Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
LBK nr 592 af 03/09/1986
(Stk. 2)
§ 1. På Færøerne vælges to medlemmer af folketinget. Stk. 2. Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den almindelige valgdag i den øvrige del af riget, bortset fra Grønland.
§ 2. Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndiggjort.
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
§ 2 a. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og de med disse personer samlevende ægtefæller anses for at have fast bopæl her i riget:
- Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller forening i riget.
- Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark eller Færøerne er medlem.
- Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en hjælpeorganisation i riget.
- Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.
- Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.
- Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de under nr. 1-5 nævnte personer. § 2 b. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
§ 3. Valgbar til folketinget er enhver, som i henhold til bestemmelserne i § 2 har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget, jfr. grundlovens §§ 30 og 33. II. VALGLISTER
§ 4. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvori de har fast bopæl.
§ 5. Vælgere, der opholder sig på områder i Grønland, der ikke er omfattet af den kommunale inddeling, skal, såfremt de ikke har bevaret fast bopæl andetsteds i riget, optages på valglisten i den kommune, hvor de senest havde fast bopæl. De nærmere regler om disse personers optagelse på valglisten fastsættes af indenrigsministeren.
(Stk. 6)
§ 6. Vælgere, der er omfattet af § 2 a, optages på valglisten i den kommune, hvori de sidst har været tilmeldt folkeregistret. Begæring om optagelse på valglisten skal indgives til kommunalbestyrelsen i denne kommune. Stk. 2. Begæringen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse med kommunalbestyrelsens attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og ikke er umyndiggjort, samt med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har været optaget i kommunens folkeregister. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Afgørelser om optagelse på valglisten efter stk. 2 har virkning i 2 år fra afgørelsens dato. Stk. 4. Indgiver en vælger, der er optaget på valglisten efter stk. 2, begæring om fornyet optagelse på valglisten inden udløbet af den i stk. 3 nævnte periode, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse. Stk. 5. Når rigsombudsmanden har truffet afgørelse, meddeles underretning herom til den person, der har indgivet begæring om optagelse, samt til vedkommende kommunalbestyrelse. Stk. 6. Nærmere regler om begæringens indgivelse og behandling samt om fremgangsmåden ved optagelse på valglisten kan fastsættes af indenrigsministeren.
(Stk. 3)
§ 7. Når valg er udskrevet, påhviler det kommunalbestyrelsen at foranstalte, at der udarbejdes en valgliste over vælgerne i kommunen. Såfremt kommunen er delt i flere valgdistrikter, skal der udarbejdes en valgliste for hvert distrikt. Stk. 2. På valglisten optages vælgere, der senest 18.-dagen før valget er flyttet til kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt flytningen. Stk. 3. Vælgere, der senest 18.-dagen før valget er flyttet inden for kommunen og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye bopæl.
(Stk. 3)
§ 8. Valglisterne udfærdiges på grundlag af oplysningerne i kommunens folkeregister. Stk. 2. Valglisterne skal foruden løbenummer indeholde vælgernes fulde navn, fødselsdato og bopæl samt en rubrik til afkrydsning af vælgernes navne. Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udfærdigelse af valglisterne samt disses indretning.
§ 9. Så snart valglisterne er udfærdiget, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisterne. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt angivelse af afstemningsstedets beliggenhed og dato og tid for afstemningen.
§ 10. Senest 10 dage før valget bekendtgøres det ved kommunalbestyrelsens foranstaltning på sædvanlig måde, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne. Bekendtgørelsen skal indeholde en opfordring til personer, der mener sig berettiget til at afgive stemme i kommunen, men som ikke har modtaget valgkort, samt personer, som finder, at valgkortets indhold er fejlagtigt, om at gøre indsigelse til kommunalbestyrelsen.
§ 11. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at de i § 10 nævnte indsigelser behandles uden ugrundet ophold. Såfremt det viser sig, at valgkort uberettiget ikke er udsendt, eller det udsendte valgkort er behæftet med fejl, udfærdiges nyt valgkort, og der foretages om nødvendigt tilsvarende rettelse i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.
§ 12. (Ophævet).
§ 13. (Ophævet).
§ 14. (Ophævet).
§ 15. (Ophævet).
§ 16. (Ophævet). III. VALGDISTRIKTER OG VALGBESTYRELSER
(Stk. 2)
§ 17. Valget foretages i de valgdistrikter, som er opført i den nærværende lov vedføjede fortegnelse. Forandringer i distrikternes område og valgsteder kan efter landsstyrets indstilling bifaldes af indenrigsministeren. Stk. 2. Under særlige omstændigheder kan rigsombudsmanden bestemme et andet valgsted end i ovennævnte fortegnelse anført.
(Stk. 2)
§ 18. Landsstyret udpeger for 4 år ad gangen en valgbestyrelse bestående af 13 medlemmer samt lige så mange suppleanter, hvoraf mindst 1 medlem og 1 suppleant fra hvert syssel. Formanden for valgbestyrelsen udpeges blandt de i Thorshavn bosatte medlemmer. De af landsstyret udpegede personer er forpligtet til at overtage hvervet, medmindre de er fyldt 60 år eller er forhindret ved et af landsstyret for lovligt anset forfald. Stk. 2. Kandidater til valget kan ikke være medlemmer af valgbestyrelsen.
(Stk. 3)
§ 19. Valgbestyrelsens formand forestår alle forberedelser til selve valget og modtager anmeldelser af kandidater og andre til valgbestyrelsen rettede meddelelser samt sammenkalder valgbestyrelsen til møde. Det påhviler valgbestyrelsen umiddelbart efter udløbet af den i § 22, stk. 1, nævnte frist for kandidaters anmeldelse at påse, hvorvidt de indleverede kandidatanmeldelser er gyldige, og straks herefter at indberette til rigsombudsmanden, hvilke kandidater der gyldigt har anmeldt sig til valg; indberetningen skal for hver kandidat indeholde de i § 22, stk. 2, omhandlede oplysninger. Straks efter udløbet af den i § 22, stk. 5, nævnte frist tilvejebringer formanden for valgbestyrelsen de til brug ved valget fornødne stemmesedler. Stk. 2. Valgbestyrelsen drager gennem de for de enkelte valgdistrikter valgte valgstyrere (jfr. § 26) omsorg for, at alt er rede til afstemningen. Den forvisser sig ved forespørgsel til de forskellige formænd for valgstyrerne så vidt muligt om, at de originale valglister samt bekræftede afskrifter holdes i beredskab til brug ved afstemningen; savnes nogen original valgliste, skal den tilstedeværende bekræftede afskrift benyttes. Valgbestyrelsen tilstiller snarest muligt og senest 4 dage efter udløbet af den i § 22, stk. 5, nævnte frist formændene for valgstyrerne det fornødne antal stemmesedler. Det påhviler kommunalbestyrelsen at anvise lokaler til stemmeafgivningen samt at stille det tilstrækkelige antal stemmekasser og stemmerum af den i § 27 angivne beskaffenhed til valgbestyrelsens rådighed. Stk. 3. Ved alle til valgbestyrelsen overladte beslutninger gør, i tilfælde af stemmelighed, formandens stemme udslaget.
(Stk. 2)
§ 20. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori indføres det væsentlige indhold af alt, hvad der vedrører afstemningen, navnlig oplysning om de modtagne kandidatanmeldelser samt om antallet af de til brug ved valget tilvejebragte stemmesedler, antallet af afgivne gyldige stemmesedler, antallet af afgivne ugyldige stemmesedler, antallet af stemmer på hvert af de lagtingspartier, der har kandidater på valg, samt antallet af stemmer på hver af disse kandidater og på hver af kandidaterne uden for partierne, og hvad valgbestyrelsen har erklæret for at være valgets udfald. Valglisterne og de til valgbestyrelsen indkomne skrivelser fremlægges til valgbogen. Denne underskrives af valgbestyrelsen og opbevares af dens formand. Stk. 2. Senest dagen efter valgets endelige opgørelse skal formanden for valgbestyrelsen tilstille indenrigsminsteren en fuldstændig af ham bekræftet udskrift af, hvad der er tilført valgbogen om det stedfundne valg; til denne indberetning skal benyttes de af ministeriet dertil udfærdigede skemaer. IV. VALGPARTIER OG VALGKANDIDATER
(Stk. 2)
§ 21. Ved valg til folketinget kan ingen komme i betragtning til valg, som ikke selv har stillet sig og anbefales af i det mindste 25 på Færøerne bosatte vælgere som stillere. En kandidat må ikke have mere end 50 stillere. Stk. 2. Ingen kan være stiller for kandidater for mere end et parti. Den, der anbefaler kandidater for flere partier, kan ikke anses som stiller for nogen af kandidaterne.
(Stk. 6)
§ 22. Skriftlig anmeldelse om kandidaten og hans stillere skal indleveres til formanden for valgbestyrelsen, senest kl. 18 elleve dage før valget finder sted. Anmeldelsen skal være underskrevet såvel af kandidaten som af en af hans stillere. Den, der indleverer kandidatanmeldelsen, har ret til på en af ham medbragt afskrift af denne at få formandens kvittering for, at anmeldelsen er indleveret, og hvornår dette er sket. Valgbestyrelsen er pligtig til på derom fremsat begæring at give oplysning om navnene på hver enkelt kandidats stillere. Det er tilladt at offentliggøre stillernes navne. Stk. 2. I den nævnte anmeldelse gives der tillige meddelelse til valgbestyrelsen om, hvilket af de i lagtinget ved valgets udskrivning repræsenterede partier (lagtingspartier) den pågældende slutter sig til, eller om han står uden for partierne. Anmeldelsen skal derhos indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, fødselsdato, stilling og bopæl. Såfremt en kandidat ikke ønsker sig opført på stemmesedlerne med sit fulde navn, skal det angives, på hvilken måde navnet ønskes anført. Kandidatens slægtsnavn (efternavn) samt mindst et fornavn eller forbogstav skal dog altid anføres. Er en kandidat i videre kredse kendt under et navn, der ikke er optaget på dåbs- eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået tilladelse til at føre, kan dette navn anføres på stemmesedlerne i en parentes efter kandidatens fornavn eller slægtsnavn. Stk. 3. Anmeldelsen skal endvidere indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, fødselsdato, stilling og bopæl samt oplysning om, hvilken stiller der foruden kandidaten kan rettes henvendelse til, såfremt det ved valgbestyrelsens gennemgang af de indleverede kandidatanmeldelser viser sig, at anmeldelsen er behæftet med mangler. Stk. 4. Såfremt valgbestyrelsen finder, at en rettidig indleveret kandidatanmeldelse er behæftet med så væsentlige mangler, at den må erklæres ugyldig, skal den, inden kendelse herom afsiges, telefonisk eller om fornødent telegrafisk, give meddelelse herom til vedkommende kandidat eller til den i anmeldelsen anførte stiller. En ny anmeldelse kan da indleveres eller mangler afhjælpes inden 24 timer fra meddelelsens afgivelse eller afsendelse. Sker dette ikke, afsiger valgbestyrelsens formand kendelse om anmeldelsens ugyldighed. Denne kendelse tilføres valgbogen, og en udskrift heraf tilsendes kandidaten. Stk. 5. Senest kl 18 otte dage før valgdagen kan vedkommende lagtingsparti skriftligt til formanden for valgbestyrelsen anmelde, hvilke af de opstillede kandidater det godkender som partiets kandidater; sker ingen sådan anmeldelse, betragtes de kandidater, der slutter sig til partiet, som godkendt af dette. Kandidater, der ikke godkendes af et lagtingsparti, betragtes som opstillet uden for partierne. Lagtingspartierne og kandidater uden for partierne kan derhos inden for samme frist anmelde at ville støtte hinanden (valgforbund). Stk. 6. De godkendte kandidatanmeldelser samt de anmeldte valgforbund skal af valgbestyrelsen straks bekendtgøres i de stedlige dagblade eller lokalaviser og tilstilles samtlige formænd for valgstyrerne til videre bekendtgørelse.
§ 23. Kandidaten behøver ikke for valgbestyrelsen at godtgøre sin valgbarhed. Fremkommer der indsigelse eller endog beviser mod den, kan valgbestyrelsen dog ikke undslå sig for at stille kandidaten til valg.
§ 24. Ingen kan melde sig til samtidigt valg på og uden for Færøerne eller som kandidat for mere end et lagtingsparti eller anmelde sig uden for lagtingspartierne og samtidig slutte sig til et sådant. Handler nogen herimod, bliver valget af den pågældende, hvis det falder på ham, ugyldigt. V. VALGET (AFSTEMNINGEN)
(Stk. 2)
§ 25. Når almindelige valg til folketinget eller afholdelse af folkeafstemning skal foretages, sender indenrigsministeren rigsombudsmanden om fornødent telegrafisk, meddelelse om afstemningsdagen, så vidt muligt så betids, at afstemningen på Færøerne kan foretages samtidig med afstemningen i det øvrige land. Stk. 2. Det kan ved kongeligt åbent brev om valgets afholdelse overlades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden dag til valgets foretagelse end den for den øvrige del af riget bestemte. Dagen for valgets afholdelse kundgøres af rigsombudsmanden, der samtidig underretter valgbestyrelsen derom. Denne sender snarest meddelelse til samtlige formænd for valgstyrerne, der hurtigst muligt efter modtagelsen af denne meddelelse sørger for, at dagen og klokkeslættet ved opslag på de til offentlige bekendtgørelser bestemte tavler og på enhver anden hensigtsmæssig måde bringes til beboernes kundskab i samtlige sogne. Afstemningsstederne (jfr. § 17) kundgøres samtidig hermed eller så snart derefter, som ske kan.
(Stk. 4)
§ 26. Afstemningen ledes af valgstyrere. Valgstyrernes antal skal være mindst 3 og højst 5 for hvert valgdistrikt. Valgstyrerne udnævnes af de pågældende kommunalbestyrelser, dels blandt disses egne medlemmer, dels blandt de i valgdistriktet boende vælgere. Kan der ikke opnås enighed om valget af valgstyrere, foretages dette efter forholdstal og under et for samtlige de valgstyrere, der skal vælges i kommunen. Som valgstyrer kan udpeges kandidater, som er opstillet til valget.Valgstyrernes formand udpeges af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. I de tilfælde, hvor et valgdistrikt henhører under flere kommuner, vælger hver af de pågældende kommunalbestyrelser sin del af det samlede antal valgstyrere. Det bestemmes af landsstyret, hvor mange valgstyrere hver kommunalbestyrelse har at vælge, samt hvilken kommunalbestyrelse, der skal udpege formanden. Stk. 3. Valgstyrerne fører en af valgstedets kommunalbestyrelse autoriseret forhandlingsbog. Valgstyrerne er pligtige til at udføre det dem påhvilende hverv, medmindre lovligt forfald oplyses. Såfremt en valgstyrer oplyser sådant forfald, udnævner den kommunalbestyrelse, der har udpeget vedkommende, en ny valgstyrer i dennes sted. Stk. 4. Der tilkommer valgstyrerne og de tilforordnede vælgere, jfr. § 29, diæter for deres virksomhed på valgdagen af samme størrelse som de diæter, der ydes valgstyrere og tilforordnede vælgere i den øvrige del af riget, bortset fra Grønland.
(Stk. 3)
§ 27. Stemmeafgivningen sker i et eller flere af vedkommende kommunalbestyrelse anviste lokaler, i hvilke der skal være indrettet det fornødne antal stemmerum. Stk. 2. Stemmerummet skal være et ved opstilling eller ophængning dannet rum af en sådan beskaffenhed, at en mand kan stå oprejst deri uden at kunne ses af nogen uden for rummet værende personer. Stemmerummet skal være tilstrækkelig lyst til, at skrift tydeligt kan læses derinde; det skal være forsynet med almindelig sort blyant og en fast plade til underlag ved skrivning. Stk. 3. Stemmekassen skal være aflåset og således indrettet, at ingen stemmeseddel kan udtages af den, uden at kasssen åbnes.
(Stk. 8)
§ 28. Afstemningen foregår ved afgivelse af de dertil tilvejebragte stemmesedler. Foroven på stemmesedlen anføres med store typer »folketingsvalg« samt årstallet for valget. Stk. 2. Enhver stemmeseddel skal indeholde navnene på samtlige opstillede kandidater. Såfremt der er opstillet 2 eller flere kandidater af samme navn, skal de pågældende kandidaters bopæl eller stilling anføres på stemmesedlen på en sådan måde, at forveksling af kandidaterne ikke kan finde sted. Kandidater, der er godkendt af et lagtingsparti, opføres i felter for sig, og kandidater, der står uden for partierne (jfr. § 22, stk. 5) opføres i et særligt felt efter de andre. Felterne anbringes på stemmesedlerne under hinanden, adskilt ved tykke trykte streger. I hvert felt anføres først med fede typer partibetegnelsen; derunder, adskilt fra partibetegnelsen ved en tyk streg, anføres med halvfede typer navnet på den eller de anmeldte kandidater, der er godkendt af vedkommende lagtingsparti, i alfabetisk rækkefølge. Stk. 3. I feltet for kandidater uden for partierne anbringes først med fede typer ordene »Uden for partierne« og derefter de pågældende kandidaters navne i alfabetisk rækkefølge. Stk. 4. De forskellige lagtingspartier anbringes i felterne på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge. Stk. 5. Kandidaternes navne i felterne skal være adskilt ved en tyndere trykt streg. Stk. 6. Intet andet ord eller bogstav og intet navn, tal eller tegn må være opført på nogen stemmeseddel ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jfr. dog stk. 8. Stk. 7. Stemmesedlerne skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således, at de kan afleveres af vælgeren, uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt. Stk. 8. Indenrigsministeren er bemyndiget til at give nærmere forskrifter med hensyn til stemmesedlernes udseende.
(Stk. 2)
§ 29. Valgstyrerne fordeler valglisterne, stemmesedlerne og stemmekasserne mellem sig og det fornødne antal tilforordnede vælgere. I stedet for selve valglisten kan afskrifter af forskellige dele af denne benyttes, når hver dels overensstemmelse med valglisten er bekræftet af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Enhver vælger er pligtig at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger. Som tilforordnet vælger kan også udpeges kandidater, som er opstillet til valget. Valg af tilforordnede vælgere foretages af kommunalbestyrelsen. Kan der ikke opnås enighed om valget, foretages dette efter forholdstal og under et for samtlige de tilforordnede vælgere, der skal vælges i kommunen.
(Stk. 9)
§ 30. Ved afstemningens begyndelse oplæser en af valgstyrerne kandidaternes navne. I stemmelokalerne skal der findes opslag, indeholdende navnene på samtlige anmeldte kandidater med angivelse af, hvilke af disse der er godkendt som de forskellige lagtingspartiers kandidater; kandidaternes navne skal på disse opslag være opført i samme rækkefølge som på stemmesedlerne. Ligeledes skal der findes opslag om indgåede valgforbund. Valgstyreren meddeler tillige, hvor de enkelte stemmelokaler er. Der skal endvidere ved opslag gives vælgerne vejledning om, hvor de enkelte stemmelokaler findes. Stk. 2. Forinden den første stemmeseddel nedlægges i kassen, åbner stemmemodtageren denne og viser de tilstedeværende, at den er tom, hvorpå han straks i de tilstedeværendes påsyn lukker og aflåser den samt leverer valglisteføreren nøglen. Stk. 3. Valgret udøves ved personligt møde (jfr. dog §§ 39-49). Valgstyrerne kan bestemme, at der i det lokale, hvori stemmerum er anbragt, ikke under afstemningen foruden medlemmerne af valgbestyrelsen, valgstyrerne, listeførerne og de ved valget i øvrigt tilforordnede vælgere må opholde sig andre end de til stemmeafgivning fremmødte vælgere - hvilke sidstnævntes antal kan begrænses, efter hvad ordenen kræver - samt kandidaterne og på hvert stemmested og for hver kandidat en af kandidaten til valgstyrerne opgiven vælger. De tilstedeværende er pligtige at rette sig efter valgstyrernes nærmere bestemmelser. Stk. 4. Vælgerne henvender sig til valglisteføreren i den rækkefølge, hvori de møder. Vælgeren afleverer her sit valgkort, og når valglisteføreren har fundet vælgerens navn på valglisten, afkrydses vælgerens navn på listen. Har vælgeren ikke medbragt sit valgkort, udfærdiges et valgkort, der henlægges sammen med de valgkort, der i øvrigt er modtaget. Såfremt der er tvivl om vælgerens identitet, søges identiteten fastslået. Dette kan ske ved at udspørge om vælgerens navn, bopæl og fødselsdato. Derpå udleveres til vælgeren en stemmeseddel, der ved udleveringen ikke må være sammenfoldet. Stk. 5. Efter at have modtaget stemmesedlen skal vælgeren straks begive sig ind i stemmerummet, hvor ingen anden må være til stede. Her foretages afstemningen ved at mærke stemmesedlen med et kryds enten ved partibetegnelsen eller ud for navnet på den kandidat, som ønskes valgt. Stk. 6. Ingen kan samtidig stemme for flere partiers kandidater eller for mere end en kandidat uden for partierne. Stk. 7. Når stemmesedlen er afkrydset, sammenfolder vælgeren denne, således at det ikke af andre kan ses, hvorledes han har stemt, hvorefter han straks nedlægger den i stemmekassen i stemmemodtagerens påsyn. Stk. 8. Det er stemmemodtageren forbudt at gøre sig bekendt med, hvorledes en vælger har stemt. Stk. 9. Hvis en stemmeseddel efter udlevering til vælgeren, men inden nedlægning i stemmekassen, findes ubrugelig eller af uagtsomhed bliver ubrugeliggjort, kan den pågældende vælger, når han tilfredsstillende forklarer det skete og tilbageleverer stemmesedlen, få den ombyttet.
(Stk. 10)
Stk. 10. Når en vælger fremfører for valgstyrerne, at han ikke er i stand til at foretage afstemningen på den foreskrevne måde, og valgstyrerne skønner, at det således fremførte er rigtigt, skal en af valgstyrerne eller en dertil særlig tilforordnet vælger yde den pågældende vælger fornøden bistand ved stemmeafgivningen, hvorved da tillige de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde må foretages. Vælgere, der på grund af manglende førlighed eller lignende årsag ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet, vil således kunne afgive stemme umiddelbart uden for lokalet. Er den pågældende vælger blind eller svagsynet, kan han forlange, at der ydes ham bistand ved stemmeafgivningen enten af en af ham selv udpeget, tilstedeværende person eller af 2 af valgstyrerne eller af de tilfordnede vælgere.
(Stk. 2)
§ 31. Afstemningen begynder kl. 10 formiddag og fortsættes til kl. 13, hvorefter den udsættes til kl. 15; derefter fortsættes den til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere, men sluttes, når efter kl. 20, uagtet opfordring, ingen vælger melder sig for at afgive stemme. Stk. 2. Medens valget er udsat, skal stemmekassen og valglister være forvaret under behørig aflåsning og forsegling.
(Stk. 2)
§ 32. Når stemmeafgivningen er ophørt, afgiver valgstyrerne og medhjælperne deres stemmer, hvorefter hver valglistefører underskriver sin valgliste. Derefter sammenbindes i særskilte pakker:
- de ikke udleverede stemmesedler og
- de ved ombytning tilbageleverede stemmesedler. Stk. 2. Valglisten, valgkortene, de i stk. 1 nævnte pakker og stemmekasser bringes derpå under behørigt opsyn til det sted, hvor opgørelsen af valgresultatet skal foretages. Nøglerne til stemmekasserne overgives tillige med valglisterne, valgkortene, stemmekasserne og pakkerne med de ikke nedlagte stemmesedler til valgstyrerne.
(Stk. 4)
§ 33. Stemmeoptællingen foregår offentligt og foretages af valgstyrerne og de tilforordnede vælgere, så snart stemmeafgivningen er ophørt. Forinden stemmeoptællingen påbegyndes, udtages stemmesedlerne af stemmekasserne, hvorefter de blandes og fordeles mellem det fornødne antal optællingshold af valgstyrere og tilforordnede vælgere, der ordner dem således, at stemmesedler afgivet for samme parti eller for samme kandidat uden for partierne samles i bunker for sig, og derefter optæller, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hvert af de på stemmesedlerne opførte partier og for hver kandidat uden for partierne. En stemmeseddel er afgivet for det parti, inden for hvis felt vælgeren har sat kryds. Hvor der er tvivl om en stemmeseddels gyldighed eller om, på hvilket parti der er stemt, medregnes stemmesedlen ikke i optællingen, men lægges foreløbig til side. Formanden for valgstyrerne deltager ikke personlig i denne del af optællingen, men påser, at den foregår under betryggende former. Stk. 2. Når de enkelte optællingshold har tilendebragt optællingen af de stemmesedler, der er fordelt til holdet, afgives optællingsresultatet tillige med de som tvivlsomme henlagte stemmesedler til formanden for valgstyrerne. Stk. 3. Valgstyrerne afgør derpå, om de tvivlsomme stemmesedler skal anses for gyldige eller ej. En stemmeseddel er ugyldig, Såfremt en stemmeseddel kasseres, anføres grunden hertil i forhandlingsbogen.
- når det ikke med sikkerhed fremgår, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,
- når beskaffenheden af stemmesedlen giver grund til at antage, at stemmesedlen ikke er en af de tilforordnede udleveret og på valgstedet afkrydset stemmeseddel,
- når der på stemmesedlen findes skrevet, tegnet eller på anden måde anbragt noget, hvorved det findes forsætligt tilkendegivet, hvem den stemmende er, eller der overhovedet ved en behandling ud over den af afstemningen følgende findes forsætligt af vælgeren at være givet stemmesedlen et særpræg. Stk. 4. Valgstyrerne opgør derefter resultatet af afstemningen ved sammenlægning af de enkelte optællingsholds resultater og ved til disse at lægge de af valgstyrerne godkendte tvivlsomme stemmesedler.
(Stk. 6)
§ 34. Udfaldet af stemmeoptællingen på hvert afstemningssted tilføres forhandlingsbogen og kundgøres for de tilstedeværende, hvorpå meddelelse snarest muligt gives til valgbestyrelsens formand. Stk. 2. Alle valgstyrere, der har været til stede under afstemningen eller deltaget i stemmeoptællingen, underskriver forhandlingsbogen. Derefter sammenbindes de i § 32, stk. 1, nævnte arter af stemmesedler, de af stemmekasserne udtagne gyldige stemmesedler, de af stemmekasserne udtagne ugyldige stemmesedler. Efter at hver pakke er betegnet efter sit indhold, indpakkes de tillige med valglisterne, valgkortene samt en udskrift af forhandlingsbogen. Pakken forsegles og afsendes snarest muligt til valgbestyrelsen i Thorshavn. Stk. 3. Valgbestyrelsen sammentræder i Thorshavn ugedagen efter, at afstemningen har fundet sted. Rigsombudsmanden kan dog bestemme, at den skal sammentræde før. Medlemmerne har fri rejse frem og tilbage. Stk. 4. Valgbestyrelsen foretager en fornyet optælling og bedømmelse af de i de enkelte valgdistrikter afgivne stemmesedler efter reglerne i § 33. Såfremt den i stk. 2 nævnte pakke med stemmesedler ikke er kommet til stede for nogle af afstemningsstederne, medens der er tilgået valgbestyrelsen tydelig skriftlig meddelelse (herunder telefontelegram) om udfaldet af valgstyrernes opgørelse af afstemningen, herunder udtrykkelig oplysning om, hvor mange stemmer hver enkelt kandidat har opnået, lægges denne meddelelse til grund ved den endelige opgørelse af valgets udfald. Resultaterne af den foretagne optælling indføres i det dertil indrettede skema i valgbogen. Ved sammentælling findes derefter, hvor mange stemmer der i hele kredsen er tilfaldet hvert enkelt parti og hver kandidat uden for partierne. Resultatet indføres i valgbogen og kundgøres for de tilstedeværende. Stk. 5. Valgbestyrelsen foretager derefter en opgørelse af, hvor mange af de afgivne stemmer der skal henføres til hver enkelt kandidat; opgørelsen foretages særskilt for hvert parti efter følgende regler: a) Personlige stemmer: Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for partibetegnelsen for det parti, denne tilhører, og i øvrigt ikke foretaget afmærkning på stemmesedlen, anses stemmesedlen som afgivet for denne kandidat. b) Partistemmer: Har vælgeren sat kryds ud for partibetegnelsen eller ud for navnene på flere kandidater eller anbragt kryds over hele partifeltet eller i øvrigt foretaget afkrydsning på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for partiet som sådant (partistemme). Stk. 6. Valgbestyrelsen kan ikke forkaste stemmer, fordi disse falder på personer, om hvis valgbarhed der kan rejses tvivl, men sådanne spørgsmål bliver i fornødent fald at afgøre af folketinget.
(Stk. 7)
§ 35. Hvert af de ved sammentællingen fremkomne stemmetal for partierne eller - hvor valgforbund er anmeldt - for disse og for kandidater uden for partierne deles med 1 og med 2, og den største af de således fremkomne kvotienter giver det parti (valgforbund) eller den kandidat uden for partierne, den er tilfaldet, ret til det første mandat, medens den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat. Er kvotienterne lige store, afgøres valget ved lodtrækning, som ledes af formanden. Det antal mandater, der er tilfaldet et i henhold til § 22 indgået valgforbund, fordeles på de lister, hvoraf forbundet består, med benyttelse af den lige foran beskrevne fremgangsmåde. Stk. 2. Såfremt det ene eller begge de omhandlede mandater er tilfaldet et eller flere af partierne, er den eller de af partiets kandidater valgt, som har opnået flest stemmer. Har flere lige mange stemmer, afgøres valget ved lodtrækning, som ledes af formanden. Stk. 3. Kandidater uden for partierne, der i henhold til beregningen efter stk. 1 har opnået det fornødne stemmetal, erklæres for valgt uden for partierne. Stk. 4. Valgets udfald tilføres valgbogen og kundgøres for de tilstedeværende. Stk. 5. Stedfortrædere for de valgte kandidater, der har sluttet sig til et parti, er de øvrige kandidater, der slutter sig til partiet, i rækkefølge efter deres personlige stemmer. Stk. 6. En stedfortræder tager sæde i folketinget, når et folketingsmedlem ophører at være medlem af tinget og i øvrigt efter de i folketingets forretningsorden fastsatte bestemmelser. Stk. 7. Såfremt der ved mandatledighed ikke kan udpeges nogen stedfortræder, foretages nyt valg.
(Stk. 2)
§ 36. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. Valglisterne tilbageleveres til vedkommende kommuner. Formanden lader i særskilte pakker sammenbinde 1) de i § 32, stk. 1, under 1 og 2 nævnte arter af stemmesedler, 2) de af stemmekasserne udtagne ugyldige stemmesedler, 3) de gyldige stemmesedler, således at de for de forskellige kandidater afgivne stemmesedler samles i pakker for sig. Efter at hver pakke er betegnet efter sit indhold, forsegles den. Disse pakker vedlægges valgbogen. Stemmesedlerne og valgkortene skal tilintetgøres, når folketinget har godkendt valget af de færøske medlemmer af folketinget. Stk. 2. Hver af de opstillede kandidater har ret til selv tillige med to af ham til formanden opgivne vælgere at overvære opgørelsen af valgets udfald.
(Stk. 4)
§ 37. Såfremt der ved udløbet af den § 22 fastsatte frist for anmeldelse af valgkandidater kun er anmeldt to kandidater, betragtes de pågældende som valgt uden afstemning. Under disse omstændigheder vil de samme stillere, som har anmeldt de nævnte 2 kandidater, inden 1 uge kunne anmelde en eller i en angiven rækkefølge flere stedfortrædere for de pågældende. Stk. 2. Valgbestyrelsen tilfører valgbogen det fornødne. Stk. 3. Formanden for valgbestyrelsen tilstiller efter valgets afslutning uden ufornødent ophold indenrigsministeren en fuldstændig af ham bekræftet udskrift af, hvad der er tilført valgbogen. Stk. 4. De valgte får valgbreve, som udfærdiges efter en af indenrigsministeren foreskreven form og underskrives af den samlede valgbestyrelse.
§ 38. De ved folketingsvalg på Færøerne afgivne stemmer medregnes ikke ved fordelingen af de i lov om valg til folketinget omhandlede tillægsmandater. VI. BREVSTEMMEAFGIVNING
§ 39. Vælgere, der ikke eller kun med uforholdsmæssig vanskelighed vil kunne indfinde sig på afstemningsstedet inden for de for afstemningen fastsatte tidsfrister, kan ved folketingsvalg afgive stemmer ved indsendelse af stemmeseddel efter de i §§ 40-48 indeholdte regler.
(Stk. 9)
§ 40. Vælgere, der opholder sig på Færøerne, kan afgive stemme på et folkeregister, herunder også folkeregistret i den kommune, hvor vælgeren er opført på valglisten. Stk. 2. Vælgere, der er indlagt på færøsk sygehus eller anden helbredelses- og plejeinstitution eller er under lægebehandling i hjemmet, kan afgive stemme på sygehuset eller institutionen eller over for to af valgstyrerne udpegede personer. Stk. 3. Vælgere, der er indsat i arresthuset i Thorshavn, kan afgive stemme hos landfogeden (politimesteren). Stk. 4. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgive stemme hos en af vedkommende kommunalbestyrelse udpeget valgberettiget person. Kommunalbestyrelsen kan udpege to sådanne personer for hver afsides beliggende ø. Stk. 5. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan afgive stemme på et af de derværende steder for brevstemmeafgivning. Stk. 6. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan afgive stemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation i udlandet eller hos en af indenrigsministeren bemyndiget. Stk. 7. Søfolk og personer ansat ved fyrvæsenet kan endvidere afgive stemme på vedkommende skib eller på vedkommende fyr. Stk. 8. For de vælgere, der i henhold til stk. 1, 2, 3, 4 og 7 afgiver stemme på Færøerne, kan stemmeafgivningen finde sted de sidste 3 uger før valgets afholdelse, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen. Søfolk eller fiskere kan dog afgive stemme i indtil 8 uger før valgets afholdelse, og stemmeafgivningen for disse vælgere kan endvidere ske hos landfogeden (politimesteren) eller hos vedkommende sysselmand eller mønstringsbestyrer. For de vælgere, der afgiver stemme i den øvrige del af riget, eller i udlandet, kan stemmeafgivningen tidligst ske 3 måneder før valgdagen. Stk. 9. Søfolk på skibe i udenrigsfart, som er hjemmehørende i riget, kan afgive brevstemme fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg. Søfolk, der har afgivet brevstemme tidligere end 3 måneder før valgdagen, er ikke afskåret fra at afgive en ny brevstemme inden for den periode, der er fastsat i stk. 8, sidste pkt. Tilsvarende gælder for medsejlende ægtefæller til søfolk i udenrigsfart.
(Stk. 2)
§ 41. De til denne form for stemmeafgivning nødvendige stemmesedler med dertil hørende særskilte konvolutter samt blanketter til følgebreve og omslag, hvori følgebreve og konvolutten med stemmesedlen skal sendes til kommunalbestyrelsen, tilvejebringes ved indenrigsministerens foranstaltning for statens regning. De skal tillige med en vejledning til brug ved stemmeafgivningen kunne fås udleveret hos landfogeden (politimesteren), sysselmanden, folkeregistrene, toldvæsenet og bør så vidt muligt altid findes ombord i færøske skibe. Stk. 2. Stemmesedlerne skal være af hvidt papir, påtrykt ordet »Stemmeseddel«, men i øvrigt være uden påtegning eller afmærkning af nogen art. Konvolutterne skal være uigennemsigtige og fuldstændig dække stemmesedlen. De skal være påtrykt en kort vejledning om, hvorledes stemmeafgivningen finder sted. Omslagene skal på forsiden have en trykt angivelse af, at de indeholder en stemmeseddel. På bagsiden skal de være forsynet med en rubrik, hvor vælgeren skriver sit fulde navn, fødselsdato og bopæl i den kommune, hvor vælgeren er opført på valglisten.
(Stk. 2)
§ 42. Stemmeafgivningen er kun gyldig, når den sker ved benyttelse af de af indenrigsministeren godkendte stemmesedler, følgebreve og omslag. Stemmeafgivningen foregår ved, at vælgeren henvender sig til en af de nedenfor i stk. 2 omhandlede personer. Efter at have forevist fornøden legitimation får han udleveret en stemmeseddel med tilhørende konvolut, følgebrev og omslag. På stemmesedlen anfører han straks efter modtagelsen og uden overværelse af andre enten navnet på en af de personer, der stiller sig til valg på Færøerne, evt. med tilføjelse af partibetegnelse, eller navnet på et af de lagtingspartier, der har kandidater på valg. Umiddelbart efter at vælgeren har stemt, indlægger han uden at give nogen adgang til at se, hvorledes han har stemt, stemmesedlen i den dertil bestemte særlige konvolut og tilklæber denne. Stk. 2. Det i § 41, stk. 1, omhandlede følgebrev udfyldes straks, efter at stemmesedlen er indlagt i konvolutten. Følgebrevet skal indeholde: 1. en erklæring om, at vælgeren selv frivilligt og uden overværelse af andre har udfyldt stemmesedlen, lagt den i konvolutten og tilklæbet denne. Vælgeren skal tillige afgive en erklæring på tro og love om, at han på valgdagen ikke eller kun med uforholdsmæssig vanskelighed vil kunne indfinde sig på afstemningsstedet inden for de for afstemningen fastsatte tidsfrister. Vælgerens underskrift på følgebrevet skal finde sted i overværelse af vedkommende folkeregisterfører eller dennes stedfortræder, henholdsvis vedkommende konsulatembedsmand, føreren af vedkommende skib eller dennes stedfortræder, landfogeden (politimesteren) eller vedkommende sysselmand eller mønstringsbestyrer eller en tjenestemand ved fyrvæsenet eller en af indenrigsministeren eller af kommunalbestyrelsen, jfr. § 40, stk. 4, dertil bemyndiget. For så vidt angår patienter på sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner, skal den pågældende vælgers underskrift være afgivet i overværelse af en ved sygehuset eller institutionen ansat inspektør eller læge og for andre syge personers vedkommende af to af valgstyrerne udpegede personer. Følgebrevet skal angive datoen for underskriften og vælgerens fulde navn, stilling og bopæl i den kommune, hvori han er opført på valglisten. 2. en attest udstedt af den, over for hvem stemmeafgivning har fundet sted, med bevidnelse af, at underskriften er ægte og skrevet på den tid og det sted, som vælgeren har angivet, samt med bevidnelse af, at stemmeafgivningen har fundet sted uden overværelse af andre. Attesten må være underskrevet af den pågældende egenhændigt og med angivelse af fulde navn, stilling og bopæl. Stk. 3. Er vælgeren ikke i stand til egenhændigt at udfylde stemmesedlen eller at underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne bistand. Er der ydet bistand ved udfyldelsen af stemmesedlen og/ eller vælgerens underskrift på følgebrevet, skal dette fremgå af følgebrevet. Stk. 4. Det påhviler de i stk. 2 omhandlede personer at påse, at udleverede stemmesedler m.v. straks anvendes og tilbageleveres i overensstemmelse med §§ 42 og 43. Forsømmelse heraf straffes efter § 59.
§ 43. Når vælgeren har stemt, og følgebrevet er behørigt udfyldt og attesteret, indlægger han konvolutten med stemmesedlen og følgebrevet i det dertil bestemte omslag, som han tilklæber og adresserer til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor han er opført på valglisten. Endvidere udfylder han den på omslagets bagside anbragte rubrik med tydelig angivelse af sit navn og sin bopæl i den nævnte kommune. Omslaget afleveres endelig til den, over for hvem stemmeafgivningen har fundet sted. Denne foranlediger herefter uden unødigt ophold omslaget indsendt til vedkommende kommunalbestyrelse. Stemmeafgivningen må ske så betids, at kommunalbestyrelsen kan drage omsorg for, at omslaget er fremme hos valgstyrerne i god tid, inden afstemningens påbegyndelse.
§ 43 a. En afgivet brevstemme er ikke til hinder for, at vælgeren afgiver stemme ved personligt fremmøde på valgdagen. Forinden der til en vælger, der har afgivet brevstemme, må udleveres en stemmeseddel, skal den afgivne brevstemme fremtages, og en valgstyrer skal påføre brevstemmeomslaget en påtegning om, at brevstemmen er annulleret, ligesom en antegning herom skal gøres i valglisten. Sådanne annullerede brevstemmer henlægges i en bunke for sig og kommer ikke videre i betragtning.
§ 44. Kommunalbestyrelserne samler de indsendte omslag og indfører afsenderens navn og bopæl samt tidspunktet for omslagets modtagelse i en bog, der er indrettet efter et af indenrigsministeren foreskrevet skema. De indsendte omslag nummereres og sendes uåbnede til valgstyrerne for det område, hvor vedkommende vælger efter den på omslaget angivne bopæl er stemmeberettiget. Omslagene skal være valgstyrerne i hænde inden afstemningens påbegyndelse.
§ 44 a. Når folketingsvalg er udskrevet, drager kommunalbestyrelsen omsorg for, at de brevstemmeomslag, der er modtaget fra vælgere, som inden dette tidspunkt har anmeldt flytning til en anden kommune, bliver eftersendt til den nuværende bopælskommune.
(Stk. 6)
§ 45. Inden afstemningens påbegyndelse, om fornødent aftenen før valgdagen, åbnes de modtagne omslag af valgstyrerne, der for hver enkelt af omslagene undersøger, om den person, fra hvem det hidrører, er opført på valglisten, og i bekræftende fald straks sætter et mærke ved vælgerens navn på valglisten samtidig med, at valgkort udfærdiges Stk. 2. Viser det sig ved den nævnte undersøgelse, at den pågældende ikke er valgberettiget, eller oplyses det, at han inden valgdagen er afgået ved døden, lægges den uåbnede konvolut tilligemed følgebrevet på ny ind i omslaget, og dette kommer ikke videre i betragtning. Det samme gælder, når omslaget indeholder andet eller mere end et følgebrev og en konvolut, eller der efter beskaffenheden af omslaget, følgebrevet eller konvolutten er grund til at antage, at de ikke hører til de ved indenrigsministerens foranstaltning tilvejebragte, eller at der ved deres udfyldning, attestation, underskrift eller indsendelse ikke er gået frem som foreskrevet. Stk. 3. Er der fra en sømand på et skib i udenrigsfart, som er hjemmehørende i riget, modtaget mere end en brevstemme, jfr. § 40, stk. 9, kommer den senest afgivne brevstemme i betragtning. Den eller de tidligere indkomne brevstemmer forsynes med en påtegning herom på omslaget, der henlægges uåbnet, og kommer ikke videre i betragtning. Stk. 4. De konvolutter, som herefter kommer i betragtning, opbevares hver enkelt sammen med det tilhørende følgebrev og omslag, indtil afstemningen er afsluttet. Konvolutterne nedlægges derefter i en stemmekasse og blandes mellem de øvrige stemmesedler og åbnes først, når det for optællingens skyld er nødvendigt. Stk. 5. Omslag, som modtages af valgstyrerne efter afstemningens påbegyndelse, henlægges uåbnede og kommer ikke videre i betragtning. Stk. 6. Ved den i henhold til § 34 stedfindende opgørelse skal såvel omslag og følgebreve som konvolutter og stemmesedler være til stede.
§ 46. De omhandlede stemmesedler er ugyldige: 1. når det ikke med sikkerhed kan afgøres, enten hvilken af kandidaterne eller hvilket af partierne vælgeren har villet give sin stemme, 2. når en konvolut indeholder andet eller mere end en stemmeseddel, 3. når der efter beskaffenheden af en stemmeseddel er grund til at antage, at den ikke hører til de ved indenrigsministerens foranstaltning tilvejebragte, eller at der ved dens udfyldning ikke er gået frem som i denne lov foreskrevet.
§ 47. Det påhviler skibsførere, konsulatembedsmænd samt folkeregisterførere og øvrige stemmemodtagere uopholdeligt at meddele underretning til vedkommende kommunalbestyrelse, såfremt de erfarer, at nogen, som har afgivet stemme efter de ovenfor nævnte regler, er afgået ved døden inden valgdagen.
(Stk. 5)
§ 48. Når valg til folketinget er udskrevet, eller der skal afholdes folkeafstemning, underrettes skibsførere på færøske skibe herom. Stk. 2. Så snart skibsføreren på et færøsk skib bliver bekendt med, at der er udskrevet valg til folketinget, eller at der skal afholdes folkeafstemning, skal mandskabet underrettes herom. Stk. 3. Skibsføreren eller dennes stedfortræder skal efter begæring medvirke ved afgivelse af brevstemmer efter § 40, stk. 9, og skal foranstalte afstemning om bord, når valg er udskrevet, hvis brevstemmematerialet kan påregnes ved anvendelse af hurtigste forsendelsesmåde at kunne komme kommunalbestyrelserne i hænde i rette tid, og tvingende og uopsættelige skibsforretninger ikke er til hinder for afstemningens afholdelse. Stk. 4. Skibsføreren skal drage omsorg for, at der om bord findes et eksemplar af denne lov. Stk. 5. Overtrædelse af bestemmelserne i stk. 2-4 straffes med bøde.
§ 49. For udfærdigelse af attester, påtegninger og bevidnelser, som afgives efter de her nævnte regler, ydes ingen betaling. VII. FOLKEAFSTEMNINGER
(Stk. 2)
§ 49 a. Folkeafstemninger i henhold til § 20, stk. 2, § 29, stk. 2, og § 88 i Danmarks Riges Grundlov afholdes på Færøerne. Det samme gælder afstemninger i henhold til grundlovens § 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne eller ved anordning kunne sættes i kraft i denne del af riget. Stk. 2. Folkeafstemninger på Færøerne finder sted på samme dag som i de øvrige dele af riget.
(Stk. 2)
§ 50. Lovforslaget eller loven, hvorom folkeafstemning skal afholdes, bliver ved rigsombudsmandens foranstaltning at bekendtgøre på den for sådanne bekendtgørelser mest hensigtsmæssige måde. Folkeafstemning i henhold til grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 afholdes tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter bekendtgørelsen. Stk. 2. I øvrigt kundgøres dagen og klokkeslættet, da afstemningen skal foregå, af rigsombudsmanden.
(Stk. 2)
§ 51. Berettiget til deltagelse i folkeafstemningen er alle, der opfylder betingelserne for valgret til folketinget og er opført på de i stk. 2 nævnte valglister. Stk. 2. Når dagen for folkeafstemningen er fastsat, påhviler det kommunalbestyrelsen at foranstalte, at der efter reglerne i kapitel II udfærdiges en valgliste over kommunens vælgere.
(Stk. 2)
§ 52. Folkeafstemningen foregår i de samme valgdistrikter som afstemningen ved valg til folketinget og ledes af valgbestyrelsen og valgstyrerne. Kommunalbestyrelsen anviser lokaler til stemmeafgivning og tilvejebringer stemmerum. Tiden for stemmeafgivningens begyndelse og afslutning fastsættes som foreskrevet ved folketingsvalg. Stk. 2. Såfremt der på samme dag afholdes folkeafstemning om 2 eller flere lovforslag eller love, fastsætter indenrigsministeren de bestemmelser, der er nødvendige som følge af afstemningernes samtidige afholdelse.
§ 53. Afstemningen foregår skriftligt ved afgivelse af en dertil indrettet stemmeseddel, der tilvejebringes ved valgbestyrelsens foranstaltning. På stemmesedlen skal ordene »Ja« og »Nej« være tydeligt trykt over hinanden, adskilt ved en trykt vandret streg. På stemmesedlen skal endvidere være trykt afstemningens år og dag. Intet andet navn eller ord og intet tal eller tegn må være påført nogen stemmeseddel enten ved tryk eller ved skrift eller på anden måde.
(Stk. 3)
§ 54. Valgret udøves ved personligt møde, jfr. dog § 55. Stemmeafgivning ved folkeafstemninger sker derved, at den, der stemmer for det foreliggende lovforslag eller den foreliggende lov, på stemmesedlen sætter kryds ved ordet »Ja«, medens den, der stemmer imod, på stemmesedlen sætter kryds ved ordet »Nej«. Stk. 2. Ved opslag i stemmelokalerne skal der gives vælgerne fornøden vejledning herom. Stk. 3. Iøvrigt foretages afstemningen i overensstemmelse med reglerne for valg til folketinget.
§ 55. Uanset bestemmelsen i § 54 kan afstemning til folkeafstemninger finde sted ved indsendelse af stemmeseddel efter reglerne i nærværende lovs §§ 39-49. De til denne form for stemmeafgivning nødvendige stemmesedler m.v. tilvejebringes af indenrigsministeren efter de i § 41 indeholdte regler, dog at der på stemmesedlen skal være trykt ordene »Ja« og »Nej« over hinanden, adskilt ved en trykt vandret streg. Afstemningen sker derved, at den, der stemmer for lovforslaget eller loven, på stemmesedlen sætter kryds ved ordet »Ja«, medens den, der stemmer imod, sætter kryds ved ordet »Nej«.
(Stk. 2)
§ 56. Med afslutningen af stemmeafgivningen, optælling af stemmer og indberetning til valgbestyrelsen i Thorshavn forholdes som ved folketingsvalg. Stk. 2. En stemmeseddel er ugyldig,
- når det ikke med sikkerhed fremgår, for hvilket resultat vælgeren har villet stemme,
- når beskaffenheden af stemmesedlen giver grund til at antage, at den ikke er en af de tilforordnede udleveret og på valgstedet afkrydset stemmeseddel,
- når der på stemmesedlen findes skrevet, tegnet eller på anden måde anbragt noget, hvorved det findes forsætligt tilkendegivet, hvem den stemmende er, eller der overhovedet ved en behandling ud over den af afstemningen følgende findes forsætligt af vælgeren at være givet stemmesedlen et særpræg. Understregning eller overstregning af den stemmesedlen påtrykte tekst i forbindelse med et kryds på stemmesedlen anses ikke som særpræg.
§ 57. Resultatet af folkeafstemningen sendes straks efter optællingen til indenrigsministeren. VIII. ALMINDELIGE BESTEMMELSER
§ 58. Klager over folketingsvalg og folkeafstemninger skal indgives til folketinget og være rigsombudsmanden i hænde senest 2 dage efter optællingen i valgbestyrelsen. Rigsombudsmanden sender uopholdeligt klagen videre til indenrigsministeren.
§ 59. Den, der forsømmer udførelsen af forretninger, som påhviler ham efter denne lov, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 60. Ingen vælger, som har afgivet stemme ved folketingsvalg eller ved folkeafstemning, skal være pligtig for retten i nogen sag at opgive, hvorledes han har stemt.
(Stk. 3)
§ 61. Intet medlem af valgbestyrelsen eller nogen tilforordnet til samme eller nogen anden, som efter bestemmelserne i denne lov har ret til at være til stede i det lokale, i hvilket stemmesedler modtages, må under afstemningen give nogen vælger råd, anvisning eller opfordring med hensyn til, på hvilken kandidat eller liste han skal stemme. Ejheller må nogen af dem nogen sinde give nogen anden underretning om, hvorvidt nogen vælger har været til stede, forlangt eller afleveret stemmeseddel, eller nogen sinde meddele nogen anden, hvad han på stemmestedet måtte have erfaret med hensyn til, hvilken kandidat eller kandidatliste en vælger har givet sin stemme. Stk. 2. Overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1 straffes med bøde eller hæfte. Stk. 3. Det er forbudt gennem partibureauer eller på anden måde at føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme. Overtrædelse heraf straffes med bøder.
(Stk. 3)
§ 62. Omkostningerne ved folketingsvalg og folkeafstemninger og ved valglisternes fornyelse udredes af kommunen. Stk. 2. Ved folketingsvalg og folkeafstemninger yder statskassen kommunen et tilskud, der svarer til udgiften til diæter til valgstyrere og tilforordnede, jfr. § 26, stk. 4. Dette tilskud kan dog højst ydes med et beløb svarende til en valgstyrer eller tilforordnet for hver fulde antal 200 vælgere, dog således at der ydes mindst et beløb svarende til tre valgstyrere eller tilforordnede for hvert valgdistrikt. Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler vedrørende udbetalingen af de i stk. 2 omhandlede tilskud. IX. IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER
(Stk. 2)
§ 63. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1957. Fra samme tidspunkt ophæves lov nr. 127 af 28. april 1916 om folketingsvalg på Færøerne, således som denne senest er ændret ved lov nr. 172 af 5. juni 1953. Bestemmelserne om udarbejdelse af folketingsvalglister træder i kraft straks. Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt). Lov nr. 262 af 22. maj 1986 indeholder i § 2 følgende bestemmelse: pre_paragraph Herved bekendtgøres lov om folketingsvalg på Færøerne, jfr. lovbekendtgørelse nr. 12 af 12. januar 1977, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 483 af 27. september 1978 og lov nr. 262 af 22. maj 1986. I. VALGRET OG VALGBARHED
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 3. SEPTEMBER 1986 /KNUD ENGGAARD Vilh. Brockmeyer/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 6. juni 2002