TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (Ændring af reglerne om invalidesum og rateopsparing m.v.)

DanmarkLov1986

Skatteministeriet

LOV nr 344 af 04/06/1986 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 358 af 2. juli 1984, som ændret ved lov nr. 527 af 11. december 1985 og lov nr. 148 af 19. marts 1986, foretages følgende ændringer: 1. § 10, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Forsikringen kan kombineres med invalidesum, der udbetales til forsikrede i tilfælde af invaliditet, som medfører en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst 2/3.« 2. § 11 A, stk. 1, nr. 6, ophæves. Nr. 7 bliver herefter nr. 6. 3. I § 11 A indsættes efter stk. 1 som nye stykker: »Stk. 2. Før rateudbetalingen påbegyndes, vælger kontohaveren udbetalingsforløbet efter reglerne i dette stykke. Renter m.v., der tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal senest udbetales sammen med sidste rate. Kontohaveren skal vælge et af følgende udbetalingsforløb: 1. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling, eller 2. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give lige store årlige rater. Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente. Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes en rentesats beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december i året før udbetalingsåret. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Amortisationsrenten findes ved fra denne rentesats at fradrage rentesatsen ganget med den realrenteafgiftssats, der fastsættes efter § 10 i realrenteafgiftsloven for udbetalingsåret.« Stk. 2 bliver herefter stk. 4. 4. § 18 A, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »Er der ved indkomstopgørelsen foretaget fradrag for præmier eller bidrag til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter reglerne i § 18, stk. 1, eller 4 -5, og indbetalingerne nedsættes eller ophører på et tidspunkt, hvor de foretagne fradrag overstiger de beløb, der kunne være fradraget på grundlag af de faktiske indbetalinger, omregnes fradragsretten i forhold til de faktisk betalte præmier eller bidrag.« 5. I § 18 A, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Omregning skal dog ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne nedsættes eller ophører på grund af ejerens død eller invaliditet, og dette efter udbetalingsvilkårene berettiger til påbegyndelse af udbetalingerne.« 6. I § 30, stk. 2, 4. pkt., ændres »§ 11 A, stk. 1, nr. 7,» til: »§ 11 A, stk. 1, nr. 6,».

skatfradrag
§ 2

§ 2. I lov nr. 148 af 19. marts 1986 om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. udgår i § 3, stk. 2, 1. pkt., », 65«.

skat
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987. Stk. 2. § 2 har dog virkning fra og med den 27. marts 1986. pre_paragraph (Ændring af reglerne om invalidesum og rateopsparing m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg slot, den 4. juni 19866 Under Vor Kongelige, den 4. juni 1986 MARGRETHE R. /Hånd og Segl ISI FOIGHEL/

Metadata

Type
Lov
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
5. oktober 1999