 kr. i forhold til lejeværdien for det forudgående indkomstår, nedsættes lejeværdien med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til lejeværdien for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. Stk. 4. Hvis lejeværdien for skattepligtige omfattet af stk. 2 er steget med mere end 1.000 kr. i forhold til lejeværdien for det forudgående indkomstår, nedsættes lejeværdien med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til lejeværdien for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. og nedsat med 2.500 kr.« Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 4. , stk. 2, affattes således: » Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet efter § 1, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og formue og beregning af deres indkomst- og formueskat efter reglerne i denne lovs afsnit III og efter personskatteloven.« 2. §§ 24-26 ophæves. 3. Efter § 23 indsættes: »§ 24 A. Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst medregnes kapitalindkomst, jfr. personskattelovens § 4, hos den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Formueskattepligten påhviler denne ægtefælle. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomst- eller formueskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i forening, behandles efter § 25 A.

§ 25. A. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jfr. personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Endvidere påhviler formueskattepligten denne ægtefælle. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst og formue som nævnt i

1. og 2. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Stk. 2. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden som nævnt i § 24 A. Stk. 3. Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst et grundbeløb på 117.300 kr., af virksomhedens overskud opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst og personlig indkomst hos denne. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Grundbeløbet på 117.300 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. Stk. 4. Ved beregningen af den del af overskuddet, der efter stk. 3 overføres til den anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., samt kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Stk. 5. Den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst efter stk. 1 nedsættes med det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter stk. 3. Stk. 6. Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, medregnes den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør ved indkomstopgørelsen for den af ægtefællerne, der i overvejende grad har drevet virksomheden. Hvor der efter § 13 eller § 20 C, stk. 1, 2. pkt., foretages indkomstansættelse af den længstlevende ægtefælle, skal den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil dødsfaldet medregnes ved indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden. I de i 1. og 2. pkt. nævnte tilfælde finder stk. 3-5 ikke anvendelse.« 4. Afsnit IV ophæves. 5. I § 40, 1. pkt., og § 41, stk. 1, 1. pkt., ændres »folkepensionsbidrag« til: »virksomhedsskat«. 6. I § 48, stk. 4, sidste pkt., og i § 50, stk. 2, ændres »fradrag efter §§ 37 og 37 B-37 C i de beregnede skatter« til: »personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.« 7. I § 51 A indsættes som stk. 3: » Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når det må forventes, at den skattepligtige vil foretage indskud eller hæve på en virksomheds konto for opsparet overskud, jfr.

§ 13. , stk. 1, 3.-4. pkt. » 9. I § 60, stk. 2, ændres »d) og e)» til: »d), e) og f)». 10. I § 64 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke: » Stk. 7. Staten afregner over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de skattepligtiges slutskatter.« Stk. 7 bliver herefter stk. 8. 11. I § 64, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes efter »stk. 1-5«: »og stk. 7«. 12. I § 89 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om invalidepension og førtidspension m.v.« til: »lov om social pension«. 13. I § 89 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 37, stk. 5, 2. pkt., jfr. 3. pkt.« til: »personskattelovens § 10, stk. 2, 2. pkt., jfr. § 26, stk. 2«. 14. I § 91 ændres »den skattepligtige indkomst« til: »skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst«. 15. I § 94 indsættes efter 1. pkt.: »Omregningen foretages såvel for den skattepligtige indkomst som for den personlige indkomst og kapitalindkomsten.« 16.

§ 96. , stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Ophører skattepligten den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, skal der for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, svares et helt års skat af de opgjorte helårsindkomster, henholdsvis de regulerede helårsindkomster. Herudover svares der for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, på grundlag af helårsindkomsterne et skattebeløb, der udgør så stor en del af helårsskatterne, som svarer til forholdet mellem den ved skattepligtens ophør forløbne del af dette kalenderår og hele kalenderåret.« 20.