Bekendtgørelse af Lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.

§ 1. Denne lov omfatter selvstændig erhvervsvirksomhed ved:

1. Servering af spise- og drikkevarer.
2. Modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering.
3. Udlejning af lokaler til selskaber, der selv sørger for serveringen. Stk. 2. For andelsforeninger og andre foreninger gælder loven i det omfang, deres virksomhed udadtil fremtræder som erhvervsvirksomhed, eller der serveres stærke drikke for medlemmerne mod betaling. Stk. 3. Offentlige institutioners virksomhed omfattes ikke af lovens kap. 2 og kap. 3.

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

§ 2. Enhver, der driver erhverv som nævnt i § 1, skal have næringsbrev, jfr. dog kap. 4 om marketenderier, pensionater m.v. Stk. 2. I ansvarlige interessentskaber og i kommanditselskaber skal alle personligt ansvarlige deltagere have næringsbrev. Stk. 3. Næringsbrev udstedes af politimesteren på den næringsdrivendes bopæl (hjemsted), i København magistraten. Forretningssted anføres på næringsbrevet, jfr. § 6, stk. 1, af politimesteren på stedet, hvor virksomheden agtes drevet, i København magistraten. Stk. 4. Virksomheden må ikke påbegyndes, før næringsbrev er udstedt og påtegnet om forretningsstedet samt før de pågældende lokaler eller serveringssteder er godkendt til formålet, jfr. § 25. Er lokalerne eller serveringsstedet godkendt, kan et aktieselskab under stiftelse dog drive virksomhed, indtil næringsbrevet kan udstedes efter registreringen, når selskabet er anmeldt til aktieselskabs-registeret, og politimesteren på hjemstedet, i København magistraten, har udstedt erklæring om, at de udpegede direktører og bestyrelsesmedlemmer opfylder kravene i § 3.

§ 3. Personer har ret til næringsbrev, når de

1. har dansk indfødsret,
2. har bopæl her i riget og
3. er myndige. Stk. 2. Personer, der ikke har dansk indfødsret, men ellers opfylder betingelserne i stk. 1, har ret til næringsbrev, såfremt dette er hjemlet efter næringslovens § 3, stk. 1. Stk. 3. Industriministeren kan tillade, at der udstedes næringsbrev til personer, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1. Gives tilladelse til en person, der ikke har bopæl her i riget eller er umyndig uden at have fået tilladelse efter myndighedsloven til at drive virksomhed på egen hånd, skal virksomheden ledes af en bestyrer, der opfylder betingelserne i stk. 1, jfr. stk. 2 og 4. Stk. 4. Reglerne i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2 og 3, finder anvendelse.

§ 4. Her i landet registrerede aktieselskaber har ret til næringsbrev. Det samme gælder andre her i landet hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar (herunder selskaber med vekslende medlemstal eller vekslende kapital), foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner, når direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 3. Stk. 2. Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i stk. 1 nævnte art har ret til næringsbrev, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren. Næringsbrev kan herudover udstedes efter tilladelse af ministeren.

§ 6. Den, der har næringsbrev i henhold til denne lov, har ret til at drive restaurations- og hotelvirksomhed fra faste forretningssteder i hele landet. Til servering af stærke drikke kræves dog for hvert forretningssted særlig bevilling (alkoholbevilling), jfr. kap. 3. Stk. 2. Fra forretningssteder uden alkoholbevilling må der ud af huset kun sælges tillavet mad, brød og kager samt alle slags drikkevarer undtagen stærke drikke. Har virksomheden alkoholbevilling, kan stærke drikke tillige sælges sammen med og som forholdsmæssigt tilbehør til tillavet mad.

§ 9. Den daglige drift af virksomheden skal ledes af næringsbrevindehaveren selv eller af en bestyrer. Drives virksomheden fra flere forretningssteder, må kun et af disse ledes af næringsbrevindehaveren. Hvert af de øvrige forretningssteder skal ledes af en bestyrer. Stk. 2. Er næringsbrevindehaveren et af de i § 4 nævnte selskaber eller lignende, skal hvert af virksomhedens forretningsssteder ledes af en bestyrer. Det samme gælder i de i § 8 nævnte boer. Stk. 3. Bestyrere skal anmeldes til politimesteren på forretningsstedet, i København magistraten. Bestyrere skal opfylde betingelserne i § 3. Politimesteren på forretningsstedet, i København magistraten, kan tillade, at en person som indehaver eller bestyrer leder mere end et forretningssted. Stk. 4. Bestyreren har samme strafferetlige ansvar for virksomhedens drift som indehaveren af næringsbrevet, jfr. § 32, stk. 5.

§ 11. Stærke drikke må kun serveres i virksomheder med alkoholbevilling, jfr. dog kap.4 om marketenderier, pensionater m.v. Bevillingen, der kun gælder et bestemt forretningssted, gives og fornys af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet, jfr. dog § 13 om landsbevillingsnævnet. Bevillingen gælder for et tidsrum af 8 år, men kan efter omstændighederne begrænses og betinges af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Afgørelser, der efter denne lov skal træffes af kommunalbestyrelsen, vil kunne træffes af et af kommunalbestyrelsen i dette øjemed nedsat bevillingsnævn. Bevillingsnævnets afslag kan indbringes for kommunalbestyrelsen, i København den samlede magistrat, inden 4 uger efter, at afslaget er givet. Med afslaget skal følge oplysning om adgangen til at indbringe afgørelsen for kommunalbestyrelsen, i København magistraten, og om fristen herfor. Stk. 3. Bevillingsnævnet består af politimesteren og indtil 6 andre medlemmer. Også personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, kan have sæde i nævnet. I København består nævnet af borgmesteren for den magistratsafdeling, under hvilken næringssager hører, som formand, 5 medlemmer valgt af borgerrepræsentationen ved forholdstalsvalg og en repræsentant for politiet valgt af politidirektøren.

§ 13. Industriministeren nedsætter et landsbevillingsnævn bestående af en formand, der har bestået juridisk kandidateksamen, samt 2 andre medlemmer, hvoraf 1 repræsenterer kommunale interesser. Medlemmerne udnævnes for et tidsrum af 4 år ad gangen. Ministeren fastsætter nævnets forretningsorden. Stk. 2. Kun landsbevillingsnævnet kan give og forny alkoholbevillinger, når virksomheden drives:

1. i ejendomme, der tilhører staten,
2. i ejendomme, der tilhører en kommune, for så vidt ejendommene overvejende er indrettet til restaurations- eller hotelvirksomhed, eller
3. i jernbanetog, luftfartøjer og skibe i fart.

§ 14. Personer skal for at få alkoholbevilling have næringsbrev, jfr. § 2, stk. 1. Endvidere må de ikke

1. være under 25 år,
2. være umyndiggjort eller under lavværgemål,
3. være under konkurs,
4. have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at de ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde, eller
5. have modtaget ydelser eller påtaget sig forpligtelser som nævnt i stk. 6. Stk. 2. Selskaber m.v. skal for at få alkoholbevilling have næringsbrev i henhold til § 4. Endvidere skal direktionen og bestyrelsesmedlemmerne opfylde betingelserne i stk. 1, 2 pkt., nr. 1, 2 og 4, medmindre industriministeren undtager herfra. Selskabet må ikke have modtaget ydelser eller påtaget sig forpligtelser som nævnt i stk. 6. Indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, skal dette anmeldes til politimesteren på hvert forretningssted, i København magistraten. Stk. 3. Ved meddelelse af alkoholbevilling skal samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende hensyn iagttages. Industriministeren fastsætter retningslinjer for, hvorledes disse hensyn kan tilgodeses ved bevillingsmyndighedernes vurdering af a) bevillingsansøgerens forretningsmæssige kvalifikationer, b) bevillingsansøgerens økonomiske forhold og finansieringsplan, c) størrelse, indretning og karakter i øvrigt af restaurationsvirksomheden, d) dennes beliggenhed i forhold til eventuel miljøplan og e) konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige hensyn. Stk. 4. Alkoholbevilling kan uden tilladelse fra industriministeren kun meddeles selskaber m.v., når disses vedtægter indeholder bestemmelser om, at aktier (andelsbeviser) ikke kan udstedes eller overdrages til nogen, der fremstiller eller forhandler drikkevarer, at alle aktier (andelsbeviser) skal lyde på og noteres på navn, og at der til overdragelse kræves samtykke fra bestyrelsen. Ved fornyelse af bevillinger udstedt før 1. oktober 1963, hvor nogen del af selskabets aktiekapital tilhører nogen, der fremstiller eller forhandler drikkevarer, afgør industriministeren, om forholdet skal være til hinder for, at bevillingen fornys. Stk. 5. Bestyrere i virksomheder, der har alkoholbevilling, skal opfylde betingelserne i stk. 1, 2. pkt., nr. 1, 2, 4 og 5, jfr. i øvrigt § 9, stk. 3, og skal godkendes af vedkommende kommunalbestyrelse. Stk. 6. Indehavere af alkoholbevilling og bestyrere i forretningssteder med alkoholbevilling må ikke uden tilladelse fra industriministeren modtage lån, herunder lån af inventar, indskud eller usædvanlig kredit fra nogen, som fremstiller eller forhandler drikkevarer. Uden tilladelse fra industriministeren må de pågældende ej heller påtage sig forpligtelser, for hvis opfyldelse der stilles sikkerhed af nogen, som fremstiller eller forhandler drikkevarer. Stk. 7. De i stk. 6, 1. pkt., indeholdte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på gaver af ikke ubetydelig værdi, bestemt til at anvendes i bevillingshaverens virksomhed. Stk. 8. Bestemmelsen i stk. 6 finder ikke anvendelse med hensyn til lån, indskud eller sikkerhedsstillelse ydet af finansieringsinstitutter, hvis vedtægter sikrer en sådan uafhængighed af leverandører af drikkevarer, at de i henhold til nærværende bestemmelse har kunnet opnå industriministerens godkendelse.

§ 16. Virksomhed med servering af stærke drikke må ikke drives i lokaler, der benyttes til anden næringsvirksomhed, eller i lokaler, som står i forbindelse med andre salgslokaler, hvortil der ikke er særskilt adgang fra gaden. Lokaler i hoteller, i stormagasiner og forretninger af lignende størrelse samt lokaler i idrætshaller og foreningslokaler undtages dog herfra efter nærmere af industriministeren fastsatte retningslinjer. Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan udstillinger, hvor der finder næringsvirksomhed sted, afholdes i de almindelige restaurations- og hotellokaler. Bortset fra mannequinopvisninger kan dette dog kun ske, såfremt der ikke finder servering sted, eller der kun er adgang for en særlig indbudt kreds.

§ 17. En alkoholbevilling bortfalder,

1. når bevillingshaveren dør, jfr. dog stk. 2,
2. når bevillingens gyldighedstid udløber, uden fornyelse finder sted,
3. hvis bevillingshaveren ikke længere opfylder betingelserne i § 14, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., nr. 2 og 3, eller
4. hvis bevillingshaveren ikke længere opfylder betingelserne i § 14, stk. 9, for at opnå alkoholbevilling. Stk. 2. Afdødes ægtefælle har ret til at overtage bevillingen, hvis vedkommende har samlevet med afdøde indtil dennes død og opfylder betingelserne i § 14, stk. 1. Ægtefællens næringsbrev forsynes med påtegning om overtagelsen. Stk. 3. Industriministeren kan tillade, at en efterlevende ægtefælle, der ikke er fyldt 25 år, overtager bevillingen efter stk. 2. Stk. 4. Bestemmelsen i § 8 anvendes også på alkoholbevillinger. Stk. 5. Godkendelse af en bestyrer bortfalder, hvis han ikke længere opfylder betingelserne i § 3 og i § 14, stk. 1, 2. pkt., nr. 2 og 3.

§ 18. Har en bevillingshaver gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i virksomheden, kan bevillingen efter forslag fra politiet fratages den pågældende af kommunalbestyrelsen, i København magistraten, eller landsbevillingsnævnet for bevillinger, der er givet af nævnet. Det samme gælder, hvis virksomheden drives på en sådan måde, at drukkenskab, prostitution, uterlighed eller strafbare handlinger derved vil kunne fremmes, og politiet tidligere har advaret bevillingshaveren. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan af bevillingshaveren kræves indbragt for domstolene. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen hertil og om fristen herfor. Stk. 3. Begæring efter stk. 2 skal fremsættes over for industriministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Industriministeren anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Stk. 4. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, i hvilket omfang den pågældende under sagens behandling må drive virksomheden. Såfremt nævnets afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne dom bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning. Stk. 5. Med hensyn til bestyrertilladelser på forretningssteder, der har alkoholbevilling, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse.

§ 20. Næringsbrev kræves ikke til marketenderivirksomhed (kantinevirksomhed). Herved forstås servering i dertil indrettede lokaler i eller i tilknytning til arbejdspladser og tilsvarende steder for personer, der er beskæftiget i virksomheden, for personer, der besøger nogen af de beskæftigede, samt for chauffører, bude o.lign. med ærinde i virksomheden. Industriministeren kan for særlige kategorier af virksomheder fastsætte nærmere regler til afgrænsning af de adgangsberettigedes kreds. Stk. 2. Marketenderivirksomhed med servering af stærke drikke må ikke drives uden tilladelse fra politiet. Tilladelse kan alene gives til en virksomhed eller en flerhed af virksomheder eller, med tilslutning af vedkommende virksomhed eller virksomheder, til en sammenslutning af de beskæftigede. Tilladelse gives for arbejdspladser, der ikke er knyttet til bestemte virksomheder, til en sammenslutning af de beskæftigede. I marketenderier med servering af stærke drikke skal der være ansat en af politiet godkendt marketender til at forestå den daglige drift. Marketenderens løn må hverken helt eller delvis fastsættes som en procentdel af omsætningen af stærke drikke. Stk. 3. Tilladelse eller godkendelse i henhold til stk. 2 kan kun nægtes eller begrænses, såfremt særlige omstændigheder giver anledning dertil. Tilladelse eller godkendelse kan tilbagekaldes, hvis reglerne for marketenderivirksomhed tilsidesættes, eller der jævnlig forekommer drukkenskab. Stk. 4. I de i stk. 2 nævnte marketenderier må andre stærke drikke end øl og bordvin ikke udleveres, serveres eller nydes. Øl og bordvin må ikke serveres uden for de i vedkommende virksomhed fastsatte spisetider. I andre marketenderier må hverken nydes eller serveres stærke drikke. Stk. 5. Det strafferetlige ansvar efter § 32, stk. 5, for de i stk. 2 nævnte marketenderiers drift påhviler såvel marketenderitilladelsens indehaver som marketenderen. I andre marketenderier påhviler ansvaret den, for hvis regning marketenderiet drives. Det er forbudt at tilbageholde arbejdsløn til dækning af skyld i marketenderier. Der må ikke finde handel sted i marketenderilokalerne. Dog kan industriministeren fastsætte bestemmelser, hvorefter der i marketenderier uden næringsbrev kan forhandles nærmere angivne føde- og drikkevarer, personlige fornødenheder og lignende. Stk. 6. Marketenderier må længst holdes åbne i tiden fra en halv time før arbejdstidens begyndelse til en halv time efter dennes ophør. Politiet kan dog tillade, at et marketenderi holdes åbent i indtil 1 1/2 time efter arbejdstidens ophør. I lukketiden må der ikke serveres i marketenderilokalerne. Dette gælder dog ikke ved sammenkomster, der anmeldes til politiet, og som bekostes af vedkommende virksomhed, eller som er foranstaltet af organisationer af de i virksomheden beskæftigede. Endvidere kan lokalerne i lukketiden anvendes i henhold til lejlighedstilladelse efter § 22, men kun såfremt der alene deltager de i virksomheden ansatte samt disses gæster. Stk. 7. Industriministeren kan i særlige tilfælde tillade, at der i marketenderilokaler - også efter marketenderiets lukketid - finder servering sted af den i § 21 omhandlede karakter. Sådan tilladelse giver ikke ret til udskænkning af andre stærke drikke end øl af skatteklasse I og bordvin.

§ 21. Næringsbrev kræves ikke for personer med bopæl her i landet til

1. modtagelse i mindst 6 nætter af overnattende gæster med mulighed for servering,
2. regelmæssig servering for gæster efter forudgående aftale. Stk. 2. Politiet kan med samtykke fra kommunalbestyrelsen for indtil 1 år ad gangen tillade, at virksomhed i henhold til stk. 1, nr. 1, omfatter modtagelse af gæster for mindst 3 nætter ad gangen. Tilladelsen kan tilbagekaldes, såfremt forholdene giver anledning dertil. Stk. 3. I de nævnte virksomheder må stærke drikke kun serveres i forbindelse med de faste måltider.

§ 24. I og fra butikker og lignende forretningslokaler må der ikke udleveres stærke drikke under sådanne omstændigheder, at det har karakteren af servering. Det er dog tilladt vederlagsfrit at uddele stærke drikke på udstillinger, hvortil der ikke er adgang for offentligheden. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan næringsdrivende, der i væsentlig omfang fremstiller eller forhandler stærke drikke, med politiets tilladelse vederlagsfrit servere smagsprøver i deres forretningslokaler eller på købestævner og udstillinger. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis den giver anledning til misbrug. Stk. 3. Udlevering af stærke drikke må ikke finde sted til de i § 29, stk. 1, nr. 2 og 3, omhandlede personer.

§ 25. Industriministeren fastsætter regler om indretning og benyttelse af lokaler og lignende, der anvendes i forbindelse med den af loven omfattede virksomhed. Der kan herunder fastsættes regler

1. om antal, beliggenhed, indretning og størrelse af serveringslokaler, køkken, økonomirum og toiletter,
2. om antal, beliggenhed, indretning og størrelse af hotelværelser,
3. om renholdelse og vedligeholdelse af lokaler, der hører til restaurationer og hoteller,
4. til opretholdelse af ro og orden, og til sikring af, at virksomhedens drift ikke er til unødig gene for andre,
5. om, hvor mange gæster en restauration må modtage ad gangen,
6. om virksomhedens udøvelse fra faste stadepladser under åben himmel eller i lokaler i tog, luftfartøjer og skibe. Stk. 2. Lokaler m.v. skal godkendes, inden de tages i brug. Stk. 3. Industriministeren fastsætter, hvilke myndigheder der skal godkende lokaler m.v. og føre tilsyn med overholdelsen af de regler, der er fastsat. Med hensyn til klage over godkendelses- og tilsynsmyndighedernes afgørelser kan der fastsættes regler, der fraviger § 10, stk. 2, 1. pkt.

§ 26. I restaurationer må der ikke være offentlig dans, optræden for offentligheden eller automatspil om spillemærker eller andre gevinster, medmindre politiet tillader dette. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan begrænses og betinges. For tilladelsen betales til kommunen en afgift efter kommunalbestyrelsens bestemmelse. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis den giver anledning til misbrug. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan give almindelige regler til begrænsning af disse tilladelsers antal og omfang samt bestemme, at de ikke må gives til indehavere af alkoholbevilling. Stk. 4. Politiet kan forbyde musik, billard, keglebane og lignende i restaurationer.

§ 27. I restaurations- og hotelvirksomheder må der i toiletter ikke beskæftiges personer under 18 år. Stk. 2. På forretningssteder med alkoholbevilling må serveringspersonalet eller garderobebetjeningen, bortset fra værtens hjemmeværende børn og børnebørn, ikke være under 18 år. Dette gælder dog ikke lærlinge med godkendt lærlingekontrakt eller personer, der har udstået hele læretiden i tjenerfaget. I andre restaurations- eller hotelvirksomheder kan politiet forbyde ansættelse af personer under 18 år som serverings- og garderobebetjening.

§ 28. Restaurationer og andre serveringssteder, hvortil der er offentlig adgang, skal være lukket i tiden fra kl. 24 til kl. 5. Dette gælder dog ikke restaurationer i jernbanetog, luftfartøjer og passagerskibe i fart. I lukketiden kan servering ske for overnattende gæster uden for de almindelige restaurationslokaler. Stk. 2. Politiet kan med kommunalbestyrelsens samtykke tillade længere åbningstid, når virksomheden drives på jernbanestationer, lufthavne, skibsekspeditioner, rutebilstationer samt færgers og ruteskibes anløbspladser. Stk. 3. Politiet kan tillade, at et af kommunalbestyrelsen fastsat antal restaurationer har åbent i den i stk. 1 omhandlede lukketid, dog længst til et af kommunalbestyrelsen fastsat tidspunkt. Stk. 4. Ved særlige lejligheder kan politiet med kommunalbestyrelsens samtykke tillade længere åbningstid. Stk. 5. I lukketiden, bortset fra det første kvarter af denne, må ingen uden politiets tilladelse opholde sig i en restaurations lokaler, medminde dette er nødvendigt for opgørelsen af dagssalgets regnskab og lokalernes rengøring og bevogtning. I dette tidsrum må restaurationens vinduer ikke uden politiets tilladelse være tildækket. I lukketiden vil sammenkomster af foreninger eller sluttede selskaber, rejseselskaber og lignende kun kunne foregå i særlige fra restaurationen adskilte selskabslokaler, medmindre der foreligger en særlig tilladelse fra politiet.

§ 29. I restaurationer og andre serveringssteder er det forbudt enhver at servere eller lade servere, herunder gennem automater, stærke drikke for personer, der I restaurationer og andre serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, har bevillingshaveren pligt til på et sted, der er iøjnefaldende for gæsterne, at anbringe opslag om, at det er forbudt at servere stærke drikke for personer, der ikke er fyldt 18 år.

1. ikke er fyldt 18 år,
2. ved det offentliges foranstaltning er under afvænningsbehandling for spiritusmisbrug, eller
3. om hvem der er grund til at antage, at de ved yderligere spiritusnydelse vil give anledning til fare for sig selv eller fare eller ulempe for andre. Stk. 2. Når nogen er blevet beruset i en restauration, skal bevillingshaveren eller dennes stedfortræder drage omsorg for, at han under betryggende ledsagelse bringes hjem eller til en politistation, eller tilkalde politiet. Stk. 3. Politiet kan forbyde bevillingshaveren og de i restaurationen ansatte at nyde stærke drikke sammen med gæsterne. Stk. 4. I restaurationer, hvor der serveres stærke drikke, har bevillingshaveren pligt til at drage omsorg for, at der også er mulighed for at få serveret andre drikke. Denne pligt omfatter pligt til at føre lyst øl, alkoholfrit øl og kaffe. Det skal fremgå af prislister, vinkort eller klart læselige opslag, at de nævnte drikkevarer føres. Stk. 5. Politiet kan, såfremt det er nødvendigt af hensyn til den offentlige ro og orden, midlertidigt forbyde, at stærke drikke serveres og forhandles i nærmere angivne virksomheder eller i hele politikredsen. Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder ikke servering i pensionater og selskabslokaler.

§ 30. I restaurations- og hotelvirksomheder, der ikke har alkoholbevilling, må der ikke

1. serveres stærke drikke,
2. af gæster, værter eller betjening nydes stærke drikke i serveringslokalerne,
3. stilles lokaler til rådighed til nydelse af stærke drikke. Stk. 2. Fra de i stk. 1 omhandlede forretningssteder eller fra lokaler, der står i forbindelse hermed, må der ikke sælges eller udleveres stærke drikke. Dette gælder dog ikke stormagasiner og lignende forretninger, der omfattes af § 16, stk. 1, 2. pkt.

§ 31. Politiet kan under særlige forhold forbyde restauratører og hotelværter at lade personer under 18 år opholde sig som gæster i vedkommende virksomhed. Stk. 2. Politiet kan forbyde personer, der søger fortjeneste ved utugt, eller som tidligere i forbindelse med restaurationsbesøg har gjort sig skyldig i strafbare handlinger, at opholde sig som gæster i bestemte virksomheder. Politiet kan tillige forbyde de pågældende restauratører at modtage disse personer som gæster. Stk. 3. Udbetaling eller fordeling af arbejdsløn må ikke finde sted i restaurationer og marketenderier.

Straffebestemmelser m.v.

Straffebestemmelser m.v.

§ 32. Overtrædelse af § 2, stk. 1, stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., § 5, stk.3, § 6, stk. 2, § 7, stk. 3, § 9, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 11, stk. 1, 1. pkt., § 14, stk. 2, 4. pkt. og stk. 6, § 16, stk. 1, 1. pkt., § 19, § 20, stk. 2, 1., 4. og 5. pkt., stk. 4, stk. 5, 3. og 4. pkt., stk. 6, 1. og 3. pkt. og stk. 7, 2. pkt., § 21, stk. 3, § 23, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, § 26, stk. 1, § 27, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt, § 28, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, 1. og 2. pkt., § 29, stk. 1, stk. 2 og stk. 4, § 30, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 31, stk. 3, eller overtrædelse af betingelser eller begrænsninger fastsat af kommunalbestyrelsen eller landsbevillingsnævnet i medfør af § 11, og overtrædelse af forbud i henhold til § 27, stk. 2, 3. pkt., § 29, stk. 3 og stk. 5, og § 31, stk. 1 og stk. 2, straffes med bøde. Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen stige til hæfte. Stk. 2. Den, der nyder, køber eller på anden måde forskaffer sig spise- eller drikkevarer i strid med loven, straffes med bøde. Med samme straf anses den, der medvirker til overtrædelse af bestemmelserne i § 14, stk. 6. Stk. 3. I forskrifter eller pålæg, der gives i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne og af pålæg givet i medfør af forskrifterne. Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan. Stk. 5. Der kan pålægges restauratører og hotelværter og disses bestyrere samt for marketenderiers vedkommende den, der er ansvarlig efter § 20, stk. 5, 1. og 2. pkt., bødeansvar for overtrædelse af § 29, stk. 1, og forbud i henhold til § 31, stk. 1, der begås af ansatte i virksomheden, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom. Er næringsbrevindehaveren eller den, der er ansvarlig for marketenderiet, et selskab, jfr. § 4, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. Loven kan med de afgivelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger, ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland for så vidt angår reglerne om udstedelse af næringsbrev til den af loven omfattede erhvervsvirksomhed, således at §§ 12-15, 17 og 19 i lov nr. 277 af 27. maj 1950 om udøvelse af erhverv i Grønland samtidig ophæves, for så vidt angår de af anordningen omfattede virksomheder. Det kan herved bestemmes, at ret til at få næringsbrev er betinget af, at de pågældende har fast bopæl i Grønland og har haft det i de sidste 6 måneder. Lov nr. 260 af 22. maj 1986 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

Industriministeriet, den 30. maj 1986, den 30. maj 1986 /Nils Wilhjelm P. Thorell/