TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om yachtskippereksaminer

BEK nr 453 af 07/07/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 1

Indstilling til yachtskippereksaminerne, eksamensafholdelse, eksamination og bedømmelse foretages efter de i bekendtgørelse om generelle bestemmelser om eksaminer ved navigations- og skipperskoler m.v. fastlagte regler, jvf. dog § 5.

Stk. 2

Den, der vil aflægge en yachtskippereksamen, betaler forud et af direktøren for søfartsuddannelsen fastsat eksamensgebyr.

§ 2

Til yachtskippereksamen af 3. grad undervises i: 1. Motorlære og brandbekæmpelse: De hyppigst anvendte motorer og el-anlæg i mindre skibe og deres betjening. Brandfare og forholdsregler mod brands opståen. Brandslukning. Personer, der har bestået duelighedsprøve i motorpasning for fritidssejlere, skal ikke eksamineres i motorlære. 2. Navigation: Søkortets indhold og brug. Kurssætning og bestik. Terrestriske stedlinier. Stedsbestemmelse. Brugen af sejlhåndbøger. Brugen af kompas, pejlapparater, lod og log. Brugen af tekniske navigeringsmidler som anvendes i fritidsfartøjer. 3. Søret: Certifikater for fritidsfartøjer. Fritidsfartøjers forhold til skibstilsyn og toldvæsen. Regler for bekæmpelse af havenes forurening. 4. Søsikkerhed: Mindre fartøjers behandling under forskellige vejrforhold. Søredningstjenesten. Redningsmidler, herunder oppustelige redningsflåder, deres indretning, udstyr og anvendelse. Overlevelse under ophold i vandet. 5. Søvejsregler m.m.: De internationale søvejsregler og nødsignaler. Særlige sejladsregler, herunder regler for sejlads m.m. i visse danske farvande.

Stk. 2

Til yachtskippereksamen af 3. grad gives 5 karakterer: Motorlære og brandbekæmpelse: 1 karakter. Navigation: 2 karakterer, hvoraf 1 for en skriftlig opgave. Søret: 1 karakter. Søvejsregler m.m.: 1 karakter.

§ 3

Til yachtskippereksamen af 2. grad undervises i: 1. Kommunikation: De internationale etbogstavssignaler. Morsesystemet. Signalering med flag, lyd og lys. 2. Navigation: Som til yachtskippereksamen af 3. grad, dog med en videregående behandling af tekniske navigeringsmidler. Endvidere: Sekstantens brug. Astronomiske elementer og årbøger. Breddebestemmelse ved solen i meridianen. Deviationsbestemmelse. Skibsdagbogen. Tidevande. 3. Sundhedslære: Menneskelegemets bygning. Førstehjælp ved ulykkestilfælde. Medicinkiste nr. 3. 4. Sømandskab: Skibsskroget. Tonnage, dybgang, styrlastighed og stabilitet. Kraftpåvirkning på stående og løbende rig. 5. Søret: Bestemmelser fra sølovgivningen af praktisk betydning for fritidssejlere.

Stk. 2

Til yachtskippereksamen af 2. grad gives 7 karakterer: Kommunikation: 1 karakter. Navigation: 3 karakterer, hvoraf 1 for skriftlig opgave og 1 for brugen af nautiske instrumenter og tekniske navigeringsmidler. Sundhedslære: 1 karakter. Sømandskab: 1 karakter. Søret: 1 karakter.

§ 4

Til yachtskippereksamen af 1. grad undervises i: 1. Kommunikation: Den internationale signalbog. Videreudvikling af det til yachtskippereksamen af 2. grad lærte. 2. Meteorologi: De almindelige meteorologiske elementer. Tempererede og tropiske cykloner. Anvendelse af vejrkort. Vejrforudsigelser. 3. Navigation: Deviationsbestemmelse og stedliniebestemmelse ved himmellegemer i og uden for meridianen. Storcirkelsejlads. Pilot Charts. Udvidet brug af sejlhåndbøger. Videregående behandling af tidevandet. 4. Sundhedslære: Lægeråd pr. radio. Lægebog for Søfarende som håndbog. Skibsmedicinkiste nr. 4 eller 5.

Stk. 2

Til yachtskippereksamen af 1. grad gives 5 karakterer: Kommunikation: 1 karakter. Meteorologi: 1 karakter. Navigation: 2 karakterer, hvoraf 1 for en skriftlig opgave. Sundhedslære: 1 karakter.

§ 5

Hvor ikke andet er bestemt i paragrafferne 2, 3 og 4, afholdes yachtskippereksaminerne som mundtlig eksamen. Dog kan direktøren for søfartsuddannelsen fastsætte nærmere bestemmelser om, at eksaminerne i videre omfang afholdes som skriftlig eksamen. De generelle bestemmelser om minimumskarakterer for skriftlige opgaver finder ikke anvendelse på sådanne eksaminer, der i henhold til direktørens bestemmelser afholdes som skriftlige.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 1986.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 538 af 22. oktober 1975 om duelighedsprøve for lystsejlere og om yachtskippereksaminer samt bekendtgørelse nr. 90 af 14. marts 1978 om yachtskippereksaminer.

pre_paragraph I medfør af § 11 i lov om søfartsuddannelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 518 af 4. december 1985, fastsættes:


Industriministeriet, den 7. juli 1986, den 7. juli 1986

/Nils Wilhjelm Torben Ginnerup/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986