Bekendtgørelse om mellemoffentlige betalinger for elever på offentlige kostafdelinger ved gymnasieskoler
BEK nr 56 af 12/02/1986
§ 1
En amtskommune, der driver en kostafdeling i forbindelse med en gymnasieskole, herunder et eventuelt hf-kursus, kan kræve betaling af den amtskommune, hvor kostelevens forældre er hjemmehørende.
Staten kan kræve betaling for gymnasiekostelever på Sorø Akademis Skole af den amtskommune, hvor kostelevens forældre er hjemmehørende.
Amtskommunerne kan kræve betaling af staten for kostelever ved gymnasieskoler, hvis forældre ikke er hjemmehørende i en dansk amtskommune.
Er forældrene skilt eller separeret, regnes der med den af forældrene, der har eller senest har haft forældremyndigheden. Var kosteleven myndig ved skilsmissen/ separationen, regnes der med den af forældrene, eleven er nærmest knyttet til.
§ 2
Kostelevens forældre anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor folkeregisterkommunen er beliggende.
§ 3
Betalingen fastsættes som den gennemsnitlige udgift pr. elev til driften af den enkelte kostafdeling, efter at den samlede elevbetaling (opholdsafgiften) og andre indtægter er fratrukket de samlede udgifter.
Betalingen beregnes for et finansår på grundlag af regnskabet for det forudgående finansår.
Betalingen sker i juni måned for det løbende finansår.
§ 4
Elevtalsoplysningerne pr. 1. september og oplysninger pr. samme dato om forældrene lægges uanset eventuelle senere ændringer til grund for betalingens størrelse og betalingspligten for det følgende finansår.
§ 5
Reglerne om amtskommuner i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på Københavns og Frederiksberg kommuner.
§ 6
Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar 1986. I juni måned 1986 betales der for finansåret 1986. Betalingen baseres på driftsudgifterne i finansåret 1985 og sker på grundlag af elevtals- og forældreoplysningerne pr. 1. september 1985.
pre_paragraph I henhold til § 7, litra 4) og 5), i lov nr. 290 af 6. juni 1984 om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus fastsættes følgende:
Undervisningsministeriet, den 12. februar 1986, den 12. februar 1986
/HELGE THOMSEN Marianne Rosenquist/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986