TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om det civile beredskab i kommuner, amtskommuner og hovedstadsrådet

BEK nr 32 af 04/02/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 1

Kommunalbestyrelsen, amtsrådet og hovedstadsrådet skal gennemføre en planlægning, der sikrer, at den kommunale organisation under krig eller truende udsigt til krig i videst muligt omfang kan varetage civile beredskabsopgaver, herunder videreføre kommunale funktioner af betydning for det civile beredskab, jfr. § 3 i lov om det civile beredskab.

Stk. 2

Aktiveringen af det kommunale civile beredskab skal såvidt muligt følge gældende beredskabssystemer, herunder alarmeringsplaner for civilforsvaret og forsvaret.

§ 2

I kommunerne skal planlægningen af det civile beredskab koordineres med kommunens civilforsvarsplan. I amtskommunerne skal planlægningen af det civile beredskab koordineres med amtskommunens sygehusberedskabsplan.

Stk. 2

Planerne for det civile beredskab skal løbende revideres.

§ 3

Civilforsvarsstyrelsen udsender vejledende retningslinier for den almindelige planlægning af det kommunale civile beredskab.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft ved kundgørelsen i Lovtidende.

pre_paragraph I henhold til § 3 i lov om det civile beredskab, jfr. lovbekendtgørelse nr. 279 af 3. juni 1985, fastsættes:


INDENRIGSMINISTERIET, DEN 4. FEBRUAR 1986

/BRITTA SCHALL HOLBERG Johs. Qwist/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986
Bekendtgørelse om det civile beredskab i kommuner, amtskommuner og hovedstadsrådet | TheLawyer.sh