Bekendtgørelse af presseloven Nr. 533 af 18/08/1986 BKG i LT A: 29/08/1986

§ 1. På ethvert her i riget trykt skrift skal bogtrykkeren anføre sit navn eller firma samt trykkestedet. Stk. 2. På ethvert i udlandet i det danske sprog trykt skrift, der gøres til genstand for forretningsmæssig indførsel eller offentlig udbredelse her i riget, skal bogtrykkerens navn eller firma samt trykkestedet være anført. Stk. 3. Den, der indfører eller offentlig udbreder de i stk. 1 og 2 nævnte skrifter, ifalder ansvar efter § 19, såfremt skriftet ikke er forsynet med angivelse af bogtrykkerens navn eller firma samt trykkestedet, eller såfremt han er vidende om, at angivelsen er urigtig.

§ 6. Om ansvaret for indholdet af et her i riget trykt periodisk skrift gælder følgende regler: Stk. 2. Strafansvar kan kun pålægges redaktøren og forfatteren, jfr. dog § 7. Stk. 3. Redaktøren er ansvarlig til straf for skriftets indhold, som om han var navngiven forfatter af dette. Såfremt skriftets strafbare indhold hidrører fra en navngiven forfatter, er redaktøren dog straffri, hvis forfatteren ved artiklens offentliggørelse har bopæl eller fast ophold her i riget og er myndig og i besiddelse af den til pådragelse af strafansvar fornødne tilregnelighed. Straffrihed for redaktøren indtræder dog ikke, såfremt artiklen er skrevet efter opfordring fra eller under medvirken af redaktøren eller med dennes vidende af en medarbejder ved skriftet, eller såfremt redaktøren har været vidende om, at indholdet af artiklen var urigtigt. Stk. 4. Den navngivne forfatter er ansvarlig til straf efter straffelovgivningens almindelige regler alene eller sammen med redaktøren. Stk. 5. Den unavngivne forfatter er straffri, såfremt redaktøren ved artiklens aflevering har bopæl eller fast ophold her i riget eller dog, når sag anlægges eller tiltale rejses, er under statens dømmende myndigheds område. I modsat fald er han ansvarlig til straf efter samme regler som den navngivne forfatter. Den unavngivne forfatter kan påtage sig ansvar som navngiven forfatter, medmindre han som medarbejder ved det pågældende periodiske skrift er redaktørens underordnede; dette medfører dog ikke, at redaktørens ansvar bortfalder, såfremt han ikke ville have været straffri, hvis forfatteren oprindelig havde navngivet sig. Stk. 6. Den, der mod betaling lader indrykke bekendtgørelser (annoncer), anses som navngiven forfatter af disse. Såfremt det kan oplyses, hvem der mod betaling har indrykket bekendtgørelsen, er redaktøren straffri i samme omfang, som er fastsat i stk. 3 med hensyn til artikler hidrørende fra navngivne forfattere. Hvis annoncevirksomheden ved skriftet ikke drives for udgiverens regning, kan ansvaret som redaktør med hensyn til bekendtgørelserne (annoncerne) overføres til den, som selvstændig træffer bestemmelse om annoncernes optagelse, såfremt han udtrykkeligt er angivet på skriftet som ansvarshavende for denne del af indholdet. Stk. 7. Erstatningsansvar kan kun pålægges redaktøren og forfatteren, jfr. dog § 7. Redaktøren er ansvarlig for, at skriftets indhold ikke er retsstridigt. Såfremt skriftets indhold hidrører fra en navngiven forfatter, er redaktøren dog ikke erstatningsansvarlig, hvis forfatteren ved artiklens offentliggørelse har hjemting her i landet og er myndig og tilregnelig, medmindre der foreligger de i stk. 3, 3. punktum, nævnte omstændigheder. Den navngivne forfatter er erstatningsansvarlig efter lovgivningens almindelige regler. Den unavngivne forfatter er ansvarlig efter samme regler, når han har påtaget sig ansvar som navngiven forfatter og ikke er en redaktøren underordnet medarbejder ved skriftet, jfr. stk. 5, og når redaktøren ved artiklens aflevering ikke har hjemting her i landet. Kan erstatningsansvar efter foranstående regler ikke gøres gældende mod nogen af de nævnte personer, eller kan den erstatning, som de er dømt til at udrede, ikke inddrives hos dem eller hos udgiveren, jfr. § 12, kan erstatningsansvar dog gøres gældende mod enhver, der er ansvarlig efter de i almindelighed gældende erstatningsregler.

§ 9. Redaktøren af et periodisk skrift er forpligtet til uden vederlag i dette uforandret at bringe en berigtigelse af meddelelser, som skriftet har indeholdt med hensyn til oplysninger af faktisk karakter, når dette begæres af nogen, hvem den pågældende meddelelse er egnet til at påføre en ikke uvæsentlig skade i økonomisk henseende eller i offentlighedens omdømme. Berigtigelse kan endvidere efter den pågældendes død kræves af nærmeste pårørende. Berigtigelsen skal begæres optaget snarest muligt og i hvert fald inden en måned efter offentliggørelsen. Berigtigelsen må indskrænke sig til gengivelse af faktiske forhold, intet retsstridigt indeholde og ikke give trediemand nogen ret til at kræve en berigtigelse optaget i skriftet. Stk. 2. Såfremt det pågældende skrifts ansvarshavende redaktør ikke vil optage den krævede berigtigelse, skal meddelelse herom snarest gives den, der har krævet berigtigelsen optaget. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, at afslaget af den berigtigelsessøgende kan indbringes for berigtigelsesnævnet. Dettes adresse skal være anført i meddelelsen til den berigtigelsessøgende. Stk. 3. Uafhængig af sagens indankning for nævnet og uden hensyn til udfaldet heraf kan den, der anser sig for skadet eller krænket, i skriftet fordre optaget uden betaling meddelelse om sagsanlæg i anledning af artiklen, såvel som om sagens udfald, eller en henvisning til en berigtigelse af artiklen i et andet skrift. En henvisning kan dog ikke forlanges optaget, såfremt skriftet optager en berigtigelse fra den pågældende i den af denne ønskede form. Stk. 4. Berigtigelsen skal optages i det første eller for dagblades vedkommende senest i det andet nummer, som udkommer efter, at optagelse er forlangt, medmindre det forinden er meddelt den, der har begæret berigtigelse optaget, at hans anmodning ikke har kunnet imødekommes. Såfremt spørgsmålet om optagelse har været forelagt berigtigelsesnævnet og dettes beslutning går ud på, at berigtigelsen vil være at optage i skriftet, skal optagelse finde sted i det første eller for dagblades vedkommende senest i det andet nummer, der udkommer efter, at nævnets beslutning er meddelt redaktøren. Berigtigelsen skal optages med samme typer som skriftets almindelige tekst og på et så fremtrædende sted, som det efter omstændighederne med rimelighed kan fordres. En ufyldestgørende berigtigelse kan senest en måned efter berigtigelsens fremkomst af den berigtigelsessøgende indbringes for berigtigelsesnævnet. Såfremt de nævnte berigtigelser m.m. i samme nummer af skriftet gøres til genstand for omtale eller ledsages af bemærkninger, må omtalen eller bemærkningerne indskrænke sig til en gengivelse af oplysninger af faktisk karakter. Stk. 5. Har redaktøren af et periodisk skrift i dette optaget angreb eller meddelelser om faktiske forhold fra et andet periodisk skrift, og der i sidstnævnte skrift fremkommer en berigtigelse, som dette skrift har været pligtig at optage, en henvisning til en berigtigelse andetsteds eller en bekendtgørelse om sagsanlæg, er han forpligtet til snarest muligt efter berigtigelsens, henvisningens eller bekendtgørelsens fremkomst at optage denne uforandret og uden vederlag i det af ham redigerede skrift, for så vidt han er blevet gjort opmærksom på denne eller i øvrigt har fået kendskab til den.

Stk. 6. Såfremt der rejses sag mod en redaktør for at have undladt at optage en berigtigelse, efter at nævnet har kendt ham pligtig dertil, eller for at have nægtet at optage en henvisning til berigtigelse andetsteds eller en meddelelse om sagsanlæg, kan han efter derom under sagen nedlagt påstand tilpligtes at optage den begærede berigtigelse, henvisning eller meddelelse i det første eller for dagblades vedkommende senest i det andet efter dommen udkommende nummer, som ikke allerede da var gjort færdigt til trykning. Stk. 7. De i denne paragraf indeholdte bestemmelser finder kun anvendelse på periodiske skrifter, der udkommer mindst 1 gang månedlig.

§ 10. Berigtigelsesnævnet består af 3 medlemmer, hvoraf formanden skal være højesteretsdommer og de to andre repræsentanter for pressen. Medlemmerne udnævnes af justitsministeren, formanden efter indstilling fra højesterets præsident, det ene af de øvrige medlemmer efter indstilling fra Danske Dagblades Fællesrepræsentation, det andet efter indstilling fra Danske Journalisters Fællesrepræsentation. I sager, der angår et under »Foreningen af Danske Ugeblade, Fagblade og Tidsskrifter« hørende skrift, erstattes det efter indstilling fra Danske Journalisters Fællesrepræsentation udnævnte medlem med et af justitsministeren efter indstilling fra nævnte forening udnævnt medlem. Stk. 2. Nævnet træffer endelig afgørelse af, hvorvidt redaktøren af et periodisk skrift er forpligtet til at optage en berigtigelse i overensstemmelse med § 9, stk. 1, og hvorvidt det i det enkelte tilfælde under hensyn til den ønskede berigtigelses karakter og indhold bør pålægges ham at optage denne. Finder nævnet, at nægtelsen af optagelsen fra redaktørens side har været åbenbart urimelig, eller at en ufyldestgørende berigtigelse indebærer en væsentlig overtrædelse af lovens bestemmelser, kan det pålægge ham en bøde. Endvidere kan nævnet, såfremt indankningen må anses for åbenbart urimelig, pålægge den, der har fordret berigtigelsen optaget, en bøde. Nævnet skal tilstræbe, at sagerne fremmes med den største hurtighed og så vidt muligt på det foreliggende grundlag. En af nævnet truffen beslutning om ikendelse af højere bøde end 100 kr. kan, forinden den kan træde i virksomhed, af bødefældte fordres prøvet af den landsret, i hvis kreds han har bopæl, når han inden 3 dage forlanger dette ved en skrivelse til landsrettens præsident. I sagens behandling deltager 3 af landsrettens dommere. Inden afgørelse træffes, skal bødefældte tilsiges til et møde i landsretten. Meddelelse om mødet gives til bødefældtes modpart samt til berigtigelsesnævnet. I mødet, som holdes for lukkede døre, gives der alle vedkommende lejlighed til mundtligt at udtale sig. Stk. 3. Udgifterne ved nævnets virksomhed, herunder honorarer til medlemmerne, afholdes af staten og bevilges på finansloven.

§ 11. I domme, hvorved redaktøren eller forfatteren findes skyldig til straf for indholdet af et periodisk skrift, bliver det efter begæring af den forurettede at bestemme, at dommen i et af retten nærmere fastsat omfang vil være at optage i skriftet. Rejses sagen alene mod forfatteren, er særlig indstævning af redaktøren ikke nødvendig. Stk. 2. Er sådan bestemmelse truffet, og domsudskrift af domshaveren tilstillet skriftets redaktør med begæring om optagelse, skal sådan optagelse ske i det første eller for dagblades vedkommende senest i det andet nummer, som udkommer, efter at det tidspunkt er indtrådt, da dommen kan fuldbyrdes, og som ikke ved domsudskriftens modtagelse var gjort færdigt til trykning. Stk. 3. Optagelsen skal ske uden vederlag med samme typer som skriftets almindelige tekst og på et så fremtrædende sted, som det efter omstændighederne med rimelighed kan fordres. Stk. 4. Har redaktøren af et periodisk skrift i dette optaget meddelelser fra et andet periodisk skrift, for hvilket dettes redaktør eller forfatteren af meddelelserne ved dom er fundet skyldig til straf, er han forpligtet til, snarest muligt efter at dommen er blevet ham bekendt, at optage meddelelse om dommens resultat i det af ham redigerede skrift.

§ 13. Ved inddragelse af et skrift i henhold til borgerlig straffelov § 77 iagttages:

1. Er det kun dele af skriftet, der begrunder inddragelsen, skal disse betegnes i dommen, og de øvrige dele bliver så vidt muligt på vedkommendes begæring og på hans bekostning at udsondre og tilbagelevere;
2. Inddragelsen kan også omfatte de til fremstillingen benyttede plader, forme eller lignende. En benyttet sats bliver på vedkommendes begæring og på hans bekostning at foranstalte aflagt i stedet for at inddrages;
3. Er det et fremmed i riget indført skrift, som skal inddrages, kan det ved dommen bestemmes, at skriftet inden en fastsat frist skal være udsendt af riget, og at inddragelsen finder sted, hvis dette pålæg ikke efterkommes;
4. Inddragelsen omfatter ikke eksemplarer, der ikke er tilgængelige for almenheden, og som befinder sig på hænder, hvorfra de ikke tilsigtes videre udbredte.

§ 14. Justitsministeren kan pålægge anklagemyndigheden at begære nedlagt forbud mod udbredelse her i riget af skrifter trykt i udlandet, når det findes, at skriftet er af strafbart indhold. Forbudet nedlægges hos den, der har eller har haft skriftet til forhandling eller uddeling. Vides det ikke, hvem denne er, kan det nedlægges hos enhver, i hvis besiddelse skriftet forefindes. Dette gælder også, når skriftet findes hos postvæsenet. Om forbudets iværksættelse og forfølgning gælder i øvrigt de i retsplejelovens § 800, jfr. § 701, 2. stykke, givne regler.

§ 15. Er et skrift på grund at sit strafbare indhold inddraget ved dom eller ifølge retskendelse foreløbigt beslaglagt, eller dets udbredelse i riget forbudt, påhviler det politiet uopholdeligt at foranstalte dommen eller kendelsen kundgjort i Statstidende. Ophæves eller bortfalder inddragelsen, beslaglæggelsen eller forbudet, foranstaltes kundgørelse herom på samme måde. Stk. 2. Forhandling eller anden udbredelse af trykt skrift er forbudt, når den i stk. 1, 1. punktum, nævnte kundgørelse har fundet sted, eller når kendskab til inddragelsen, beslaglæggelsen eller forbudet er erhvervet inden kundgørelsen. Det er endvidere forbudt personer, som i henhold til deres erhverv har en naturlig pligt til at gøre sig bekendt med skriftets indhold, at forhandle eller på anden måde at udbrede et trykt skrift, hvis strafbare indhold kan konstateres ved et flygtigt gennemsyn.

§ 16. Ved redaktør af et periodisk skrift forstås i denne lov den, der træffer afgørelse om skriftets indhold, uanset om han betegnes som redaktør eller som udgiver eller på anden måde. Den, der kun træffer afgørelse om indholdet af en afdeling af skriftet, anses dog ikke som redaktør, selv om det er angivet på skriftet, at han har den redaktionelle ledelse af afdelingen, medmindre det drejer sig om et egentligt fagblad, og vedkommende udtrykkeligt er angivet på skriftet som ansvarshavende redaktør for den pågældende afdeling. Stk. 2. Et skrift anses ikke for periodisk, medmindre det er bestemt til at udkomme mindst 2 gange årligt. Stk. 3. Hvad der i denne lov er fastsat om skrifter, finder tilsvarende anvendelse på billedlige og lignende fremstillinger og gælder, hvad enten fremstillingen af skriftet eller det dermed ligestillede sker ved trykken eller på anden mekanisk eller kemisk måde.

§ 19. Overtrædelse af de i denne lov indeholdte bestemmelser straffes med bøde, dog at straffen for de i § 2, stk. 2, omhandlede forseelser er hæfte, såfremt overtrædelsen er forsætlig. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 9 og 11 straffes med bøde, der fastsættes under hensyn til skriftets udbredelse. Stk. 2. Overtrædelse af de i §§ 8 og 15, stk. 2, indeholdte forbud straffes med bøde eller hæfte, for så vidt ikke højere straf er forskyldt i medfør af den øvrige lovgivning. Stk. 3. Ved manglende angivelse af bogtrykkerens navn eller firma samt trykkestedet på utugtige eller oprørske skrifter eller skrifter, hvis indhold frembyder fare for den offentlige orden, kan straffen stige til hæfte. Stk. 4. Bøder, der idømmes efter denne lov, tilfalder statskassen. Stk. 5. Sager angående overtrædelse af denne lov behandles som politisager.