TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssig sejlads på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers

BEK nr 367 af 12/06/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter ikke-erhvervsmæssig sejlads på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers, beliggende i Vejle, Århus og Viborg amtskommuner som vist på bekendtgørelsens kortbilag( 1). For Nørreåen gælder bekendtgørelsen kun fra Fladbro til udløbet i Gudenåen. Sejladsreguleringer

§ 2

Sejlads er ikke tilladt i siv- og rørbevoksede vandområder samt på følgende vandområder: - Gudenåen fra Tørring til Mossø i perioden 1. januar til 15. juni - begge dage incl. - en 100 meter zone omkring Emborg Odde i Mossø - Salten å fra udspringet til Salten Langsø samt Salten Langsø. På Salten Langsø er sejlads i hidtidigt omfang dog tilladt for bredejerne. - Andebugten i det nordøstlige hjørne af Gudensø ud for Fiskerhusvejen - Skærs å - Andebugten i Birksø - en 50 meter zone omkring Horskær Spids i Knud sø - Knud å - Den inderste del af Rosvig - En 50 meter zone omkring Alø ud for Dynæs - En 50 meter zone omkring Bregnø nordvest for Møgelø - Bugten på nordsiden af Stigballe Hoved - Skibsted-vigen i Paradiset - En 50 meter zone omkring øen (kaldet Kongsholm) mellem Kongsholm og Assinghoved i Brassø. Passage i sejldybet mellem øen og nordbredden er dog tilladt. - Gjern å - Alling å (Hinge å) - Gjel å - Borre å - Tange å - Hadsten Lilleå - Granslev å Zonerne regnes fra land eller fra yderkanten af eventuel rørbevoksning.

Stk. 2

Sejlads med motordrevet fartøj er ikke tilladt på følgende vandområder: - Gudenåen fra Tørring til Mossø - Tåning å fra Skanderborg sø til Mossø - Salten å fra Salten Langsø til Gudenåen - Vessø - Ry Mølle kanal - Ravnsø og Veng sø - Avnsø og Kluevers kanal - Vejlsø - Almind sø - Kalgårdsvig i Silkeborg Langsø - Ørnsø - Sminge sø - Alling sø - Allinggård sø - Gudenåen fra Ringvejsbroen øst for Silkeborg til en linie på tværs af Tange sø ca. 1300 m fra Ansbroen, som vist på kortbilaget. For fartøjer, der pr. den 1. oktober 1984 var hjemmehørende i dette område, gælder forbudet dog først fra den 1. januar 1995.

Stk. 3

Sejlads med motordrevet fartøj med en hastighed på over 3 knob er ikke tilladt på Hinge sø.

Stk. 4

Sejlads med motordrevet fartøj med en hastighed på over 5 knob mod strømmen og 3 knob med strømmen er ikke tilladt på Gudenåen fra Tangeværket til jernbanebroen i Langå.

Stk. 5

Sejlads med tømmerflåder må kun finde sted med tilladelse fra det pågældende amtsråd.

Stk. 6

Windsurfing må kun finde sted på vandområder, der er udpeget dertil af det pågældende amtsråd.

§ 3

Amtsrådene indfører en fælles registreringsordning for alle motor- og sejldrevne fartøjer.

Stk. 2

Sejlads med motor og sejl må kun finde sted med fartøjer og både, der er registreret af amtsrådene.

Stk. 3

Registreringsordningens nærmere udformning fastsættes af amtsrådene.

Stk. 4

Motor- og sejldrevne fartøjer, der ikke er hjemmehørende på de af bekendtgørelsen omfattede vandområder, skal føre en gæstenummerplade ved sejlads. Gæstenummerpladerne udleveres ved det pågældende amtsråds foranstaltning.

§ 4

Amtsrådene kan fastsætte nærmere regler om registrering af kanoer, kajakker og robåde.

§ 5

Amtsrådene kan efter forhandling med fredningsstyrelsen fastsætte det maksimale antal af fartøjer, eventuelt for delområder, fartøjsstørrelser og typer. Anlæg

§ 6

Havne, fælles bådebroer, søsætningssteder o.lign. må kun etableres med tilladelse fra de pågældende amtsråd, der som vilkår kan stille krav om udformning, anvendelse, formål m.v.

Stk. 2

Kaproningsbaner, vandskibaner og kapsejladsbaner må kun etableres med tilladelse fra det pågældende amtsråd.

Stk. 3

Amtsrådene kan fastsætte nærmere regler om søsætning af fartøjer og både til sejlads. Udlejningsvirksomhed

§ 7

Udlejningsvirksomhed af fartøjer til sejlads må kun drives med tilladelse fra amtsrådet i den amtskommune, hvor sejladsen finder sted.

Stk. 2

Amtsrådene kan efter forhandling med fredningsstyrelsen fastsætte nærmere regler om udlejningsvirksomhed af fartøjer til sejlads, herunder bestemme at udlejning af fartøjer ikke må ske til grupper. Undtagelser m.v.

§ 8

Amtsrådene kan uanset bestemmelserne i § 2 meddele tilladelse til sejlads med videnskabelige formål, samt i andre særlige tilfælde.

Stk. 2

Tilladelse til sejlads kan uanset bestemmelserne i § 2 meddeles til bredejere og lokale bådejere på strækninger eller områder, som jævnligt har været besejlet før denne bekendtgørelses ikrafttræden.

§ 9

Offentlige myndigheder kan frit færdes på de af bekendtgørelsen omfattede vandløbsstrækninger og søer i forbindelse med disses administration. Tilsyn

§ 10

Amtsrådene fører tilsyn med bekendtgørelsens overholdelse.

Stk. 2

Amtsrådene gennemfører den fornødne information om bekendtgørelsen.

§ 11

Amtsrådenes afgørelser efter denne bekendtgørelse er endelige.

Stk. 2

Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afgørelser efter § 2, stk. 6 og § 6, stk. 2 påklages til fredningsstyrelsen af ansøgeren, kommunalbestyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening. Endvidere kan disse afgørelser påklages af Friluftsrådet samt af enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i afgørelsen.

Stk. 3

Naturfredningslovens § 45, stk. 2 om underretning og offentliggørelse samt naturfredningslovens § 58, stk. 3-6 om klagefrist og klagevejledning m.v. finder tilsvarende anvendelse. Straf og ikrafttræden

§ 12

Overtrædelse af §§ 2 og 3, stk. 2 og 4, 1. pkt. og §§ 6 og 7 samt forskrifter udstedt af amtsrådene i medfør af denne bekendtgørelse, straffes med bøde, jfr. naturfredningslovens § 66,

stk. 2

og 6.

§ 13

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. juni 1986. Samtidig ophæves miljøministeriets bekendtgørelser nr. 601 af 14. december 1983 om ikke-erhvervsmæssig sejlads på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Skanderborg sø til Kongensbro og fra Langå til Randers, nr. 602 af 14. december 1983 om udøvelse af ikke-erhvervsmæssig sejlads på Gudenåen på strækningen fra Tørring til Mossø samt nr. 603 af 11. december 1984 om ikke-erhvervsmæssig sejlads på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Kongensbro til Langå samt på Alling å (Hinge å).

pre_paragraph I medfør af § 60 og § 60 a, stk. 2, jfr. § 66, stk. 2 og 6 i lov om naturfredning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984 fastsættes: Afgrænsning


Miljøministeriet, den 12. juni 1986, den 12. juni 1986

/Christian Christensen Peter Skov/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986
Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssig sejlads på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers | TheLawyer.sh