Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem (SI) (*
BEK nr 516 af 29/07/1986
§ 1
Ved salg af varer og levering af tjeneste- og transportydelser her i landet samt inden for offentlig administration anvendes det af Generalkonferencen for mål og vægt vedtagne internationale enhedssystem (SI), der er gengivet i bilag I, nr. 1.1, 1.2, 1.3 og 1.4, samt de i bilag I, nr. 1.5 anførte enheder.
Ved omregning fra tidligere benyttede måleenheder til det internationale systems enheder anvendes de i bilag II angivne omregningsfaktorer.
§ 2
Supplerende angivelse af yderligere enheder end de i § 1, stk. 1 anførte er tilladt, dog ikke ved benyttelse af skrifttegn, der er større end de skrifttegn, der benyttes ved den tilsvarende angivelse af de i § 1, stk. 1 nævnte enheder.
§ 3
I forbindelse med varer, udrustning og redskaber, der er markedsført før den 1. juli 1977, kan de oprindeligt benyttede enheder fortsat anvendes.
Ved fremstilling, markedsføring og anvendelse af varer, udrustning og redskaber, der er nødvendige for at supplere eller erstatte dele af de i stk. 1 nævnte varer, udrustning og redskaber, kan de oprindeligt benyttede enheder ligeledes anvendes.
§ 4
Denne bekendtgørelse berører ikke anvendelse af enheder, der er fastsat i internationale regeringsoverenskomster eller konventioner på skibs- og luftfartens samt jernbanetrafikkens områder.
§ 5
Dansk standard DS/ISO 2955 »Informationsbehandling. Angivelse af SI- og andre enheder til brug i systemer med begrænset tegnsæt« anvendes inden for det område, der omfattes af standardens punkt 1.
§ 6
Overtrædelse af §§ 1 eller 2 straffes med bøde.
Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab el.lign., kan der pålægges selskabet som sådant bøde.
§ 7
Denne bekendtgørelse træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 398 af 23. juli 1981 om det internationale enhedssystem (SI).
pre_paragraph I henhold til § 1, stk. 1 og 2 samt § 4 i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 647 af 8. december 1982 om udstedelse og gennemførelse af måletekniske bestemmelser m.v., fastsættes:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986