Bekendtgørelse af Lov om realkreditinstitutter

§ 2. i lov nr. 481 af 5. november 1980 er sålydende: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog træder de i § 1, nr. 1, fastsatte regler i lovens § 10, stk. 5, 2.-4. pkt., i kraft den 1. april 1981. Stk. 2. Lån kan ydes efter de hidtidige regler indtil udgangen af marts 1981. Stk. 3. Lån, der er udbetalt i tiden mellem den 16. september 1980 og lovens ikrafttræden, kan omberegnes og berigtiges i overensstemmelse med de i lovens § 1, nr. 2, fastsatte regler, (lovbekendtgørelsens § 11, stk. 1, om kontantvurdering og kontant låneudmåling).

§ 2. i lov nr. 34 af 17. februar 1982 er sålydende: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Lån, der er udbetalt i tiden mellem den 6. oktober 1981 og lovens ikrafttræden, kan omberegnes og berigtiges i overensstemmelse med de i denne lovs § 1, nr. 2, (lovbekendtgørelsens § 10, stk. 2 om udvidet lånegrænse for ejerskiftelån) 9, (lovbekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 5 om udvidet løbetid for ejerskiftelån til kontor- og forretningsejendomme, hoteller samt ejendomme til industri og håndværk) og 10, (lovbekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 7 om udvidet løbetid for ejerskiftelån til ejendomme til helårsbeboelse), fastsatte regler.

§ 3. Godkendte institutter er eneberettigede til at anvende betegnelsen kreditforening, kreditkasse, hypotekforening, hypotekkasse, realkreditinstitut, realkreditfond, reallånefond eller betegnelser, der må sidestilles hermed. Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og den i henhold til lov nr. 278 af 7. juli 1960 oprettede Dansk Landbrugs Realkreditfond kan dog fortsat benytte disse betegnelser. Stk. 2. Godkendte institutter er eneberettigede til at udstede obligationer til offentlig udbydelse som led i formidling af lån mod pant i fast ejendom. Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på institutter, hvis obligationer før den 17. marts 1971 har været genstand for offentlig kursnotering, og som inden dette tidspunkt havde til formål at formidle lån mod pant i fast ejendom, uden at være omfattet af lov om realkreditinstitutter.

§ 3. i lov nr. 126 af 31. marts 1985 er sålydende: Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Lån til ejerskifte efter de hidtidige regler i lovens § 10, stk. 2, kan ydes på grundlag af skriftlige aftaler om ejerskifte, der er indgået senest den 27. marts 1985. Stk. 3. Lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om- og tilbygning kan ydes efter de hidtidige regler, dersom der er afgivet lånetilbud senest den 27. marts 1985. ---------- §§ 4 og 5 i lov nr. 247 af 6. juni 1985 er sålydende:

§ 5. Beslutning om instituttets vedtægter, om godkendelse af årsregnskabet, om instituttets opløsning og om andre forhold, som efter lovgivningen eller vedtægterne kræver den øverste myndigheds godkendelse, kan henlægges til en generalforsamling, et delegeretmøde, et repræsentantskab eller et andet særligt organ som instituttets øverste myndighed. Indeholder vedtægterne ingen bestemmelse om et sådant organ, er instituttets bestyrelse den øverste myndighed. Stk. 2. Den overordnede ledelse af instituttets anliggender varetages af bestyrelsen, hvis medlemmer vælges eller udpeges for et bestemt åremål. Bestyrelsen skal sørge for, at instituttets virksomhed tilrettelægges, ledes og udøves forsvarligt i overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør af loven samt instituttets vedtægter.

§ 6. I institutter, der er foreninger af låntagere, skal obligationsejerne være repræsenteret i bestyrelsen. I andre institutter skal låntagerne være repræsenteret i bestyrelsen. Boligministeren har adgang til at udpege et medlem af instituttets bestyrelse. De ansatte i instituttet har adgang til at udpege repræsentanter som medlemmer af bestyrelsen efter de regler, der gælder for arbejdstageres valg af medlemmer til bestyrelsen i aktieselskaber og anpartsselskaber. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom, herunder sådanne afvigelser fra de i 4. pkt. nævnte regler, som følger af realkreditinstitutternes særlige organisatoriske og personalemæssige forhold. Stk. 2. Bortset fra de medlemmer, der udpeges af de ansatte, kan medlemmer af bestyrelsen ikke have andre hverv i instituttet. Bestyrelsesmedlemmernes vederlag fastsættes i vedtægterne efter boligministerens nærmere bestemmelse. Efter det fyldte 70. år kan de kun fungere, indtil regnskabet for det pågældende regnskabsår er godkendt.

§ 7. Bestyrelsen ansætter en direktion til at varetage instituttets daglige virksomhed. Direktionen skal lede denne virksomhed på forsvarlig måde i overensstemmelse med bestyrelsens direktiver herom og herunder i de enkelte lånesager sikre en betryggende værdiansættelse og låneudmåling. Dispositioner, der efter instituttets forhold er af usædvanlig art eller størrelse, skal forelægges bestyrelsen. Stk. 2. Direktører, fastansat personale samt andre, der udfører lønnede hverv for instituttet, skal søge deres afsked fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år. Efter indstilling fra bestyrelsen kan boligministeren dog i ganske særlige tilfælde godkende en forlængelse af funktionstiden for et kortere tidsrum. Stk. 3. Der tilkommer administrerende direktører, heltidsbeskæftigede fagdirektører og det fastansatte personale pension efter regler, som fastsættes af bestyrelsen med boligministerens godkendelse. Stk. 4. I instituttets vedtægter optages bestemmelser om, at der skal oprettes samarbejdsudvalg, når enten instituttets ledelse eller et flertal af de ansatte fremsætter anmodning herom. Samarbejdsudvalg skal behandle spørgsmål, som er af væsentlig betydning for de ansattes arbejdsforhold, herunder påtænkte indskrænkninger i eller omlægninger af instituttets virksomhed.

§ 8. Boligministeren drager omsorg for tilsynet med, at instituttet overholder bestemmelserne i loven, regler udfærdiget i medfør af loven og instituttets vedtægter, herunder at instituttets lånegrænser overholdes, og at hensynet til obligationernes sikkerhed tilbørligt iagttages. Er instituttet et aktieselskab, påses, at tillige bestemmelserne i aktieselskabslovgivningen overholdes. Stk. 2. Instituttet skal på forlangende meddele boligministeren enhver oplysning om instituttets forhold. Stk. 3. De samlede udgifter ved tilsynet med institutterne afholdes af disse i forhold til deres restgæld. Stk. 4. De med tilsynet beskæftigede er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152 og 264 b, forpligtede til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 4 er ikke til hinder for, at tilsynet med realkreditinstitutter som led i et samarbejde med andre landes tilsyn videregiver oplysninger til disse under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt i det pågældende land. Oplysninger, som tilsynet med realkreditinstitutter modtager fra andre landes tilsynsmyndigheder med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelserne i stk. 4. Långivningen

§ 9. Instituttets udlånsadgang, herunder udlånsområdets udstrækning, fastsættes i vedtægterne. Stk. 2. I ejendomme, der tilhører staten eller kommuner, kan lån kun ydes, når ejendommen anvendes til helårsbeboelse, til el-, gas-, varme- eller vandværker, herunder de anlæg, der er omfattet af § 10a, eller når ejendommen anvendes til idrætsudøvelse. Anvendes kun en del af ejendommen til idrætsudøvelse, kan der ydes lån, som udmåles på grundlag af den del af ejendommen, der anvendes til idrætsudøvelse. Stk. 3. Reglen i stk. 2 gælder tilsvarende for ejendomme, der tilhører selskaber, selvejende institutioner el. lign., når stat og kommune gennem repræsentation i ledelsen, gennem hel eller delvis dækning af driftsunderskud, gennem ydelse af lån eller på anden måde har væsentlig indflydelse på ejendommens anvendelse eller drift. Boligministeren fastsætter bestemmelser herom. Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter der uanset stk. 2 og 3 kan ydes lån i ejendomme, der anvendes til nærmere afgrænsede almennyttige formål.

§ 10. Når højere lånegrænser ikke gælder efter stk. 2-13, skal lån med tillæg af foranstående behæftelser have sikkerhed inden for følgende procent af ejendommens værdi:

1. 35 pct. for ejendomme til industri og håndværk.
2. 45 pct. for ejendomme til landbrug, skovbrug, gartneri og frugtplantager, dog 70 pct., hvis der samtidig efter lov om indeksregulerede realkreditlån ydes størst muligt jordbrugslån eller jordbrugslån på mindst 20 pct. af ejendommens værdi. Lån ud over en lånegrænse på 45 pct. kan dog ikke ydes som lån efter § 2, stk. 1, nr. 5, eller § 2, stk. 8, i lov om indeksregulerede realkreditlån.
3. 40 pct for øvrige ejendomme. Stk. 2. Lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til helårsbeboelse kan ydes inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån til ejerskifte af parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder kan dog kun ydes inden for en lånegrænse på 70 pct., hvis disse ejendomme anvendes til helårsbeboelse for ejeren. Stk. 3. Lån til opførelse af ejendomme, der anvendes til sociale eller kulturelle formål, kan ydes inden for en lånegrænse på 75 pct. Boligministeren fastsætter nærmere regler til afgrænsning af, hvilke ejendomme der kan ydes lån efter 1. pkt. Stk. 4. Mod sekundær prioritet kan Industriens Realkreditfond yde lån til ejendomme til industri og håndværk inden for en lånegrænse på 60 pct. Overstiger belåningsværdien af grund og bygninger ikke en beløbsgrænse på 1,5 mill. kr., kan lån inden for en lånegrænse på 60 pct. også ydes af institutter med videre udlånsadgang. Beløbsgrænsen på 1,5 mill. kr. svarer til det af Danmarks Statistik pr. 1. januar 1981 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom og reguleres een gang årligt på grundlag af udviklingen i dette og med afrunding efter boligministerens bestemmelse. Reguleringen har virkning fra offentliggørelsen af dette indeks, første gang med offentliggørelsen af indekset pr. 1. januar 1982. Stk. 5. Lån til opførelse samt ejerskifte af kontor- og forretningsejendomme og hoteller kan ydes inden for en lånegrænse på 60 pct. Stk. 6. Lån til opførelse samt ejerskifte af fritidshuse kan ydes inden for en lånegrænse på 60 pct. Stk. 7. Lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af de i stk. 2, 5 og 6 nævnte ejendomme kan ydes inden for de deri anførte lånegrænser. Lånet kan højst udgøre 90 pct. af de afholdte, rimelige udgifter med tillæg af værdien af eget arbejde og fradrag af eventuel offentlig støtte, jfr. dog stk. 9. Lånet kan ikke overstige de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. Stk. 8. Lån efter stk. 7 til de i stk. 2, 2. pkt., nævnte ejendomme, hvor den offentlige ejendomsvurdering overstiger 500.000 kr., samt de i stk. 6 nævnte ejendomme kan kun ydes, hvis låneoprovenuet udgør mindst 5 pct. af ejendommens værdi efter foranstaltningens gennemførelse. Stk. 9. Ved udmålingen af lån efter stk. 7 til de i stk. 2, 2. pkt., nævnte ejendomme kan kun medtages dokumenterede udgifter til momsregistrerede virksomheder bortset fra finansieringsomkostninger, og der kan kun medtages udgifter til arbejder, der er udført inden 1 år før afgivelsen af lånetilbud.

Stk. 10. Mod kommunal garanti kan lån i henhold til stk. 7 ydes ud over de deer fastsatte lånegrænser til finansiering af a) foranstaltninger som nævnt i § 17 i lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger b) arbejder, der udføres i forbindelse med tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg. Stk. 11. Mod kommunal garanti kan lån ydes til de ejendomme, der er nævnt i stk. 2, 4 og 5, ud over de deer fastsatte lånegrænser og ud over ejendommens værdi til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jfr. lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om indeksregulerede realkreditlån. På samme måde kan lån ydes til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan, jfr. lov om sanering. Lån efter 1. og 2. punktum kan ikke overstige de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte samt af indestående på ejendommens udvendige vedligeholdelseskonto, jfr. lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Stk. 12. Lån til energibesparende foranstaltninger kan uanset bestemmelsen i § 9, stk. 2, ydes til kommunale ejendomme af den i stk. 4 og 5 nævnte art inden for de deri anførte lånegrænser. Lånet kan ikke overstige 90 pct. af de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. Stk. 13. Lån til arbejder, der udføres i henhold til § 46 a, stk. 3, i lov om leje, kan ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte lånegrænser. Lånet kan sammen med eksisterende realkreditlån ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte lånegrænser, idet dog samtlige realkreditlån skal have sikkerhed inden for ejendommens værdi efter arbejdets udførelse. Lån efter 1. pkt. kan ikke overstige de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. Som sikkerhed for lånet tinglyses pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter. Pantebrevet skal for at kunne tinglyses med fortrinsret indeholde instituttets erklæring om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån efter 1. pkt. Stk. 14. Lån kan ikke ydes, hvis låneprovenuet vil udgøre mindre end 12.000 kr. Beløbsgrænsen reguleres efter reglen i stk. 4. Stk. 15. Når lån efter stk. 7 ydes til ejere af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder, der tjener til helårsbeboelse for ejeren, gælder de i stk. 8 og stk. 14 nævnte begrænsninger ikke, såfremt ejeren eller dennes ægtefælle modtager eller får forskud på social pension eller invaliditetsydelse.

§ 10 a. Såfremt der er ydet kommunal garanti efter stk. 5, kan der ydes lån inden for en lånegrænse på 50 pct. til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af kollektive energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet. Stk. 2. Industriens Realkreditfond kan yde lån mod sekundær prioritet til de låneformål, der er nævnt i stk. 1, såfremt der er ydet kommunal garanti efter stk. 5. Lånet skal ligge inden for værdien af anlægget med tilbehør, herunder ledningsnet, jfr. dog stk. 6. Stk. 3. Lån efter stk. 1 og den samlede långivning efter stk. 1 og 2 kan ikke overstige 50 pct. henholdsvis 100 pct. af de afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. En eventuel reduktion fordeles forholdsmæssigt mellem de långivende institutter efter størrelsen af de beregnede lån uden fradrag. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for lån efter stk. 1, 2 og 6. Disse lån kan ikke ydes til anlæg ejet af elværker eller selskaber, hvori elværker har bestemmende indflydelse, medmindre der er tale om anlæg beliggende på Færøerne. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens garanti for långivning efter stk. 1 og 2 skal omfatte den del af lånet, der har sikkerhed ud over 60 pct. af værdien af anlægget med tilbehør, herunder ledningsnet. Garantien skal dog mindst dække 40 pct. af den samlede långivning efter stk. 1 og 2. Stk. 6. Boligministeren kan uanset stk. 2, 2. pkt., fastsætte bestemmelser om, at Industriens Realkreditfond mod kommunal garanti kan yde supplerende lån til kollektive varmeleverende energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet. Disse lån skal være amortiseret senest samtidig med det oprindelige lån. Stk. 7. Lån til kollektive energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet, der ikke opfylder betingelsen i stk. 5, ydes efter reglerne for belåning af ejendomme til industri og håndværk. Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om långivning efter stk. 1-7.

§ 11. Ved belåning fastsættes pantets værdi til den efter instituttets skøn rimelige kontantværdi af ejendommen. Lånet udmåles således, at provenuet ligger inden for de i § 10 anførte lånegrænser. Boligministeren kan fastsætte regler om vurdering og låneudmåling. Stk. 2. I ejendomme, der agtes bebygget, kan lån ydes på grundlag af pantets forventede værdi, såfremt der stilles behørig bankgaranti eller anden lige så betryggende sikkerhed for, at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis det ikke efter udløbet af fristen for den endelige bebyggelse kunne være ydet med det bevilgede beløb.

§ 12. Lån i industrielle og dermed beslægtede ejendomme ydes på grundlag af værdien af ejendommens grund og bygninger. Industriens Realkreditfond kan dog medtage værdien af medpantsatte maskiner og andet tilbehør herunder ledningsnet, ved vurdering og belåning af sådanne ejendomme. Lånegrænsen beregnes da på grundlag af vurderingssummen for ejendommens grund med tilhørende bygninger og maskiner m.v., dog således at vurderingssummen for maskiner m.v., der alene er anvendelige i virksomheder som den i ejendommen drevne (særlige maskiner), ikke kan medregnes med højere beløb end den uden dette beløb ansatte værdi af ejendommen.

§ 13. Amortisationstiden for lån kan højst andrage: 1) 35 år for lån til opførelse af udlejningsejendomme og andelsboliger til helårsbeboelse samt ejendomme med socialt eller kulturelt formål som nævnt i § 10, stk. 3. 2) 30 år for lån til skoler m.v. efter de regler, som boligministeren fastsætter efter § 9, stk. 4. 3) 30 år for lån til opførelse af parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse og ejerlejligheder til helårsbeboelse til brug for ejeren eller med salg for øje. 4) 30 år for lån til landbrugs- og skovbrugsejendomme samt ejendomme til gartneri og frugtplantager. 5) 20 år for lån til opførelse, ejerskifte, vedligeholdelse og opretning samt om- og tilbygning af kontor- og forretningsejendomme samt hoteller. 6) 20 år for lån til ejendomme til industri og håndværk. 7) 30 år for lån til opførelse, vedligeholdelse, opretning samt om- og tilbygning af kollektive energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet, jfr. § 10 a. 8) 20 år for lån til opførelse af fritidshuse. 9) 20 år for lån til ejerskifte, vedligeholdelse, opretning samt om- og tilbygning af ejendomme til helårsbeboelse. 10) 15 år for lån til vedligeholdelse, opretning samt om- og tilbygning af fritidshuse. 11) 10 år for lån til andre formål, herunder lån i forbindelse med ejerskifter af fritidshuse. Stk. 2. Amortisationstiden for den del af et lån i en industriel eller dermed beslægtet ejendom, som ydes på grundlag af værdien af de særlige maskiner m.v., jfr. § 12, kan højst andrage 10 år.

§ 15. Amortisationen af lån med længere amortisationstid end 10 år må ikke forløbe langsommere end amortisationen af et annuitetslån med lige store halvårlige terminsydelser. Boligministeren kan godkende mindre afvigelser herfra. Stk. 2. Et lån kan deles i to eller flere lån med forskellig amortisation, når den samlede amortisation ikke bliver mindre end for et annuitetslån med den i § 13 angivne amortisationstid for det pågældende låneformål. Stk. 3. Lån efter § 13 kan ydes som eet samlet lån, når amortisationen ikke forløber langsommere, end at afdragene til enhver tid har samme størrelse som for særskilt ydede lån.

§ 16. Lån efter reglerne for ejendomme til helårsbeboelse kan ikke ydes i ejendomme, hvis bygninger ikke opfylder bygningslovgivningens krav til sådanne ejendomme, ikke agtes anvendt til helårsbeboelse eller er opført på en grund, hvor helårsbeboelse ikke er tilladt. Stk. 2. Overgår en ejendom inden 2 år efter lånets udbetaling til en anvendelse, der ville have medført en lavere lånegrænse eller kortere amortisationstid end den, hvortil lånet er ydet, forfalder lånet til indfrielse. I pantebrevet skal optages bestemmelse herom samt om, at låntager skal underrette instituttet om ændret benyttelse. Stk. 3. Når en ejendom anvendes eller agtes anvendt til flere formål, skal lånegrænser og amortisationstider fastsættes særskilt for ejendommens enkelte dele, bestemt efter disses anvendelsesformål. Stk. 4. Hvor en ejendom anvendes eller agtes anvendt til helårsbeboelse, kan dog også bebyggelsens butiks- og forretningslokaler belånes efter reglerne for ejendomme til helårsbeboelse, men kun i det omfang sådanne erhvervsarealer ikke udgør mere end 5 pct. af beboelsesbebyggelsens bruttoetageareal. Stk. 5. Såfremt bygningens bruttoetageareal ikke overstiger 300 m2, og mindst 75 pct. af arealet anvendes eller agtes anvendt til helårsbeboelse, kan ejendommen i sin helhed belånes efter reglerne for ejendomme til helårsbeboelse.

§ 23. Instituttets forpligtelser skal udover sikkerheden efter § 20 være sikret efter reglerne i stk. 2-8. Stk. 2. I institutter, hvor låntagerne er solidarisk ansvarlige for instituttets forpligtelser, omfatter den enkelte låntagers solidariske ansvar et beløb, der for lån, der ydes inden for de i § 10, stk. 1, nævnte lånegrænser, svarer til 2/3 af lånets hovedstol, og som for lån ud over disse lånegrænser svarer til hele lånets hovedstol. For lån, der ydes inden for de i § 10, stk. 1, nævnte lånegrænser, hæfter låntagere alene med deres pantsatte ejendomme for det i 1. pkt. nævnte beløb. Til fyldestgørelse af det solidariske ansvar opkræves der ekstraordinære bidrag til instituttets reserver, såfremt disse ikke har den i loven eller vedtægterne fastsatte størrelse. Stk. 3. Reserverne for lån, der ydes inden for de lånegrænser, der er nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1 og 3, skal i de i stk. 2 omhandlede institutter til enhver tid udgøre mindst 21/2 pct. af den cirkulerende obligationsmasse, jfr. dog stk. 4. Stk. 4. Reserverne for lån i de i § 10, stk. 1, nr. 2, nævnte ejendomme, som ydes inden for en lånegrænse på 50 pct. af ejendommens værdi, samt for lån efter § 10 a, stk. 1, skal i de i stk. 2 omhandlede institutter til enhver tid udgør mindst 21/2 pct. af den cirkulerende obligationsmasse. Stk. 5. Reserverne for lån ud over de lånegrænser, der er nævnt i § 10, stk. 1, for lån efter § 10 a, stk. 2, samt for lån, der efter § 10, stk. 1, nr. 2, helt eller delvis ydes ud over 50 pct. af ejendommens værdi, skal i de i stk. 2 omhandlede institutter til enhver tid udgøre mindst 5 pct. af den cirkulerende obligationsmasse. Stk. 6. I institutter, hvor låntagerne ikke er solidarisk ansvarlige for instituttets forpligtelser, skal garantikapital og reserver for lån i de tilfælde, der er nævnt i stk. 3 og 4, til enhver tid udgøre mindst 5 pct. af den cirkulerende obligationsmasse. Stk. 7. I institutter, hvor låntagerne ikke er solidarisk ansvarlige for instituttets forpligtelser, skal garantikapital og reserver for lån i de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, til enhver tid udgøre mindst 10 pct. af den cirkulerende obligationsmasse. Stk. 8. Ved opgørelsen af et instituts forpligtelser efter stk. 3-7 bortses fra lån, der er sikret ved stats- eller kommunegaranti eller anden uomtvistelig god sikkerhed. Stk. 9. Boligministeren bemyndiges til at fravige de i stk. 2-7 fastsatte krav til reserver, så længe de ikke kan opfyldes uden forhøjelse af låntageres bidrag eller indskud.

§ 23 b. Ydelse af henstandslån er betinget af, at ejendommens ejer

1. enten har erhvervet ejendommen i tiden fra 1. januar 1974 til 31. december 1979 eller har foretaget væsentlige investeringer i driftsbygninger på ejendommen i det nævnte tidsrum med henblik på animalsk produktion eller i væksthuse og lignende,
2. har jordbrug som væsentligste erhverv og
3. er kommet i sådanne økonomiske vanskeligheder, at der efter realkreditinstituttets skøn er behov for lån til gennemførelse af en sanering af gælden. Stk. 2. Ydelse af lån er endvidere betinget af, at ansøgeren efter instituttets skøn vil kunne videreføre landbrugsbedriften og opfylde sine økonomiske forpligtelser over for instituttet. Stk. 3. Har landbrugsministeren fraveget bestemmelserne i § 2, stk. 1, i lov nr. 131 af 9. april 1980 om statsgaranti for lån og rentetilskud til visse landmænd (gældssaneringsloven), kan realkreditinstituttet i samme omfang fravige bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2. Stk. 4. Herudover kan instituttet fravige betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, i andre ganske særlige tilfælde, hvor ejerens vanskelige situation hidrører fra omstændigheder, der efter instituttets skøn må sidestilles med de deri beskrevne forhold, og når sagen har været behandlet i det i § 23 f nævnte udvalg, og dette har givet sin tilslutning. Stk. 5. Lån kan kun ydes een gang. Ansøgning skal være indgivet senest den 30. juni 1981.

§ 23 c. Lånet kan ikke overstige 1 års terminsydelser på de lån, som instituttet har ydet med 1. prioritet i ejendommen. Stk. 2. Under ganske særlige omstændigheder kan lånet dog udgøre indtil 2 års terminsydelser på instituttets lån i ejendommen. Stk. 3. Ydes der under sådanne særlige omstændigheder som led i gældssaneringen et nyt realkreditlån med 1. prioritet, kan henstandsordningen uanset tidsfristen i § 23 a, stk. 1, omfatte ydelser på dette lån. Stk. 4. Lån i henhold til stk. 2 og 3 kan højst andrage et beløb svarende til 1 års terminsydelser på et normalt 1. prioritetslån fra instituttet i den pågældende ejendom. Stk. 5. Lånet kan forhøjes med udgiften til stempelafgift.

§ 23 d. Lånet skal opfylde følgende betingelser:

1. Lånet ydes som annuitetslån og forrentes med 6 pct. p.a.
2. Lånet, der forfalder ved ejerskifte, forrentes og afdrages med lige store halvårlige beløb over en periode på højst 16 år. I det første halvår er lånet dog rente- og afdragsfrit.
3. Lånets hovedstol skal sikres ved oprykkende panteret med prioritet efter de panterettigheder, som instituttet lægger til grund ved gældssaneringsordningen. Uanset reglen i tinglysningslovens § 15 a, stk. 1, rykker panteretten uden særskilt påtegning tilbage for panterettigheder, der tinglyses til sikkerhed for lån, der ydes af et realkreditinstitut eller Dansk Landbrugs Realkreditfond. Stk. 2. Ydes lån til ejeren af et selvstændigt jordbrug, som er undergivet pantsætningsbegrænsninger efter § 23 eller § 54 i statshusmandsloven eller efter lov om foranstaltninger vedrørende landbrugets gæld, kan panteretten efter stk. 1 tinglyses på ejendommen uden særlig tilladelse.

§ 23 f. Boligministeren nedsætter et udvalg med repræsentanter for de realkreditinstitutter, der yder lån i landbrugsejendomme, og for Dansk Landbrugs Realkreditfond, De samvirkende danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, landbrugsministeren og boligministeren. Stk. 2. Udvalget har til opgave at sikre en ensartet administration af §§ 23 a-e og dennes samordning med administrationen af gældssaneringsloven. Stk. 3. Er der meddelt afslag på en ansøgning om støtte efter gældssaneringsloven, kan lån efter nærværende lov kun ydes efter forhandling med Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, der kan forlange sagen behandlet af det i stk. 1 nævnte udvalg. Stk. 4. I tilfælde, hvor udvalget ikke har kunnet give sin tilslutning i sager, der er forelagt i henhold til stk. 3 og § 23 b, stk. 4, kan lån kun ydes med boligministerens godkendelse.

§ 29. Loven træder i kraft den 1. juli 1970. Stk. 2. De ved lovens ikrafttræden bestående realkreditinstitutter kan yde lån efter reglerne i §§ 9-17 på grundlag af de gældende vedtægter, dog længst indtil udgangen af 1971. Institutter som nævnt i 1. pkt., der ikke opnår godkendelse i henhold til §§ 1 og 2, er omfattet af bestemmelsen om tilsyn i § 8. De vedtægter for institutterne, der gjaldt ved udgangen af 1971, gælder fortsat i den periode, der medgår til afviklingen af de lån, som institutterne har ydet. Ændringer i vedtægterne kræver boligministerens samtykke. Stk. 3. Indtil udgangen af marts 1971 kan lån, uanset bestemmelserne om låneformål, lånegrænser og amortisationstider, ydes efter de før lovens ikrafttræden gældende regler, såfremt låntageren godtgør, at han inden den 9. december 1969 i henhold til byggelovgivningen havde ansøgt om byggetilladelse, havde foretaget anmeldelse af byggearbejdet til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet eller havde modtaget endeligt tilsagn om ydelse af byggelån. Det samme gælder for låntagere i kommuner, hvor byggetilladelse eller anmeldelse ikke kræves, såfremt låntageren godtgør, at byggeriet var påbegyndt før den nævnte dato, eller at han havde modtaget endeligt tilsagn om ydelse af byggelån. Er betingelserne i 1. og 2. pkt. i øvrigt opfyldt, kan lån efter de hidtil gældende regler ydes indtil udgangen af 1972 til byggearbejder, hvis låneværdi overstiger 1 mill. kr. Stk. 4. § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., træder først i kraft den 1. april 1971. Stk. 5. Hvor tilsagn om statsgaranti for lån efter lov om boligbyggeri gives inden udgangen af marts måned 1971 til selskaber eller selvejende institutioner til byggeri med socialt eller kulturelt formål, kan lånegrænsen på 90 pct. i § 10, stk. 3, forhøjes til 92 pct., og hvor tilsagn gives i tiden fra 1. april 1971 til 31. marts 1974, til 91 pct. af låneværdien. Stk. 6. Indtil udgangen af september 1970 kan bindende tilsagn om lån, som er givet før 1. juni 1970, berigtiges efter de hidtil gældende regler indenfor de rammer, som er aftalt mellem Danmarks Nationalbank og realkreditinstitutterne med henblik på begrænsning af obligationsudstedelsen. Stk. 7. Følgende bestemmelser ophæves:

1. Lov om kreditforeninger, jfr. lovbekendtgørelse nr. 139 af 15. april 1957.
2. Lov nr. 197 af 4. juni 1964 om hypotekforeninger.
3. Den ved kgl. resolution af 1. marts 1797 stadfæstede fundats og konvention for Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn.
4. Lov nr. 151 af 30. marts 1946 om et lånefond for kortfristede prioritstetslån.

§ 30. Bestemmelserne i § 6, stk. 2, sidste pkt., om aldersgrænse gælder ikke for de før denne lovs ikrafttræden valgte medlemmer af repræsentantskab, tilsynsråd, styrelse eller bestyrelse. For sådanne medlemmer finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 2. Bestemmelserne i § 7, stk. 2, 1. pkt., gælder ikke for direktører, fastansat personale eller andre, der udfører lønnede hverv for instituttet, når disse er ansat før 1. januar 1937. Stk. 3. Det kan i vedtægterne bestemmes, at kreditforeningsrepræsentanter, der ved lovens ikrafttræden foretager indstilling i lånesager, og som ved første valg til bestyrelse i henhold til denne lov indvælges i et instituts bestyrelse, kan fortsætte med den låneindstillende virksomhed i indtil 10 år, regnet fra lovens ikrafttræden. Efter 5 år skal indstillingsretten dog være bortfaldet for mindst halvdelen af medlemmerne af et sådant instituts bestyrelse. Stk. 4. Medlemmer af et instituts bestyrelse, som i henhold til stk. 3 bevarer den låneindstillende virksomhed, kan ikke deltage i afgørelsen af lånesager. Stk. 5. Det kan i vedtægterne bestemmes, at kravet til reserver i § 23, stk. 3 og 4, først skal være fuldt opfyldt senest 10 år efter lovens ikrafttræden. Reserverne for lån mod 1. prioritet skal dog straks ved lovens ikrafttræden udgøre mindst 11/2 pct. af pantebrevenes restgæld, og den resterende del af reservefondsdækningen på 21/2 pct. af restgælden skal tilvejebringes med mindst 0,1 pct. om året. For lån mod sekundær prioritet skal reserverne straks udgøre mindst 3 pct., og den resterende del af reservefondsdækningen på 5 pct. skal tilvejebringes med mindst 0,2 pct. om året.