Bekendtgørelse af Lov om handelsregistre, firma og prokura
Erhvervsministeriet
LBK nr 435 af 24/06/1986
Handelsregistre
Handelsregistre
§ 1. I København og de andre købstæder skal der af magistraten og andetsteds af politimesteren føres et handelsregister, i hvilket bliver at indføre de anmeldelser, som omhandles i denne lov, eller hvis optagelse i registret ellers måtte blive lovhjemlet.
(Stk. 2)
§ 2. Anmeldelse til handelsregistret skal ske skriftligt og være ledsaget af den anordnede betaling for registrering og kundgørelse. Stk. 2. For så vidt anmelderne ikke giver personligt møde for registreringsmyndigheden, skal deres underskrifter bekræftes af en notarius, en sagfører eller to vitterlighedsvidner.
(Stk. 3)
§ 3. Fyldestgør en anmeldelse ikke lovens forskrifter, eller indeholder den noget hvis indførelse i registret ikke er lovhjemlet, skal anmeldelsen afvises. Stk. 2. Er adresse opgivet skal registreringsmyndigheden snarest muligt meddele anmelderen underretning om afvisningen og grunden til samme. Stk. 3. Finder anmelderen afvisningen ubeføjet, kan han rette sin anke derover til industriministeren, som da afgør sagen, uden at vedkommendes adgang til at få spørgsmålet afgjort ved rettergang derved indskrænkes.
(Stk. 2)
§ 4. Den myndighed, som forestår handelsregistrets førelse, skal uopholdelig på anmelderens bekostning lade enhver i registret indført anmeldelse indrykke i Statstidende ( 1). Kundgørelsen skal, når ikke andet særligt er fastsat i loven, omfatte anmeldelsens hele indhold, men ikke de samme vedlagte bilag. Stk. 2. Ved offentlig foranstaltning skal en for hele riget fælles samling af de kundgjorte anmeldelser efterhånden udgives og snarest muligt forsynes med årsregister.
§ 5. De nærmere regler om handelsregistrets førelse gives ved kgl. anordning. Industriministeren kan træffe fornøden bestemmelse om de i § 4 omhandlede kundgørelser og om betaling for dem samt om udgivelsen af den sammesteds ommeldte samling.
§ 6. Antager nogen, at en i handelsregistret optaget anmeldelse er ham til skade, hører spørgsmålet om anmeldelsens udslettelse under domstolenes afgørelse. Sådanne sager behandles som handelssager.
(Stk. 2)
§ 7. Det, som overensstemmende med denne lov er blevet registreret og kundgjort i Statstidende, skal anses for at være kommet til trediemands kundskab, såfremt omstændighederne ikke giver grund til at antage, at han hverken har eller burde have været vidende derom. Stk. 2. Sålænge sådan kundgørelse ikke har fundet sted, kan det forhold, der er eller skulle have været anmeldt, ikke gøres gældende mod trediemand, medmindre det bevises, at han har haft kundskab derom.
Firma
Firma
§ 8. Enhver, der driver handel (jfr. § 35), håndværksnæring eller fabriksvirksomhed, er i henseende til det navn, hvorunder forretningen drives og underskrift med hensyn til samme meddeles (firma), underkastet de nedenstående bestemmelser.
(Stk. 5)
§ 9. Enkeltmands firma skal indeholde hans efternavn med eller uden fornavn. Det må ikke indeholde noget, som antyder et selskabsforhold eller, at ansvaret er begrænset. Stk. 2. Et ansvarligt selskabs firma skal, når ikke alle medlemmers navne er optagne i samme, indeholde mindst et medlems navn samt et tillæg, der antyder et selskabsforhold. Stk. 3. Et kommanditselskabs firma skal indeholde mindst et fuldt ansvarligt medlems navn med et tillæg, der antyder et selskabsforhold eller, for så vidt kommanditisternes indskud er fordelt på aktier, betegner selskabet som et kommanditaktieselskab. I et ansvarligt selskabs eller kommanditselskabs firma må ikke optages navnet på andre personer end fuldt ansvarlige medlemmer eller noget, der går ud på at begrænse ansvaret for selskabets fuldt ansvarlige medlemmer. Stk. 4. Et aktieselskabs firma skal betegne selskabets egenskab af aktieselskab. ( 2) Stk. 5. Andre selskaber med begrænset ansvar skal i deres firma optage et virksomheden betegnende udtryk; sådant firma må ikke indeholde noget personnavn.
(Stk. 2)
§ 10. Ingen må i sit firma uden hjemmel optage andenmands navn eller navnet på andenmands faste ejendom. Et firma må ikke indeholde angivelse af foretagender, der ikke står i forbindelse med forretningen; ejheller må et firma, som angiver en bestemt art af forretning, bibeholdes uforandret, når denne er væsentligt forandret. Stk. 2. De i registret for samme kommune indførte firmaer skal tydelig adskille sig fra hverandre. Den, som anmelder et firma, hvori hans navn findes, skal derfor, når det samme firma allerede er indført i registret for nogen anden i samme kommune, ved et tillæg til sit navn eller på anden måde tydeligt adskille sit firma fra det ældre. Den, som uden at gøre firma-anmeldelse vil drive forretning under eget navn, jfr. § 16, må ikke ved tilføjelser, udeladelser eller ændringer i den hidtil brugte benævnelse forsætlig efterligne indregistrerede firmaer, som indeholder det samme navn.
§ 11. Enke, som fortsætter sin afdøde mands forretning, samt ægtemand, som fortsætter den af hans hustru før eller under ægteskabet drevne forretning, kan benytte firmaet uforandret. Arvinger, som med fuldt personligt ansvar fortsætter den afdødes forretning, har samme ret, såfremt den afdøde har tilladt det, eller, når han er død uden at have taget anden bestemmelse, alle arvinger samtykker deri.
§ 12. Indtræder nogen som medlem i en bestående forretning, der hidtil har været dreven af enkeltmand, et ansvarligt selskab eller et kommanditselskab, kan firmaet vedblivende føres uforandret. Det samme gælder, hvis et medlem udtræder af et ansvarligt selskab eller af et kommanditselskab; dog må hans navn ikke bibeholdes i firmaet, medmindre han har tilladt det, eller, hvis han er død uden at have taget anden bestemmelse, alle hans arvinger samtykker deri.
§ 13. Udenfor de ovennævnte tilfælde kan overdragelse af firma ikke finde sted. Dog skal det ved overdragelse til enkeltmand, ansvarligt selskab eller kommanditselskab af en af de i § 12 omhandlede forretninger være tilladt at vedtage, at den nye indehaver bibeholder firmaet med et tillæg, som antyder efterfølgerforholdet.
(Stk. 2)
§ 14. Er det vedtaget i et ansvarligt selskab, at retten til at tegne firmaet kun kan udøves af flere medlemmer i forening, bør de, som er berettigede til at tegne firmaet, tillige underskrive deres navne. Stk. 2. Firmategning for et aktieselskab ( 2) eller andet selskab med begrænset ansvar bør være ledsaget af underskrift af dem, der er berettigede til at tegne firmaet.
§ 15. Stilles en forretning under bestyrelse af tillidsmænd (likvidatorer, administratorer) med ret for dem til at tegne firmaet, eller fortsættes en forretning efter indehaverens død midlertidig af arvingerne, bør firmategningen ske på sådan måde, at det forandrede forhold deraf fremgår.
(Stk. 3)
§ 16. Anmeldelse af enkeltmands firma er en frivillig sag, - jfr. dog § 21 - men alle andre firmaer skal anmeldes, forinden forretningen træder i virksomhed; anmeldelsen gøres til handelsregistret i den kreds (§ 1), hvor forretningskontoret findes. Det anførte gælder også, når der oprettes en under særskilt bestyrelse stående forretningsafdeling (filial); ligger filialen ikke i samme kreds som hovedkontoret, skal vedkommende myndighed snarest muligt efter anmeldelsens registrering bekendtgøre anmeldelsen i Statstidende( 1) og oversende den til optagelse i handelsregistret på det sted, hvor filialen er beliggende. Udenlandsk forretnings filial betragtes som selvstændig forretning og skal anmeldes af sin bestyrelse. Stk. 2. For så vidt angår aktieselskaber ( 2) og andre selskaber med begrænset ansvar, påhviler anmeldelsespligten selskabets bestyrelse; for andre selskabers vedkommende påhviler den samtlige fuldt ansvarlige medlemmer. Stk. 3. Anmeldelsen skal være underskrevet af samtlige anmeldelsespligtige personer.
§ 17. Anmeldelse af enkeltmands firma, når sådan finder sted, skal foruden firmaet angive:
- hans fulde navn og bopæl,
- forretningens almindelige beskaffenhed samt
- den kommune, hvor forretningskontoret (filialen) findes.
(Stk. 2)
§ 18. Et ansvarligt selskabs anmeldelse skal foruden firmaet angive:
- samtlige medlemmers fulde navn og bopæl,
- forretningens almindelige beskaffenhed,
- den kommune, hvor forretningskontoret (filialen) findes, og, såfremt ikke hvert enkelt medlem har ret til at tegne firmaet,
- hvem sådan ret tilkommer, samt om denne ret kun kan udøves af flere i forening. Stk. 2. Det samme gælder om kommanditselskabers anmeldelse, dog at denne tillige skal indeholde en udtrykkelig angivelse af denne selskabets egenskab og, hvis det er et almindeligt kommanditselskab, oplysning om hver enkelt kommanditists navn og indskud, eller, hvis det er et kommanditaktieselskab, en med selskabets vedtægter bilagt meddelelse om de i § 19 under 1 og 4-7 omhandlede punkter. Derhos skal som bilag vedlægges en erklæring fra kommanditisterne eller, for så vidt tilstrækkelig legitimation foreligger, fra deres tilsynsråd om, at anmeldelsen sker med deres samtykke. Kommanditisternes navne og beløbet af deres indskud bekendtgøres ikke.
(Stk. 2)
§ 19. ( 2) Et aktieselskabs anmeldelse skal foruden firmaet angive:
- vedtægternes dato,
- forretningens art,
- den kommune, hvor forretningskontoret (filialen) findes,
- den tegnede aktiekapitals størrelse og fordeling i aktier,
- om aktierne er udstedte på navn eller til ihændehaver,
- om aktierne er fuldt indbetalte og i modsat fald, når indbetaling kan kræves,
- om bekendtgørelser til medlemmerne skal ske i offentlige tidender, og i så fald i hvilke,
- bestyrelsesmedlemmernes fulde navne og bopæl,
- hvem af disse, der er berettiget til at tegne selskabets firma. Stk. 2. Med anmeldelsen skal som bilag følge selskabets vedtægter samt behørig legitimation for bestyrerne.
§ 20. Hvad der i § 19 er fastsat om anmeldelse af et aktieselskabs firma, finder tilsvarende anvendelse på andre selskaber med begrænset ansvar, således at der i anmeldelsen skal meddeles oplysning om de bestemmelser, som måtte være vedtagne angående medlemmernes ansvar ligeoverfor trediemand.
(Stk. 5)
§ 21. Sker forandring i noget forhold, hvorom tilførsel er gjort i handelsregistret, eller indtræder, også hvor anmeldelse ikke tidligere har fundet sted, noget af de i §§ 11-13 og 15 omhandlede forhold, skal anmeldelse herom snarest muligt gøres under iagttagelse af forskrifterne om fremgangsmåden ved anmeldelse af firma; dog behøver forandring af bopæl ikke at anmeldes. Foregår der ellers nogen forandring i vedtægterne for et af de i § 19, jfr. § 18, stk. 2, og § 20 omhandlede selskaber, skal dagen for den besluttede forandring anmeldes, og et eksemplar af beslutningen vedlægges. Stk. 2. Når forretningen ophører, påhviler anmeldelsespligten enhver, som på den tid var indehaver af eller ansvarlig deltager i samme eller, for så vidt angår et selskab med begrænset ansvar, medlem af dets bestyrelse. Dør indehaveren af en forretning, påhviler anmeldelsespligten hans bo; ophører et ansvarligt selskab på grund af et medlems død, påhviler anmeldelsespligten såvel de andre ansvarlige medlemmer som den afdødes bo. Når der er spørgsmål om andre forandringer end forretningens ophør, påhviler anmeldelsespligten enhver, som efter forandringen er indehaver af eller ansvarlig deltager i forretningen eller, for så vidt angår aktieselskab ( 2) eller andet selskab med begrænset ansvar, medlem af dets bestyrelse. Stk. 3. Flyttes forretningen til en anden kommune eller forandres selve firmaet, skal tillige fuldstændig firmaanmeldelse gøres. Stk. 4. Er det ved dom blevet afgjort, at en anmeldelse ikke burde have været optaget i handelsregistret, eller at et forhold, hvorom tilførsel er gjort i dette, er forandret eller ophørt, skal der herom på forlangende af nogen af parterne i registret optages en bemærkning, der bliver at kundgøre overensstemmende med § 4. Stk. 5. I tilfælde af konkurs skal skifteretten foranledige tilført handelsregistret en bemærkning om konkursbehandlingens åbning og ophør.
§ 22. Samtidig med, at et firma anmeldes, skal de, der er berettigede til at tegne firmaet, egenhændigt indskrive firmategningen i handelsregistret eller i et særligt tillæg til dette, for så vidt sådan firmategning ikke er meddelt på anmeldelsen. På samme måde forholdes, når der sker anmeldelse om, at nogen får ret til at tegne et tidligere anmeldt firma.
§ 23. Den, som overtræder bestemmelserne i §§ 9-13, eller som undlader at gøre nogen oven foreskreven anmeldelse eller, når hans anmeldelse er bleven afvist eller udslettet af registret, undlader at gøre ny anmeldelse, straffes med bøder fra 5 til 500 kr.
§ 24. De i § 23 ommeldte sager behandles som offentlige politisager ( 3) således, at de i København, når ikke forseelsen erkendes af den sigtede, stedse bliver at henvise til behandling i overensstemmelse med de for lov af 11. februar 1863 for offentlige politisager gældende regler.
Prokura
Prokura
§ 25. Har indehaveren af et under denne lovs bestemmelser henhørende firma givet nogen en fuldmagt, der udtrykkeligt betegner sig som prokura, eller har han på anden måde betegnet nogen som sin prokurist, er denne bemyndiget til i alt, hvad der hører til driften af fuldmagtgiverens forretning, at handle på hans vegne og tegne firmaet. Dog må prokuristen ikke uden udtrykkelig bemyndigelse afhænde eller behæfte fuldmagtgiverens faste ejendomme.
§ 26. Prokura kan meddeles flere personer, således at den kun kan benytttes af disse i forening (kollektivprokura).
§ 27. Den prokuristen i medfør af § 25 tilkommende beføjelse kan ikke med retsvirkning ligeoverfor godtroende trediemand indskrænkes til bestemt tid eller på anden måde begrænses.
§ 28. Prokuristen bør, når han meddeler underskrift, til firmaet føje et tillæg, der antyder prokuraforholdet (per procura, p.p. eller anden forkortelse af disse ord), samt tillige undertegne sit navn. Ved kollektivprokura bliver at iagttage, hvad der med hensyn til antallet af underskrifter er foreskrevet ved prokuraens meddelelse.
§ 29. En prokurist kan ikke overføre prokuraen til en anden.
§ 30. Prokura kan til enhver tid tilbagekaldes. Fuldmagtgiverens død medfører ikke prokuraens ophør.
(Stk. 2)
§ 31. Prokura kan af fuldmagtgiveren anmeldes til det handelsregister, hvori firmaet er indført, eller, i tilfælde af frivillig anmeldelse, ville være at indføre, men må i så fald ikke indeholde nogen begrænsning eller noget forbehold, der ikke er hjemlet ved §§ 25 og 26. Stk. 2. Samtidigt med, at prokuraen anmeldes, skal prokuristen tegne firmaet og sin underskrift i handelsregistret eller i et særligt tillæg til samme, for så vidt det ikke er sket på anmeldelsen.
§ 32. Forandringer i eller tilbagekaldelse af en anmeldelt prokura skal anmeldes til handelsregistret.
Almindelige bestemmelser
Almindelige bestemmelser
§ 1. Når der i 10 år ikke er foretaget nogen anmeldelse vedrørende et i et handelsregister optaget firma, og en henvendelse fra registreringsmyndigheden ved anbefalet brev til de til registeret anmeldte indehavere eller bestyrelsesmedlemmer efter den for dem angivne adresse er forblevet ubesvaret, kan registreringsmyndigheden ved bekendtgørelse i Statstidende med 3 måneders varsel opfordre de pågældende til at oplyse, om firmaet fremdeles består. Når fristen er udløbet, uden at sådan oplysning er modtaget, udslettes firmaet af registeret, hvorhos bekendtgørelse herom sker i Statstidende. ----------------
§ 33. Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne lov bliver følgende at iagttage: a) ved kommanditselskab forstås et selskab, der består af et eller flere medlemmer, som med deres hele formue, en for alle og alle for en, hæfter for selskabets forpligtelser (fuldt ansvarlige medlemmer), og af et eller flere medlemmer, der kun hæfter med de indskud eller den aktiekapital, hvormed de til handelsregistret anmeldes som deltagende i forretningen (kommanditister). Findes der i sådant selskab flere fuldt ansvarlige medlemmer, er det tillige et ansvarligt selskab. b) at der, uden at derom sker anmeldelse til handelsregistret, af nogen er gjort indskud i den pågældende forretning, er uden indflydelse på de angående indehaverne af sådan forretning, være sig enkeltmand eller selskab, i denne lov indeholdte bestemmelser. c) som selskab med begrænset ansvar betragtes ethvert selskab med vekslende medlemsantal eller vekslende kapital, selv om dets medlemmer er fuldt ansvarlige.
§ 34. (Ophævet) ( 4).
(Stk. 2)
§ 35. Som handlende eller lige med handlende anses i denne lov: Undtaget er: a) enhver, enkeltmand eller selskab, som driver handel i henhold til borgerskab eller næringsbevis ( 5) på handel, brændevinshandel undtagen - derunder også forbrugs- og produktionsforeninger o. desl., for så vidt deres virksomhed må betragtes som næringsdrift - eller som søger stadigt erhverv ved at drive veksellerer- eller bankforretninger, spedition, assuranceforrretninger mod præmie ( 6) eller assuranceagentur, samt b) sparekasser. a) selskaber, hvis statutter er fastsatte ved lov, og b) høkere, samt de, der driver sådan handel, som omhandles i lov om håndværks- og fabriksdrift m.m. af 29. december 1857 §§ 49, 50, 52 og 57. ( 7) Stk. 2. Handelsberettigede, som ikke er anmeldelsespligtige, aktieslskaber ( 2) og kommanditaktieselskaber, for så vidt de ikke er anmeldelsespligtige, samt gensidige forsikringsselskaber ( 6), kan dog foretage anmeldelse til handelsregistret og bliver da i det hele underkastede denne lovs bestemmelser.
(Stk. 2)
§ 36. For anmeldelser til handelsregistrene og for meddelelse af oplysninger om eller udskrifter af handelsregistrene eller af de til disse indleverede aktstykker vil der være at betale afgifter efter nærmere af industriministeren fastsatte regler. Stk. 2. Afgifterne tilfalder statskassen, for Københavns vedkommende dog kommunens kasse.
(Stk. 3)
§ 37. Denne lov træder i kraft den 1. juli 1889. (overgangsbestemmelser udeladt). Stk. 2. (overgangsbestemmelser udeladt). Stk. 3. Regeringen bemyndiges til ved kongelig anordning at sætte denne lov i kraft på Færøerne med de lempelser, som ifølge disses øers særegne forhold måtte findes hensigtsmæssige. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. ---------- Lov nr. 72 af 27. marts 1929 indeholder bl.a. følgende bestemmelse:
Industriministeriet, den 24. juni 1986, den 24. juni 1986 /NILS WILHJELM J. Hammer Hansen/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. august 2005