Bekendtgørelse af Lov om biblioteksafgift
Kulturministeriet
LBK nr 505 af 25/06/1986
(Stk. 3)
§ 1. Forfattere, komponister, billedkunstnere, fotografer og andre, hvis værker i bogform benyttes i folkebiblioteker, folkeskolens biblioteker, Folkebibliotekernes Depotbibliotek, Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek, Statens Bibliotek og Trykkeri for Blinde og Søfartens Bibliotek er berettigede til biblioteksafgift fra staten efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Forfattere til litterære værker, som er indspillet på lydbånd, er ligeledes berettigede til biblioteksafgift. Stk. 3. Berettigede til at modtage afgift efter loven er danske statsborgere og dansksprogede sydslesvigere. Ministeren for kulturelle anliggender kan fastsætte regler, hvorefter udenlandske statsborgere, der har særlig tilknytning til Danmark, kan opnå ret til at modtage afgift.
§ 1. , nr. 3 (dvs. denne bekendtgørelses § 2, stk. 2) dog først den 1. januar 1988.
(Stk. 5)
§ 2. Afgiften ydes med et beløb pr. udlånsenhed, hvormed den enkelte berettigede er repræsenteret i bibliotekerne. For bøger er udlånsenheden eet bind. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter regler om udlånsenheden for lydbånd med indspilninger af litterære værker. Stk. 2. For billedbøger fordeles biblioteksafgiften ligeligt mellem ophavsmændene. Stk. 3. Fra finansåret 1987 beregnes afgiften for de første indtil 20.000 udlånsenheder på basis af et grundbeløb på 3,36 kr. pr. udlånsenhed. Afgiften for de næste indtil 40.000 udlånsenheder beregnes på basis af halvdelen af grundbeløbet pr. udlånsenhed. Afgiften for de næste indtil 60.000 udlånsenheder beregnes på basis af 1/3 af grundbeløbet pr. udlånsenhed. På tilsvarende måde opgøres den andel af grundbeløbet, der danner basis for beregning af afgiften for yderligere eksemplarer. Der ydes ingen afgift til personer, der er repræsenteret med mindre end 100 enheder. Stk. 4. For finansårene 1983 til og med 1986 fastsætter ministeren for kulturelle anliggender satserne for afgiften inden for en årlig udgiftsramme, der ikke overstiger et beløb på 2 kr. 40 øre gange antallet af afgiftsberettigende udlånsenheder. Stk. 5. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren nærmere regler om - ydelse af afgift efter denne lov, - opgørelse af det antal udlånsenheder, der danner grundlag for beregningen af afgiften, - afgiftens overgang til andre efter den berettigedes død, herunder til personer, som ikke er omfattet af § 1, stk. 3.
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
(Stk. 2)
§ 3. På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til fordeling efter ansøgning til forfattere m.fl. som nævnt i § 1, der er repræsenteret i biblioteker, der er omfattet af loven, med bøger eller lydbånd med indspilninger af litterære værker, for hvilke de pågældende ikke modtager afgift efter § 2 eller de regler, der fastsættes i medfør heraf. Stk. 2. Fordelingen af beløbet sker efter regler fastsat af ministeren for kulturelle anliggender efter forhandling med undervisningsministeren. I disse regler kan det fastsættes, at beløbet fordeles af et udvalg, der nedsættes af ministeren for kulturelle anliggender, og at udvalget træffer den endelige administrative afgørelse.
(Stk. 2)
§ 3 a. På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til fordeling efter ansøgning til komponister, forfattere, udøvende kunstnere og andre, der er repræsenteret med grammofonplader, lydbånd og andre lydbærende materialer i biblioteker, der er omfattet af loven. Stk. 2. Fordelingen af beløbet sker efter regler fastsat af ministeren for kulturelle anliggender efter forhandling med undervisningsministeren. I disse regler kan det fastsættes, at beløbet fordeles af et udvalg, der nedsættes af ministeren for kulturelle anliggender, og at udvalget træffer den endelige administrative afgørelse.
(Stk. 2)
§ 3 b. På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til fordeling efter ansøgning til billedkunstnere, der er repræsenteret i biblioteker, der er omfattet af loven med diasserier, grafik, fotografier, plakater samt originalkunst, der ikke er fremstillet i flere eksemplarer. Stk. 2. Fordelingen af beløbet sker efter regler fastsat af ministeren for kulturelle anliggender efter forhandling med undervisningsministeren. I disse regler kan det fastsættes, at beløbet fordeles af et udvalg, der nedsættes af ministeren for kulturelle anliggender, og at udvalget træffer den endelige administrative afgørelse.
(Stk. 2)
§ 4. Reglerne i §§ 1-3 b gælder ikke for oversættere. Der opføres årligt på finansloven et rådighedsbeløb til fordeling efter ansøgning til oversættere, hvis værker er repræsenteret i biblioteker, som er omfattet af loven. Stk. 2. Fordelingen af beløbet sker efter regler fastsat af ministeren for kulturelle anliggender efter forhandling med undervisningsministeren. I disse regler kan det fastsættes, at beløbet fordeles af et udvalg, der nedsættes af ministeren for kulturelle anliggender, og at udvalget træffer den endelige administrative afgørelse.
§ 5. De i §§ 2-4 angivne beløb forhøjes eller nedsættes årligt med 3 pct. for hver fulde 3 point's udsving i reguleringspristallet for juli i forhold til januar 1980 (= 100). Den pristalsregulering, der skal finde sted på grundlag af reguleringspristallet for juli 1983 og juli 1984, bortfalder, og i stedet reguleres beløbet i 1983 og 1984 med 4 pct. af det regulerede beløb for henholdsvis 1982 og 1983. Ved reguleringen i 1985 og følgende år bortses fra et antal points, der svarer til ændringen i pristallet fra oktober 1982 til januar 1985, og i stedet tillægges et beløb, der svarer til den regulering, der er sket i 1983 og 1984.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1983.
§ 7. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 9. Forslag til revision af loven fremsættes for folketinget senest i folketingsåret 1988-89. ---------- Lov nr. 331 af 4. juni 1986 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: pre_paragraph Herved bekendtgøres lov nr. 307 af 9. juni 1982 med de ændringer, der følger af lov nr. 197 af 25. maj 1983 og lov nr. 331 af 4. juni 1986.
Ministeriet for kulturelle anliggender, den 25. juni 1986, den 25. juni 1986 /H. P. CLAUSEN Ida-E. Andersen/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. september 2000