Bekendtgørelse om godkendelse af frikommuneregulativ nr. 4 for Frederiksborg amtskommune vedrørende de prøveforberedende enkeltfagskursers tilbudsstruktur og holdoprettelsesregler
BEK nr 441 af 01/07/1986
§ 1
Undervisningsministeren har den 1. juli 1986 godkendt frikommuneregulativ nr. 4 for Frederiksborg amtskommune vedrørende de prøveforberedende enkeltfagskursers tilbudsstruktur og holdoprettelsesregler.
§ 2
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at følgende bestemmelser ikke gælder i Frederiksborg amtskommune:
- § 2, stk. 4, § 3, stk. 1, 1. pkt, og § 3, stk. 3, 1. pkt, for så vidt angår fastansættelse af regler om det mindste antal deltagere, der forpligter til oprettelse af undervisningshold, i lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jfr. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983.
- § 12, stk. 2, 1. pkt, § 12, stk. 5, og § 14 for så vidt angår repræsentantskabet i bekendtgørelse nr. 338 af 11. juli 1983 om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne som ændret ved bekendtgørelse nr. 433 af 24. september 1985.
§ 3
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. august 1986 og har virkning for tilrettelæggelsen af undervisningen i kursusårene 1986-87 og 1987-88.
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som amtsrådets mødedagsordener, jfr. lov om kommunernes styrelse § 9, stk. 3.
pre_paragraph I henhold til § 5, stk. 3, i lov nr. 309 af 4. juni 1986 om frikommuner meddeles:
Undervisningsministeriet, den 1. juli 1986, den 1. juli 1986
/Birte Pinstrup/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986