TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om sejlads på Randers Fjord

BEK nr 45 af 10/02/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 1

For al sejlads på Randers Fjord på strækningen fra anduvningslystønden, mærket Randers Fjord, til den østlige grænse for Randers havns område gælder de i bekendtgørelse nr. 430 af 24. august 1976, med senere ændringer, om særlige regler for sejlads m.m. i visse danske farvande med følgende ændringer og tilføjelser:

§ 2

a) Skibe, der er udstyret med VHF, skal umiddelbart før og under sejlads på Randers Fjord etablere lyttevagt på VHF, kanal 16.

b) Reglen i § 8a ændres således, at det skib, der har strømmen imod, skal vente på det skib, der har strømmen med.

c) Skibe og fartøjer, der ligger stoppet eller fortøjet i eller i umiddelbar nærhed af det uddybede løb, samt pramme og flåder, hvad enten de ligger stille eller gør fart, skal af maskindrevne skibe passeres med særlig agtpågivenhed og med ringe fart, og om nødvendigt med stoppet maskine.

d) På strækningen mellem Skalmstrup Vig og Randers havn skal skibe gå med nedsat fart og ikke over 6 sømil i timen.

e) I perioden 1. april til 15. november bør lystfartøjer benytte den 2,5 m dybe og med gule sømærker afmærkede sejlrute i Raden løb.

f) Det er forbudt at ankre inden for en afstand af 100 m fra færgelinien mellem Voer og Mellerup eller kablerne ud for Drastrup Enge og mellem Udbyhøj og Udbyhøj Vasehusene.

g) I sejlløbet og i dettes nærhed er det forbudt at udføre arbejder, som kan medføre fare for, at sejløbet forurenes af derved løsnet materiale.

h) Bjærgning af skib eller fartøj ved hjælp af fremmed bjærgningsbåd skal anmeldes til havnemesteren i Randers, hvis anvisninger skal følges.

i) Under isforhold skal føreren af skibe og fartøjer nøje rette sig efter de af havnemesteren i Randers givne instrukser for sejlads gennem sejlløbet eller de særlige bestemmelser, der måtte blive bekendtgjort i »Efterretninger for Søfarende«.

j) Det er forbudt af bade i sejlløbet.

§ 3

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes i medfør af § 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse med bøde.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1986.

Stk. 2

Bekendtgørelse af 4. februar 1948 angående sejladsen i sejlløbet til Randers ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 5, stk. 4, i lov om skibsfartens betryggelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. august 1965, fastsættes efter samråd med forsvarsministeriet:


Industriministeriet, den 10. februar 1986, den 10. februar 1986

/Ib Stetter John Hessing/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986