Bekendtgørelse om uddannelse af specialarbejdere

Uddannelsen har til formål at sikre mulighed for en erhvervsmæssig uddannelse af specialarbejdere, som svarer til den teknologiske udvikling og arbejdsmarkedets behov.

Uddannelsen kan iværksættes af statslige og selvejende specialarbejderskoler.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget godkende, at andre uddannelsessteder og virksomheder iværksætter uddannelse. Indhold

Uddannelsesprogrammer for et arbejdsområde inden for en branche og undervisningsplaner for de enkelte kurser skal sikre, at undervisningen til enhver tid lever op til uddannelsens formål. Godkendte undervisningsplaner skal løbende bedømmes og ændres i overensstemmelse med udviklingstendenserne og uddannelsesbehovene indenfor de pågældende områder.

Det kan i undervisningsplanen bestemmes, at der inden for nærmere angivne rammer kan ske en tilpasning af det pågældende kursus til særlige lokale behov.

Uddannelsen skal opbygges således, at de opnåede kvalifikationer dels umiddelbart kan anvendes på arbejdsmarkedet og dels kan danne grundlag for, at kursisterne kan deltage i overbyggende kursustrin. Struktur

Uddannelsen opbygges som ugemoduler tilrettelagt som heltidsundervisning svarende til normal arbejdstid. Undervisningen skal normalt foregå i dagtimerne.

Uddannelsesudvalget for specialarbejdere kan godkende, at undervisningsplaner er udformet således, at der er mulighed for, at undervisningen gennemføres som deltidsundervisning, hvis indholdet af uddannelsesmodulet gennemføres fuldt ud. Ved godkendelsen skal der tages hensyn til undervisningens kvalitet herunder det tidsmæssige forløb samt til uddannelsesstedets muligheder for praktisk tilrettelæggelse.

Uddannelsesstedet kan i konkrete tilfælde tillade, at kurser, der er godkendt som heltidsundervisning, gennemføres som deltidsundervisning, hvis kursisternes interesse eller praktiske undervisningshensyn taler for det. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan efter indhentet udtalelse fra uddannelsesudvalget for specialarbejdere fastsætte retningslinier for sådanne tilladelser.

Uddannelsesstedet kan tillade, at kurser i konkrete tilfælde gennemføres uden for dagtimerne, hvis en samlet vurdering af kursisternes og virksomhedens interesse samt praktiske hensyn for at gennemføre undervisningen taler for det. Direktøren kan efter indhentet udtalelse fra uddannelsesudvalget for specialarbejdere fastsætte retningslinier for sådanne tilladelser.

Uddannelsesudvalget for specialarbejdere kan på baggrund af krav fra offentlig myndighed, eller hvis andre særlige hensyn i øvrigt begrunder det, i konkrete tilfælde godkende en undervisningsplan af mindre end 1 uges varighed.

Udover de muligheder, der er nævnt i stk. 5, kan en undervisningsplan på mindre end 1 uge kun godkendes som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud, jfr. kap. 8, eller som indtægtsdækket virksomhed.

Uddannelsesudvalget kan i konkrete tilfælde godkende en undervisningsplan, der er på mere end 1 uge, og som ikke er opbygget af uge moduler. Kursusbeviser

Kursister, der har gennemført undervisningen med tilfredsstillende resultat, skal have et kursusbevis. Beviset skal give dækkende udtryk for den uddannelse, der er gennemført.

Adgang til uddannelsen

Adgang til uddannelsen

Adgang til uddannelsen har personer, der har eller søger beskæftigelse som specialarbejdere på det private arbejdsmarked inden for den pågældende branche.

Adgang har også personer, der har eller søger beskæftigelse som offentligt ansatte, hvis de skal kunne udøve arbejdsfunktioner, der kan sidestilles med funktioner på det private arbejdsmarked.

Adgang har også følgende personer, der har eller søger beskæftigelse:

1. Faglærte arbejdere.

1. Arbejdsledere.

1. Personer, som på grund af krav i anden lovgivning har et behov for en uddannelse, som ikke kan opnås på anden måde.

1. Selvstændige erhvervsdrivende.

1. Andre grupper, hvis det er et hensigtsmæssigt supplement til de pågældendes viden og færdigheder.

1. I særlige tilfælde også andre personer.

Personerne nævnt i § 6 og i § 7 stk. 1 nr. 1) - 3) har adgang til uddannelserne forud for personer nævnt i § 7 stk. 1 nr. 4) til 6). Udlændinge m.v.

EF-borgere og nordiske statsborgere, der har fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark, har samme adgang til at deltage i uddannelsen som danske statsborgere.

Andre udenlandske statsborgere har samme adgang til at deltage i uddannelsen som danske statsborgere, hvis de:

1. enten har eller er sikret beskæftigelse i Danmark eller

1. de er blevet arbejdsløse i Danmark eller

1. har haft bopæl i Danmark i mindst 12 måneder.

Udenlandske statsborgere, der ikke har fast bopæl i Danmark kan i øvrigt gives adgang til at deltage i uddannelsen efter nærmere bestemmelse af direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Danske statsborgere, der er beskæftiget eller søger beskæftigelse i Grønland eller på Færøerne har ret til at deltage i uddannelsen, hvis de opfylder de almindelige adgangsbetingelser. Aldersbetingelse

Deltagerne skal være fyldt 18 år ved kursets påbegyndelse.

Uddannelsesudvalget kan nedsætte aldersgrænsen i adgangsbetingelserne for den enkelte undervisningsplan, hvis det inden for det pågældende arbejdsområde er sædvane at ansætte unge under 18 år.

Uddannelsesstedet kan efter drøftelse med det pågældende brancheudvalg i enkelte tilfælde tillade personer under 18 år at deltage i uddannelsen, når særlige grunde taler for, at det er til den unges bedste. Direktøren kan efter indhentet udtalelse fra uddannelsesudvalget for specialarbejdere fastsætte retningslinier for sådanne tilladelser. Andre adgangsbetingelser

Deltagerne skal opfylde adgangsbetingelserne i den enkelte undervisningsplan, jfr. § 17.

Uddannelsesstedet kan i konkrete tilfælde tillade, at personer kan få adgang til uddannelsen selv om adgangsbetingelserne i undervisningsplanen ikke fuldt ud er opfyldt. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan efter indhentet udtalelse fra uddannelsesudvalget for specialarbejdere fastsætte retningslinier for sådanne tilladelser.

Adgang til uddannelsen kan ikke betinges af organisationstilhør eller medlemsskab af arbejdsløshedskasse, og adgang til uddannelsen må ikke udelukkes på grund af forudgående uddannelse. Afgørelse om adgang

Uddannelsesinstitutionen afgør om betingelserne for adgang er opfyldt, jfr. § 69.

Optagelse på venteliste betragtes ikke som afslag. Prioritering blandt ansøgere

Den enkelte uddannelsesinstitution prioriterer ansøgerne ud fra et samlet skøn over ansøgernes behov og det lokale arbejdsmarkeds behov.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan efter drøftelse med uddannelsesudvalget fastsætte nærmere retningslinier for prioriteringen. I retningslinierne kan der tages hensyn til bl.a. ansøgernes beskæftigelsesudsigter, herunder fremme af kvinders mulighed for beskæftigelse inden for brancher, der traditionelt søges af mænd, samt andre generelle arbejdsmarkedspolitiske forhold. Depositum

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan efter forhandling med uddannelsesrådet fastsætte et depositum som betingelse for adgang til uddannelsen og fastsætte, at dette indbetales inden for en nærmere angiven frist.

Uddannelsesudvalget for specialarbejdere

Uddannelsesudvalget for specialarbejdere

Uddannelsesudvalget for specialarbejdere har til opgave, jfr. kapitel 1,

1. at påse og i fornødent omfang tage initiativ til, at der planlægges og iværksættes de uddannelser for specialarbejdere, der er behov for på arbejdsmarkedet,

1. at påse, at brancheudvalgene udarbejder uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner efter retningslinier fastsat af direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne, jfr. § 16, samt at bedømme og ændre igangværende uddannelser i overensstemmelse med udviklingstendenserne og uddannelsesbehovene inden for branchens enkelte arbejdsområder,

1. at påse en hensigtsmæssig økonomisk og uddannelsesmæssig koordinering med beslægtede områder, og

1. at godkende uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner for specialarbejderuddannelsen.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan efter indhentet udtalelse fra uddannelsesudvalget fastsætte retningslinier for uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner.

Retningslinierne i stk. 1 kan bl.a. fastlægge normer for

1. en hensigtsmæssig økonomisk og uddannelsesmæssig koordinering af uddannelsen med beslægtede områder,

1. udstyrs- og lokaleforhold,

1. undervisningsmaterialer,

1. faglærerkvalifikationer,

1. omfanget af almene emner i undervisningen,

1. undervisningsplanernes gyldighedsperiode, og

1. holdstørrelse.

Uddannelsesudvalget kan i de enkelte undervisningsplaner godkende adgangsbetingelser, der har betydning for at kunne gennemføre undervisningen.

Uddannelsesudvalget kan godkende, at undervisningen tilrettelægges som deltidsundervisning, jfr. § 4, stk. 2, og en undervisningsplan, der ikke er opbygget af ugemoduler, jfr. § 4, stk. 5-7.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne fastsætter efter forhandling med uddannelsesudvalget retningslinjer for kursusbevisernes udformning. Udtalelse om bevilling og fordeling heraf

Efter anmodning fra uddannelsesrådet, skal uddannelsesudvalget give en indstilling om det forventede samlede uddannelses- og bevillingsbehov. Udvalget skal herunder indstille i hvilket omfang, der er uddannelser, der kan finansieres som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud eller som indtægtsdækket virksomhed. Indstillingen skal også omfatte nye uddannelsesbehov, der pludselig kan opstå i løbet af året.

Uddannelsesudvalget skal udtale sig til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om forslag til fordelingen af de godkendte årlige bevillinger til specialarbejderuddannelsen, herunder forslag til den geografiske og faglige fordeling af kursusaktiviteten.

Direktøren skal indhente en udtalelse fra udvalget, hvis der i løbet af finansåret foretages væsentlige ændringer i den samlede fordelingsplan, der er godkendt ved finansårets begyndelse. Direktøren skal i øvrigt orientere udvalget om alle væsentlige spørgsmål om udnyttelsen af bevillingen. Godkendelse af brancheudvalg

Uddannelsesudvalget godkender forslag om oprettelse og sammensætning af brancheudvalg.

Uddannelsesudvalget afgør administrativt endeligt hvilke arbejdsområder, der udgør en branche.

Uddannelsesudvalget skal ved godkendelsen sikre sig, at branchen kan bære et sekretariat.

Uddannelsesudvalget kan selv tage initiativ til at nedsætte af et brancheudvalg.

Uddannelsesudvalget afgør om en branche er omfattet af specialarbejderuddannelsen.

Arbejdsministeren kan efter forelæggelse eller på eget initiativ tage en afgørelse efter stk. 1 op til nærmere undersøgelse og afgørelse. Udtalelse om uddannelsessteder m.v.

Uddannelsesudvalget skal udtale sig til arbejdsministeren om godkendelse af selvejende specialarbejderskolers vedtægter, jfr. § 40, stk. 1, nr. 2.

Uddannelsesudvalget skal sideordnet med direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne udtale sig til arbejdsministeren om de selvejende specialarbejderskolers ansættelse af forstandere, jfr. § 41, stk. 2.

Uddannelsesudvalget skal udtale sig til arbejdsministeren om godkendelse af, at uddannelsen placeres på andre uddannelsessteder eller virksomheder, jfr. § 40, stk. 2. Godkendelse af undervisning på uddannelsessteder

Uddannelsesudvalget skal udtale sig til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om, på hvilke undervisningssteder de enkelte undervisningsplaner kan gennemføres. Udtalelse om statslån til selvejende institutioner

Uddannelsesudvalget skal afgive indstilling til arbejdsministeren om rente- og afdragsfrie statslån til selvejende institutioner til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom. Omskolingsforanstaltninger

Uddannelsesudvalget skal have lejlighed til at udtale sig til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om iværksættelse af omskolingsforanstaltninger, når disse sigter på beskæftigelse som specialarbejder. Øvrigt

Uddannelsesudvalget kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til uddannelsesrådet og direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om alle spørgsmål, der efter udvalgets opfattelse har betydning for uddannelsen, herunder om den løbende udnyttelse af bevillingerne.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget fastsætte forretningsorden for udvalget.

Uddannelsesudvalget godkender den årlige planlægning af uddannelsen af lærere, jfr. § 42, stk. 2.

Efter anmodning fra direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne udtaler uddannelsesudvalget sig om retningslinier for prioritering blandt ansøgere, jfr. § 13.

Uddannelsesudvalget skal udtale sig til direktøren om retningslinier for tilladelser til deltidsundervisning, aftenundervisning og fravigelse af alders- og andre betingelser, jfr. § 4, stk. 3 og 4, § 9, stk. 3 og § 10, stk. 2.

Brancheudvalg

Brancheudvalg

Hvis arbejdsmarkedets centrale arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for en branche finder, at der er behov for uddannelsesforanstaltninger for specialarbejdere inden for branchen, kan disse organisationer foreslå et brancheudvalg nedsat. Uddannelsesudvalget skal godkende et brancheudvalg, jfr. § 21.

Brancheudvalget skal bestå af mindst 6, højst 10 medlemmer, og have et lige stort antal arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for 4 år.

Udvalget vælger selv sin formand i eller uden for sin midte. Referencegrupper og lokale kontaktgrupper

Brancheudvalget kan nedsætte landsdækkende faglige referencegrupper inden for de enkelte delområder.

Brancheudvalget kan nedsætte branchekontaktgrupper med deltagelse af bl.a. skolernes forstandere og repræsentanter for lærerne. Brancheudvalget skal orientere direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om gruppernes aktivitet.

Hvis en skole eller skolerne inden for en region ønsker at oprette en lokal kontaktgruppe, skal brancheudvalget bistå hermed. Uddannelsesbehov og uddannelsesprogrammer m.v.

Brancheudvalgene har til opgave, jfr. kapitel 1,

1. at undersøge uddannelsesbehovet inden for deres branche, såvel på landsplan som lokalt i et samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, arbejdsformidling, arbejdsmarkedsnævn, lokale kontaktgrupper, virksomheder m.v. og udtale sig herom til uddannelsesudvalget for specialarbejdere,

1. at sikre at specialarbejdere løbende kan få ajourført deres uddannelse, og at der inden for de enkelte områder tilrettelægges de nødvendige uddannelser,

1. at udarbejde forslag til uddannelsesudvalget om uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner efter retningslinier fastsat af direktøren, jfr. § 16, og

1. at medvirke til at påse, at uddannelserne tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med undervisningsplanernes faglige indhold, herunder at uddannelser, der har et generelt sigte, gennemføres med ensartet indhold og omfang.

Brancheudvalgets opgaver i stk. 1 skal løses i samarbejde med direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Brancheudvalgene skal sørge for, at der udarbejdes kursusbevis til kursister, der har gennemført undervisningen med tilfredsstillende resultat. Tilskud til brancheudvalgenes udgifter

Udgifterne til brancheudvalgenes arbejde skal afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

Der kan ydes op til 100 pct. statstilskud til brancheudvalgenes herunder lokale kontaktgruppers udgifter til

1. udvikling og ændring af kursusprogrammer, undervisningsplaner og undervisningsmaterialer samt behovsundersøgelser,

1. oplysningsvirksomhed, der har til formål at sikre, at de persongrupper, virksomheder m.v., der er omfattet af uddannelsesordningen, kan gøres bekendt med uddannelsesmulighederne, og

1. konsulentbistand til punkterne 1) og 2) og til at påse, at uddannelserne tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med undervisningsplanernes faglige indhold.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne afgør, hvilke udgifter der kan ydes tilskud til og med hvilken sats efter § 37.

Det er en forudsætning for statstilskud, at aktiviteten er godkendt, inden den begynder.

Uddannelsesteder

Uddannelsesteder

Uddannelsen foregår på:

1. Uddannelsesinstitutioner, der drives af staten (statslige specialarbejderskoler).

1. Selvejende institutioner, der har til formål at gennemføre uddannelsen (selvejende specialarbejderskoler). Institutionens vedtægter godkendes af arbejdsministeren efter forhandling med uddannelsesudvalget for specialarbejdere, jfr. § 23.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan efter forhandling med uddannelsesudvalget godkende, at uddannelsen placeres på andre uddannelsessteder eller virksomheder.

Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde aktivitets- og budgetforslag for de enkelte brancheområder. Uddannelsesbehovet skal undersøges i et tæt samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, arbejdsformidling, arbejdsmarkedsnævn, lokale kontaktgrupper, virksomheder m.v.

Skolebestyrelsen for de selvejende specialarbejderskoler ansætter og afskediger forstanderen med samtykke fra repræsentantskabet og arbejdsministerens godkendelse, jfr. § 24.

Læreruddannelse

Læreruddannelse

Lærerne på specialarbejderuddannelserne skal gennemgå en uddannelse, der omfatter en faglig uddannelse, en pædagogisk uddannelse og en uddannelse i almene emner.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne skal forelægge den årlige planlægning af læreruddannelsen for uddannelsesudvalget til godkendelse. Brancheudvalgene skal tilvejebringe grundlaget for planlægningen af den faglige del af læreruddannelsen.

Brancheudvalgene skal sikre, at den faglige uddannelse af lærerne gennemføres.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne skal sikre, at den pædagogiske uddannelse og uddannelsen i almene emner gennemføres. Direktøren kan herudover iværksætte særlige faglige kurser.

De enkelte uddannelsesinstitutioner kan som supplement lade lærerne deltage i andre uddannelsesmæssige foranstaltninger.

Staten skal give tilskud til udgifter ved uddannelse af lærere til specialarbejderuddannelsen.

Staten kan give tilskud til brancheudvalgenes administrationsudgifter m.v. i forbindelse med gennemførelsen af den faglige uddannelse.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne afgør hvilke udgifter, der kan gives tilskud til.

Statstilskuddet udgør 100pct. af de tilskudsberettigede udgifter.

Statstilskud til kursusiværksættere

Statstilskud til kursusiværksættere

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne fordeler efter indhentet udtalelse fra uddannelsesudvalget den afsatte bevilling. Fordelingen skal foregå på grundlag af bl.a. brancheudvalgenes behovsundersøgelser, jfr. § 35, uddannelsesstedernes aktivitets- og budgetforslag, jfr. § 41, stk. 1 ligesom arbejdsdirektoratets behovsundersøgelser og lignende bør indgå i fornødent omfang. Disse oplysninger skal også foreligge for uddannelsesudvalget, inden det udtaler sig om fordelingen. Statens skoler

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne fordeler den afsatte bevilling til statens skoler. Tilskud til selvejende institutioner

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne fastsætter tilskudsrammen til de enkelte selvejende institutioner efter udtalelse fra uddannelsesudvalget.

Alle udgifter, der er nødvendige for at drive institutionen efter sit formål, er tilskudsberettigede, herunder udgifter til anskaffelse af undervisningsmateriel og inventar.

Direktøren kan dog bestemme, at anskaffelser over et vist beløb skal godkendes af direktøren.

Statstilskuddet er 100pct. af de tilskudsberettigede udgifter. Tilskud til andre uddannelsessteder eller virksomheder

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne fastsætter efter indhentet udtalelse fra uddannelsesudvalget en tilskudsramme til de enkelte uddannelsessteder eller virksomheder, der er nævnt i § 40, stk. 2.

Direktøren afgør efter forhandling med uddannelsesstedet eller virksomheden, hvilke udgifter, der er tilskudsberettigede. A conto tilskud og forskudsudbetalinger

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan yde a conto statstilskud på grundlag af godkendt budget, svarende til afholdte nettoudgifter.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan tillade, at uddannelsesstedet modtager forskud. Betingelserne for tilskud

Tilskud er betinget af,

1. at uddannelsesstedets vedtægter er godkendt, jfr. § 40, stk. 1, nr. 2, eller uddannelsesstedet i øvrigt er godkendt, jfr. § 40, stk. 2,

1. at uddannelsesstedet er godkendt til at gennemføre den pågældende undervisning, jfr. § 26,

1. at kurserne gennemføres i overensstemmelse med godkendte undervisningsplaner, og

1. at uddannelsesstedet følger de regler om vilkår for forskud, budgetudarbejdelse, regnskabsføring og -aflæggelse, revisions- og dispositionsbeføjelser, der er fastsat af direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Regler om forskuds- eller a conto-udbetalinger skal indeholde bestemmelser om udbetalingsterminer, forrentning af forskud og evt. andre vilkår. Øvrigt

Endeligt statstilskud fastsættes af direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne ved regnskabsgodkendelse.

Virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud

Virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud

Der kan iværksættes virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud for en eller flere virksomheders ansatte eller for personer, der er sikret beskæftigelse i virksomheden efter uddannelse, hvis eller hvis kurset er på mindre end 1 uge, jfr. § 4, stk. 6.

1. virksomheden har et særligt uddannelsesbehov på grund af konkrete ændringer, der er specielle for virksomheden, f.eks. i forbindelse med ordretilgang eller ændrede arbejdsprocesser herunder ny teknik,

1. uddannelsesbehovet ikke kan tilgodeses gennem de eksisterende undervisningsplaner, og

1. der er tale om egentlig uddannelse, hvori jobtræning kun kan indgå undtagelsesvis og kun i begrænset omfang,

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne eller den enkelte kursusiværksætter har til opgave at udvide området for arbejdsmarkedsuddannelserne gennem anvendelse af virksomhedstilpassede kurser. Direktøren og kursusiværksætteren er herunder forpligtet til at oplyse virksomhederne om de praktiske og finansielle muligheder for virksomhedstilpassede kurser.

Hvis der er uenighed mellem virksomheden og direktøren eller kursusiværksætteren om finansieringen skal spørgsmålet herom forelægges uddannelsesudvalget til afgørelse inden kursets start. Udarbejdelse af undervisningsplaner

Den enkelte virksomhed tager initiativ til og forestår, at der udarbejdes en plan for det konkrete uddannelsesforløb. Den lokale specialarbejderskole, det pågældende brancheudvalg eller direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan yde rådgivning. Godkendelse af undervisningsplaner

Specialarbejderskolen sender ansøgning om godkendelse af undervisningsplan til brancheudvalget og direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne. Udvalget sender inden 14 dage en indstilling om ansøgningen til direktøren.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan godkende undervisningsplanen, hvis brancheudvalgets indstilling følges.

Hvis direktøren ikke kan følge brancheudvalgets indstilling, forelægges planen for uddannelsesudvalget, der kan godkende undervisningsplanen. Gennemførelse af undervisningsplaner

Gennemførelse af undervisningen skal foreståes af en statslig eller selvejende specialarbejderskole. Statstilskud til uddannelsesstedet

Statens tilskud til udgifter ved at gennemføre undervisning, der er virksomhedstilpasset, følger reglerne i kapitel 7, jfr. dog stk. 2 og 3.

Ved uddannelse efter dette kapitel kan der ikke ydes statstilskud til udgifter, der følger af, at undervisningen er tilrettelagt for at tilgodese virksomhedens særlige behov. Der kan således bl.a. ikke ydes tilskud til udviklingsudgifter, materialer, supplerende undervisningsudstyr samt virksomhedens egne udgifter til administration.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan dog i særlige tilfælde yde delvis tilskud til virksomhedens udgifter med udvikling af undervisningsplanen, hvis uddannelsens kvalitet og anvendelsesmulighed inden for de øvrige arbejdsmarkedsuddannelser taler for det.

Direktøren afgør om en udgift er tilskudsberettiget efter stk. 1 eller stk. 2. Øvrigt

Uddannelser efter dette kapitel er med mindre andet fremgår af §§ 53-58 omfattet af bestemmelserne i kap. 1-7 og 9-11.

Statslån

Statslån

Til de selvejende specialarbejderskoler kan der ydes rente- og afdragsfrie statslån til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom. Statslån kan ydes med indtil 85 pct. af den samlede anskaffelsessum.

Ansøgning indgives til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne, der efter forhandling med uddannelsesudvalget afgiver indstilling til arbejdsministeren. Indstillingen om statslån skal indeholde uddannelsesudvalgets vurdering af, dels om der må antages at være behov for de pågældende lokaliteter til brug for undervisning i medfør af loven, og dels om det foreslåede køb eller byggeri er egnet og økonomisk hensigtsmæssigt.

Direktøren kan dog yde statslån til projekter, hvis den samlede anskaffelsessum er mindre end 5 mill. kr., og uddannelsesudvalget kan give tilslutning til dispositionen. Egenkapital, optagelse af realkredit

Det er en forudsætning for ydelse af statslån, at den selvejende specialarbejderskole tilvejebringer en egenkapital på mindst 15 pct. af den samlede anskaffelsessum.

Som forudsætning for ydelse af statslån kan bestemmes, at der skal optages realkreditlån i et realkreditinstitut, der er godkendt efter af lov om realkreditinstitutter.

Hvor foranstående lån i særlige tilfælde optages andet sted end i et sådant realkreditinstitut, kan godkendelse kun ske, hvis vilkårene ikke er væsentligt anderledes end de, der er sædvanlige for lån i realkreditinstitutter. Ved køb gælder tilsvarende ved overtagelse af allerede eksisterende pantehæftelser. Betingelsen for statslån

Statslånene skal sikres ved oprykkende panteret i ejendommen næst efter de foranstående lån, der er nævnt i § 61, og kan sammen med disse højst udgøre 85 pct. af den samlede anskaffelsessum. Lånene er afdragsfrie og uopsigelige fra statens side, så længe institutionen overvejende anvendes efter sit formål.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne afgør hvilke beløb, der kan godkendes medregnet ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum.

Ved beregning af den samlede anskaffelsessum medregnes eventuelle kurstab. Forholdsmæssigt lån

I tilfælde hvor arbejdsministeren godkender, at en selvejende specialarbejderskole køber, opfører eller ombygger en fast ejendom i samarbejde med en anden uddannelsesinstitution eller lignende, ydes statslån i medfør af § 60 i forhold til den anpart, som specialarbejderskolen har i det samlede byggeri. På tilsvarende måde kan der ydes statslån eller anpart, hvis der efter § 30 eller § 48 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser ydes statslån. Tilsyn og a conto

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne fører tilsyn med byggearbejderne. Tilsynets opgave er at varetage statens interesser, herunder statens interesser som fremtidig panthaver og driftstilskudsyder, samt at sikre, at a conto udbetalinger kan ske på et forsvarligt grundlag.

Direktøren kan godkende a conto udbetaling. A conto udbetaling kan dog aldrig overstige værdien af det på byggepladsen udførte arbejde på udbetalingstidspunktet. Ved a contoudbetalinger skal der tages stilling til udbetalingsterminer, forrentning af forskud og evt. andre vilkår. Godkendelse af byggeregnskab

Efter indstilling fra direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne godkender arbejdsministeren byggeregnskab og foretager den endelige fastsættelse af statslånet.

Hvis direktøren giver tilsagn om lån efter § 60, stk. 3, kan direktøren også godkende byggeregnskab og foretage den endelige fastsættelse af statslånet. Ombygning og salg

Ombygning, væsentlig forandring eller afhændelse af en ejendom, hvortil der er ydet statslån, må ikke ske uden arbejdsministerens samtykke.

Ved salg af fast ejendom, hvori der står statslån, anvendes salgsprovenuet først til indfrielse af pantegælden. Over yderligere salgsprovenue disponeres efter godkendelse af direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne således:

1. Hvis den indskudte egenkapital af indskyderen er ydet som lån, tilbagebetales lånet. Resten af provenuet hensættes som særlig egenkapital, der skal anvendes til nedbringelse af statslånebehovet ved senere køb, opførelse eller ombygning af fast ejendom. Renten af den særlige egenkapital tilskrives denne.

1. Hvis den indskudte egenkapital af indskyderen er ydet som egentligt indskud hensættes hele restprovenuet (efter indfrielse af pantehæftelse) som særlig egenkapital. En del af denne særlige egenkapital (oprindelsesdelen) kan senere anvendes til hel eller delvis dækning efter § 61. Resten skal anvendes til nedbringelse af statslånsbehovet ved senere køb, opførelse eller ombygning af fast ejendom. Renten af den særlige egenkapital tilskrives denne. Oprindelsesdelen af den særlige egenkapital omfatter det oprindelige indskudte beløb, hvortil der lægges en andel af det resterende provenue svarende til forholdet mellem oprindelig egenkapital og statslån.

1. Såfremt den i ejendommen indskudte egenkapital er indskudt i ejendommen gennem en kombination, af de under 1) og 2) angivne måder, sker dispositionen over salgsprovenuet tilsvarende gennem en kombination af de under 1) og 2) angivne måder.

Hvis salgsprovenuet ikke hensættes som egenkapital, jfr. stk. 2, eller ved salg i forbindelse med likvidation af den selvejende institution, forelægges fordelingen af og dispositionen over salgsprovenue arbejdsministeren til godkendelse. Nærmere regler

De nærmere retningslinier for de forhold, der er nævnt i §§ 60-67, herunder regler om indgivelse af ansøgning, dennes indhold og form, samt om ændringer, tilsyn, udbetaling og vedligeholdelse, fastsættes af direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Klage

Klage

Afslag på adgang til kursus skal meddeles skriftligt til ansøgeren. Afslaget skal være begrundet og indeholde oplysning om klageadgang.

Ansøgeren kan, inden 4 uger efter at afslaget er modtaget, klage skriftligt til uddannelsesinstitutionen.

Institutionen afgør, inden 4 uger efter at klagen er modtaget, om klagen fuldt ud kan imødekommes, eller om klagen med en udtalelse skal sendes til kursusnævnet.

Kursusnævnet træffer den endelige administrative afgørelse. Klage i øvrigt

Klage over uddannelsesstedets afgørelse kan inden 4 uger, efter at afgørelsen er modtaget indbringes for direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne af den, som afgørelsen vedrører, jfr. dog §§ 69-70.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Samtidig ophæves følgende bekendtgørelser:

1. Bekendtgørelse nr. 361 af 20. oktober 1960 om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere.

1. Bekendtgørelse nr. 551 af 18. november 1974 om statsstøtte til etablering og drift af uddannelsesinstitutioner for specialarbejdere.

1. Bekendtgørelse nr. 143 af 19. marts 1986 om adgang til uddannelsesforanstaltninger for specialarbejdere m.fl. og om vilkår under deltagelsen.

1. Bekendtgørelse nr. 364 af 20. oktober 1960 om ansættelses- og lønningsvilkår for personale ved uddannelsesinstitutioner for ikke faglærte.

Arbejdsministeriet, den 11. juli 1986, den 11. juli 1986

/HENNING DYREMOSE Leif Chr. Hansen/