TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om visse hovedlandevejsstrækninger (Den årlige hovedlandevejslov)

DanmarkdocType.LOVH1986

Transportministeriet

LOV nr 337 af 04/06/1986 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at lade følgende hovedlandevejsstrækninger udbygge eller anlægge som motorveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet: 1. Hovedlandevej 411, Viborg-Støvring, på strækningen fra Årestrup til Støvring, og i forlængelse heraf en hovedlandevej med et forløb vest om Ellidshøj til forbindelse med hovedlandevej 70, den nordjyske motorvej, ved Bonderup. 2. En hovedlandevej fra hovedlandevej 40, motorvejen Knudshoved-Kolding, øst for Børup til hovedlandevej 60, den midtjyske motorvej Kolding-Århus, nord for Herslev. Motorvejen føres over Mølleådalen på en bro.

§ 2

§ 2. Ministeren bemyndiges til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1. Hovedlandevej 433, Hobro-Ålborg, for så vidt angår strækningen fra nord for Støvring til Bonderup, syd for Ålborg. 2. Hovedlandevej 411, Viborg-Støvring, for så vidt angår strækningen fra den i § 1, nr. 1, nævnte motorvej til hovedlandevej 433, Hobro-Ålborg. 3. Hovedlandevej 341, Vejle-Brovad, for så vidt angår strækningen fra tilslutningsanlægget til hovedlandevej 60, den midtjyske motorvej Kolding-Århus, sydøst for Vejle til tilslutningsanlægget til hovedlandevej 40, motorvejen Knudshoved-Kolding, ved Brovad. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg slot, den 4. juni 1986, den 4. juni 1986 MARGRETHE R. Givet på Christiansborg slot, den 4. juni 1986 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /ARNE MELCHIOR

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. oktober 1997
Lov om visse hovedlandevejsstrækninger (Den årlige hovedlandevejslov) | TheLawyer.sh