Bekendtgørelse om uddannelserne i samfundsfag og statskundskab på Århus Universitet

Bekendtgørelsen omfatter:

1. kandidatuddannelsen i samfundsfag på 4 år

1. kandidatuddannelsen i statskundskab på 5 år

1. kandidatuddannelser i henhold til § 2, stk. 4, på 5 år.

Kandidatuddannelserne består af en fælles grunduddannelse på 2 år og en overbygningsuddannelse, der er på 2 år i samfundsfagsuddannelsen og på 3 år i statskundskabsuddannelsen og i uddannelser efter § 1, nr. 3.

Overbygningsuddannelserne i samfundsfag og statskundskab skal tilrettelægges således, at overbygningsuddannelsen i samfundsfag kan rummes inden for de første 2 år af overbygningsuddannelsen i statskundskab.

I overbygningsuddannelserne i samfundsfag og statskundskab kan indtil 1 årsværk bestå af studier efter den studerendes valg inden for eller uden for det samfundsvidenskabelige område. Nærmere regler herom fastsættes i studieordningen under hensyntagen til helheden og niveauet i uddannelserne.

Overbygningsuddannelser i kandidatuddannelser efter § 1, nr. 3, består af dele af overbygningsuddannelserne i samfundsfag og statskundskab kombineret med studier uden for det samfundsvidenskabelige område i et omfang, der svarer til mindst 1 og højst 2 årsværk. Nærmere regler herom fastsættes i studieordningen.

I overbygningsuddannelserne kan der indgå praktik af indtil 1/2 års varighed efter nærmere regler i studieordningen. En eventuel forlængelse af studietiden kræver undervisningsministeriets, direktoratet for de videregående uddannelsers, godkendelse.

I forbindelse med kandidatuddannelserne efter denne bekendtgørelse kan universitetet tilbyde afrundede uddannelsesdele af mindst 1/2 og højst 2 års varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

En grunduddannelse og uddannelsesforløb efter § 3, der svarer til 2 års fuldtidsstudium, giver ret til betegnelsen exam.art. (examinatus/ examinata artium).

Uddannelsesforløb efter stk. 1 giver i kombination med en kandidatuddannelse ret til at føje et art. (et artium) efter betegnelsen for kandidatuddannelsen.

En kandidatuddannelse i samfundsfag giver ret til betegnelsen cand.phil. (candidatus/ candidata philosophiae).

En kandidatuddannelse i statskundskab giver ret til betegnelsen cand.scient.pol. (candidatus/ candidata scientiarum politicarum).

En kandidatuddannelse i henhold til § 1, nr. 3, giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/ candidata magisterii).

De oplyste uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Uddannelsernes indhold

Uddannelsernes indhold

Grunduddannelsen omfatter følgende fag: Overbygningsuddannelserne

1. Almen og sammenlignende statskundskab, som indeholder komparativ politik, teori- og idehistorie og videnskabsteori.

1. International politik.

1. Sociologi.

1. Samfundsvidenskabelig metode.

1. Økonomi.

1. Politologisk introduktionskursus.

Overbygningsuddannelserne i samfundsfag og statskundskab består af obligatoriske fag, obligatoriske seminarer, tilvalgsfag og en specialeopgave. Overbygningsuddannelsen i samfundsfag

Overbygningsuddannelsen i samfundsfag omfatter 1 obligatorisk fag, 4 obligatoriske seminarer, 3 tilvalgsfag og 1 specialeopgave.

Det obligatoriske fag omfatter: Statistik og EDB.

De obligatoriske seminarer omfatter 1 seminar i hvert af følgende fag:

1. Almen og sammenlignende statskundskab.

1. International politik.

1. Politiske sagområder.

1. Sociologi.

Tilvalgsfagene omfatter 3 fag, der vælges frit inden for de fag, der er nævnt i stk. 3. Tilvalgsfagene kan efter nærmere regler i studieordningen tages uden for samfundsfagsuddannelsens område.

Specialeopgaven består i en skriftlig behandling af en ikke for snævert afgrænset problemstilling inden for samfundsfagsuddannelsens område. Emnet skal afgrænses således, at det samlede arbejde kan gennemføres inden for en tidsramme, der svarer til 1/2 årsværk. Nærmere regler om udarbejdelsen fastsættes i studieordningen. Overbygningsuddannelsen i statskundskab

Overbygningsuddannelsen i statskundskab omfatter 3 obligatoriske fag, 5 obligatoriske seminarer, 5 tilvalgsfag og 1 specialeopgave.

De obligatoriske fag omfatter:

1. Forvaltningsret.

1. Statistik og EDB.

1. Forvaltningslære.

De obligatoriske seminarer omfatter 1 seminar i hvert af følgende fag:

1. Almen og sammenlignende statskundskab.

1. International politik.

1. Politiske sagområder.

1. Sociologi.

1. Forvaltningslære.

Tilvalgsfagene omfatter 5 fag, der vælges frit inden for de fag, der er nævnt i stk. 3. Tilvalgsfag kan efter nærmere regler i studieordningen tages uden for statskundskabsuddannelsens område. I stedet for de 5 tilvalgsfag kan vælges en specialisering i anvendt datalogi.

Specialeopgaven består i en skriftlig behandling af en ikke for snævert afgrænset problemstilling inden for statskundskabsuddannelsens område. Emnet skal afgrænses således, at det samlede arbejde kan gennemføres inden for en tidsramme, der svarer til 1/2 årsværk. Nærmere regler om udarbejdelsen fastsættes i studieordningen.

Det fastsættes i studieordningen, hvilke af de fag og seminarer, der er nævnt i § 8, henholdsvis § 9, der kan udgå, hvis den studerende foretager studievalg i henhold til § 2, stk. 3. Overgang mellem samfundsfag og statskundskab

Det fastsættes i studieordningen, hvilke fag og seminarer samfundsfagsuddannelsen skal suppleres med for at svare til kandidatuddannelsen i statskundskab.

Specialeopgaven inden for samfundsfagsuddannelsens område erstatter specialeopgaven inden for statskundskabsuddannelsens område.

Bedømmelse af uddannelserne

Bedømmelse af uddannelserne

De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelserne, dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af specialeopgaven.

Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af: - eksaminator(erne) eller - eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor, blandt lærerne ved universitetet. Eksterne prøver bedømmes af: - eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser (ministerielt beskikkede censorer).

Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder specialeopgaven.

For at bestå grunduddannelsen, henholdsvis overbygningsuddannelsen kræves:

1. at eksamensresultatet er mindst 6,0

1. at karakterer, der indgår direkte i eksamensresultatet, er mindst 3 - karakteren i specialeopgaven som nævnt i § 8, stk. 5, og § 9, stk. 5, dog mindst 5 - og

1. at prøver, hvori der gives bestået/ ikke bestået, er bestået.

Det samlede eksamensresultat er gennemsnittet af de karakterer, der indgår i eksamensresultaterne for grunduddannelsen, henholdsvis overbygningsuddannelsen.

En studerende kan højst 3 gange indstille sig til den samme prøve. Universitetet kan tillade indstilling en fjerde gang.

Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Hvert fag og seminar kan tages om for sig. Prøver med bedømmelsen »bestået« eller med en karakter på 6 eller derover kan ikke tages om.

Prøveformerne skal sikre, at der sker individuel bedømmelse af den studerende. Det kan dog bestemmes i studieordningen, at en prøve kan aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse, hvis en gruppe af studerende ønsker det. Bedømmelsen sker da ved bestået/ ikke bestået.

Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen bestået/ ikke bestået. Bedømmelsen bestået/ ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

Grunduddannelsen skal være bestået, før den studerende kan indstille sig til prøver på overbygningsuddannelsen. Universitetet kan dispensere fra denne regel, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Universitetet udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af den betegnelse, uddannelsen giver ret til.

Studerende, der forlader en uddannelse uden at have bestået den tilhørende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i en studieordning, jfr. styrelseslovens § 14. Studieordningen sendes til undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser, til orientering.

Studieordningen skal indeholde: Eventuelle regler for, i hvilken rækkefølge fag og seminarer skal gennemføres. 9) Eksamensfordringer.

1. Mål og indhold for de enkelte fag og seminarer.

1. Det tidsmæssige omfang af fag og seminarer angivet som andele af årsværk.

1. Fastsættelse af tilvalgsmuligheder og faglige kombinationer, jfr. § 2, stk. 3 og 4, § 8, stk. 4 og § 9, stk. 4, og fastsættelse af, hvilke fag og seminarer i § 8, henholdsvis § 9, som udgår, hvis den studerende foretager tilvalg efter § 2, stk. 3.

1. Fastsættelse af, hvilke fag og seminarer samfundsfagsuddannelsen skal suppleres med for at svare til statskundskabsuddannelsen, jfr. § 11, stk. 1.

1. Regler om udarbejdelse af specialeopgaven.

1. Regler om eventuel praktik.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- eller arbejdsformer. 8)

1. Eksamenstidspunkter.

1. Antallet af prøver og fastsættelse af, ved hvilke prøver der gives karakterer og ved hvilke prøver, der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.

1. Formen for de enkelte prøver, herunder eventuelt at den enkelte studerende kan vælge mellem flere prøveformer.

1. Regler om en eventuel gruppeprøve med fælles bedømmelse, jfr. § 16, stk. 1.

1. Regler om, hvordan den enkelte karakter i et fag/seminar fremkommer, indbyrdes vægtning af de karakterer, der gives i de enkelte fag/seminarer samt fastsættelse af hvilke karakterer, der indgår i eksamensresultatet.

1. Regler om, hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer, jfr. § 13.

Studieordningen kan indeholde hjemmel for universitetet til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse.

Universitetet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået enten efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse eller efter denne bekendtgørelse. Bedømmelsen overføres som »bestået«, medmindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser, som karakterer givet efter denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser, kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser, kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser, kan tillade institutionen at dispensere fra bekendtgørelsen inden for nærmere angivne rammer.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for studerende, der er begyndt uddannelserne 1. september 1985 eller senere.

Bekendtgørelse nr. 317 af 28. juni 1972 ophæves.

Universitetet fastsætter overgangsregler for studerende, der er begyndt uddannelserne inden 1. september 1985, og som ønsker at færdiggøre dem efter de nye regler. Universitetet afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter bekendtgørelse nr. 317 af 28. juni 1972.

Undervisningsministeriet, den 7. april 1986, den 7. april 1986

/BERTEL HAARDER Ella Højbjerg Madsen/