Bekendtgørelse om uddannelserne i samfundsfag, forvaltning og forvaltning med specialisering i anvendt datalogi på Københavns Universitet

Bekendtgørelsen omfatter:

1. Kandidatuddannelsen i samfundsfag på 4 år

1. Kandidatuddannelsen i forvaltning på 5 år

1. Kandidatuddannelsen i forvaltning med specialisering i anvendt datalogi på 5 år

1. Kandidatuddannelser i henhold til § 2, stk. 5, på 5 år.

Kandidatuddannelserne består af en fælles grunduddannelse på 2 år og en overbygningsuddannelse, der er på 2 år i kandidatuddannelsen i samfundsfag og på 3 år i de øvrige kandidatuddannelser.

Overbygningsuddannelserne i samfundsfag og forvaltning skal tilrettelægges således, at overbygningsuddannelsen i samfundsfag kan rummes inden for de første 2 år af overbygningsuddannelsen i forvaltning.

I overbygningsuddannelserne i samfundsfag og forvaltning kan indtil 1 årsværk bestå af tilvalg inden for eller uden for det samfundsvidenskabelige område. Nærmere regler herom fastsættes i studieordningen under hensyntagen til helheden og niveauet i uddannelserne.

I overbygningsuddannelsen i forvaltning med specialisering i anvendt datalogi er specialiseringen af et omfang, der svarer til 1 1/2 årsværk.

Overbygningsuddannelser i kandidatuddannelser efter § 1, nr. 4, består af dele af overbygningsuddannelserne i samfundsfag og forvaltning kombineret med studier uden for det samfundsvidenskabelige område i et omfang, der svarer til mindst 1 og højst 2 årsværk. Nærmere regler herom fastsættes i studieordningen.

I overbygningsuddannelserne kan der indgå praktik af indtil 1/2 års varighed efter nærmere regler i studieordningen. En eventuel forlængelse af studietiden kræver undervisningsministeriets, direktoratet for de videregående uddannelsers, godkendelse.

I forbindelse med kandidatuddannelserne efter denne bekendtgørelse kan universitetet tilbyde afrundede uddannelsesdele af mindst 1/2 og højst 2 års varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

En grunduddannelse og uddannelsesforløb efter § 3, der svarer til 2 års fuldtidsstudium, giver ret til betegnelsen exam. art. (examinatus/ examinata artium).

Uddannelsesforløb efter stk. 1 giver i kombination med en kandidatuddannelse ret til at føje et art. (et artium) efter betegnelsen for kandidatuddannelsen.

En kandidatuddannelse i samfundsfag giver ret til betegnelsen cand. phil. (candidatus/ candidata philosophiae).

En kandidatuddannelse i forvaltning giver ret til betegnelsen cand. adm. pol. (candidatus/ candidata administrationis politicae).

En kandidatuddannelse i forvaltning med specialisering i anvendt datalogi giver efter betegnelsen cand. adm. pol. ret til at føje »med specialisering i anvendt datalogi«.

En kandidatuddannelse i henhold til § 2, stk. 5, giver ret til betegnelsen cand. mag. (candidatus/ candidata magisterii).

De oplyste uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Uddannelsernes indhold

Uddannelsernes indhold

Uddannelserne er opdelt i moduler. Et modul omfatter et afgrænset emneområde. Grunduddannelsen

Grunduddannelsen omfatter 12 moduler inden for følgende fagområder: Overbygningsuddannelserne Overbygningsuddannelsen i samfundsfag

1. Politologi

1. Sociologi

1. Økonomi

1. Statistik

1. Forskningsteknik

1. Almen samfundsbeskrivelse.

Overbygningsuddannelsen i samfundsfag omfatter følgende moduler:

1. Statskundskab - 3 moduler

1. International politik - 3 moduler

1. Valgfri samfundsvidenskabelige emneområder, (tilvalg) - 3 moduler

1. En skriftlig afhandling.

Den skriftlige afhandling er en selvstændig og dybtgående behandling af en problemstilling inden for samfundsfagsuddannelsens område. Emnet skal afgrænses således, at det samlede afhandlingsarbejde kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til 1/2 årsværk. Nærmere regler om udarbejdelsen fastsættes i studieordningen. Overbygningsuddannelsen i forvaltning

Overbygningsuddannelsen i forvaltning omfatter følgende moduler:

1. Statskundskab - 3 moduler

1. International politik - 3 moduler

1. Valgfri samfundsvidenskabelige emneområder, (tilvalg) - 3 moduler

1. Offentlig forvaltning - 2 moduler

1. Politiske sagområder - 2 moduler

1. Juridiske emner - 1 modul

1. Videregående økonomiske emner - 1 modul

1. En skriftlig afhandling.

Den skriftlige afhandling er en selvstændig og dybtgående behandling af en problemstilling inden for forvaltningsuddannelsens område. Emnet skal afgrænses således, at det samlede afhandlingsarbejde kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til 1/2 årsværk. Nærmere regler om udarbejdelsen fastsættes i studieordningen.

Det fastsættes i studieordningen, hvilke moduler i § 8, henholdsvis § 9, der kan udgå, hvis den studerende foretager tilvalg i henhold til § 2, stk. 3. Overgang mellem samfundsfag og forvaltning

Det fastsættes i studieordningen, hvilke moduler kandidatuddannelsen i samfundsfag skal suppleres med for at svare til kandidatuddannelsen i forvaltning.

Den skriftlige afhandling inden for samfundsfagsuddannelsens område erstatter den skriftlige afhandling inden for forvaltningsuddannelsens område. Overbygningsuddannelsen i forvaltning med specialisering i anvendt datalogi

Overbygningsuddannelsen i forvaltning med specialisering i anvendt datalogi omfatter følgende moduler:

1. Statskundskab - 2 moduler

1. International politik - 2 moduler

1. Offentlig forvaltning - 2 moduler

1. Anvendt datalogi - 9 moduler

1. En skriftlig afhandling.

Den skriftlige afhandling er en selvstændig og dybtgående behandling af en problemstilling inden for området af forvaltning og anvendt datalogi. Emnet skal afgrænses således, at det samlede afhandlingsarbejde kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til 1/2 årsværk. Nærmere regler om udarbejdelsen fastsættes i studieordningen.

Bedømmelse af uddannelserne

Bedømmelse af uddannelserne

De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelserne, dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af den skriftlige afhandling.

Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af: - eksaminator(erne) eller - eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor, blandt lærerne ved universitetet. Eksterne prøver bedømmes af: - eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser (ministerielt beskikkede censorer).

Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder den skriftlige afhandling.

For at bestå grunduddannelsen, henholdsvis overbygningsuddannelsen kræves:

1. at eksamensresultatet er mindst 6,0

1. at karakterer, der indgår direkte i eksamensresultatet, er mindst 3 og

1. at prøver, hvori der gives bestået/ ikke bestået, er bestået.

Det samlede eksamensresultat er gennemsnittet af de karakterer, der indgår i eksamensresultaterne for grunduddannelsen, henholdsvis overbygningsuddannelsen.

En studerende kan højst 3 gange indstille sig til den samme prøve. Universitetet kan tillade indstilling en fjerde gang.

Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Hver prøve kan tages om for sig. Prøver med bedømmelsen »bestået« eller med en karakter på 6 eller derover kan ikke tages om.

Prøveformerne skal sikre, at der sker individuel bedømmelse af den studerende. Det kan dog bestemmes i studieordningen, at en prøve kan aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse, hvis en gruppe af studerende ønsker det. Bedømmelsen sker da ved bestået/ ikke bestået.

Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen bestået/ ikke bestået. Bedømmelsen bestået/ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

Grunduddannelsen skal være bestået, før den studerende kan indstille sig til prøver på overbygningsuddannelsen. Universitetet kan dispensere fra denne regel, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Universitetet udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af den betegnelse, uddannelsen giver ret til.

Studerende, der forlader en uddannelse uden at have bestået den tilhørende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i en studieordning, jfr. styrelseslovens § 14. Studieordningen sendes til undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser, til orientering.

Studieordningen skal indeholde:

1. Mål og indhold for de enkelte moduler

1. Det tidsmæssige omfang af moduler angivet som andele af årsværk

1. Fastsættelse af tilvalgsmuligheder og faglige kombinationer, jfr. § 2, stk. 3 og 5, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1, og fastsættelse af, hvilke moduler i § 8, henholdsvis § 9, som udgår, hvis den studerende foretager tilvalg efter § 2, stk. 3

1. Fastsættelse af, hvilke moduler samfundsfagsuddannelsen skal suppleres med for at svare til kandidatuddannelsen i forvaltning, jfr. § 11, stk.1

1. Regler om udarbejdelse af den skriftlige afhandling

1. Regler om eventuel praktik

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- eller arbejdsformer

1. Eventuelle regler for, i hvilken rækkefølge moduler skal gennemføres

1. Eksamensfordringer

1. Eksamenstidspunkter

1. Antallet af prøver og fastsættelse af, ved hvilke prøver der gives karakterer og ved hvilke prøver, der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået

1. Formen for de enkelte prøver, herunder eventuelt at den enkelte studerende kan vælge mellem flere prøveformer

1. Regler om en eventuel gruppeprøve med fælles bedømmelse, jfr § 17, stk. 1

1. Regler om, hvordan den enkelte karakter i et modul fremkommer, indbyrdes vægtning af de karakterer, der gives i de enkelte moduler samt fastsættelse af hvilke karakterer, der indgår i eksamensresultatet

1. Regler om, hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer, jfr. § 14.

Studieordningen kan indeholde hjemmel for universitetet til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse.

Universitetet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået enten efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse eller efter denne bekendtgørelse. Bedømmelsen overføres som »bestået«, medmindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser, som karakterer givet efter denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser, kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Direktoratet for de videregående uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Direktoratet for de videregående uddannelser kan tillade institutionen at dispensere fra bekendtgørelsen inden for nærmere angivne rammer.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for studerende, der er begyndt uddannelserne 1. september 1985 eller senere. Bekendtgørelsen har dog virkning fra 1. september 1983 for studerende, der er begyndt uddannelsen i forvaltning med specialisering i anvendt datalogi.

Bekendtgørelse nr. 565 af 30. november 1981 om uddannelserne i forvaltning og samfundsfag ophæves.

Universitetet fastsætter overgangsregler for studerende, der er begyndt uddannelserne i samfundsfag eller forvaltning inden 1. september 1985 og som ønsker at færdiggøre dem efter de nye regler. Universitetet afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter bekendtgørelse nr. 565 af 30. november 1981.

Undervisningsministeriet, den 7. april 1986, den 7. april 1986

/BERTEL HAARDER Ella Højbjerg Madsen/