Bekendtgørelse om indvinding af sømaterialer ud for Skagens kyst
BEK nr 590 af 01/09/1986
§ 1
Denne bekendtgørelse gælder for indvinding og udforskning af sømaterialer ud for Skagens kyst, inden for det i kortbilaget viste område, som mod nord afgrænses af spidsen af Grenen og mod syd af Stokmile, 2.500 m syd for havneindsejlingen.
Indvinding og udforskning af sømaterialer må i dette område ikke uden særlig tilladelse fra fredningsstyrelsen foretages i mindre afstand end 600 m fra nærmeste kysts daglige højeste vandstandslinie (dagligvandslinien).
I et område mellem 600 m og 800 m fra nærmeste kysts dagligvandslinie må udnyttelsen af sand, sten og grus indtil 20 cm i diameter ikke uden særlig tilladelse foretages på vanddybder under en grænse, der løber fra 6 m's dybde i en afstand af 600 m fra dagligvandslinien til 10 m's dybde i en afstand af 800 m fra dagligvandslinien.
§ 3
Fredningsstyrelsens tilladelse meddeles for en periode af højst 10 år.
Fredningsstyrelsen meddeler tilladelse til indvinding efter indhentet udtalelse fra kystinspektoratet.
§ 4
En tilladelse kan bl.a. indeholde vilkår om:
- at indvindingen begrænses til nærmere fastsatte årlige mængder,
- at udlosningen foretages på bestemte steder,
- at de indvundne materialer anvendes på en særlig måde,
- at indvindingen sker på en nærmere angiven måde eller efter en nærmere bestemt plan,
- at indvindingen er undergivet sædvanligt tilsyn og kontrol fra offentlige myndigheder.
§ 5
Fredningsstyrelsen fører tilsyn med indvindingen.
Repræsentanter for fredningsstyrelsen har, efter forudgående meddelelse til tilladelsesindehaveren, adgang til at besigtige indvindingsfartøjet og udlosningsvirksomheden.
§ 6
Fredningsstyrelsens afgørelse kan påklages til miljøministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 7
Overtrædelse af § 1 eller af vilkår, der er stillet i medfør af § 3, straffes med bøde, jfr. råstoflovens § 36, stk. 2. Ved grov eller gentagen overtrædelse kan tilladelsen blive inddraget, jfr. råstoflovens § 24.
Er overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller tilsvarende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 8
Ved denne bekendtgørelse sker ingen ændring i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 334 af 9. juli 1980 om optagning af sømaterialer ved bundgarn og sømærker.
§ 9
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. oktober 1986.
Samtidig ophæves bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 330 af 27. juni 1978, for så vidt angår det i § 1 nævnte område.
pre_paragraph I medfør af §§ 19 og 36, stk. 2 og 3, i lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer, som ændret ved lov nr. 250 af 23. maj 1984, fastsættes:
Miljøministeriet, den 1. september 1986, den 1. september 1986
/Christian Christensen Søren Stensbo-Smidt/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986