Bekendtgørelse om godkendelse af frikommuneregulativ nr. 5 for Herlev kommune om overladelse af beslutningskompetence i visse kommunale anliggender til lokaludvalg
BEK nr 471 af 15/07/1986
§ 1
Indenrigsministeren har den 15. juli 1986 godkendt frikommuneregulativ nr. 5 for Herlev kommune om overladelse af beslutningskompetence i visse kommunale anliggender til lokaludvalg.
§ 2
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at følgende bestemmelser ikke gælder i Herlev kommune i den udstrækning, de er fraveget i regulativet:
- § 2, stk. 1, § 11, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3, og § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 313 af 20. juni 1984.
- Bestemmelserne i afsnit 6-3-1 i indenrigsministeriets »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner« om, at bevillingerne normalt afgives som bruttobevillinger, og om bevillingsbindingen for driftsbevillinger, jfr. § 38, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
- § 10 og §§ 12-17 i styrelsesvedtægt for Herlev kommune.
- Kap. 3 samt § 47, stk. 3 og 5, og § 48 i lov om kommuneplanlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985.
- § 2, stk. 3, i lov om offentlige veje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 368 af 6. august 1985.
- § 6 i lov om private fællesveje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 370 af 6. august 1985.
- § 4, stk. 3, § 48 og § 49 i bekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985 af lov om miljøbeskyttelse, i den udstrækning det drejer sig om afgørelser i henhold til pkt. 10.1, 10.2, 11.2 og 11.3 i bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982 af reglement om miljøbeskyttelse.
- § 10, stk. 6, § 23 (for så vidt angår ansættelse af ledere på folkeskolens normalskoler i lokalområderne) og § 27, stk. 9 og 11, i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 24 af 20. januar 1978, som ændret senest ved lov nr. 358 af 4. juni 1986.
- § 8 i lov om folkeskolen, jfr. lovbekendtgørelse nr. 385 af 20. august 1980, som ændret senest ved lov nr. 270 af 6. juni 1985.
- § 28, § 69, stk. 2, og § 73 i lov om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli 1984, som ændret senest ved lov nr. 584 af 19. december 1985.
§ 3
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. august 1986. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1989.
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jfr. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.
pre_paragraph I henhold til § 5, stk. 3, i lov nr. 309 af 4. juni 1986 om frikommuner meddeles:
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 15. JULI 1986
/KNUD ENGGAARD Helle Skjerbæk/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986