Lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår (*
Finansministeriet
LOV nr 264 af 22/05/1986 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
(Stk. 3)
§ 1. Ansættelse på åremål i staten, folkeskolen eller folkekirken i henhold til denne lov vil kunne finde sted såvel af personer, der allerede er ansat som tjenestemænd i staten, folkeskolen eller folkekirken, som af andre. Stk. 2. Ansættelse som tjenestemand på åremål sker af personer, som
- allerede er ansat som tjenestemænd i staten, folkeskolen eller folkekirken,
- er ansat i stillinger, i hvilke ansættelse vil kunne medregnes i pensionsalderen i medfør af tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1-2, eller
- er fratrådt med ret til aktuel eller opsat pension fra stillinger som nævnt under nr. 1 og nr. 2. Stk. 3. Ansættelse på åremål af andre end de i stk. 2 nævnte kan ske på vilkår svarende til de i tjenestemandsloven fastsatte.
§ 2. Bestemmelse om, hvilke stillinger der kan besættes på åremål, træffes af den pågældende minister efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet.
§ 3. Åremålsansættelse sker for et tidsrum af mellem 3 og 6 år. Åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i alt 3 år. Genansættelse kan efter fornyet opslag finde sted i en åremålsstilling.
§ 4. Løn- og andre ansættelsesvilkår fastsættes i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandslovens § 45.
(Stk. 2)
§ 5. Placering af en varigt ansat tjenestemand i staten, folkeskolen eller folkekirken, som efter en åremålsansættelses udløb eller ophør af anden ham utilregnelig årsag genindtræder i varig ansættelse, sker på vilkår, der fastsættes ved aftale som omhandlet i § 4. Stk. 2. Ret til genindtræden i hidtidig varig ansættelse gælder ikke for tjenestemænd i staten, der ansættes på åremål i folkeskolen eller folkekirken, for tjenestemænd i folkeskolen, der ansættes på åremål i staten eller folkekirken, eller for tjenestemænd i folkekirken, der ansættes på åremål i staten eller folkeskolen.
(Stk. 6)
§ 6. Pensionen til de i § 1, stk. 2, nævnte personer fastsættes med udgangspunkt i den lønramme, som den pågældende var placeret i under den seneste varige ansættelse inden pensioneringstidspunktet. Stk. 2. Ved beregning af pensionen medregnes åremålsansættelsen i pensionsalderen. Stk. 3. Til den i henhold til stk. 1 og 2 fastsatte pension ydes et tillæg, der for hvert åremålsår fastsættes til 2,7 pct. af højeste pension fra en stilling i åremålsstillingens lønramme. Den samlede pension kan dog ikke overstige den pension, der ville være opnået ved pensionering fra en stilling med samme lønmæssige placering som åremålsstillingen. Stk. 4. Pensionstillæg efter stk. 3 indgår i det beløb, hvoraf eventuel ægtefællepension beregnes. Stk. 5. For personer omfattet af § 1, stk. 3, finder tjenestemandspensionsloven ikke anvendelse, og finansministeren træffer efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmelse om anden pensionsordning for det pågældende ansættelsesforhold. Stk. 6. Finansministeren kan bestemme, at en person som nævnt i § 1, stk. 2, kan henføres til stk. 5, hvis særlige konkrete omstændigheder taler derfor.
(Stk. 3)
§ 7. Uanset ansættelsestiden, jfr. tjenestemandspensionslovens § 2, vil en tidligere åremålsansat tjenestemand som nævnt i § 1, stk. 2, jfr. dog § 6, stk. 6, kunne få udbetalt egenpension fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år, medmindre han er fratrådt under åremålsansættelsen. Stk. 2. Finansministeren kan dog tillade, at egenpension udbetales før det fyldte 60. år, såfremt den berettigede bliver erhvervsudygtig af helbredsmæssige årsager, eller hvis forholdene i øvrigt taler derfor. Stk. 3. Bestemmelsen i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 2, finder ikke anvendelse ved udbetaling af pension efter stk. 1 og 2.
(Stk. 2)
§ 8. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning for åremålsansættelser, herunder genansættelser, der finder sted efter dette tidspunkt. Stk. 2. Kapitel II i lov nr. 173 af 28. april 1971 om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd ophæves. De hidtidige regler er dog fortsat gældende for åremålsansættelser, herunder genansættelser, der finder sted før lovens ikrafttræden. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg slot, den 22. maj 1986, den 22. maj 1986 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 17. juni 2004