Bekendtgørelse om uddannelseskrav for ansættelse som kordegn i folkekirken
BEK nr 376 af 18/06/1986
§ 1
I stilling som kordegn i folkekirken kan kun ansættes personer, der har gennemført uddannelsen til kordegn.
§ 2
Uddannelsen omfatter kursusundervisning og prøve i følgende fag: 1. ministrialbogførelse 2. Budgetlægning og regnskabsførelse for de kirkelige kasser 3. Menighedsrådet og dets funktioner (sekretærarbejde) 4. Liturgik og hymnologi.
Undervisningen har en varighed af indtil 240 timer.
§ 3
Der aflægges såvel skriftlig som mundtlig prøve i hvert kursusfag.
Prøverne bedømmes under medvirken af censorer, der beskikkes af kirkeministeriet for 3 år ad gangen.
§ 4
kirkeministeriet nedsætter et kursusudvalg bestående af: 1. en biskop 2. et medlem, udpeget af Danmarks Kordegneforening 3. et medlem, udpeget af Den danske Præsteforening 4. et medlem, udpeget af Danmarks Provsteforening 5. et medlem, udpeget af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer 6. en repræsentant for kirkeministeriet.
kursusudvalget beskikkes for 5 år ad gangen. Kirkeministeriets repræsentant er formand for udvalget.
kursusudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Udvalget kan anmode særligt sagkyndige om at deltage i drøftelserne.
Kirkeministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for kursusudvalget.
§ 5
Kursusudvalget har til opgave at sørge for afholdelse af kursus og prøve samt at fastsætte timetallet for de enkelte kursusfag.
Kursusudvalget fastsætter nærmere regler om adgangen til uddannelsen og om undervisningen og aflæggelsen af prøven.
kursusudvalget behandler klager vedrørende undervisning og prøve.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1986.
Bekendtgørelse nr. 296 af 23. juni 1983 om uddannelseskrav for ansættelse som kordegn i folkekirken ophæves.
pre_paragraph I henhold til § 4 i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken fastsættes:
Kirkeministeriet, den 18. juni 1986, den 18. juni 1986
/METTE MADSEN Finn Langager Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986