Bekendtgørelse af Lov om skibsfartens betryggelse
Erhvervsministeriet
LBK nr 44 af 10/02/1986
(Stk. 3)
§ 1. Af statskassen ydes der bidrag til en international sikkerhedstjeneste i det nordlige Atlanterhav omfattende isvarling samt undersøgelser og iagttagelser af de forhold, der betinger isens forekomst. Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder træffer efter samråd med industriministeren de fornødne foranstaltninger til Danmarks medvirken ved opretholdelsen af en international vejrtjeneste til betryggelse af skibsfarten. Stk. 3. De fornødne beløb til gennemførelsen af de i denne paragraf omhandlede foranstaltninger bevilges ved finansloven.
§ 2. Industriministeren kan efter forhandling med organisationer for rederier og navigatører pålægge rederier, der anvender danske skibe i fart over Atlanterhavet at offentliggøre de sejlruter, de agter at lade deres skibe følge, såvel som de forandringer, de i så henseende måtte foretage.
(Stk. 3)
§ 3. Det påhviler enhver fører af dansk skib, der møder eller bliver opmærksom på nogen alvorlig og overhængende fare for de søfarende, såsom drivis og vrag af farlig beskaffenhed, farlige tropestorme, el.lign. uopholdelig og ved alle hans til rådighed stående meddelelsesmidler at give underretning derom til de skibe, der befinder sig i nærheden, såvel som til myndighederne på det første sted på kysten, han kan komme i forbindelse med. Stk. 2. Det kan pålægges enhver fører af dansk skib ved optagelse og videresendelse af meteorologiske observationer at bidrage til opretholdelse af vejrtjeneste i sådant omfang, som udkræves til betryggelse af skibsfarten. Stk. 3. Nærmere forskrifter om de i denne paragraf omhandlede forhold fastsættes af industriministeren. De foreskrevne meldinger viderebefordres til danske myndigheder uden omkostning for det pågældende skib.
(Stk. 2)
§ 4. Enhver fører af dansk skib er, forsåvidt det kan ske uden alvorlig fare for hans eget skib, dets besætning og passagerer, forpligtet til at yde hjælp til enhver, der af ham træffes på søen i nødstilstand, og til at efterkomme enhver anmodning om hjælp til sådanne personer. Er føreren i stand til at yde den begærede hjælp, skal han underrette de nødstedte derom. Industriministeren giver fornødne regler for ydelsen af sådan hjælp og for de vilkår, hvorunder forpligtelsen kan bortfalde. Stk. 2. Hvis skibsføreren er ude af stand til eller under de særlig foreliggende omstændigheder ikke anser det for betimeligt eller nødvendigt at komme til hjælp, skal han i skibsdagbogen indføre nøjagtig oplysning om de grunde, der har været bestemmende for hans beslutning.
(Stk. 4)
§ 5. Hvad der på dansk skib skal iagttages til undgåelse af sammenstød eller til betryggelse mod farer for sejladsen, samt hvilke dag- og natsignaler der skal anvendes i tilfælde af havsnød, foreskrives af industriministeren. I denne forbindelse bestemmes tillige, i hvilket omfang disse forskrifter skal finde anvendelse på fremmede skibe, der befinder sig på dansk søterritorium. Stk. 2. Anvendelse af de således fastsatte nødsignaler undtagen i den hensigt at tilkendegive, at der foreligger en nødsituation, er forbudt. Det samme gælder signaler, der kan forveksles med nødsignalerne. Flag-, lys- eller lydsignaler, der i øvrigt måtte være fastsat i henhold til denne lov, må ikke anvendes i andet øjemed end det foreskrevne. Stk. 3. Føreren af et dansk skib, der har udsendt nødsignaler, skal, såfremt hjælp ikke længere er påkrævet, snarest tilbagekalde nødmeldingen. Tilbagekaldelsen skal så vidt muligt gives samme udbredelse som nødmeldingen. Stk. 4. Ministeren kan efter samråd med forsvarsministeren fastsætte bestemmelser til overholdelse af orden og forebyggelse af fare i danske farvande, herunder forskrifter om hvad der skal iagttages for at forebygge, at der lægges den frie sejlads hindringer i vejen.
(Stk. 5)
§ 5 a. Når forholdene gør det påkrævet, foretages, efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde. Stk. 2. Afmærkninger m.v. i hoved- og gennemsejlingsfarvande samt til sikker ankerplads udføres og vedligeholdelse for statens regning ved farvandsvæsenets foranstaltning. Stk. 3. Afmærkning m.v., der ikke er omfattet af stk. 2, udføres og vedligeholdes af vedkommende havnevæsen, brobestyrelse m.v., der tillige afholder udgifterne i forbindelse hermed. Stk. 4. Spørgsmålet om afgrænsning mellem stk. 2 og 3 afgøres af forsvarsministeren. Stk. 5. Forsvarsministeren fører kontrol med afmærkningen m.v.
(Stk. 4)
§ 6. Tilsidesættelse af en forpligtelse, der i henhold til § 2 er pålagt rederi, straffes med bøde. Stk. 2. Hvis en skibsfører tilsidesætter nogen ham ved eller i henhold til § 3 eller § 4 pålagt forpligtelse, straffes han med bøde eller hæfte. Bestemmelserne i sølovens § 289 ( 1) stk. 3-5 får tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Overtrædelse af § 5 eller af en i medfør deraf udfærdiget forskrift straffes med bøde. Stk. 4. Bøderne tilfalder statskassen.
§ 7. (Ophævet).
(Stk. 2)
§ 8. Denne lov træder i kraft til det tidspunkt, som fastsættes ved kgl. resolution, dog tidligst den dato, da den i London den 10. juni 1948 undertegnede internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen træder i kraft ( 2). Stk. 2. Fra samme tidspunkt ophæves lov nr. 146 af 29. marts 1920 om forholdsregler til skibsfartens betryggelse og lovene nr. 136 af 18. april 1925 og nr. 153 af 15. april 1930 om ændringer i nævnte lov. pre_paragraph Herved bekendtgøres lov om skibsfartens betryggelse nr. 118 af 28. marts 1951, jfr. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. august 1965, med de ændringer, der følger af lov nr. 151 af 10. maj 1967 og lov nr. 115 af 21. marts 1979.
Industriministeriet, den 10. februar 1986, den 10. februar 1986 /Ib Stetter John Hessing/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 16. september 2003