Bekendtgørelse om efteruddannelse af faglærte

Uddannelsen har til formål at sikre mulighed for, at faglærte arbejdere m.v. kan få en erhvervsmæssig efteruddannelse, som svarer til den teknologiske udvikling og arbejdsmarkedets behov.

Uddannelsen kan etableres inden for områder med lærlinge- og efg-uddannelser.

Uddannelsen kan iværksættes af de faglige efteruddannelsesudvalg.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse godkende, at selvejende efteruddannelsesinstitutioner, andre uddannelsessteder og virksomheder iværksætter uddannelse. Indhold

Uddannelsesprogrammer for et arbejdsområde inden for et fag og undervisningsplaner for de enkelte kurser skal sikre, at undervisningen til enhver tid lever op til uddannelsens formål. Godkendte undervisningsplaner skal løbende bedømmes og ændres i overensstemmelse med udviklingstendenserne og uddannelsesbehovene inden for de pågældende faglige områder.

Det kan i undervisningsplanen bestemmes, at der inden for nærmere angivne rammer kan ske en tilpasning af det pågældende kursus til særlige lokale behov.

Uddannelsen skal opbygges således, at de opnåede kvalifikationer dels umiddelbart kan anvendes på arbejdsmarkedet og dels kan danne grundlag for, at kursisterne kan deltage i overbyggende kursustrin. Struktur

Uddannelsen opbygges som ugemoduler tilrettelagt som heltidsundervisning svarende til normal arbejdstid. Undervisningen skal normalt foregå i dagtimerne.

Uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse kan godkende, at undervisningsplaner er udformet således, at der er mulighed for, at undervisningen gennemføres som deltidsundervisning, hvis indholdet af uddannelsesmodulet gennemføres fuldt ud. Ved godkendelsen skal der tages hensyn til undervisningens kvalitet herunder det tidsmæssige forløb samt til uddannelsesstedets muligheder for praktisk tilrettelæggelse.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan, hvis kursistens interesse eller praktiske hensyn for at gennemføre undervisningen taler for det, tillade at et kursus, der er godkendt som heltidsundervisning, i konkrete tilfælde gennemføres som deltidsundervisnig.

Direktøren kan tillade, at kurser i konkrete tilfælde gennemføres uden for dagtimerne, hvis en samlet vurdering af kursisternes og virksomhedens interesse og praktiske hensyn for at gennemføre undervisningen taler for det. Direktøren kan fastsætte retningslinier for sådanne tilladelser.

Uddannelsesudvalget kan i konkrete tilfælde godkende en undervisningsplan, der ikke er opbygget af ugemoduler, herunder kurser af mindre end 1 uges varighed. Kurset kan dog ikke være på mindre end 16 timer.

Udover de muligheder, der er nævnt i stk. 5, kan en undervisningsplan på mindre end 1 uge godkendes som virksomhedstilpassede kurser, jfr. kap. 9, eller som indtægtsdækket virksomhed. Kursusbeviser

Kursister, der har gennemført undervisningen med tilfredsstillende resultat, skal have et kursusbevis. Beviset skal give dækkende udtryk for den uddannelse, der er gennemført.

Adgang til uddannelsen

Adgang til uddannelsen

Adgang til uddannelsen har personer, der har eller søger beskæftigelse som faglærte arbejdere m.v. på det private arbejdsmarked indenfor faget. Det er forudsat, at deltageren har gennemgået en efg- eller lærlingeuddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende faglige kvalifikationer.

Adgang har også personer, der har eller søger beskæftigelse som offentligt ansatte, hvis de skal kunne udøve arbejdsfunktioner, der kan sidestilles med funktioner på det private arbejdsmarked.

Adgang har også følgende personer, der har eller søger beskæftigelse:

1. Specialarbejdere,

1. Arbejdsledere,

1. Personer, som på grund af krav i anden lovgivning har et behov for en uddannelse, som ikke kan opnås på anden måde,

1. Selvstændige erhvervsdrivende,

1. Andre grupper af arbejdstagere med erhvervsmæssig uddannelse og med behov for teknisk/faglig efteruddannelse, hvis det sikrer vedligeholdelse eller forbedring af de pågældendes erhvervskvalifikationer,

1. i særlige tilfælde også andre personer.

Personer nævnt i § 6 og § 7, stk. 1, nr. 1)-3), har adgang til uddannelsen forud for personer nævnt i § 7, stk. 1, nr. 4)-6). Udlændinge m.v.

EF-borgere og nordiske statsborgere, der har fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark, har samme adgang til at deltage i uddannelsen som danske statsborgere.

Andre udenlandske statsborgere har samme adgang til at deltage i uddannelsen som danske statsborgere, hvis de:

1. enten har eller er sikret beskæftigelse i Danmark eller

1. de er blevet arbejdsløse i Danmark eller

1. har haft bopæl i Danmark i mindst 12 måneder.

Udenlandske statsborgere, der ikke har haft fast bopæl i Danmark, kan i øvrigt gives adgang til at deltage i uddannelsen efter nærmere bestemmelse af direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Danske statsborgere, der er beskæftiget eller søger beskæftigelse i Grønland eller på Færøerne, har ret til at deltage i uddannelsen, hvis de opfylder de almindelige adgangsbetingelser. Aldersbetingelse

Deltagerne skal være fyldt 18 år ved kursets påbegyndelse.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan efter drøftelse med det pågældende faglige efteruddannelsesudvalg i enkelte tilfælde tillade personer under 18 år at deltage i uddannelsen, når særlige grunde taler for, at det er til den unges bedste. Andre adgangsbetingelser

Deltageren skal opfylde adgangsbetingelserne i den enkelte undervisningsplan, jfr. § 17.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan i konkrete tilfælde tillade, at personer kan få adgang til uddannelsen, selv om adgangsbetingelserne i undervisningsplanen ikke fuldt ud er opfyldt.

Adgang til uddannelsen kan ikke betinges af organisationstilhør eller medlemskab af arbejdsløshedskasse, og adgang til uddannelsen må ikke udelukkes på grund af forudgående uddannelse. Afgørelse om adgang

Den, der iværksætter uddannelsen, afgør om betingelserne for adgang er opfyldt jfr. § 70.

Optagelse på venteliste betragtes ikke som afslag. Prioritering blandt ansøgere

Den, der iværksætter uddannelsen, prioriterer ansøgerne ud fra et samlet skøn over ansøgernes behov og det lokale arbejdsmarkeds behov.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan efter drøftelse med uddannelsesudvalget fastsætte nærmere retningslinier for prioriteringen. I retningslinierne kan der tages hensyn til bl.a. ansøgernes beskæftigelsesudsigter, herunder fremme af kvinders mulighed for beskæftigelse inden for brancher, der traditionelt søges af mænd, samt andre generelle arbejdsmarkedspolitiske forhold. Depositum

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne, kan efter forhandling med uddannelsesrådet fastsætte et depositum som betingelse for adgang til uddannelsen og fastsætte, at dette indbetales inden for en nærmere angiven frist.

Uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse

Uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse

Uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse har til opgave, jfr. kapitel 1

1. at påse og i fornødent omfang tage initiativ til, at der planlægges og iværksættes de uddannelser for faglærte arbejdere m.v., der er behov for på arbejdsmarkedet,

1. at påse, at de faglige efteruddannelsesudvalg udarbejder uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner efter retningslinier fastsat af direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne, jfr. § 16, samt at bedømme og ændre igangværende uddannelser i overensstemmelse med udviklingstendenserne og uddannelsesbehovene inden for de pågældende faglige områder,

1. at påse en hensigtsmæssig økonomisk og uddannelsesmæssig koordinering med beslægtede områder, og

1. at godkende uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner for efteruddannelsen.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan efter indhentet udtalelse fra uddannelsesudvalget fastsætte retningslinier for uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner.

Retningslinierne i stk. 1 kan bl.a. fastlægge normer for

1. en hensigtsmæssig økonomisk og uddannelsesmæssig koordinering af uddannelsen med beslægtede områder,

1. udstyrs- og lokaleforhold,

1. undervisningsmaterialer,

1. faglærerkvalifikationer,

1. omfanget af eventuelle almene emner i undervisningen,

1. undervisningsplanernes gyldighedsperiode, og

1. holdstørrelse.

Uddannelsesudvalget kan i de enkelte undervisningsplaner godkende adgangsbetingelser, der har betydning for at kunne gennemføre undervisningen.

Uddannelsesudvalget kan godkende, at undervisningen tilrettelægges som deltidsundervisning, jfr. § 4, stk. 2 og en undervisningsplan, der er opbygget af ugemoduler, jfr. § 4, stk. 5 og 6.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne fastsætter efter forhandling med uddannelsesudvalget retningslinier for kursusbevisernes udformning. Udtalelse om bevilling og fordelingen heraf

Efter anmodning fra uddannelsesrådet, skal uddannelsesudvalget give en indstilling om det forventede samlede uddannelses- og bevillingsbehov. Udvalget skal indstille i hvilket omfang, der er uddannelser, der kan finansieres som virksomhedstilpassede kurser eller som indtægtsdækket virksomhed. Indstillingen skal også omfatte nye uddannelsesbehov, der pludselig kan opstå i løbet af året.

Uddannelsesudvalget skal udtale sig til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om forslag til fordelingen af de godkendte årlige bevillinger til efteruddannelsen af faglærte, herunder forslag til fordeling af kursusaktiviteten mellem fagene og mellem de enkelte faglige delområder.

Uddannelsesudvalget skal endvidere udtale sig til direktøren i eventuelle spørgsmål vedrørende uddannelsens geografiske fordeling.

Direktøren skal indhente en udtalelse fra udvalget, hvis der i løbet af finansåret foretages væsentlige ændringer i den samlede fordelingsplan, der er godkendt ved finansårets begyndelse. Direktøren skal i øvrigt orientere udvalget om alle væsentlige spørgsmål om udnyttelsen af bevillingen. Godkendelse af faglige efteruddannelsesudvalg

Uddannelsesudvalget godkender forslag om oprettelse og sammensætning af faglige efteruddannelsesudvalg.

Uddannelsesudvalget afgør administrativt endeligt, hvad der udgør et fagligt område.

Uddannelsesudvalget skal ved godkendelsen sikre sig, at udvalgets faglige område kan bære et sekretariat.

Uddannelsesudvalget kan selv tage initiativ til at nedsætte et fagligt efteruddannelsesudvalg.

Uddannelsesudvalget afgør om et fagligt område er omfattet af efteruddannelsen af faglærte.

Arbejdsministeren kan efter forelæggelse eller på eget initiativ tage en afgørelse efter stk. 1 op til nærmere undersøgelse og afgørelse. Udtalelse om retningslinier for faglige efteruddannelsesudvalgs kursusiværksættelse m.v.

Uddannelsesudvalget skal udtale sig til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om fastsættelse af nærmere retningslinier for et fagligt efteruddannelsesudvalgs opgaver med at iværksætte uddannelsen.

Uddannelsesudvalget skal udtale sig til direktøren om fastsættelse af retningslinier for tilskud til de faglige efteruddannelsesudvalg, efter § 39.

Uddannelsesudvalget skal udtale sig til direktøren om godkendelse af andre kursusiværksættere, jfr. § 1, stk. 4. Udtalelse om uddannelsessteder m.v.

Uddannelsesudvalget skal udtale sig til arbejdsministeren om godkendelse af selvejende efteruddannelsesinstitutioners vedtægter, jfr. § 42, stk. 1, nr. 4.

Uddannelsesudvalget skal sideordnet med direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne udtale sig til arbejdsministeren om de selvejende efteruddannelsesinstitutioners ansættelse af forstandere, jfr. § 43.

Uddannelsesudvalget skal udtale sig til arbejdsministeren om godkendelse af, at uddannelsen placeres på andre uddannelsessteder eller virksomheder, jfr. § 42, stk.2. Godkendelse af undervisning på uddannelsessteder

Uddannelsesudvalget skal udtale sig til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om på hvilke undervisningssteder, de enkelte undervisningsplaner kan gennemføres. Udtalelse om statslån til selvejende institutioner

Uddannelsesudvalget skal afgive indstilling til arbejdsministeren om rente- og afdragsfrie statslån til selvejende institutioner til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom. Omskolingsforanstaltninger

Uddannelsesudvalget skal have lejlighed til at udtale sig til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om iværksættelse af omskolingsforanstaltninger, når disse sigter på beskæftigelse som faglært arbejder m.v. Øvrigt

Uddannelsesudvalget kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til uddannelsesrådet og direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om alle spørgsmål, der efter udvalgets opfattelse har betydning for uddannelsen, herunder om den løbende udnyttelse af bevillingerne.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget fastsætte forretningsorden for udvalget.

Uddannelsesudvalget godkender den årlige planlægning af uddannelsen af lærere, der underviser på efteruddannelseskurser, hvor uddannelsen foregår på specialarbejderskolerne, selvejende efteruddannelsesinstitutioner, andre uddannelsessteder og virksomheder, jfr. § 45.

Uddannelsesudvalget afgiver udtalelse til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om tilskud til uddannelse af lærere ansat på grunduddannelsesinstitutioner, jfr. § 44.

Efter anmodning fra direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne udtaler uddannelsesudvalget sig om retningslinier for prioritering blandt ansøgere, jfr. § 13.

De faglige efteruddannelsesudvalg

De faglige efteruddannelsesudvalg

Hvis arbejdsmarkedets centrale arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for et fagligt område finder, at der er behov for efteruddannelsesforanstaltninger inden for området, kan disse organisationer foreslå et fagligt efteruddannelsesudvalg nedsat. Uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse skal godkende et fagligt efteruddannelsesudvalg, jfr. § 21.

Et fagligt efteruddannelsesudvalg skal bestå af mindst 4, højst 10 medlemmer, og have et lige stort antal arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for 4 år.

Udvalget vælger selv sin formand i eller uden for sin midte. Referencegrupper og lokale kontaktgrupper

De faglige efteruddannelsesudvalg kan nedsætte landsdækkende faglige referencegrupper indenfor de enkelte delområder.

De faglige udvalg kan nedsætte lokale kontaktgrupper.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan efter forhandling med et fagligt efteruddannelsesudvalg beslutte, at udvalget skal oprette lokale kontaktgrupper.

Hvis et fagligt udvalg nedsætter en lokal kontaktgruppe, skal udvalget forinden undersøge mulighederne for at koordinere med andre tilsvarende kontaktorganer herunder eventuelle fagkomiteer.

Direktøren kan efter drøftelse med de faglige udvalg og uddannelsesudvalget fastsætte nærmere retningslinier for de lokale kontaktgrupper herunder bl.a. overlade dele af et udvalgs opgaver til de lokale kontaktgrupper. Uddannelsesbehov og uddannelsesprogrammer m.v.

De faglige efteruddannelsesudvalg har til opgave, jfr. kapitel 1,

1. at undersøge uddannelsesbehovet inden for deres faglige område såvel på landsplan som lokalt i et samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, arbejdsformidling, arbejdsmarkedsnævn, lokale kontaktgrupper, virksomheder m.v. og udtale sig herom til uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse,

1. at sikre at faglærte arbejdere m.v. løbende kan få ajourført deres uddannelse, og at der inden for de enkelte områder tilrettelægges de nødvendige uddannelser,

1. at udarbejde forslag til uddannelsesudvalget om uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner efter retningslinier fastsat af direktøren, jfr. § 16,

1. at medvirke til at påse i samarbejde med uddannelsesstedet, at uddannelsen tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med undervisningsplanernes faglige indhold, herunder at uddannelse, der har et generelt sigte, gennemføres med ensartet indhold og omfang, og

1. at udarbejde aktivitets- og budgetforslag for de enkelte faglige områder, herunder fordeling af tilskudsrammer til de selvejende efteruddannelsesinstitutioner og eventuelle andre kursusiværksættere.

Efteruddannelsesudvalgenes opgave efter stk. 1 skal løses i samarbejde med direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne.

De faglige efteruddannelsesudvalg skal sørge for, at der udarbejdes kursusbevis til kursister, der har gennemført undervisningen med tilfredsstillende resultat. Tilskud til de faglige efteruddannelsesudvalgs udgifter

Udgifterne til de faglige efteruddannelsesudvalgs arbejde skal afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

Der kan ydes op til 100 pct. statstilskud til de faglige efteruddannelsesudvalgs, herunder lokale kontaktgruppers udgifter til

1. udvikling og ændring af kursusprogrammer, undervisningsplaner og undervisnigsmaterialer samt behovsundersøgelser,

1. oplysningsvirksomhed, der har til formål at sikre, at de persongrupper, virksomheder m.v., der er omfattet af uddannelsesordningen, kan gøres bekendt med uddannelsesmulighederne, og

1. konsulentbistand i forbindelse med punkterne 1) og 2) og til at påse, at uddannelserne tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med undervisningsplanernes faglige indhold.

Når et fagligt efteruddannelsesudvalg med direktøren for arbejdsmarkedsuddannelsernes godkendelse iværksætter uddannelsen, kan der endvidere ydes tilskud til udvalgets opgaver, der er forbundne hermed, herunder til udgifterne til tilrettelæggelse og afvikling af kursusaktiviteten og udgifter til kursistoptagelse.

Direktøren fastsætter efter udtalelse fra uddannelsesudvalget retningslinier for tilskuddets størrelse efter stk. 1.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne afgør, hvilke udgifter der kan gives tilskud til og med hvilken sats efter §§ 38 og 39.

Det er en forudsætning for statstilskud, at aktiviteten er godkendt, inden den begynder.

Uddannelsessteder

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår på:

1. Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at gennemføre den grunduddannelse, som efteruddannelsen knytter sig til.

1. Teknologiske serviceinstitutter.

1. Statens specialarbejderskoler eller de selvejende specialarbejderskoler.

1. Selvejende institutioner, der har til formål at gennemføre efteruddannelse for faglærte. Efteruddannelsesinstitutionernes vedtægter godkendes af arbejdsministeren efter høring af undervisningsministeriet og efter forhandling med uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse, jfr. § 24.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan efter forhandling med uddannelsesudvalget godkende, at uddannelsen placeres på andre uddannelsessteder eller på virksomheder.

Skolebestyrelsen for de selvejende efteruddannelsesinstitutioner ansætter og afskediger forstanderen med samtykke fra repræsentantskabet og arbejdsministerens godkendelse, jfr. § 25.

Læreruddannelse

Læreruddannelse

Ved gennemførelse af efteruddannelsen, jfr. § 42, stk. 1, nr. 1) og 2) kan der kun i særlige tilfælde ydes tilskud til uddannelse af lærere.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne afgør til hvilke udgifter og på hvilke betingelser, der kan gives tilskud. Uddannelse af lærere på efteruddannelsesinstitutioner m.v.

Lærere på efteruddannelsen, der foregår på specialarbejderskolerne, selvejende efteruddannelsesinstitutioner, andre uddannelsessteder eller virksomheder, jfr. § 42, stk. 1, nr. 3) og 4) og stk. 2, skal gennemgå en uddannelse, der omfatter en faglig uddannelse, en pædagogisk uddannelse og eventuelt en uddannelse i almene emner.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne skal forelægge den årlige planlægning af læreruddannelsen for uddannelsesudvalget til godkendelse. De faglige efteruddannelsesudvalg skal tilvejebringe grundlaget for planlægningen af den faglige del af læreruddannelsen.

De faglige efteruddannelsesudvalg skal sikre, at den faglige uddannelse af lærerne gennemføres.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne skal sikre, at den pædagogiske uddannelse og eventuelt uddannelse i almene emner gennemføres. Direktøren kan herudover iværksætte særlige faglige kurser.

De enkelte uddannelsesinstitutioner kan som supplement lade lærerne deltage i andre uddannelsesmæssige foranstaltninger.

Staten skal give tilskud til udgifter ved uddannelse af lærere til efteruddannelsen.

Staten kan give tilskud til de faglige efteruddannelsesudvalgs administrationsudgifter m.v. i forbindelse med gennemførelsen af den faglige uddannelse.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne afgør hvilke udgifter, der kan gives tilskud til.

Statstilskuddet udgør 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter.

Statstilskud til kursusiværksættere

Statstilskud til kursusiværksættere

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne fordeler efter indhentet udtalelse fra uddannelsesudvalget den afsatte bevilling til kursusiværksætterne. Fordelingen skal foregå på grundlag af de faglige efteruddannelsesudvalgs behovsundersøgelser og aktivitets- og budgetforslag, jfr. § 36, ligesom arbejdsdirektoratets behovsundersøgelser og lignende bør indgå i fornødent omfang. Disse oplysninger skal også foreligge for uddannelsesudvalget, inden det udtaler sig om fordelingen. Tilskud til de faglige efteruddannelsesudvalg

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne fastsætter tilskudsrammen til de faglige efteruddannelsesudvalg til dækning af driftsudgifter efter udtalelse fra uddannelsesudvalget.

Tilskudsrammen kan fordeles på faglige eller geografiske delområder og på kvartaler.

Alle udgifter, der er nødvendige for at gennemføre uddannelsen, er tilskudsberettigede herunder udgifter til lærerløn, administration, til leje af lokaler, udstyr og inventar samt til undervisningsmaterialer.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne afgør hvilke udgifter, der er tilskudsberettigede.

Statstilskuddet er 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. Tilskud til selvejende efteruddannelsesinstitutioner

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne fastsætter tilskudsrammen til de enkelte selvejende efteruddannelsesinstitutioner efter indstilling fra uddannelsesudvalget.

Alle udgifter, der er nødvendige for at drive institutionen efter sit formål, er tilskudsberettigede.

Statstilskuddet er 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. Tilskud til andre uddannelsessteder eller virksomheder

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne fastsætter efter indhentet udtalelse fra uddannelsesudvalget en tilskudsramme til de enkelte uddannelsessteder eller virksomheder, der er nævnt i § 42, stk. 2.

Direktøren afgør efter forhandling med uddannelsesstedet eller virksomheden, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede. A conto tilskud og forskudsudbetalinger

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan yde a conto statstilskud på grundlag af godkendt budget svarende til afholdte nettoudgifter.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan tillade, at der ydes forskud. Betingelser for tilskud

Tilskud er betinget af,

1. at uddannelsesstedets vedtægter er godkendt, jfr. § 42, stk. 1, nr. 4, eller uddannelsesstedet i øvrigt er godkendt, jfr. § 42, stk. 2,

1. at uddannelsesstedet er godkendt til at gennemføre den pågældende undervisning, jfr. § 27,

1. at kurserne gennemføres i overensstemmelse med godkendte undervisningsplaner, og

1. at kursusiværksætteren følger de regler om vilkår for forskud, budgetudarbejdelse, regnskabsføring og -aflæggelse, revisions- og dispositionsbeføjelser, der er fastsat af direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Regler om forskuds- eller a contoudbetalinger skal indeholde bestemmelser om udbetalingsterminer, forrentning og forskud og eventuelt andre vilkår. Øvrigt

Endeligt statstilskud fastsættes af direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne ved regnskabsgodkendelse.

Statstilskud til anskaffelse af undervisningsmateriel og inventar

Statstilskud til anskaffelse af undervisningsmateriel og inventar

Der kan ydes statstilskud til dækning af udgifter til anskaffelse af undervisningsmateriel og inventar på selvejende efteruddannelsesinstitutioner.

Der kan ikke ydes tilskud til anskaffelse af undervisningsmateriel og inventar til teknologiske serviceinstitutter, eller andre uddannelsessteder eller virksomheder.

Uddannelsesinstitutioner, der gennemfører de grunduddannelser, som en efteruddannelse knytter sig til, kan i særlige tilfælde opnå tilskud til supplerende udstyr og inventar til efteruddannelseskurser inden for områder, der ikke er indført eller besluttet indført i grunduddannelserne.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne afgør efter drøftelse med direktoratet for erhvervsuddannelserne, om der kan ydes statstilskud.

A conto statstilskud og forskud kan ydes efter regler svarende til §§ 53-55.

Tilskud er betinget af Øvrigt

1. at udstyret skal kunne flyttes til andre efteruddannelsessteder i takt med behovene inden for efteruddannelsen,

1. at betingelserne for driftstilskud, jfr. § 55, er opfyldt, og

1. at eventuelle andre vilkår for tilskud er overholdt.

Endeligt statstilskud fastsættes af direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne ved regnskabsgodkendelsen.

Virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud

Virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud

Der kan iværksættes virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud for en eller flere virksomheders ansatte eller for personer, der er sikret beskæftigelse i virksomheden efter uddannelse, hvis eller hvis kurset er på mindre end 1 uge, jfr. § 4, stk. 6.

1. virksomheden har et særligt uddannelsesbehov på grund af konkrete ændringer, der er specielle for virksomheden f.eks. i forbindelse med ordretilgang eller ændrede arbejdsprocesser herunder ny teknik,

1. uddannelsesbehovet ikke kan tilgodeses gennem de eksisterende undervisningsplaner, og

1. der er tale om egentlig uddannelse, hvori jobtræning kun kan indgå undtagelsesvis og kun i begrænset omfang,

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne eller den enkelte kursusiværksætter har til opgave at udvide området for arbejdsmarkedsuddannelserne gennem anvendelse af virksomhedstilpassede kurser. Direktøren og kursusiværksætteren er herunder forpligtet til at oplyse virksomhederne om de praktiske og finansielle muligheder for virksomhedstilpassede kurser.

Hvis der er uenighed mellem virksomheden og direktøren eller kursusiværksætteren om finansieringen skal spørgsmålet herom forelægges uddannelsesudvalget til afgørelse inden kursets start. Udarbejdelse af undervisningsplaner

Den enkelte virksomhed tager initiativ til og forestår, at der udarbejdes en plan for det konkrete uddannelsesforløb. Det pågældende faglige efteruddannelsesudvalg eller direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan yde rådgivning. Godkendelse af undervisningsplaner

Virksomheden sender ansøgning om godkendelse af undervisningsplanen til det faglige efteruddannelsesudvalg og direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne. Udvalget sender inden 14 dage en indstilling om ansøgningen til direktøren.

Direktøren for arbejdmarkedsuddannelserne kan godkende undervisningsplanen, hvis det faglige efteruddannelsesudvalgs indstilling følges.

Hvis direktøren ikke kan følge det faglige efteruddannelsesudvalgs indstilling, forelægges planen for uddannelsesudvalget, der kan godkende undervisningsplanen. Gennemførelse af undervisningsplaner

Gennemførelse af undervisningen skal foreståes af et fagligt efteruddannelsesudvalg eller en selvejende efteruddannelsesinstitution. Statstilskud til uddannelsesstedet

Statens tilskud til udgifter ved at gennemføre undervisning, der er virksomhedstilpasset, følger reglerne i kapitel 7 og 8, jfr. dog stk. 2 og 3.

Ved uddannelse efter dette kapitel kan der ikke ydes statstilskud til udgifter, der følger af, at undervisningen er tilrettelagt for at tilgodese virksomhedens særlige behov. Der kan således bl.a. ikke ydes tilskud til udviklingsudgifter, materialer, supplerende undervisningsudstyr samt virksomhedens egne udgifter til administration.

Direktøren for arbejsmarkedsuddannelserne kan dog i særlige tilfælde yde delvis tilskud til virksomhedens udgifter med udvikling af undervisningsplanen, hvis uddannelsens kvalitet og anvendelsesmulighed inden for de øvrige arbejdsmarkedsuddannelser taler for det.

Direktøren afgør om en udgift er tilskudsberettiget efter stk. 1 eller stk. 2. Øvrigt

Uddannelser efter dette kapitel er, medmindre andet fremgår af §§ 62-67, omfattet af bestemmelserne i kapitel 1-8 og 10-12.

Statslån

Statslån

I ganske særlige tilfælde, herunder hvis uddannelsesbehovet ikke kan dækkes af allerede eksisterende uddannelsesinstitutioner, kan der efter høring af undervisningsministeriet og efter indstilling fra uddannelsesudvalget ydes rente- og afdragsfri statslån til selvejende efteruddannelsesinstitutioner til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom. Statslån kan ydes med indtil 85 pct. af den samlede anskaffelsessum.

Det er en forudsætning for ydelse af statslån, at den selvejende efteruddannelsesinstitution tilvejebringer egenkapital på mindst 15 pct. af den samlede anskaffelsessum.

Regler om ydelse af rente- og afdragsfrie statslån til selvejende efteruddannelsesinstitutioner følger reglerne i kapitel 9 i bekendtgørelse nr. 459 af 11. juli 1986 om uddannelse af specialarbejdere.

Klage

Klage

Afslag på adgang til kursus skal meddeles skriftligt til ansøgeren. Afslaget skal være begrundet og indeholde oplysninger om klageadgang.

Ansøgeren kan inden 4 uger efter at forslaget er modtaget klage skriftligt til kursusiværksætteren.

Kursusiværksætteren afgør inden 4 uger efter, at klagen er modtaget, om klagen fuldt ud kan imødekommes, eller om klagen med en udtalelse skal sendes til kursusnævnet.

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelsernes afslag på adgang til kurser for personer under 18 år kan indbringes for kursusnævnet.

Kursusnævnet træffer den endelige administrative afgørelse. Klage i øvrigt

Klage over afgørelser, der er truffet af kursusiværksætteren, kan inden 4 uger efter at afgørelsen er modtaget indbringes for direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne af den, som afgørelsen vedrører, jfr. dog §§ 70 og 71.

Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ministeren kan inden 4 uger efter afgørelserne er blevet meddelt på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af direktøren efter stk. 1 op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Arbejdsministeriet, den 11. juli 1986, den 11. juli 1986

/HENNING DYREMOSE Leif Chr. Hansen/