Bekendtgørelse af Lov om skattemæssige afskrivninger m.v. (afskrivningsloven)

§ 1. ( 1) De i denne lov givne regler om skattemæssige afskrivninger m.v. finder anvendelse på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes erhvervsmæssigt, på skibe til erhvervsmæssig brug, på bygninger og på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter. Reglerne gælder desuden, hvor de nævnte aktiver benyttes til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv. Stk. 2. ( 2) Benyttes de i stk. 1 nævnte aktiver til erhvervsmæssig udlejning, som er omfattet af reglerne i afsnit V A, anvendes reglerne i afsnit I-IV B ikke.

§ 2. ( 3) Skattemæssig afskrivning foretages under et for samtlige de til en skattepligtigs erhvervsvirksomhed hørende maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jfr. dog § 12, stk. 2. Afskrivningsgrundlaget opgøres efter saldometoden efter reglerne i stk. 2-4 og stk. 6. Stk. 2. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil de i tidligere indkomstår anskaffede aktiver er nedskrevet ved skattemæssige afskrivninger. Stk. 3. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for driftsmidler, der er solgt i indkomstårets løb, reguleres ved indkomstårets slutning med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet for april i indkomståret er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året før. De årlige procentvise ændringer opgøres på grundlag af reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100, og afrundes til hele procenter. Hvis indkomståret ikke er sammenfaldende med kalenderåret, sker reguleringen på grundlag af reguleringspristallet for april i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, sammenholdt med reguleringspristallet for april året før. Den procent, hvormed reguleringspristallet i et indkomstår er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året før, kan kun danne grundlag for en pristalsregulering af samme afskrivningsgrundlag. Hvor flere indkomstår træder i stedet for samme kalenderår, foretages pristalsreguleringen ved slutningen af det første indkomstår. Stk. 4. Indkomstårets skattemæssige afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som består af det efter stk. 3 opgjorte beløb med tillæg af fem sjettedele af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret. Stk. 5. Afskrivning skal foretages med hele procenter og kan højst udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Er den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4 med tillæg af en sjettedel af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, 3.500 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Der pristalsreguleres ikke i det år, hvori saldoen fradrages fuldt ud. Stk. 6. Ved indkomstårets slutning opgøres det beløb, der i henhold til stk. 2 skal overføres til næste indkomstår. Beløbet opgøres som den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4 med fradrag af årets skattemæssige afskrivninger og med tillæg af en sjettedel af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret. Stk. 7. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer og indgår således i afskrivningsgrundlaget efter reglerne i stk. 2 og 4 samt stk. 6. Stk. 8. Forsikrings- eller erstatningssummer vedrørende et driftsmiddel, der udgår af driften i anledning af en skade, der er overgået det, behandles på samme måde som beløb, der indvindes ved salg af det pågældende driftsmiddel.

§ 3. Anskaffelsessummen for driftsmidler, hvis levealder må antages ikke at overstige 3 år, kan uanset bestemmelsen i § 2 fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted. Stk. 2. ( 4) Reglen i stk. 1 finder tillige anvendelse på driftsmidler med en anskaffelsespris på 3.500 kr. eller derunder, selv om levetiden er 3 år eller derover. Fra og med indkomståret 1984 reguleres de 3.500 kr. efter reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100. Reguleringen foretages på grundlag af pristallet for oktober måned i året forud for indkomståret. Beløbet forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet er ændret i forhold til et pristal på 127,5. Den nævnte procentvise ændring beregnes med en decimal. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Stk. 3. Fradrages anskaffelsessummen for et driftsmiddel ikke fuldt ud i den skattepligtige indkomst i medfør af stk. 1 eller 2, overføres den i anskaffelsesåret til afskrivning efter reglerne i § 2. Stk. 4. Anskaffelsessummen for et driftsmiddel af den i stk. 1 og 2 nævnte art skal i sin helhed behandles enten efter reglerne i stk. 1-2 eller efter reglen i stk. 3. Stk. 5. Sælges et driftsmiddel, hvis anskaffelsessum i medfør af stk. 1 eller 2 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, skal salgssummen fuldt ud medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted, jfr. dog § 6. Forsikrings- eller erstatningssummer vedrørende sådanne driftsmidler behandles på samme måde som beløb, der indvindes ved salg af de pågældende driftsmidler. Stk. 6. ( 5) I det indkomstår, hvori en virksomhed påbegyndes, og det følgende indkomstår kan reglen i stk. 2 kun anvendes på driftsmidler til en samlet anskaffelsessum på indtil 200.000 kr.

§ 3. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Loven har virkning for skibe, hvor skriftlig aftale om erhvervelsen ikke er indgået før den 7. december 1984. Er skriftlig aftale om bygning af et skib indgået inden denne dato, og færdigbygges skibet først efter dette tidspunkt, har loven dog ikke virkning for personer, som køber skibet af bygherren. Stk. 3. § 1, nr. 2 (§29 E, stk. 3), har virkning for aktiver, hvor skriftlig aftale om erhvervelsen ikke er indgået før den 13. december 1984. Deltagerne i et interessentskab, kommanditselskab eller lignende, der har planlagt at fremstille aktiverne i egen virksomhed, er ikke omfattet af denne bestemmelse, hvis de godtgør, at de har planlagt denne fremstilling før den 13. december 1984. Stk. 4. § 1, nr. 4-7 (ændringer i § 34 A), har virkning for aktiver, hvor skriftlig aftale om erhvervelsen ikke er indgået før den 13. december 1984.

§ 4. ( 6) Udgift til reparation af et skadelidt driftsmiddel fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori reparationen foretages. Er der udbetalt en forsikring eller erstatning i anledning af skaden, udgør fradraget dog kun det beløb, hvormed reparationsudgiften måtte overstige forsikrings- eller erstatningssummen. Stk. 2. Hvis forsikrings- eller erstatningssummen er større end reparationsudgiften, skal det overskydende beløb fradrages i saldoværdien efter § 2. Stk. 3. Som reparationsudgifter betragtes udgifter, der medgår til at sætte aktivet i den stand, hvori det befandt sig ved skadens indtræden.

§ 5. ( 7) Er der som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, fremkommet en negativ saldo, der ikke er udlignet ved anskaffelser eller på den i stk. 2 anførte måde, skal den negative saldo pristalsreguleres efter § 2, stk. 3. Er den pristalsregulerede negative saldo ikke udlignet ved anskaffelser foretaget senest i løbet af det følgende indkomstår, skal den udlignes helt derved, at beløbet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår. Stk. 2. Den skattepligtige kan i det indkomstår, hvori en negativ saldo fremkommer, udligne saldoen helt eller delvis ved at medregne beløbet eller en del af dette i den skattepligtige indkomst for nævnte indkomstår. Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter kan, når ganske særlige omstændigheder taler herfor, forlænge fristen for udligning af et negativt saldobeløb. Den negative saldo pristalsreguleres i så fald ved slutningen af hvert indkomstår, indtil saldoen er fuldt udlignet ved anskaffelser. Det negative saldobeløb skal dog ikke pristalsreguleres for det år, hvori saldoen udlignes. Tilladelsen kan gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for skattebetalingen.

§ 6. Afhændes, afstås eller opgives en virksomhed, kan der ikke for det indkomstår, hvori afhændelsen, afståelsen eller ophøret finder sted (ophørsåret), afskrives på driftsmidler af den i dette afsnit nævnte art. Bestemmelserne i § 3, stk. 1 og 2, finder ej heller anvendelse for ophørsåret. Overstiger salgssummerne for de i ophørsåret afhændede driftsmidler saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser, forholdes der med hensyn til forskelsbeløbet i overensstemmelse med reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v. Hvis saldoen ved ophørsårets begyndelse er negativ, udgør den særlige indkomst det beløb, hvormed salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo overstiger udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret. Stk. 2. Til de i stk. 1 nævnte salgssummer henregnes også beløb, der indvindes ved salg af driftsmidler, hvis anskaffelsessummer i medfør af bestemmelserne i § 3, stk. 1 og 2, fuldt ud er bragt til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstår forud for ophørsåret. Stk. 3. Såfremt salgssummerne i de i stk. 1 nævnte tilfælde er mindre end saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsårets løb er anvendt til nyanskaffelser, forholdes der med hensyn til fradrag af forskelsbeløbet i overensstemmelse med reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v. Det samme gælder, hvis salgssummerne med tillæg af et til en eventuel negativ saldo ved ophørsårets begyndelse svarende positivt beløb er mindre end udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret. Stk. 4. Ved anvendelsen af foranstående bestemmelser sidestilles forsikrings- eller erstatningssummer med salgssummer.

§ 7. Stk. 1. Loven har virkning for driftsmidler m.v. og skibe, der anskaffes den 1. januar 1982 eller senere, samt for forbedringsudgifter vedrørende disse driftsmidler m.v. og skibe. Loven har endvidere virkning for bygninger eller installationer, der anskaffes den 1. januar 1982 eller senere, samt for udgifter til ombygninger og forbedringer af bygninger og installationer, der afholdes den 1. januar 1982 eller senere. Stk. 2. § 1, nr. 38, har dog virkning fra og med fremsættelsen. Stk. 3. § 1, nr. 7, har virkning fra og med indkomståret 1983. Stk. 4. Den i § 3, nr. 1 og 2, nævnte nedslagsprocent på 30 har virkning ved opgørelsen af den skattepligtige formue fra og med indkomståret 1983. For indkomståret 1982 anvendes en nedslagsprocent på 25.

§ 8. ( 9) ( 10) Afskrivning på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål, skal foretages særskilt for hvert enkelt driftsmiddel. Af det afskrivningsbeløb, som beregnes efter de i det følgende givne regler, kan som skattemæssig afskrivning alene fradrages et beløb, som svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets benyttelse i det pågældende indkomstår. Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår pristalsreguleres den uafskrevne del af anskaffelsessummen efter § 2, stk. 3. Afskrivning kan beregnes med indtil 30 pct. af det pristalsregulerede beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Afskrivning skal altid foretages med hele procenter. Er anskaffelsessummen inden afskrivning nedbragt til 3.500 kr. eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Afskrivningsgrundlaget pristalsreguleres ikke i det år, hvori beløbet fradrages fuldt ud. Herefter kan der ikke beregnes yderligere afskrivninger. Stk. 3. Afholdes der med hensyn til de i dette afsnit omhandlede driftsmidler udgifter til forbedring, kan afskrivning beregnes på disse udgifter efter reglerne i stk. 1 og 2 på samme måde som på anskaffelsesudgifter vedrørende sådanne driftsmidler. Forbedringsudgifter afskrives sammen med det driftsmiddel, de vedrører. Forbedringsudgifter pristalsreguleres ikke i det år, hvori udgiften afholdes.

§ 8. Stk. 1. ( 33) Anskaffelsessummer vedrørende de før den 1. januar 1982 anskaffede driftsmidler m.v. og skibe indgår i den hidtidige saldo og afskrives efter de hidtil gældende regler. Anskaffelsessummer og forbedringsudgifter vedrørende de den 1. januar 1982 eller senere anskaffede driftsmidler m.v. og skibe samt forbedringsudgifter vedrørende de før den 1. januar 1982 anskaffede driftsmidler m.v. og skibe indgår i en ny saldo. Stk. 2. Afhændes et driftsmiddel m.v. eller et skib den 1. januar 1982 eller senere, skal salgssummen fragå i saldoen for de før dette tidspunkt anskaffede driftsmidler eller skibe, indtil denne saldo er nedbragt til 50.000 kr. eller derunder. Når saldoen ikke overstiger dette beløb, udlignes den gennem overførsel til saldoen for driftsmidler eller skibe, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, idet denne saldo forhøjes med et beløb svarende til den hidtidige saldo. Bliver den hidtidige saldo negativ, formindskes den den 1. januar 1982 eller senere opståede saldo tilsvarende. Stk. 3. For driftsmidler m.v. og skibe, som er anskaffet før den 1. januar 1982, og som indgår i den hidtidige saldo, finder de hidtil gældende regler om opgørelsen af den skattepligtige formue anvendelse, jfr. dog § 3, nr. 1, og § 7, stk. 4.

§ 9. ( 11) Afstås et af de i dette afsnit omhandlede driftsmidler, kan der ikke for afståelsesåret beregnes afskrivning på det solgte driftsmiddel. Afskrivningsgrundlaget kan heller ikke pristalsreguleres i dette år. Såfremt afståelsessummen overstiger det uafskrevne pristalsregulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse, forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, skal den del af avancen, som svarer til forholdet mellem de i tidligere indkomstår foretagne skattemæssige afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger for disse indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Ved beregningen af det uafskrevne pristalsregulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse fragår de for de enkelte indkomstår beregnede afskrivninger. Stk. 2. Hvis afståelsessummen er mindre end det uafskrevne pristalsregulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, kan den del af forskelsbeløbet, som svarer til forholdet mellem de skattemæssige afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger, fradrages i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Ved beregningen af det uafskrevne pristalsregulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse finder stk. 1, 4. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 10. ( 12) Udgår et af reglerne i dette afsnit omfattet driftsmiddel af driften i anledning af en skade, der er overgået det, kan der ikke afskrives på driftsmidlet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet. Afskrivningsgrundlaget kan heller ikke pristalsreguleres i dette år. Såfremt den i anledning af skaden eventuelt udbetalte forsikrings- eller erstatningssum med tillæg af beløb, der måtte blive indvundet ved afståelse af det skadelidte driftsmiddel, er mindre end det uafskrevne pristalsregulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, kan der ske fradrag i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet, af en del af forskelsbeløbet opgjort efter bestemmelsen i § 9, stk. 2. Overstiger den eventuelle forsikrings- eller erstatningssum med tillæg af beløb, der måtte blive indvundet ved afståelse af det skadelidte driftsmiddel, det uafskrevne pristalsregulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, medregnes en efter reglerne i § 9, stk. 1, beregnet del af forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst. Ved beregningen af det uafskrevne pristalsregulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse finder § 9, stk. 1, 4. pkt., tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Såfremt der til reparation af et skadelidt driftsmiddel afholdes udgifter, der overstiger den i anledning af skaden eventuelt udbetalte forsikrings- eller erstatningssum, kan det overskydende beløb fradrages i den skattepligtige indkomst, såfremt skaden er sket under erhvervsmæssig benyttelse af driftsmidlet. Er skaden sket under anden benyttelse af driftsmidlet, kan fradrag ikke finde sted. Overstiger den eventuelle forsikrings- eller erstatningssum reparationsudgifterne, vil en så stor del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne skattemæssige afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet for disse indkomstår, være at medregne i den skattepligtige indkomst.

§ 10. Stk. 1. Er der inden denne lovs ikrafttræden frigivet beløb i medfør af lov om investeringsfonds eller lov om indskud på etableringskonto til forlods afskrivning på en bygning m.v. eller et dræningsanlæg, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, og kan forlods afskrivningen på grund af reglen i § 19 A ikke foretages fuldt ud, skal det ikke anvendte beløb senest ved indgivelsen af selvangivelse for indkomståret 1984 benyttes til forlods afskrivning på andre aktiver, hvortil henlæggelse kan frigives. Det ikke anvendte beløb skal fragå ved frigivelse af andre henlæggelser, der tilhører den skattepligtige. Stk. 2. Kan det ikke anvendte beløb ikke fuldt ud benyttes til forlods afskrivning inden den i stk. 1 angivne frist, medregnes beløbet i den skattepligtige indkomst for indkomståret 1984. Den skattepligtige kan dog senest ved indgivelsen af selvangivelse for indkomståret 1982 vælge, at beløbet skal medregnes i indkomsten for dette indkomstår eller at få forhøjet indkomsterne for henlæggelsesårene. Stk. 3. Den skattepligtige kan dog altid vælge at indskyde det for meget frigivne beløb på den konto i pengeinstituttet, som beløbet er hævet på (retablering). Indskuddet skal ske inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1984. Stk. 4. Er den skattepligtige ved frigivelsen anset for etableret i medfør af § 5, stk. 2, i lov om indskud på etableringskonto, medfører det ingen ændring heri, såfremt § 19 A bevirker, at de til brug for virksomheden anskaffede formuegoder ikke overstiger 30.000 kr.

§ 14. Når kontrakt om bygning af et skib er indgået, kan der foretages forskudsafskrivning på den aftalte byggesum, såfremt denne andrager mindst 200.000 kr. Stk. 2. Forskudsafskrivning kan første gang foretages for det indkomstår, hvori kontrakten er indgået. Forskudsafskrivning kan endvidere foretages i de følgende indkomstår, for så vidt disse ligger forud for det, hvori levering finder sted. Stk. 3. Forskudsafskrivning kan i alt højst andrage 30 pct. af den aftalte byggesum. Inden for den i stk. 2 nævnte periode kan den skattepligtige placere forskudsafskrivningen efter ønske; dog kan i intet indkomstår afskrives mere end 15 pct. af byggesummen. Stk. 4. Foretages forskudsafskrivning på et skib i et indkomstår, for hvilket saldoværdien for virksomhedens øvrige skibe er negativ, skal såvel den samlede forskudsafskrivning i medfør af stk. 3, 1. pkt., som forskudsafskrivningen for det pågældende indkomstår efter stk. 3, 2. pkt., formindskes med et beløb lig den negative saldo. Stk. 5. I den periode, hvori forskudsafskrivning kan foretages, påvirker forskudsafskrivningen ikke saldoværdien for virksomhedens øvrige skibe.

§ 14. Stk. 1. Et dødsbo skal anvende de hidtil gældende regler om opgørelse af afskrivningsgrundlag og beregning af skattemæssige afskrivninger m.v., såfremt afdøde har anskaffet den afskrivningsberettigede bygning m.v. før den 1. januar 1982. Det samme gælder dødsboer, der anvender reglerne i §§ 12-13. Stk. 2. Er der på sådanne ejendomme af afdøde afholdt ombygnings- eller forbedringsudgifter, som er pristalsregulerede og afskrivningsberettigede efter denne lov, opgøres dødsboets afskrivningsgrundlag m.v. tillige under hensyntagen til reglerne i denne lovs § 11. Stk. 3. De i stk. 1 og 2 givne regler finder tilsvarende anvendelse for arvingen, ægtefællen eller legataren, som efter § 33, stk. 1, i kildeskatteloven indtræder i boets skattemæssige stilling med hensyn til bygninger eller installationer i afskrivningsberettigede bygninger.

§ 15. Ved overdragelse af bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger mellem en person og et selskab m.v. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller mellem sådanne selskaber m.v. indbyrdes, hvor den ene af parterne i overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, finder de i denne lov givne regler om pristalsregulering og kontantværdiansættelse kun anvendelse, såfremt den hidtidige ejer har anskaffet det afskrivningsberettigede aktiv den 1. januar 1982 eller senere.

§ 15 a. § 15 A. I de tilfælde, der er nævnt i § 6, stk. 1, 3. og 4. pkt., samt stk. 3, medregnes fortjeneste eller tab ved afhændelse af skibe eller skibsanparter ved opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst, såfremt den skattepligtige har anskaffet skibet eller anparten på et tidspunkt, der ligger mindre end 5 år forud for afhændelsen. Stk. 2. Har den skattepligtige samtidig med afhændelser, der omfattes af stk. 1, afhændet andre virksomheden tilhørende skibe eller skibsanparter, opgøres fortjenesten eller tabet ved de afhændelser, der omfattes af stk. 1, særskilt.

§ 17. I tilfælde af salg af retten i henhold til en kontrakt om bygning af et skib skal fortjeneste eller tab herved tages i betragtning ved opgørelsen af sælgerens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget sker. Har forskudsafskrivning fundet sted, skal de foretagne forskudsafskrivninger tages i betragtning ved opgørelsen af avance eller tab. Stk. 2. Ved anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1 betragtes udbetaling af forsikrings- eller erstatningssum som salg af den pågældende kontrakt.

§ 18. ( 15) Skattemæssig afskrivning efter reglerne i § 19 A og § 22 kan foretages på følgende bygninger, der benyttes erhvervsmæssigt: a) driftsbygninger inden for landbrug, pelsdyravl, fjerkræavl, dambrug, fiskeri, skovbrug, gartneri, industri, butikshandel og håndværk, sportshaller, benzinstationer, vognvaskerier, fragtmandscentraler, lagerbygninger, der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder, og lagerbygninger inden for engroshandel, b) biografer, teatre, forlystelsesetablissementer, forsamlingsbygninger, selskabslokaler, hoteller, jfr. dog stk. 4, restauranter, skoler, plejehjem, der omfattes af kap. 16 i lov om social bistand, jfr. dog stk. 4, garager og laboratorier samt lagerbygninger, der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder, c) bygninger eller lokaler, der er beliggende i eller i umiddelbar tilknytning til bygninger af den under a) og b) nævnte art og tjener driften af den virksomhed, hvortil disse bygninger anvendes. Reglen finder under samme betingelser anvendelse på udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lignende, d) andre bygninger, som på grund af deres opførelsesmåde eller andre ganske særlige omstændigheder må antages at være udsat for en sådan fysisk forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal vedligeholdelse. Stk. 2. Ligningsrådet kan tillade, at reglerne i stk. 1, litra a)-b), anvendes på bygninger, som efter rådets skøn kan sidestilles med de der nævnte. Stk. 3. Afskrivning kan ikke foretages på kontorbygninger, jfr. dog stk. 1, litra c)-d), eller bygninger, der anvendes til beboelse eller hertil knyttede formål. Beboelsesbygninger, der benyttes erhvervsmæssigt og er beliggende i udlandet, kan dog gøres til genstand for skattemæssig afskrivning, når de på grund af ganske særlige omstændigheder, herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for fysisk forringelse som nævnt i stk. 1, litra d). Stk. 4. ( 16) Afskrivning kan ikke foretages på hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder. Stk. 5. ( 17) Afskrivning kan ikke foretages på hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker og klinikker for fysioterapi.

§ 19 a. § 19 A. ( 18) Anskaffelses- og afståelsessummen for bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter. Skattemæssige afskrivninger foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum, jfr. dog stk. 2. Stk. 2. Afskrivningsgrundlaget reguleres ved slutningen af hvert indkomstår med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet for april i indkomståret er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året før. De årlige procentvise ændringer opgøres på grundlag af reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100, og afrundes til hele procenter. Grundlaget kan dog ikke reguleres i anskaffelsesåret. Hvis indkomståret ikke er sammenfaldende med kalenderåret, sker reguleringen på grundlag af reguleringspristallet for april i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, sammenholdt med reguleringspristallet for april året før. Den procent, hvormed reguleringspristallet i et indkomstår er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året før, kan kun danne grundlag for en pristalsregulering af samme afskrivningsgrundlag. Hvor flere indkomstår træder i stedet for samme kalenderår, foretages pristalsreguleringen ved slutningen af det første indkomstår. Stk. 3. I de i § 20 omhandlede tilfælde pristalsreguleres såvel den del af anskaffelsessummens kontantværdi, der danner grundlag for skattemæssige afskrivninger, som den øvrige del af anskaffelsessummens kontantværdi.

§ 21. ( 19) På udgifter til ombygning eller forbedring kan skattemæssig afskrivning foretages efter afskrivningssatserne for den bygning eller installation, de vedrører, jfr. §§ 22-23. Stk. 2. Udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger kan dog i det omfang, årets udgift ikke overstiger 5 pct. af det i stk. 3 anførte beregningsgrundlag, fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udgiften til ombygningen eller forbedringen afholdes. Fradraget kan dog ikke foretages i det indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt. Stk. 3. Afholdes udgiften til ombygning eller forbedring på en bygning m.v., der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, er beregningsgrundlaget det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Er bygningen m.v. anskaffet før denne dato, opgøres beregningsgrundlaget som den del af ejendomsværdien, der kan henføres til afskrivningsberettigede bygninger m.v. Ved opgørelsen benyttes den seneste ejendomsværdi, der er ansat inden begyndelsen af det indkomstår, hvori udgiften til ombygningen eller forbedringen afholdes. Er denne ejendomsværdi årsreguleret efter vurderingslovens § 2 A inden det nævnte indkomstårs begyndelse, benyttes i stedet den årsregulerede ejendomsværdi. Stk. 4. Udgifter, der i medfør af bestemmelsen i stk. 2 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for ombygnings- eller forbedringsåret, indgår ikke i afskrivningsgrundlaget.

§ 22. ( 20) På de i § 18, stk. 1, litra a), nævnte bygninger kan der fra og med anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 6 pct. årlig af anskaffelsessummens kontantværdi pristalsreguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 2. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60, og i de følgende år kan afskrivning dog kun foretages med indtil 2 pct. af anskaffelsessummens pristalsregulerede kontantværdi. Ved anskaffelsesåret forstås det indkomstår, hvori bygningen erhverves eller fuldføres og tages i brug til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afskrivningssatser samt den i stk. 1, 2. pkt., nævnte sum (60) af anvendte afskrivningsprocenter forhøjes, når det må antages, at bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 50 år efter opførelsen. Forhøjelsen af afskrivningssatserne udgør forskellen mellem på den ene side den sats, som skulle anvendes, såfremt bygningen skulle afskrives med lige store årlige beløb over levetiden, regnet fra opførelsen, og på den anden side den i stk. 1, 2. pkt., nævnte afskrivningssats på 2 pct. Summen af anvendte afskrivningsprocenter forhøjes til et tal lig med 10 gange den sats, hvortil den i stk. 1, 1. pkt., nævnte afskrivningssats på 6 pct. er forhøjet. Stk. 3. På de i § 18, stk. 1, litra b), nævnte bygninger kan der fra og med anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 4 pct. årlig af anskaffelsessummens kontantværdi pristalsreguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 2. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 40, og i de følgende år kan afskrivning dog kun foretages med 1 pct. af anskaffelsessummens pristalsregulerede kontantværdi. Reglen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når det må antages, at bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 100 år efter opførelsen. Stk. 4. Afskrivningssatserne i stk. 1, jfr. stk. 2, finder dog anvendelse på bygninger eller lokaler af den i § 18, stk. 1, litra b), nævnte art, når de på den i § 18, stk. 1, litra c), nævnte måde er knyttet til en bygning, der omfattes af § 18, stk. 1, litra a). Såfremt en bygning, der omfattes af § 18, stk. 1, litra a) eller b), på den foran nævnte måde knytter sig til en bygning, for hvilken afskrivningssatserne forhøjes i medfør af stk. 2 eller stk. 3, 3. punktum, gælder de forhøjede satser og den forhøjede sum af afskrivningsprocenter også for den tilknyttede bygning. Stk. 5. Afskrivning på de i § 18, stk. 1, litra c), nævnte bygninger m.v. sker efter afskrivningssatserne for den bygning, hvortil de er knyttet. Stk. 6. Afskrivning på de i § 18, stk. 1, litra d), og § 18, stk. 3, 2. punktum, nævnte bygninger sker efter afskrivningssatserne i stk. 3. Stk. 7. Summen af de anvendte afskrivningsprocenter for en bygning kan ikke overstige 100.

§ 23. ( 21) På særlige installationer i bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 18, kan der fra og med anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 8 pct. årlig af anskaffelsessummens kontantværdi pristalsreguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 2. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 80, og i de følgende år kan afskrivning dog kun foretages med indtil 4 pct. af anskaffelsessummens pristalsregulerede kontantværdi. Stk. 2. På særlige installationer i andre bygninger kan der i anskaffelsesåret og hvert af de følgende indkomstår foretages skattemæssig afskrivning med 4 pct. af anskaffelsessummen. § 19 A finder ikke anvendelse på de her omhandlede installationer. Stk. 3. Må det antages, at den særlige installation er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 25 år efter installeringen, finder reglen i § 22, stk. 2, tilsvarende anvendelse ved forhøjelse af summen af afskrivningsprocenter i stk. 1 og afskrivningssatserne i stk. 1-2. Stk. 4. Summen af de anvendte afskrivningsprocenter for en installation kan ikke overstige 100.

§ 24. ( 22) Undlades afskrivning efter § 23, stk. 2, helt eller delvis, medfører det ikke ret til forhøjede skattemæssige afskrivninger i senere indkomstår eller til at udstrække afskrivningerne over en længere periode end den, hvorover installationen ellers kunne afskrives. Stk. 2. Afskrivningsgrundlaget kan ikke pristalsreguleres, og der kan ikke foretages skattemæssig afskrivning i det indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt. Stk. 3. Ophører den skattepligtige med at anvende bygningen til formål, der berettiger til afskrivning, kan skattemæssig afskrivning på bygningen ikke foretages i de indkomstår, hvor sådan anvendelse ikke har fundet sted. Der kan heller ikke pristalsreguleres for sådanne indkomstår.

§ 25. Skattemæssig afskrivning skal foretages særskilt for hver enkelt bygning og hver enkelt installation. Såfremt installationer vedrørende en bygning er anskaffet samtidig og afskrives med samme sats, kan afskrivning dog foretages under et for de pågældende installationer. Hvor en bygning og dens installationer er anskaffet samtidig og afskrives med samme sats, kan afskrivning også foretages under et. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til ombygning eller forbedring.

§ 26. ( 24) Hvis der på en bygning eller installation sker en skade, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvor skaden indtræffer, kun beregnes af den del af erhvervelsessummens pristalsregulerede kontantværdi, som svarer til forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart forinden. Med hensyn til udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade, finder reglen i § 21 anvendelse, jfr. dog § 26 A.

§ 26 a. § 26 A. ( 25) Såfremt en skattepligtig i forbindelse med genopførelse af en skadelidt ejendom, for hvilken han har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum, har begæret skattefritagelse i medfør af § 10 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, gælder reglerne i stk. 2-6. Stk. 2. Såfremt det beløb, der anvendes til genopførelse, ikke er større end forsikrings- eller erstatningssummen, foretages de årlige afskrivninger med procentdele af de pristalsregulerede afskrivningsberettigede anskaffelses- og forbedringsudgifter m.v., der var afholdt, før skaden skete. I indkomstårene efter skadens indtræden kan de samlede afskrivninger højst udgøre det beløb, hvortil de nævnte udgifter var nedskrevet ved udgangen af det seneste indkomstår før skadens indtræden, idet beløbet pristalsreguleres efter § 19 A, stk. 2. Uanset genopførelsen medregnes de fra og med anskaffelsesåret anvendte afskrivningsprocenter ved opgørelsen af den afskrivningsprocent, der kan afskrives med efter § 22, stk. 1, § 22, stk. 2, og § 23, stk. 1. Stk. 3. Er det beløb, der anvendes til genopførelse, større end forsikrings- eller erstatningssummen, kan den skattepligtige udover de i stk. 2 nævnte afskrivninger foretage afskrivninger på den del af det overskydende beløb, der kan anses for anvendt på afskrivningsberettigede bygninger eller installationer. Afskrivningerne på det overskydende beløb foretages efter reglerne om afskrivning på ombygnings- og forbedringsudgifter. Stk. 4. Afskrivningerne i tiden efter genopførelsen foretages efter afskrivningssatserne for bygninger og installationer af den art, der nu findes på ejendommen. Stk. 5. Reglerne i § 25 om særskilt afskrivning på de enkelte bygninger og installationer gælder også for afskrivning efter stk. 2-4. De afskrivningsberettigede beløb, der er nævnt i stk. 2 og 3, fordeles skønsmæssigt på de afskrivningsberettigede bygninger m.v., der findes efter genopførelsen. Ved skønnet lægges der vægt på, hvad der efter det enkelte formuegodes værdi og beskaffenhed må anses for en rimelig anpart i det samlede afskrivningsgrundlag. Stk. 6. Har den skattepligtige i medfør af § 29 A begæret sig fritaget for, at en fortjeneste som nævnt i § 29 medregnes i hans særlige indkomst, skal de afskrivningsberettigede beløb, der er nævnt i stk. 2 og 3, nedsættes ved forlods afskrivning efter § 29 A, stk. 1, 2. pkt.

§ 27. ( 26) Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, kan der foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivningen sker. Fradraget svarer til det før nedrivningen pristalsregulerede afskrivningsgrundlag, nedsat med de skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger og med den eventuelle afståelsessum for materialer m.v. Det samme gælder, når en afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages endeligt. Fradrag efter 1. punktum kan dog kun foretages, når den skattepligtige i mindst 5 år før nedrivningen har ejet bygningen og i dette tidsrum har anvendt den til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning.

§ 29. ( 28) Ved salg af bygninger samt særlige installationer i bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 18, forholdes der i overensstemmelse med § 2, nr. 2, i lov om særlig indkomstskat m.v. Den særlige indkomst omfatter den ved salget eventuelt indvundne fortjeneste, dog højst et beløb lig summen af samtlige skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger, herunder de pristalsregulerede forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger på det solgte formuegode. Ved denne opgørelse pristalsreguleres forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger på den i § 19 A, stk. 2, anførte måde fra året efter anskaffelsen eller forlods afskrivningen og indtil det år, hvori afståelse finder sted. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v., der efter eventuel forlods afskrivning eller forskudsafskrivning er pristalsreguleret indtil det år, hvori afståelse finder sted, og med fradrag af de skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger, bortset fra forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. De skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger beregnes som en procentdel af det beløb, hvorpå afskrivningene kunne foretages i året før afståelsesåret. Denne procentdel udfindes ved at sammentælle de efter anskaffelsen anvendte afskrivningsprocenter. Er der foretaget forlods afskrivning i et senere indkomstår end anskaffelsesåret, er det dog de afskrivningsprocenter, der er anvendt fra og med det år, hvori forlods afskrivningen er foretaget, der skal sammentælles og beregnes af det beløb, hvorpå afskrivningerne kunne foretages i året før afståelsesåret. I dette tilfælde skal de for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger tillige pristalsreguleres fra året efter det år, hvori afskrivningen er foretaget, og indtil det år, hvori afståelse finder sted. Eventuelt tab kan hverken fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst eller ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, første og sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse ved salg af bygninger, hvorpå der efter den i § 29 C, stk. 1, omhandlede regel ikke er foretaget afskrivning efter reglerne i dette afsnit som følge af, at bygningerne er opført på lejet grund. Det samme gælder ved salg af ejendomme, på hvilke der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art. Den særlige indkomst omfatter den ved salget eventuelt indvundne fortjeneste, dog højst et beløb lig summen af samtlige foretagne afskrivninger på det solgte formuegode. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger. Stk. 3. Forsikrings- eller erstatningssummer behandles på samme måde som beløb, der indvindes ved salg af det pågældende formuegode.

§ 29 a. § 29 A. Indvindes en fortjeneste, der er skattepligtig efter § 29, ved modtagelsen af en forsikrings- eller erstatningssum, kan den skattepligtige begære sig fritaget for, at fortjenesten henregnes til hans særlige indkomst. Fritagelsen er betinget af, at forsikrings- eller erstatningssummen anvendes fuldt ud til genopførelse eller genanskaffelse af det skadelidte formuegode, samt af, at fortjenesten anvendes til forlods afskrivning på udgiften til genopførelse eller genanskaffelse. Stk. 2. Erklæring om, at forsikrings- eller erstatningssummen vedrørende en skadelidt bygning eller installation er anvendt eller agtes anvendt på den i stk. 1 angivne måde, skal afgives senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelsen af selvangivelse for det indkomstår, hvori fortjenesten er konstateret. Stk. 3. Genopførelse eller genanskaffelse skal ske enten i det indkomstår, hvori fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Finder genopførelse eller genanskaffelse ikke sted inden udløbet af denne periode, skal fortjenesten tillægges den skattepligtige særlige indkomst for det indkomstår, hvori fortjenesten blev konstateret. Det beløb, der i den anledning skal efterbetales, forrentes med 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned regnet fra de tidspunkter, til hvilke skatten ville have været forfalden, såfremt den skattepligtige ikke havde begæret sig fritaget for erlæggelsen. Stk. 4. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, efter andragende forlænge fristen for genopførelse eller genanskaffelse. Stk. 5. Viser det sig, at forsikrings- eller erstatningssummen ikke fuldt ud medgår til genopførelse eller genanskaffelse, finder foranstående regler om efterbeskatning anvendelse på den overskydende del af forsikrings- eller erstatningssummen, dog højst på et beløb svarende til fortjenesten. Stk. 6. Beløb, der anvendes til forlods afskrivning efter stk. 1, 2. punktum, kan hverken fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst eller ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst. Stk. 7. Skattemæssige afskrivninger på det genopførte eller genanskaffede formuegode beregnes på grundlag af anskaffelsessummen med fradrag af det beløb, der er afskrevet forlods.

§ 29 c. § 29 C. ( 29) Ved afskrivning af en bygning, der er opført på lejet grund, samt af fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, kan reglerne i dette afsnit fraviges. Vælger den skattepligtige at foretage sådanne afskrivninger, kan ejendommens bygninger ikke afskrives efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Når hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art er påtaget den 1. januar 1978 eller senere, kan afskrivning dog ikke foretages på fast ejendom, der anvendes til sommer- eller fritidsbolig for ejeren. Tilsvarende gælder for sommer- og fritidshuse opført på lejet grund, når lejemålet for grunden er indgået den 1. januar 1978 eller senere. Afskrivning kan heller ikke foretages, når en ejendom eller bygning som omhandlet i henholdsvis 1. og 2. pkt. den 1. januar 1978 eller senere er overgået til en ny ejer. Stk. 3. Anvendes en væsentlig del af en ejendom, der omfattes af stk. 2, erhvervsmæssigt, kan der imidlertid foretages afskrivning på så stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne del af ejendommen. Det forhold, at ejeren i en del af indkomståret udlejer sin bolig i ejendommen til bolig for andre, anses ikke for erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen. Stk. 4. Nedrives en bygning, der er afskrevet som følge af, at den er opført på lejet grund, eller der påhviler ejendommen en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, kan der i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivning sker, foretages et nedrivningsfradrag. Fradraget udgør så stor en del af det uafskrevne beløb nedsat med den eventuelle salgssum for materialer m.v., som svarer til forholdet mellem de i alt foretagne afskrivninger og fuld afskrivning for den forløbne del af afskrivningsperioden.

§ 29 d. § 29 D. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at afskrivningsreglerne i afsnit I anvendes på dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de til selve dokken eller beddingen hørende bygninger, installationer o. lign. Tilladelsen kan dog kun gives, når der i et indkomstår anskaffes aktiver som nævnt i 1. punktum til en samlet anskaffelsessum af mindst 200.000 kr. Tilladelsen skal betinges af, at salgsavancer m.v. på de pågældende aktiver også behandles efter reglerne i afsnit I. Stk. 2. Aktiver, som omfattes af den tilladelse, der er nævnt i stk. 1, skal afskrives under et på en særskilt afskrivningssaldo uafhængigt af afskrivningerne på virksomhedens maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Stk. 3. Ansøgning om den tilladelse, der er nævnt i stk. 1, skal indgives senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelsen af selvangivelse for det indkomstår, hvori de pågældende aktiver anskaffes.

§ 29 e. § 29 E. ( 30) Forskudsafskrivning efter reglerne i dette afsnit kan foretages på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, hvorpå der kan afskrives efter afsnit I, samt nybygninger, anlæg og installationer, hvorpå der kan afskrives efter afsnit IV. Stk. 2. Forskudsafskrivning kan kun foretages, når

1. den skattepligtige enten har truffet bindende aftale om levering af driftsmidlerne eller om opførelse af bygningerne og installationerne eller har planlagt at fremstille dem i egen virksomhed,
2. levering eller færdigfremstilling af driftsmidlerne og fuldførelse af bygningerne og installationerne ifølge aftalen eller planerne tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret og
3. den samlede aftalte anskaffelsessum eller, hvis aktiverne skal fremstilles i egen virksomhed, den beregnede anskaffelsessum er over 700.000 kr. Stk. 3. Tilkommer retten til skattemæssig afskrivning på aktiverne flere skattepligtige deltagere i interessentskab, kommanditselskab eller lignende, kan personligt skattepligtige deltagere kun forskudsafskrive, hvis den enkelte persons andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum er over 700.000 kr.

§ 29 g. § 29 G. Forskudsafskrivning foretages på grundlag af den aftalte eller beregnede anskaffelsessum, dog kun i det omfang, hvori anskaffelsessummen kan gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger efter denne lov. Eventuelle senere prisstigninger kommer ikke i betragtning som grundlag for forskudsafskrivning. Stk. 2. Til anskaffelsessummen henregnes ikke eventuelle finansieringsudgifter. For bygninger regnes der alene med udgifterne ved bygningernes opførelse, men ikke udgiften til erhvervelse af grund.

§ 29 h. § 29 H. Forskudsafskrivningen kan i alt højst andrage 30 pct. af det beløb, hvormed den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum overstiger 700.000 kr. Der kan i intet indkomstår afskrives mere end 15 pct. af det overskydende beløb. Stk. 2. Omfatter forskudsafskrivningen flere aktiver, foretages en beregning af, hvor stor en procent af den samlede anskaffelsessum der svarer til 30 pct. af det beløb, hvormed denne overstiger 700.000 kr. Ved beregningen af denne procent medtages kun to decimaler, således at den sidste forhøjes, såfremt den tredje decimal er 5 eller derover. Forskudsafskrivningen på det enkelte aktiv kan da i alt højst andrage denne procent, og for det enkelte indkomstår kan forskudsafskrivningsprocenten højst udgøre halvdelen af maksimumsprocenten.

§ 29 j. § 29 J. De aktiver, hvorpå der forskudsafskrives, opdeles i følgende afskrivningsgrupper:

1. de af forskudsafskrivningen omfattede maskiner, inventar og lignende driftsmidler under et eller, såfremt den skattepligtige ønsker det, bestemte afgrænsede grupper af disse driftsmidler,
2. hver enkelt af forskudsafskrivningen omfattet bygning,
3. hver enkelt af forskudsafskrivningen omfattet installation samt
4. hvert enkelt af forskudsafskrivningen omfattet anlæg, jfr. § 18, stk. 1, litra c, 2. pkt. Stk. 2. For så vidt en installation eller et anlæg agtes anskaffet samtidig med den pågældende bygning og efter afsnit IV afskrives med samme sats som bygningen, kan installationen eller anlægget dog henføres til samme afskrivningsgruppe som bygningen. Stk. 3. For de enkelte afskrivningsgrupper kan forskudsafskrivning foretages med forskellige procenter med indtil to decimaler. Inden for samme afskrivningsgruppe skal der i det enkelte indkomstår anvendes samme procent på alle aktiver i gruppen. Stk. 4. Foretager den skattepligtige forskudsafskrivning på aktiver med forskelligt bestillings- eller planlægningsår, skal forskudsafskrivningen foretages særskilt for de i hvert enkelt indkomstår bestilte eller planlagte anskaffelser.

§ 29 k. § 29 K. I det indkomstår, hvori der sker levering eller færdigfremstilling i egen virksomhed af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, nedskrives anskaffelsessummen med de forskudsafskrivninger, der er foretaget på driftsmidlerne. Nedskrivningsbeløbet udfindes ved at sammentælle de forskudsafskrivningsprocenter, der i årene forud for anskaffelsesåret er anvendt i den pågældende afskrivningsgruppe, og beregne den forskudsafskrivning, der herefter i alt er foretaget på driftsmidlet. Den nedskrevne anskaffelsessum indgår i saldoværdien for de til virksomheden hørende driftsmidler efter reglerne i § 2. Stk. 2. Ved fuldførelsen af bygninger og installationer nedskrives den anskaffelsessum, hvorpå der kan foretages skattemæssige afskrivninger efter afsnit IV, på samme måde som angivet i stk. 1, 1. og 2. pkt. Stk. 3. Såfremt investeringsfondshenlæggelser efter lov om investeringsfonds benyttes til forlods afskrivning på de foretagne anskaffelser, nedsættes den nedskrevne anskaffelsessum yderligere med de benyttede henlæggelser efter investeringsfondslovens regler herom. Stk. 4. De nedskrivninger, der er nævnt i stk. 1-3, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 29 l. § 29 L. Skattepligtige, der ønsker at foretage forskudsafskrivning, skal fremsætte begæring herom i forbindelse med selvangivelsen for det indkomstår, i hvilken bestilling m.v. som nævnt i § 29 E, stk. 2, nr. 1, har fundet sted. Stk. 2. Begæringen skal være ledsaget af en specificeret opgørelse over de aktiver, der omfattes af forskudsafskrivningen, med angivelse af den aftalte eller beregnede anskaffelsessum og leverings- eller fuldførelsestidspunktet for hvert enkelt aktiv. For aktiver, der ikke er planlagt fremstillet i egen virksomhed, skal der vedlægges dokumentation for bestillingen, for den aftalte anskaffelsessum og for det aftalte leveringseller fuldførelsestidspunkt. Som dokumentation kan, for så vidt angår maskiner, inventar og lignende driftsmidler, anvendes ordrebekræftelse, kontrakt eller erklæring fra leverandør, og for så vidt angår bygninger og installationer i bygninger, attest fra arkitekt, entreprenør eller håndværksmester m.v. Hvor aktiver er planlagt fremstillet i egen virksomhed, skal dette udtrykkeligt bemærkes, og begæringen skal ledsages af en specifikation i hovedposter af den beregnede anskaffelsessum for de enkelte aktiver. Stk. 3. Omfatter forskudsafskrivningen flere aktiver, skal begæringen vedlægges en beregning af den maksimumsprocent, der er nævnt i § 29 H, stk. 2. Det skal endvidere oplyses, hvilke afskrivningsgrupper afskrivningen omfatter, med nøjagtig angivelse af de aktiver, der henføres til de enkelte grupper. Stk. 4. De oplysninger, der gives i forbindelse med begæringen, danner grundlag for forskudsafskrivningen, og den skattepligtige kan ikke senere ændre dette grundlag.

§ 29 m. § 29 M. Den skattepligtige skal føre et særligt regnskab over forskudsafskrivningerne. Af regnskabet skal fremgå de afskrivningsprocenter og afskrivningsbeløb, der er benyttet i de enkelte indkomstår. Er der flere afskrivningsgrupper, skal oplysningerne gives for hver enkelt gruppe. I regnskabet skal der endvidere gives specificerede oplysninger om de i de enkelte regnskabsår leverede eller fuldførte aktiver med angivelse af den aftalte eller beregnede anskaffelsessum, den faktiske anskaffelsessum og beregningen af den nedskrivning, der er nævnt i § 29 K, stk. 1-2. Stk. 2. Afskrift af regnskabet vedlægges selvangivelsen for de enkelte indkomstår. For aktiver fremstillet i egen virksomhed skal der vedlægges en specifikation i hovedposter af den faktiske anskaffelsessum for de enkelte aktiver.

§ 29 p. § 29 P. Viser det sig, at forudsætningerne for forskudsafskrivningerne ikke opfyldes, skal de skatteansættelser, der er påvirket af forskudsafskrivningerne, reguleres efter reglerne i stk. 2-7. Stk. 2. Såfremt ingen af aktiverne leveres eller fuldføres inden udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret, skal skatteansættelserne forhøjes med de forskudsafskrivninger, der er foretaget i de enkelte indkomstår. Det samme gælder, såfremt der inden udløbet af det indkomstår, der er nævnt i 1. pkt., kun leveres eller fuldføres aktiver til en samlet aftalt eller beregnet anskaffelsessum af 700.000 kr. eller derunder. Stk. 3. Såfremt der inden udløbet af det indkomstår, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt., kun sker delvis levering eller fuldførelse af aktiverne, men der dog inden for fristen leveres eller fuldføres aktiver til en samlet aftalt eller beregnet anskaffelsessum over 700.000 kr., nedsættes de foretagne forskudsafskrivninger efter reglerne i 2.-4. pkt. Forskellen mellem den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum for de bestilte eller planlagte og for de stedfundne anskaffelser opgøres. Derefter beregnes den procent, som forskelsbeløbet udgør af det beløb, hvormed den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum for de bestilte eller planlagte anskaffelser overstiger 700.000 kr. De for de enkelte indkomstår foretagne forskudsafskrivninger nedsættes med denne procent, og skatteansættelserne forhøjes under hensyn hertil. Stk. 4. Såfremt den samlede faktiske anskaffelsessum for de leverede eller fuldførte aktiver i de i stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 nævnte tilfælde bliver mindre end den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum, skal den samlede faktiske anskaffelsessum være afgørende for berettigelsen af forskudsafskrivningerne, og forhøjelse af tidligere skatteansættelser skal foretages på grundlag af den samlede faktiske anskaffelsessum. Stk. 5. Såfremt samtlige bestilte eller planlagte anskaffelser sker inden udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret, men den samlede faktiske anskaffelsessum bliver mindre end den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum, kan der alene godkendes forskudsafskrivninger på grundlag af den samlede faktiske anskaffelsessum. Hvis den samlede faktiske anskaffelsessum bliver 700.000 kr. eller derunder, skal skatteansættelserne forhøjes med de forskudsafskrivninger, der er foretaget i de enkelte indkomstår. Hvis den samlede faktiske anskaffelsessum bliver over 700.000 kr., skal de foretagne forskudsafskrivninger nedsættes efter reglerne i 4.-6. pkt. Forskellen mellem den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum og den samlede faktiske anskaffelsessum opgøres. Derefter beregnes den procent, som forskelsbeløbet udgør af det beløb, hvormed den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum overstiger 700.000 kr. De for de enkelte indkomstår foretagne forskudsafskrivninger nedsættes med denne procent, og skatteansættelserne forhøjes under hensyn hertil.

Stk. 6. I forbindelse med de i stk. 2, 2. pkt., og stk. 3-5 nævnte forhøjelser af skatteansættelserne skal de skatteansættelser, der følger efter aktivernes levering eller fuldførelse, nedsættes med de yderligere skattemæssige afskrivninger, som under hensyn til de nedsatte forskudsafskrivninger kunne være foretaget på de leverede eller fuldførte aktiver. De yderligere afskrivninger foretages med de afskrivningsprocenter, der i øvrigt er benyttet for de pågældende indkomstår. Stk. 7. Regulering af tidligere skatteansættelser påvirker ikke foretagne henlæggelser til investeringsfonds. Stk. 8. Er forskudsafskrivningerne foretaget af en skattepligtig person, skal han betale renter af de yderligere skattebeløb for de enkelte indkomstår med 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned, regnet fra den 1. juli i det kalenderår, hvori der efter kildeskatteloven er betalt foreløbig skat for det pågældende indkomstår. Andre skattepligtige betaler renter med 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned, regnet fra de tidspunkter, til hvilke skatterne ville være forfaldne, såfremt den skattepligtige ikke havde foretaget forskudsafskrivninger. Fører reguleringen til, at der for enkelte år skal tilbagebetales skattebeløb, tilkommer der ikke den skattepligtige renter af tilbagebetalingen.

§ 29 q. § 29 Q. Ligningsrådet kan fritage for regulering efter § 29 P, stk. 2-4, når levering eller fuldførelse ikke er sket inden udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret og rådet skønner, at den skattepligtige hverken har kunnet forudse eller afværge forsinkelsen. Fritagelsen skal betinges af, at levering eller fuldførelse sker inden en af ligningsrådet fastsat frist på højst 3 år, regnet fra udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret.

§ 29 r. § 29 R. Såfremt den skattepligtige dør eller går konkurs, inden samtlige af forskudsafskrivningen omfattede aktiver er leveret eller fuldført, reguleres de tidligere skatteansættelser på samme måde som angivet i § 29 P. Det samme gælder, hvis virksomheden inden det nævnte tidspunkt likvideres uden konkursbehandling, ophører på anden måde eller afhændes. Stk. 2. Når indehaveren af en erhvervsvirksomhed dør, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, dog tillade, at den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes stilling med hensyn til påbegyndte forskudsafskrivninger, såfremt virksomheden tilhørte fællesboet, og ægtefællen overtager dette til hensidden i uskiftet bo. Hvor boet skiftes, kan tilsvarende tilladelse gives til en enearving efter afdøde.

§ 30. Ved salg af de af denne lov omhandlede formuegoder finder reglerne i lov nr. 149 af 10. april 1922 § 5 a om beskatning af avance og om fradragsret for tab anvendelse i tilfælde, hvor salg af sådanne formuegoder henhører til den skattepligtiges næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed. Ved salg af fast ejendom gælder dette dog kun, når salget hører til den skattepligtiges næringsvej. Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, formindskes saldoværdien for driftsmidler og skibe som nævnt i afsnit I og III med den del af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som vedrører det solgte formuegode. Denne del af saldoen beregnes ved, at anskaffelsessummen pristalsreguleres efter § 2, stk. 3, og afskrives med de afskrivningsprocenter, der er anvendt i de enkelte indkomstår. Ved salg af driftsmidler og skibe, som er omfattet af afsnit V A, formindskes saldoværdien efter § 34 C i stedet med anskaffelsessummen. Stk. 3. En skattepligtig, der har foretaget afskrivninger i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov, kan efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse kun ændre disse afskrivninger med ligningsrådets tilladelse.

§ 30 a. § 30 A. Ved opgørelsen af anskaffelsessummer, forbedringsudgifter og reparationsudgifter kan den skattepligtige ikke medregne afgift, der ved opgørelsen af hans afgiftstilsvar efter loven om almindelig omsætningsafgift kan fradrages som indgående afgift. Det samme gælder ved opgørelsen af den aftalte byggesum for et skib efter § 14. Stk. 2. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen for afskrivningsberettigede bygninger medregnes afgift, for hvilken den skattepligtige opnår byggegodtgørelse efter afsnit XII i loven om almindelig omsætningsafgift, men således at byggegodtgørelsen fradrages i anskaffelsessummen. Stk. 3. Ved opgørelsen af salgssummer medregnes afgift i henhold til loven om almindelig omsætningsafgift ikke.

§ 31. ( 32) Erhvervelse af formuegoder ved gave eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb. Som købesum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som købesum det pågældende formuegodes værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet. Ved erhvervelse af et formuegode, der afskrives på et grundlag, der opgøres efter § 19 A, skal den nævnte købesum omregnes til kontantværdi. Stk. 2. Overdragelse af formuegoder som gave eller arveforskud sidestilles i denne lov med salg af de pågældende formuegoder. Som salgssum betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med overdragelsen eller - såfremt denne ikke er afgifts- eller indkomstskattepligtig - værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Omfattes det afhændede formuegode af § 19 A, skal salgssummen omregnes til kontantværdi.

§ 32. Overfører en skattepligtig formuegoder af den i afsnit I og III omhandlede art til benyttelse enten til udelukkende private formål eller til både erhvervsmæssige og private formål, sidestilles sådanne overførelser i denne lov med salg og køb af de pågældende formuegoder. Stk. 2. Overfører en skattepligtig formuegoder af den i afsnit II omhandlede art enten til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse eller til udelukkende privat benyttelse, sidestilles sådanne overførelser i denne lov med salg og køb af de pågældende formuegoder. Stk. 3. Overfører en skattepligtig maskiner, inventar og lignende formuegoder eller skibe fra udelukkende privat benyttelse enten til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse eller til benyttelse til både erhvervsmæssige og private formål, sidestilles sådanne overførelser i denne lov med køb af de pågældende formuegoder. Stk. 4. Som salgssum og købesum betragtes værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet.

§ 32 a. § 32 A. ( 33) Overfører en skattepligtig driftsmidler eller skibe fra afskrivningsberettiget benyttelse efter afsnit I, II eller III eller fra udelukkende privat benyttelse til benyttelse, der er omfattet af afsnit V A, sidestilles sådan overførsel med salg og køb af driftsmidlerne eller skibene. Stk. 2. Overfører en skattepligtig driftsmidler eller skibe, der er omfattet af afsnit V A, til afskrivningsberettiget benyttelse efter afsnit I, II eller III eller til udelukkende privat benyttelse, sidestilles sådan overførsel med salg og køb af driftsmidlerne eller skibene. Stk. 3. Som salgssum og købesum anvendes handelsværdien på overførselstidspunktet.

§ 34 a. § 34 A. ( 36) Personer og dødsboer, der er fuldt eller begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2, skal anvende reglerne i dette afsnit på følgende aktiver, når aktivet har mere end to ejere:

1. maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udlejes,
2. skibe og driftsmidler om bord på skibe, der udlejes til en tidligere ejer (lease back),
3. afskrivningsberettigede bygninger, installationer i sådanne bygninger samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter, der udlejes til en tidligere ejer (lease back),
4. afskrivningsberettigede bygninger, installationer i sådanne bygninger samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter, der udlejes til lejere, der ikke er tidligere ejere, men i øvrigt er omfattet af stk. 4 eller 5. Stk. 2. Aktiver, der tilhører interessentskaber, kommanditselskaber, partrederier o. lign., hvor antallet af deltagere er større end to, anses ved anvendelsen af stk. 1 for at have mere end to ejere. Stk. 3. Aktiver som nævnt i stk. 1, der indgår som led i en fælles udlejningsvirksomhed, er omfattet af reglerne i dette afsnit, selv om aktivet kun har en eller to ejere. Stk. 4. Ved udleje til en tidligere ejer (lease back), som hverken er fuldt skattepligtig her i landet eller begrænset skattepligtig her af indkomst i en virksomhed, hvor det lejede aktiv benyttes, skal reglerne i dette afsnit dog anvendes, selv om aktivet kun har en eller to ejere. Dette gælder også for selskaber, foreninger og institutioner, der er fuldt eller begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1 og 2. Stk. 5. Reglerne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse ved udleje til en tidligere ejer, der er skattepligtig efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, om indkøbsforeninger samt produktions- og salgsforeninger. Stk. 6. Stk. 1-2 og 4-5 gælder, selv om aktivet udlejes til en tidligere ejer af en anden end ejeren (fremleje). Reglerne gælder også, når aktivet udlejes til en anden end en tidligere ejer, hvis den tidligere ejer har en bestemmende indflydelse på lejerens handlemåde som følge af besiddelse af kapitalandele, vedtægtsbestemmelser, aftaler eller fælles ledelse. Det samme gælder, hvis lejeren har en tilsvarende indflydelse på en tidligere ejers handlemåde.

§ 34 b. § 34 B. Reglerne i dette afsnit gælder ikke for maskiner, inventar og lignende driftsmidler, når den samlede anskaffelsessum for aktivet er 25.000 kr. eller derunder. Reglerne gælder heller ikke, når driftsmidler, skibe eller bygninger, installationer samt dræningsanlæg udlejes til samme lejer i perioder, der sammenlagt ikke overstiger 6 måneder inden for ejerens indkomstår. Lejemålet må dog ikke være indgået for perioder, der sammenlagt overstiger det nævnte antal måneder eller vedvarer ud over dette tidsrum. Udlejning til en ny lejer behandles som udlejning til samme lejer, hvis den ene lejer har en bestemmende indflydelse på den anden lejers handlemåde som følge af besiddelse af kapitalandele, vedtægtsbestemmelser, aftaler eller fælles ledelse. Stk. 2. Et aktiv kan udlægges fra et dødsbo til flere end to personer, uden at aktivet derved bliver omfattet af § 34 A. Stk. 3. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at ejere, der omfattes af § 34 A, ikke skal anvende reglerne i dette afsnit.

§ 34 c. § 34 C. Anskaffelsessummen for alle den skattepligtiges driftsmidler og skibe, der er omfattet af § 34 A, og forbedringsudgifter vedrørende disse aktiver skal indgå i en særskilt saldo, hvorpå pristalsregulering og afskrivning ikke kan foretages. Ved salg af aktiver, hvis anskaffelsessum indgår i saldoen, fradrages salgssummen i saldoværdien. Stk. 2. For udgift til reparation af et skadelidt driftsmiddel eller skib anvendes § 4, stk. 1, jfr. stk. 3. Hvis forsikrings- eller erstatningssummen er større end reparationsudgiften, skal det overskydende beløb fradrages i saldoværdien efter stk. 1. Stk. 3. § 5 finder tilsvarende anvendelse for negative saldi efter stk. 1. Der sker dog ingen pristalsregulering af sådanne negative saldi.

§ 46. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved lov nr. 183 af 31. maj 1968, lov nr. 517 af 28. november 1969, lov nr. 285 af 9. juni 1971, lov nr. 184 af 30. marts 1973, lov nr. 185 af 30. marts 1973, lov nr. 291 af 26. juni 1975, lov nr. 650 af 19. december 1975, lov nr. 101 af 17. marts 1976, lov nr. 216 af 28. april 1976, lov nr. 274 af 26. maj 1976, lov nr. 469 af 14. september 1977, lov nr. 604 af 14. december 1977, lov nr. 193 af 3. maj 1978 og lov nr. 132 af 25. marts 1981 er der foretaget ændringer i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. Disse loves ikrafttrædelses- og overgangsregler er medtaget i lovbekendtgørelse nr. 487 af 1. september 1982. Lov nr. 197 af 18. maj 1982 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: A1 Afsnit I Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes A2 Afsnit II Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes både til A3 Afsnit III Skibe til erhvervsmæssig brug A4 Afsnit IV Bygninger A4A Afsnit IV A Forskudsafskrivning på visse anskaffelser af maskiner m.v. og A4B Afsnit IV B Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter A5 Afsnit V Almindelige bestemmelser A6 Afsnit VI Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser §§ 35-43. ( 37) pre_paragraph (afskrivningsloven) Herved bekendtgøres lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 383 af 20. august 1985 med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 526 af 11. december 1985 om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (skibe).

Ministeriet for skatter og afgifter, den 6. juni 1986, den 6. juni 1986 /Isi Foighel Hanne Søgaard Hansen/