Bekendtgørelse om undersøgelse af gødning og grundforbedringsmidler m.m. for indhold af radioaktive stoffer
BEK nr 409 af 20/06/1986
§ 1
Landbrugsministeriets gødningstilsyn kan påbyde forhandlere af gødning, komposteringspræparater, grundforbedringsmidler, voksemedier og kvælstofbindende mikroorganismer at underrette tilsynet om import af sådanne produkter, samt råvarer til fremstilling heraf, fra eller med oprindelse i nærmere angivne landområder. Påbudene kan indeholde bestemmelse om, at de nævnte produkter og råvarer skal undersøges for indhold af radioaktive stoffer, og at resultatet af undersøgelsen skal godkendes af gødningstilsynet, før produkterne må bringes i handelen. De nødvendige udgifter til prøveudtagning og undersøgelser kan refunderes af gødningstilsynet.
§ 2
Overtrædelse af påbud meddelt i henhold til § 1 straffes med bøde.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 225 af 5. maj 1986 om forbud mod salg af gødning, komposteringspræparater, grundforbedringsmidler, voksemedier og kvælstofbindende mikroorganismer fra Sovjetunionen, Polen, Rumænien, Bulgarien, Tjekkoslovakiet og Ungarn.
pre_paragraph I medfør af § 10, stk. 3 i lov nr. 41 af 26. januar 1977 om handel med gødning og grundforbedringsmidler m.m. fastsættes følgende:
Landbrugsministeriet, den 20. juni 1986, den 20. juni 1986
/BRITTA SCHALL HOLBERG G. Gantzel/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986