Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om kommuneplanlægning (Samlebekendtgørelsen) Nr. 247 af 16/05/1986 BKG i LT A: 24/05/1986

Offentliggørelsen af den i lovens § 6 foreskrevne redegørelse skal ved kommunalbestyrelsens foranstaltning bekendtgøres i lokale dagblade og/eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen, og i øvrigt på den i kommunen brugelige måde. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om de steder i kommunen, hvor redegørelsen er fremlagt.

Bekendtgørelsen skal tillige indrykkes i Statstidende.

Bekendtgørelsen skal angive den periode på mindst 12 uger, i hvilken redegørelsen er offentligt fremlagt.

Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om den fremgangsmåde, kommunalbestyrelsen har til hensigt at følge med hensyn til den forestående oplysningsvirksomhed og offentlige debat, jfr. lovens § 6, stk. 3.

Om offentliggørelsen af et forslag til kommuneplan eller til ændring heraf foretages bekendtgørelse på den i § 1, stk. 1 og 2, angivne måde. Bekendtgørelse i Statstidende kan undlades for så vidt angår ændringer i en kommuneplan, der gennemføres sammen med en lokalplan og omfatter samme område som lokalplanen.

Bekendtgørelsen skal tillige indeholde oplysning om den samtidige offentliggørelse af de i lovens § 7, stk. 2 og 3, omtalte oplysninger, bemærkninger m.v.

I bekendtgørelsen skal fastsættes en frist på mindst 16 uger, eller ved de af lovens § 14, stk. 3, 2. pkt., omfattede ændringer i kommuneplanen 8 uger, fra datoen for bekendtgørelsen til fremsættelse af bemærkninger til forslaget.

Endvidere skal bekendtgørelsen indeholde oplysning om, at forslaget er offentligt fremlagt indtil udløbet af indsigelsesfristen efter stk. 3.

Umiddelbart efter den endelige vedtagelse eller godkendelse af en kommuneplan eller en ændring heraf foretager kommunalbestyrelsen bekendtgørelse herom på den i § 1, stk. 1 og 2, angivne måde. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om, hvor planen er tilgængelig. Bekendtgørelse i Statstidende kan undlades for så vidt angår ændringer i en kommuneplan, der gennemføres sammen med en lokalplan og omfatter samme område som lokalplanen.

Umiddelbart efter miljøministerens godkendelse i henhold til lovens § 15 af midlertidige rammer for indholdet af lokalplaner i en kommune foretager kommunalbestyrelsen bekendtgørelse herom på den i § 1, stk. 1 angivne måde. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysninger om § 15-rammernes virkning.

Om offentliggørelsen af et forslag til lokalplan foretages bekendtgørelse på den i § 1, stk. 1 angivne måde.

Bekendtgørelsen skal indeholde en beskrivelse, der afgrænser det af planen omfattede område.

I bekendtgørelsen skal fastsættes en frist på mindst 8 uger fra datoen for bekendtgørelsen til fremsættelse af indsigelser mod og ændringsforslag til lokalplanforslaget.

Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om, at forslaget er offentligt fremlagt indtil udløbet af indsigelsesfristen efter stk. 3.

Umiddelbart efter den endelige vedtagelse eller godkendelse af en lokalplan foretager kommunalbestyrelsen bekendtgørelse herom på den i § 1, stk. 1, angivne måde. I bekendtgørelsen skal det oplyses, hvor planen er tilgængelig, hvor den kan erhverves og dens eventuelle pris.

Hvis lokalplanen afviger fra det tidligere offentliggjorte forslag, skal bekendtgørelsen indeholde oplysning herom.

Bekendtgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om, at der fra bekendtgørelsens dato ikke retligt eller faktisk må etableres forhold, der er i strid med planen, jfr. lovens § 31.

Om miljøministerens beslutning i henhold til lovens § 28, stk. 2, om forlængelse af et lokalplanforslags bindende virkning, jfr. lovens § 22, stk. 3, skal der snarest, efter at beslutningen er truffet, af kommunalbestyrelsen gives skriftlig underretning til de af forslaget omfattede ejendommes ejere, lejere og brugere. Underretningen til lejere og brugere kan ske ved afgivelse til postvæsenet af adresseløse forsendelser til omdeling.

Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ministerens beslutning om at overtage beføjelsen til at tillade en af forslaget omfattet ejendom bebygget eller i øvrigt udnyttet i overensstemmelse med planen, jfr. lovens § 22, stk. 2.

Om delområder

Om delområder

Et område, for hvilket bebyggelsens omfang i en kommuneplan fastlægges ved en bebyggelsesprocent for området under et, skal behandles som et delområde.

Bestemmelser i en kommuneplan, der tillader en større bebyggelsesprocent end 110, eller bestemmelser, som svarer til en bebyggelsesprocent over 110, skal godkendes af miljøministeren, uanset om bestemmelserne fastsættes for den enkelte ejendom eller for et område under et.

Et delområde skal i kommuneplanen udlægges til en i det væsentlige ensartet bebyggelse og anvendelse. Større arealer til offentlige formål, der ikke skal bebygges, kan ikke indgå i et delområde.

Grænserne for et delområde skal fastlægges således, at området ikke gennemskæres af større veje eller jernbaner. I bebyggede områder skal et delområde mindst omfatte en karre, dog fraregnet eventuelle større arealer til offentlige formål, der ikke skal bebygges.

Omfatter en lokalplan med bebyggelsesregulerende bestemmelser ikke et helt delområde, skal den ledsages af en redegørelse for byggemulighederne i resten af delområdet. Lokalplanens område skal være byplanmæssigt velbegrundet, og resten af delområdet skal have en afgrænsning, så der på tilsvarende måde senere kan udarbejdes lokalplan herfor. Hvis bebyggelsesprocenten i lokalplanen er større end den, der i kommuneplanen er fastsat for delområdet under et, skal samtlige ejere af ejendomme i delområdet underrettes skriftligt om lokalplanforslaget og redegørelsen.

I bebyggede områder skal en lokalplan med bebyggelsesregulerende bestemmelser for arealer i et delområde eller et område, hvor der er godkendt en større bebyggelsesprocent end 110, indeholde bestemmelser, der enten fastlægger en bebyggelsesplan eller hovedretningslinierne for bebyggelsens placering, højde og udstrækning samt friarealernes størrelse for hele lokalplanens område.

Når der efter § 12 er tilvejebragt en lokalplan, kan der opføres ny bebyggelse i overensstemmelse med planen, selv om en eksisterende bebyggelse på øvrige grunde inden for lokalplanområdet bibeholdes. Ved nybebyggelse skal lokalplanens bestemmelser om friarealets størrelse kunne overholdes inden for de ejendomme, der nybebygges.

Fastsættelse af nærmere regler til bestemmelse af bebyggelsesarterne

Fastsættelse af nærmere regler til bestemmelse af bebyggelsesarterne

Ved parcelhuse til helårsbeboelse forstås:

1. beboelsesbygninger indeholdende en bolig til helårsbeboelse, som enten er opført fritliggende eller er helt eller delvis sammenbygget med en eller flere bygninger af tilsvarende art,

1. fritliggende beboelsesbygninger med to boliger til helårsbeboelse.

Ved sommerhusbebyggelse og anden bebyggelse til ferie- og fritidsformål forstås bebyggelse, som indeholder beboelsesrum, der lovligt kun kan anvendes til ophold i en del af året.

Ved etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil, forstås bebyggelse, som i henhold til en kommuneplan kan opføres i to etager og derover, og som ikke er omfattet af § 14.

Ved anden bebyggelse forstås bebyggelse, som ikke omfattes af §§ 14-16.

Forhøjelse af bebyggelsesprocenten for grunde med særlig beliggenhed

Forhøjelse af bebyggelsesprocenten for grunde med særlig beliggenhed

For grunde med særlig beliggenhed forhøjes bebyggelsesprocenten til 50 for bebyggelse, der kan henføres under betegnelsen anden bebyggelse i henhold til lovens § 42, stk. 1 d, jfr. § 17.

Ved grunde med særlig beliggenhed forstås i denne bekendtgørelse:

1. hjørnegrunde,

1. grunde beliggende ved veje med en bredde på 15 m eller derover,

1. grunde med en dybde, der ikke overstiger 25 m regnet fra grundens grænse mod vej.

Bestemmelserne i §§ 18-19 angår kun om- eller tilbygning på grunde, der var bebygget den 1. februar 1977.

Fastsættelse af højdebegrænsninger for bebyggelse i sommerhusområder

Fastsættelse af højdebegrænsninger for bebyggelse i sommerhusområder

Bebyggelse i sommerhusområder, jfr. § 2, stk. 3, i lov om by- og landzoner, må kun opføres i 1 etage uden mulighed for indretning af udnyttelig tagetage.

Bygningshøjden over terræn må i de i stk. 1 nævnte tilfælde ikke overstige 5 m, og facadehøjden må ikke overstige 3 m.

Er eksisterende bebyggelse i et sommerhusområde overvejende opført på anden måde end angivet i § 21 i henseende til bygningshøjde og udnyttelse af tagetage, kan ny bebyggelse opføres med udnyttelig tagetage.

Bygningshøjden over terræn må i de i stk. 1 nævnte tilfælde dog ikke overstige 6,5 m, og facadehøjden må ikke overstige 3 m.

Bygningshøjden beregnes efter reglerne i bygningsreglementet 1982, kap. 3 og bygningsreglementet for småhuse 1985, afsnit 2, afsnit 10, afsnit 11, afsnit 12 samt afsnit 13.

Facadehøjden måles fra terræn til den linie, hvor ydervæg og tagflade mødes. I de i § 21 nævnte tilfælde bortses fra gavlpartier og lignende ved beregningen af facadehøjden. I de i § 22 nævnte tilfælde bortses fra gavltrekanter ved beregningen af facadehøjden.

Bygninger, konstruktioner og anlæg, der er undtaget fra de

Bygninger, konstruktioner og anlæg, der er undtaget fra de

Avls- og driftsbygninger til land- og skovbrugsejendomme beliggende i landzone, som ikke kræver tilladelse efter lov om by- og landzoner, må opføres i en højde af indtil 12,5 m.

Siloer, der opføres som en del af en større bygning af den i stk. 1 omhandlede art, og som har et tværsnit på højst 20 kvm. må opføres i en højde af indtil 15 m.

For gartnerier gælder reglen i stk. 1 dog også for ejendomme, der ikke har kunnet noteres som landbrugsejendomme i matriklen.

Om dispensation

Om dispensation

Når omstændighederne taler derfor, kan kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde give dispensation til fravigelse af bestemmelserne i lovens

1. § 40 om mindste grundstørrelse i udstykninger m.v.,

1. § 42 om største bebyggelsesprocent,

1. § 43 om største bygningshøjde og etageantal samt

1. de regler om bebyggelsens anvendelse og om grundstørrelsen, der ifølge lovens § 59, stk. 1, midlertidigt opretholdes.

Dispensation kan ikke gives i tilfælde, hvor en lokalplan skal udarbejdes i henhold til lovens § 16, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan ikke give dispensation efter § 25,

, hvis bebyggelsesprocenten for den pågældende ejendom derved vil overstige

1. 110, eller

1. den større bebyggelsesprocent, der måtte være fastsat for det pågældende delområde i en kommuneplan eller i midlertidige rammer for lokalplanlægningen i henhold til lovens § 15.

Uanset begrænsningen i stk. 1, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation til udfyldning af hul i randbebyggelse i eksisterende, ældre boligkarreer, når dette af kommunalbestyrelsen skønnes nødvendigt under hensyntagen til den eksisterende bebyggelses særlige karakter eller karakteren af den bebyggelse, der tilstræbes i kvarteret. Det er en betingelse, at den bebyggelse, hvortil der meddeles dispensation med hensyn til bygningshøjde og husdybde ikke overstiger det for eksisterende bebyggelse i karreen sædvanlige. Det er endvidere en betingelse, at der i den pågældende karre's indre ikke eller kun i ringe udstrækning findes bebyggelse, bortset fra garager, cykelskure og lignende.

Uanset begrænsningen i stk. 1, kan kommunalbestyrelsen endvidere meddele dispensation, såfremt det pågældende byggearbejde består i

1. en ombygning af eller mindre tilbygning til en bestående bebyggelse, som ikke indbefatter indretning af ny selvstændig beboelse i tagetagen.

1. opførelse af mindre, selvstændige bygninger, såsom garager, udhuse og lignende.

Om gebyr for den orientering, som kommunalbestyrelsen foretager i

Om gebyr for den orientering, som kommunalbestyrelsen foretager i

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ved de i stk. 2 angivne dispensationsansøgninger skal opkræves gebyr af ansøgeren for den orientering, som kommunalbestyrelsen foretager i medfør af lovens § 47.

Der kan opkræves gebyr for orientering om dispensationsansøgninger, som

1. vedrører byggeri, der har et etageareal på mere end 250 kvadratmeter eller en højde på mere end 8,5 m over det omgivende terræn, og

1. forudsætter orientering af flere end 10 beboere og foreninger.

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, at gebyret skal opkræves som et fast grundbeløb ganget med antallet af beboere og foreninger, som skal orienteres.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at der i visse, nærmere angivne byggesagstyper ikke opkræves gebyr.

Det i stk. 3 nævnte grundbeløb fastsættes ved kommunalbestyrelsens beslutning og kan reguleres efter pristal eller ved kommunalbestyrelsens beslutning iøvrigt.

Pristalsregulering af grundbeløbet foretages efter det i medfør af lov nr. 83 af 16. marts 1963 med senere ændringer beregnede reguleringspristal med basis i januar 1980 = 100. Reguleringen foretages hvert årsskifte på grundlag af det senest offentliggjorte pristal.

Gebyret forfalder til betaling, når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at orientere om dispensationsansøgningen. Kommunalbestyrelsen kan vente med at iværksætte orienteringen, indtil gebyret er betalt.

Kommunalbestyrelsens beslutning i henhold til stk. 1 og stk. 3-5 bekendtgøres på den måde, som er sædvanlig i kommunen.

Om ophævelse af visse byplanvedtægter og lokalplaner

Om ophævelse af visse byplanvedtægter og lokalplaner

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve byplanvedtægter og lokalplaner for arealer, der tilbageføres til landzone.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at ophæve lokalplaner for arealer i landzone, når kommunalbestyrelsen finder, at en planlægning for området ikke længere er nødvendig.

Beslutning efter stk. 1 og 2 kan først træffes, efter at ejerne af de berørte arealer har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være mindst 8 uger.

Kommunalbestyrelsen giver underretning om beslutninger efter stk. 1 og 2 til vedkommende ejere og til planstyrelsen og amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet.

Kommunalbestyrelsen lader ophævede byplanvedtægter og lokalplaner aflyse fra tingbogen.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1986.

Samtidig ophæves miljøministeriets bekendtgørelse nr. 573 af 26. november 1976 om dispensation fra regler i kommuneplanloven, nr. 595 af 15. december 1976 om supplerende regler i medfør af lov om kommuneplanlægning og nr. 504 af 25. september 1981 om delområder.

Miljøministeriet, den 16. maj 1986, den 16. maj 1986

/Christian Christensen Peter Skov/