Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Forslag til anskaffelse af kalk, disk, særkalke, alterkande, æske til oblater, dåbsfad og dåbskande skal godkendes af provstiudvalget.

På alteret skal der være 2 af provstiudvalget godkendte lysestager til levende lys.

Til brug ved sygeberettelser skal der for hver af et pastorats faste præster være en lille kalk og disk med tilhørende oblatæske og vinbeholder.

Alterkarrene skal opbevares forsvarligt. Hvis de opbevares i kirken, skal det ske i et brand- og dirkefrit skab.

I kirken skal der være:

Kirken skal have en protokol jfr. lovens § 7.

Protokollen skal indeholde:

Kirken er pligtig at anskaffe fornødne brandredskaber.

Brandredskabernes anbringelse skal godkendes af det i lovens § 26 nævnte syn. Ændringer vedrørende kirkebygningen m.v.

Forslag til udvidelse og ombygning af kirkebygningen skal godkendes af kirkeministeren, jfr. lovens § 2, stk. 1.

Forslag til andre ændringer af kirkebygningen samt til ændringer af kirkens faste inventar skal godkendes af stiftsøvrigheden.

Forslag til ændring af kunstnerisk udsmykning skal godkendes af kirkeministeren.

Kirkeure må ikke fornyes, flyttes eller fjernes uden stiftsøvrighedens godkendelse.

Inventar, som ikke længere anvendes i kirken, må ikke fjernes fra denne uden samtykke fra det i lovens § 26 nævnte syn. Fjernelse af inventar og prydelser af kunstnerisk eller historisk værdi kan dog ikke ske uden tilladelse fra stiftsøvrigheden. Istandsættelsesarbejder

Menighedsrådet skal sørge for, at kirkebygningen, dens inventar og installationer holdes i forsvarlig stand, og at mindre skader udbedres hurtigst muligt.

Om større skader skal der foretages indberetning til provstiudvalget, der afgør, hvad der videre skal ske.

Forslag til istandsættelse af kirkebygningen, dens inventar og installationer skal godkendes af stiftsøvrigheden.

Stiftsøvrigheden kan forlange, at et arbejde ved en kirke projekteres og ledes af en arkitekt med grundigt kendskab til kirkebygninger. Rengøring

Mindst en gang årligt skal der foretages hovedrengøring af kirken. Det skal herunder påses, at der ikke henligger affald i kirken, samt at der ikke på lofter eller i tårnrum oplagres uvedkommende genstande. Endvidere skal det påses, at historiske bygningsfragmenter og inventargenstande, der er henlagt på loftet, opbevares forsvarligt.

Kortet over kirkegården, jfr. lovens § 12, skal udfærdiges i 2 eksemplarer og godkendes af provstiudvalget.

På kortet skal hver gravplads afmærkes med nummer.

Kortet skal angives de i § 38, stk. 1., 2. punktum, nævnte gravminder.

Protokol og kort skal forevises ved det årlige syn over kirkegården.

Mindst en gang årligt skal det kontrolleres, at protokol og kort er i overensstemmelse med de faktiske forhold på kirkegården.

På ethvert gravsted skal der være anbragt et nummer udført i holdbart materiale. Miljø

Menighedsrådet skal søge at forhindre, at kirkens og kirkegårdens nærmeste omgivelser bebygges eller bruges på skæmmende måde.

Det bør så vidt muligt undgås, at der foretages sådanne ændringer i bebyggelsen og beplantningen ved kirken og på kirkegården, at skønhedsværdier, der er knyttet til samspillet mellem kirke, kirkegård og omgivelserne, forringes.

Ledningsmaster må ikke anbringes på kirkegården eller i dens hegn. Ledninger må ikke føres henover kirkegården.

Synsforretningen ledes af menighedsrådets formand.

Synsforretningen indføres i kirkens protokol. Enhver af deltagerne har ret til at få tilført sine bemærkninger til protokollen.

Menighedsrådets formand underskriver protokollen og indsender inden 3 dage til provstiudvalget en fuldstændig udskrift af, hvad der er tilført om synsforretningen.

Provstiudvalget afgør, hvad der skal foretages i anledning af den afholdte synsforretning, jfr. lovens § 25. Provstesyn (lovens § 26)

I det år, hvor der afholdes syn, må spækning og kalkning ikke finde sted, før synet har været afholdt.

Menighedsrådet sørger for, at den i § 42 nævnte bygningskyndige kommer til stede ved synet.

Kirkens protokol og forsikringsdokumenter skal være fremlagt ved synet.

Provstiets synsprotokol autoriseres af stiftsøvrigheden.

Enhver af deltagerne har ret til at få sine bemærkninger protokolleret.

Kirkebygninger

Kirkebygninger

Afleveringssyn, jfr. lovens § 2, stk. 2, afholdes af provsten og en af kirkeministeriet udpeget sagkyndig arkitekt.

Ved synet skal det påses, at kirken er opført i overensstemmelse med det godkendte forslag og forsynet med det nødvendige til afholdelse af gudstjenester og foretagelse af kirkelige handlinger.

Meddelelse om tidspunktet for synets afholdelse sendes til menighedsrådet, der kan indbringe synets afgørelse for kirkeministeren.

Udgifter i forbindelse med synets afholdelse udredes af kirkekassen. Inventar og tilbehør

Forslag til anskaffelse af alter, døbefont, prædikestol, andet fast inventar, præsterækketavler, varmeanlæg, belysning, orgel, klokker, ur, høre- og højttaleranlæg samt andre installationer skal godkendes af stiftsøvrigheden. Sker anskaffelsen i forbindelse med kirkens opførelse, godkendes forslaget dog af kirkeministeren.

Forslag til kunstnerisk udsmykning skal godkendes af kirkeministeren.

Forslag til: 1. Anskaffelse af tekstiler og 2. anskaffelse af løse stole i mindre antal skal godkendes af provstiudvalget.

Er kirken undergivet særligt tilsyn, skal de i stk. 1 nævnte forslag dog godkendes af stiftsøvrigheden. 1. Bibel, alterbog og ritualbog, 2. koralbøger samt bøger med præ- og postludier til brug for organisten, 3. et passende antal salmebøger, 4. bekendtgørelsesbog og 5. indsamlingsbøsser. 1. En udførlig beskrivelse af kirken og kirkegården med oplysninger om ejendoms- og bestyrelsesforhold, 2. en fortegnelse over kirkens løsøre og andet tilbehør, 3. en fortegnelse over kirkens faste ejendomme, 4. oplysning om kirkens forsikringsforhold og 5. synsforretningerne over kirken.

Kirkegårde

Kirkegårde

Forslag til placering og anlæggelse af nye kirkegårde og til større udvidelse af bestående kirkegårde skal godkendes af kirkeministeren, jfr. lovens § 11, stk. 1 og stk. 2.

Forslag til mindre kirkegårdsudvidelser skal godkendes af stiftsøvrigheden.

Vejledning med hensyn til, hvor stort et areal, der skal inddrages til kirkegård, kan fås ved at gange den normale størrelse af en gravplads med det gennemsnitlige antal af dødsfald blandt kirkegårdens brugere i de sidste 10 år og det antal år, hvori gravene skal henligge urørt (fredningstiden). Det herved fremkomne areal må forøges med plads til veje, gange, bygninger, beplantning m.m., ligesom der må tages hensyn til fornyelse af gravsteder udover fredningstiden, befolkningens vækst, og andre forhold, der kan medføre et øget behov for gravpladser.

Forslag til anlæggelse af parkeringspladser på kirkens grund skal godkendes af stiftsøvrigheden. Bygninger på kirkegården eller kirkens grund

Forslag til opførelse, ombygning, istandsættelse og nedrivning af bygninger til brug for kirken eller kirkegården skal godkendes af stiftsøvrigheden.

Forslag til opførelse af konfirmandstuebygninger, sognegårde og krematorier skal godkendes af kirkeministeren.

Lighuse skal være grundmurede og med ildfast tag. Indretningen skal muliggøre afskylning af gulvet og tilstrækkelig luftfornyelse. Indhegning

Der skal være et forsvarligt hegn omkring kirkegården passende til anlæggets karakter.

Kirkegårdens indhegning og indgangspartier må ikke ændres, omsættes eller nedrives uden tilladelse fra stiftsøvrigheden.

Kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt må ikke anvendes på kirkegårdsdiger og på digernes fod. På kirkegården i øvrigt må ikke anvendes ukrudtbekæmpende midler, som oplagres i jorden. Kirkegårdens indretning

Kirkegården skal være hensigtsmæssigt indrettet.

Forslag til ændring og regulering af kirkegårdens indretning skal godkendes af provstiudvalget, jfr. lovens § 18. Til etablering af belysning på kirkegården og befæstelse af gange kræves stiftsøvrighedens tilladelse.

Kister skal kunne stå tørt i sædvanlig gravdybde, jfr. § 27, stk. 2.

Forslag til dræning skal godkendes af provstiudvalget. Dræning kan ikke fordres udført i en større dybde end 2,2 m. Forslag til omfangsdræn omkring kirkebygningen skal godkendes af stiftsøvrigheden.

Træer på kirkegården må ikke fjernes uden tilladelse fra provstiudvalget.

Til indgreb i gammel træbestand af større omfang kræves stiftsøvrighedens godkendelse.

Der må ikke plantes træer eller buske på gravstederne uden kirkegårdsbestyrelsens tilladelse.

Gravgitre og mindesmærker, som ikke i medfør af lovens kapitel IV er registreret som bevaringsværdige, kan, hvis de anses for skæmmende eller upassende, af provstiudvalget forlanges fjernet fra kirkegården. Det kan ikke fordres, at indskrifter på mindesmærker skal være affattet på dansk.

Kirkegårdsvedtægten skal indeholde bestemmelser om gravpladsernes størrelse, jfr. lovens § 12, stk. 2. Et urnegravsted må ikke være mindre end 0,5 m2.

Over en kiste skal der være mindst 1 m jord og over en urne mindst 0,5 m jord.

Der kan anlægges fællesgrave til kister eller urner, der ikke ønskes nedsat i særskilt gravsted. Kister og urner

Ved begravelse og ligbrænding skal liget være anbragt i kiste.

Kister til begravelse må ikke helt eller delvis være fremstillet af plasticmateriale. Plasticindsatse og plasticposer må ikke anvendes.

Krematoriet afgør, om kister er egnede til brænding.

Urner af plasticmateriale eller andet uforgængeligt materiale kan kun jordfæstes på kirkegårde med tilladelse fra kirkegårdsbestyrelsen. Flytning af lig og urner

Ligflytning kan kun finde sted med kirkeministerens tilladelse.

Kirkegårdsbestyrelsen kan tillade flytning af nedgravede askeurner.

Opgravede ligrester skal nedgraves samlet på samme eller anden kirkegård. Kirkegårdsprotokol m.m.

Kirkegårdsprotokollen, jfr. lovens § 12, skal føres i 2 eksemplarer, der ikke må opbevares på samme sted og skal for hvert gravsted indeholde oplysning om: 1. gravstedets plads, 2. nummer for hver enkelt gravplads i gravstedet, 3. navn, stilling, fødselsdato (personnummer) og dødsdag for de i hver enkelt gravplads begravede, 4. tidspunktet for hver enkelt begravelse, 5. til hvem, gravstedsbrev er udstedt, 6. tidspunktet for brugsperiodens udløb og 7. eventuel registrering af gravminde, jfr. § 38, stk. 1, 1. punktum.

I forbindelse med protokollen føres et alfabetisk register over de på kirkegården begravede.

Registrering af gravminder

Registrering af gravminder

Forslag til registrering udarbejdes på kartotekskort. Disse udfyldes af den i lovens § 21, stk. 2, omtalte sagkyndige i 2 eksemplarer, hvoraf det ene sæt gennem menighedsrådet fremsendes til provsten, til brug ved registreringen, jfr. § 38, stk. 1, medens det andet opbevares af vedkommende museum.

Registreringen sker ved, at synet i kirkegårdsprotokollen sætter et stempel ved det pågældende gravsted. Står gravmindet ikke på et gravsted, angives gravmindets placering på kirkegårdskortet med et stort bogstav (A, B, C, etc.), der ligeledes forsynes med stempel. Endvidere stemples det tilsvarende kartotekskort. Efter registreringen opbevares kartoteket ved kirken.

I provstiets synsprotokol og i kirkens protokol indføres en bemærkning om, at registrering har fundet sted med angivelse af antallet af registrerede gravminder.

Inden udgangen af hvert år sender provsten indberetning til kirkeministeriet om, på hvilke kirkegårde registrering har fundet sted i løbet af året.

Den sagkyndige kan overfor provstesynet gøre indsigelse mod den af synet trufne afgørelse. Finder provstesynet ikke at kunne tage indsigelsen til følge, skal provsten forelægge spørgsmålet om registrering for kirkeministeren til afgørelse.

For de kirkegårde, hvor registreringen foretages af nationalmuseet, foranlediger museet, at der udarbejdes et kartotek over de bevaringsværdige gravminder, og at notering om registreringen sker ved stempling i kirkegårdsprotokollen eller på kirkegårdskortet.

Inden udgangen af hvert år sender nationalmuseet indberetning til kirkeministeriet om, på hvilke kirkegårde registrering har fundet sted i årets løb.

Tilsyn

Tilsyn

Menighedsrådet har ansvaret for det daglige tilsyn med kirkebygningen, dens inventar, løsøre og tilbehør samt med kirkegården og bygninger til brug for kirken og kirkegården. Årligt syn (lovens § 24)

Den i synet deltagende bygningskyndige vælges af menighedsrådet. Valget gælder for menighedsrådets funktionsperiode.

Medlemskab af menighedsrådet udelukker ikke valg.

Valget skal meddeles til provstiudvalget.

Synet skal foretages omhyggeligt og omfatte 1. kirkebygningens ydre, 2. kirkebygningens indre, herunder lofts- og tårnrum, 3. kirkens inventar og tilbehør. Tilbehør, som opbevares uden for kirken, skal være til stede ved synet, 4. kirkens forsikringsforhold, 5. kirkegården med tilbehør og bygninger til brug for kirken og kirkegården.

Ved synet påses, at mangler, der er konstateret ved tidligere syn, er afhjulpet. Er dette ikke sket, må grunden hertil oplyses, og en ny frist for afhjælpningen fastsættes.

Ved synsforretningen træffes bestemmelse om, hvilke nye arbejder og foranstaltninger, der skal udføres for at bringe kirken i forsvarlig stand. Der skal sættes en frist for manglernes afhjælpning.

Tilsynet med ikke-selvejende kirker

Tilsynet med ikke-selvejende kirker

Kirkens ejer har det daglige tilsyn med kirkebygningen m.v. jfr. lovens § 41. Årligt syn

Synet foretages af kirkens ejer sammen med en af denne valgt bygningskyndig.

Det i lov om menighedsråd § 22 nævnte udvalg deltager i det årlige syn af kirken og kirkegården. Af hensyn hertil sender kirkens ejer meddelelse til menighedsrådet om tidspunktet for synsforretningens afholdelse.

Synsforretningen indføres såvel i kirkens protokol som i menighedsrådets forhandlingsprotokol.

Tilførelsen til kirkens protokol underskrives af kirkens ejer og af en af menighedsrådets repræsentanter.

Kirkens ejer indsender snarest muligt udskrift af forretningen til provstiudvalget. Provstesyn

Den i § 51, stk. 1, nævnte bygningssagkyndige og det i lov om menighedsråd § 22 nævnte udvalg skal være til stede ved synet.

Synsforretningen indføres i kirkens protokol, menighedsrådets forhandlingsprotokol og provstiets synsprotokol. Provsten underskriver alle tilførsler.

Vederlag m.v. ved synsforretninger

Vederlag m.v. ved synsforretninger

1. Valgte medlemmer af menighedsråd modtager diæter. 2. De bygningskyndige modtager vederlag, diæter og befordringsgodtgørelse. 3. Provster modtager diæter og befordringsgodtgørelse. 4. Medlemmer af de i lovens §§ 33 og 37 nævnte særlige kirkesyn modtager vederlag, diæter og befordringsgodtgørelse.

Om udgifternes afholdelse henvises til lovens §§ 39-41.

Særlige bestemmelser

Særlige bestemmelser

Ekspropriation i henhold til lovens § 47 skal foretages således, at grundvandet ikke tager skade. Ved bedømmelsen af arealets egnethed skal embedslægen så vidt muligt søge bistand hos amtsrådet.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1986.

Kirkeministeriet, den 20. juni 1986, den 20. juni 1986

/METTE MADSEN Finn Langager Larsen/