TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om valg til folketinget (Om folketingsmedlemmers orlov med vederlag)

DanmarkLov1986

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

LOV nr 20 af 29/01/1986 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov om valg til folketinget, jfr. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22. september 1980, som ændret senest ved lov nr. 179 af 8. maj 1985, foretages følgende ændringer: 1. I § 84, stk. 3, udgår ordene »graviditet og fødsel,». 2. Efter § 84, stk. 3, indsættes som nye stykker: »Stk. 4. Et ordinært kvindeligt medlem, der begærer og får bevilget orlov på grund af graviditet og fødsel, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden. Stk. 5. Et ordinært mandligt medlem, der begærer og får bevilget barselorlov i indtil 14 dage regnet fra sit barns modtagelse i hjemmet og yderligere i en periode på indtil 10 uger regnet fra udløbet af 14 uger efter barnets fødsel, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioderne. For sidstnævnte periodes vedkommende er det dog en forudsætning, at moderen har dagpengegivende indtægt, jfr. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og at hun for samme periode giver afkald på dagpenge. Stk. 6. Et adoptionssøgende ordinært medlem, der begærer og får bevilget orlov i indtil 24 uger efter modtagelsen af barnet efter bestemmelse fra de adoptionsundersøgende myndigheder om, at pågældende skal være fraværende fra arbejdet i forbindelse med modtagelsen, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden. Såfremt adoption søges sammen med en ægtefælle, er det dog en forudsætning, at ægtefællen har dagpengegivende indtægt, jfr. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og at ægtefællen giver afkald på dagpenge for den periode, for hvilken der søges om orlov.« Stk. 4-7 bliver herefter stk. 7-10. 3. I § 84, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »stk. 3 eller stk. 4« til: »stk. 3-7«.

§ 2

§ 2. Loven træder i kraft den 1. marts 1986. pre_paragraph (Om folketingsmedlemmers orlov med vederlag) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

GIVET PÅ CHRISTIANSBORG SLOT, DEN 29. JANUAR 1986 MARGRETHE R. GIVET PÅ CHRISTIANSBORG SLOT, DEN 29. JANUAR 1986 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /BRITTA SCHALL HOLBERG

Metadata

Type
Lov
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
16. marts 2007
Lov om ændring af lov om valg til folketinget (Om folketingsmedlemmers orlov med vederlag) | TheLawyer.sh