Bekendtgørelse om museer
BEK nr 25 af 15/01/1986
§ 1
Museets vedtægter skal indeholde bestemmelser om museets navn og ejerforhold, om formål og ansvarsområde, om bestyrelsens sammensætning og valgmåde, om museets lokaler, om budget, regnskab, revision og anbringelse af eventuel formue, om vedtægtsændringer og om en eventuel ophørssituation.
§ 2
Museets ansvarsområde skal være afgrænset emnemæssigt, tidsmæssigt og så vidt muligt geografisk. Før Statens Museumsnævn godkender et museums forslag til ansvarsområde, forelægges forslaget for de museer og museumsråd, der berøres af forslaget. Et godkendt ansvarsområde kan reguleres af nævnet, f.eks. som følge af nye museumsinitiativer. En sådan regulering forudsætter forhandling med de berørte museer og museumsråd.
§ 3
Museets bestyrelse skal bestå af mindst 5 medlemmer, heraf mindst 1 repræsentant for de lokale tilskudsgivende myndigheder. Bestyrelsens medlemmer vælges for højst 4 år ad gangen. Bestyrelsen kan ikke selv udpege medlemmer til bestyrelsen.
Drives museet af en museums- eller venneforening, eller vælger en sådan forening medlemmer til museets bestyrelse, skal foreningen være åben for alle, og foreningens bestyrelse kan ikke selv udpege medlemmer til foreningsbestyrelsen.
Museets personale kan ikke være medlem af bestyrelsen, medmindre der er tale om valgt personalerepræsentation.
Bestemmelserne i stk. 1 og stk. 3 er ikke til hinder for, at museets stifter indsættes i vedtægterne som medlem af museumsbestyrelsen. Daglig ledelse
§ 4
Museets leder skal have en akademisk uddannelse i et fag, der er museumsrelevant og relevant i forhold til museets ansvarsområde, eller lederen skal på anden måde have erhvervet sig tilsvarende kvalifikationer. Det påhviler museet at underrette Statens Museumsnævn om, hvem der varetager den daglige ledelse. Samlinger
§ 5
Udskillelse af genstande fra samlingerne må normalt ikke finde sted. Udskillelse omfatter gave, bytte, salg og kassation, men derimod ikke deponering. Museet kan dog uden tilladelse overdrage genstande til statslige museer og andre statsstøttede museer. I andre tilfælde kan ministeren for kulturelle anliggender give tilladelse til udskillelse, når der foreligger særlige omstændigheder, som taler derfor. Tilladelse til kassation gives dog af Statens Museumsnævn. Museerne kan deponere genstande fra samlingerne på offentlige institutioner og lignende. Deponering til andre kan kun ske efter forelæggelse for museumsnævnet.
Genstande eller samlinger, der er behæftet med klausuler, må ikke modtages uden forelæggelse for museumsnævnet. Skoleelevbesøg
§ 6
Vederlagsfri skoleelevbesøg som led i undervisningen omfatter elever i grund- og gymnasieskolen, HF-elever, EFG-elever samt elever i efterskoler. Museet kan kræve, at sådanne besøg anmeldes forud, og at de begrænses til en nærmere fastsat del af museets åbningstid. Arbejdsplan, budget, regnskab og beretning
§ 7
I det første år i en ny kommunal valgperiode udarbejder museet en arbejdsplan efter retningslinier fastsat af Statens Museumsnævn. Arbejdsplanen sendes til det pågældende museumsråd inden for den af rådet fastsatte frist og til museumsnævnet senest den 15. december.
§ 8
Regnskabsåret er kalenderåret. Budgettet med tilhørende budgetkommentarer sendes årligt til Statens Museumsnævn inden den 15. oktober. Årsregnskab og årsberetning sendes til nævnet inden den 15. juni.
Regnskabet skal være påtegnet af museets formand og den daglige leder samt af museets revision. Museets revision skal udføres enten af den kommunale revision eller af en statsautoriseret eller registreret revisor. Revisors påtegning skal angive, at revisionen er udført i overensstemmelse med den af Kulturministeriet fastsatte revisionsinstruks for museer, der modtager statstilskud efter museumsloven.
I øvrigt skal budget, regnskab og beretning udarbejdes efter de retningslinier, der fastsættes af Statens Museumsnævn. Statstilskudsberegningen Samarbejde mellem primærkommuner om museumsdrift
§ 9
For at opnå og bevare tilskud efter bestemmelsen i museumslovens § 12, stk. 3, skal der foreligge en aftale mellem de kommuner, der indgår i samarbejdet, om det økonomiske grundlag for driften af museet. Den nævnte særlige tilskudsbestemmelse indebærer, at tilskuddet fra hver af de kommuner, der indgår i samarbejdet, betragtes særskilt. Der ydes således efter den almindelige bestemmelse i lovens § 12, stk. 1, et almindeligt statstilskud til museumsdriften på 40 pct. af såvel museets hjemkommunes som af hver samarbejdskommunes tilskud, men dog med de begrænsninger, der følger af bestemmelsen i § 12, stk. 2. Bortset fra de tilskud, der ydes af samarbejdskommunerne, indgår ikke-statslige tilskud i beregningsgrundlaget sammen med hjemkommunens tilskud. Der henvises til beregningseksempel i bilaget. Museumsråd
§ 10
Sammensætningen af museumsrådene i amterne er fastsat i museumslovens § 17.
§ 11
Museumsrådet for Københavns og Frederiksberg kommuner består af 1 repræsentant for hvert af de statslige og statsstøttede museer i de to kommuner samt af 2 repræsentanter for Københavns kommune og 1 repræsentant for Frederiksberg kommune. Endvidere har følgende museer hver 1 repræsentant i rådet: Davids Samling Bakkehusmuseet
§ 12
Museumsrådene vælges for 4 år ad gangen. Funktionsperioden indledes 3 måneder efter hver ny kommunal valgperiodes begyndelse.
Det påhviler det enkelte museumsråd at drage omsorg for konstitueringen af det efterfølgende råd. Det nye museumsråds sammensætning meddeles Statens Museumsnævn senest den 1. april. Rådet vælger blandt medlemmerne en formand og fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 13
Museumsrådet udarbejder i det første år i en ny funktionsperiode en samlet arbejdsplan på grundlag af de arbejdsplaner, der modtages fra museerne i amtet. Planen udarbejdes efter retningslinier fastsat af Statens Museumsnævn og sendes til nævnet inden den 15. december.
§ 14
Museumsrådene sender årligt budget til Statens Museumsnævn inden den 15. oktober. Årsregnskab og årsberetning sendes til nævnet inden den 15. juni. Budget, regnskab og beretning udarbejdes i den form, der fastsættes af museumsnævnet. Associerede museer
§ 15
De museer i amtet, som ikke er repræsenteret i museumsrådet efter bestemmelsen i museumslovens § 17, stk. 1, kan efter museumsrådets beslutning indtræde i rådet med indtil 2 repræsentanter, hvis de opfylder følgende bestemmelser: 1. Museet skal være kommunalt, amtskommunalt, selvejende eller ejes af en forening, hvis formål er museets drift. 2. Museets vedtægter skal godkendes af museumsrådet. 3. Vedtægterne skal indeholde en bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med samlingen i tilfælde af museets ophør samt en bestemmelse om, at udskillelse af genstande fra samlingen kun må finde sted med museumsrådets godkendelse. 4. Museet skal være tilgængeligt for offentligheden på forud bekendtgjorte åbningstider. 5. Museet skal føre en protokol over samlingen med identifikationsbeskrivelse af de indkomne genstande og kunstværker samt oplysninger om erhvervelsesmåde og -tidspunkt, og for kulturhistorisk materiale tillige hjemsted og brug. Genstande og kunstværker skal forsynes med nummer svarende til inventarprotokolnummeret. 6. Museet skal årligt indsende budget, regnskab og beretning til museumsrådet.
§ 16
Museer i Københavns og Frederiksberg kommuner, som ikke er repræsenteret i museumsrådet for disse kommuner, kan efter museumsrådets beslutning indtræde i rådet med hver 1 repræsentant, hvis de opfylder de bestemmelser, der er nævnt i § 15. Statens Museumsnævn
§ 17
Statens Museumsnævn vælges for 4 år ad gangen. Funktionsperioden indledes 6 måneder efter hver ny kommunal valgperiodes begyndelse.
Ved valg af museumsrådenes repræsentanter i Statens Museumsnævn anvendes følgende fremgangsmåde: 1. Statens Museumsnævn udarbejder, på grundlag af museumsrådenes oplysninger om rådenes sammensætning, en samlet oversigt som grundlag for museumsrådenes kandidatopstilling. Oversigten sendes til museumsrådene senest den 10. april i valgåret. 2. Hvert museumsråd kan opstille indtil 4 kandidater. Valgbare til Statens Museumsnævn er medlemmerne af museumsrådene, dog bortset fra de medlemmer, der er udpeget til rådene af instanser eller institutioner, der i øvrigt er repræsenteret i museumsnævnet. Repræsentanter for associerede museer er ikke valgbare til nævnet. 3. Kandidatopstillingen er ikke lokalt begrænset. Ud over navnene på de opstillede kandidater, der må have erklæret sig villige til at modtage valg, oplyses den museumskategori, som kandidaterne repræsenterer, og der gives en kort omtale af kandidaterne og deres arbejdsfunktioner. Museumsrådet sender kandidatopstillingen til Statens Museumsnævn senest den 5. maj. 4. Statens Museumsnævn udarbejder på grundlag af museumsrådenes kandidatopstillinger en samlet kandidatliste, der senest den 15. maj sendes til museumsrådene tillige med stemmesedler til brug ved afstemningen. Den samlede kandidatliste skal foruden kandidaternes navne og museumstilhørsforhold indeholde den af museumsrådene udarbejdede omtale af kandidaterne. 5. Hvert museumsråd kan stemme på 8 kandidater, idet der højst kan stemmes på 5 kandidater for de kulturhistoriske museer, 2 kandidater for kunstmuseerne og 1 kandidat for de naturvidenskabelige museer. Inden for hver kategori vælges kandidaterne i prioriteret rækkefølge og efter en pointsgivning, der starter fra 5 points og nedad inden for hver af de 3 museumskategorier. 6. Valget afholdes på en dato, der fastsættes af Statens Museumsnævn. Stemmeberettigede er medlemmerne af museumsrådet. Repræsentanter for de associerede museer er ikke stemmeberettigede. Afstemningen i museumsrådet skal, såfremt blot et medlem udtrykker ønske herom, afholdes som hemmelig, skriftlig afstemning. Stemmeafgivelse kan ske ved fuldmagt, ligesom et medlem, der måtte repræsentere flere museer, har et tilsvarende antal stemmer. 7. Museumsrådene indsender senest dagen efter valgets afholdelse deres stemmesedler til Statens Museumsnævn, der forestår stemmeoptællingen. Stemmesedlerne må højst indeholde stemmeafgivelse ved 8 navne, jfr. nr. 5, og skal være bekræftet ved underskrift af formanden eller dennes stedfortræder. 8. Kun de valgte kandidaters stemmetal offentliggøres. Som suppleanter er valgt de kandidater inden for hver af de tre museumskategorier, som ved stemmeoptællingen er placeret umiddelbart efter de valgte medlemmer. I tilfælde af stemmelighed anvendes lodtrækning. 9. Statens Museumsnævn meddeler valgresultatet til museumsrådene senest 8 dage efter valgets afholdelse. Eventuelle indsigelser imod valget og dets forløb fremsættes over for museumsnævnet senest 14 dage efter valgets afholdelse. Ikrafttrædelse
§ 18
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter kundgørelsen i Lovtidende. Ministeriet for kulturelle anliggender, den 15. januar 1986 Mimi Stilling Jakobsen /Eva Paulsen Bilag Beregningseksempel til § 9 om samarbejde mellem primærkommuner om museumsdrift, jfr. museumslovens § 12, stk. 3. --------------------------------------------------------------------
pre_paragraph I henhold til lov nr. 291 af 6. juni 1984 om museer m.v. § 11, stk. 3, § 17, stk. 2, § 19, stk. 1, § 21, § 24 og § 39 fastsættes følgende: Tilskudsberettigede museer Vedtægter
Statstilskuds- berettigede Statstilskud tilskud -------------------------------------------------------------------- Museets hjemkommune ...................... 1.500.000 Øvrige statstilskudsberettigede tilskud (amtskommunale, fonds, private m.v.) ...... 200.000 ----------------------------------------------------- I alt .................................... 1.700.000 592.000( 1) -------------------------------------------------------------------- Samarbejdskommune nr. 1( 2) .............. 400.000 160.000 Samarbejdskommune nr. 2( 2) .............. 300.000 120.000 Samarbejdskommune nr. 3( 2) .............. 300.000 120.000 --------------------------------------------------------------------I alt .................................... 2.700.000 992.000
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986