Bekendtgørelse om kørekort (*
BEK nr 605 af 12/09/1986
§ 2
Lægeattesten skal være afgivet på en af sundhedsstyrelsen godkendt blanket. Til dokumentation for, at den person, som fotografiet forestiller, er identisk med den i lægeattesten beskrevne person, skal fotografiet være påtegnet af lægen. Attesten og fotografiet skal af lægen sendes direkte til vedkommende kørekortkontor, men kan også overgives den pågældende i en lukket kuvert, der er forsynet med lægens navn.
Lægeattesten må ved ansøgningens indlevering ikke være over 3 måneder gammel og ved udstedelsen af kørekortet ikke over 1 år gammel.
§ 3
På grundlag af oplysningerne i lægeattesten afgør politiet, om ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af det ønskede kørekort.
Politiet kan kræve, at der fra statens bilinspektion, en speciallæge eller andre fremskaffes en erklæring eller yderligere oplysninger til afgørelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår. I forbindelse med en eventuel afprøvning af ansøgerens egnethed kan det under statens bilinspektions behandling af sagen forlanges, at ansøgeren stiller et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel, til rådighed.
§ 4
Kørekortet kan udstedes med begrænset gyldighedstid eller begrænses til køretøjer, der opfylder særligt angivne betingelser, eller i øvrigt knyttes til særlige vilkår.
§ 5
Foreligger der oplysninger, der viser, at ansøgeren er afhængig af brug af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, må kørekort ikke udstedes.
Såfremt kørekort nægtes, skal anklagemyndigheden på begæring indbringe spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.
§ 46
En person, som tager bopæl her i landet, og som er i besiddelse af et gyldigt kørekort udstedt i Finland, Island, Norge, Sverige, et EF-land eller et land, som har ratificeret den internationale konvention af 24. april 1926, af 19. september 1949 eller af 8. november 1968, kan uden at aflægge køreprøve få udstedt et dansk kørekort, der svarer til det udenlandske. Ved udstedelsen af dansk kørekort på grundlag af et kørekort udstedt i et andet EF-land anvendes ombytningstabellen i bilag 5.
Såfremt det udenlandske kørekort er udstedt af andre end de i stk. 1 nævnte lande, eller hvis kørekortet er erhvervet før det fyldte 18. år, kan politiet kræve, at den pågældende består en orienterende køreprøve forud for udstedelsen af dansk kørekort. Politiet kan ligeledes kræve, at orienterende køreprøve bestås, når førerretten tidligere har været inddraget af politiet eller har været betinget eller ubetinget frakendt i Danmark.
Ansøgning om ombytning indleveres til kørekortkontoret. Ansøgeren skal aflevere det udenlandske kørekort, et fotografi samt personnummerbevis eller lignende, jfr. § 1, nr. 1 og 2. På kørekortkontoret udfyldes en underskriftsmærkat. Er den pågældende ikke dansk statsborger, kræves tillige, at vedkommende har opholdstilladelse, medmindre vedkommende lovligt kan opholde sig her i landet uden tilladelse.
Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan ikke udstedes i medfør af denne bestemmelse.
Almindelige bestemmelser
Almindelige bestemmelser
§ 1
Ansøgning om indstilling til køreprøve indleveres til kørekortkontoret. Ansøgningen skal vedlægges: 1. Et vellignende fotografi (portrætbillede, uden hovedbeklædning) i størrelsen 35 45 mm. Det skal være holdbart og kopieret på almindeligt tyndt fotopapir og må ikke være forsynet med stempler. 2. Personnummerbevis eller andet legitimationspapir, der er udstedt af en offentlig myndighed, og hvoraf ansøgerens personnummer fremgår. 3. Lægeattest.
Kørekortkategorier m.v.
Kørekortkategorier m.v.
§ 6
Der kan udstedes kørekort af følgende kategorier: Kategori A. - A1: Motorcykel. - A2: Motorcykel med sidevogn (tillæg til A1). Kategori B. Almindelig bil. Kategori C. Lastbil. Kategori D. Stor personbil. Kategori E. Stort påhængskøretøj. - Kategori B med stort påhængskøretøj. - Kategori C/ D med stort påhængskøretøj.
Kørekort til kategori A2 kan kun udstedes til ansøgere, der har kørekort til kategori A1.
Der kan endvidere udstedes kørekort til traktor (motorredskab) og til erhvervsmæssig personbefordring.
§ 7
Kørekort til kategori A (motorcykel) giver adgang til at føre: - A1: Motorcykel, herunder motorkøretøj på 3 hjul hvis egenvægt ikke overstiger 400 kg. - A2: Motorcykel med sidevogn.
§ 8
Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre: - personbil med højst 8 siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, - varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, - person- eller varebil med tilkoblet påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg, - person- eller varebil med tilkoblet påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg, hvis vogntogets samlede tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg. Ved beregningen anvendes enten påhængskøretøjets registrerede totalvægt eller den eventuelt lavere fastsatte totalvægt i bilens registreringsgrundlag (koblingsattest), - 3-hjulet motorcykel samt - traktor og motorredskab.
§ 9
Kørekort til kategori C (lastbil) giver ret til at føre: - lastbil med tilladt totalvægt på over 3.500 kg, - lastbil med tilkoblet påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg, - alle køretøjer, som må føres af personer med kørekort til kategori D, - motordrevet blokvogn samt - traktor og motorredskab.
§ 10
Kørekort til kategori D (stor personbil) giver ret til at føre: - personbil med over 8 siddepladser foruden førerens plads eller med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, - stor personbil med tilkoblet påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg samt - alle køretøjer, som må føres af personer med kørekort til kategori C.
§ 11
Kørekort til kategori E (stort påhængskøretøj) giver ret til at føre påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg - enten i forbindelse med kørekort til almindelig bil (kategori B), - eller i forbindelse med kørekort til bil af kategori C eller D. Reglerne om påhængskøretøjets størrelse og vægt fremgår af justitsministeriets bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk.
Kørekort til kategori E i forbindelse med kørekort til kategori C eller D giver tillige ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med almindelig bil (kategori B) og til at føre lastbil med tilkoblet blokvogn.
Køreundervisning og køreprøver
Køreundervisning og køreprøver
§ 12
Ansøgere, der ikke tidligere har haft kørekort til den pågældende kategori, skal have modtaget undervisning hos en godkendt kørelærer.
Undervisningen til kategori B skal være gennemført i overensstemmelse med justitsministeriets bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B. Undervisningen til kategori A skal være gennemført i overensstemmelse med justitsministeriets bekendtgørelse om undervisningsplan til kategori A.
Undervisningen til kategori C og D må først påbegyndes, når ansøgeren har erhvervet kørekort til kategori B. Hvis ansøgeren tidligere har haft kørekort til kategori B, kan undervisning til kategori C og D dog påbegyndes, uanset at førerretten midlertidig er frakendt vedkommende.
Undervisning og prøve til kategori C, D og E samt til traktor (motorredskab) og til erhvervsmæssig personbefordring gennemføres efter de retningslinier, der er anført i bilag 1-3.
Øvelseskørsel må ikke finde sted tidligere end 3 måneder før det tidspunkt, hvor ansøgeren efter sin alder kan få udstedt kørekort, og for personer, hvem førerretten er frakendt ubetinget ikke tidligere end 3 måneder før frakendelsestidens udløb.
Køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og prøvekørsel skal opfylde betingelserne i bilag 4.
§ 13
Kørelæreren skal ved sin underskrift på ansøgningsblanketten bekræfte, at ansøgeren har modtaget undervisning i overensstemmelse med justitsministeriets undervisningsplan for den pågældende kategori, herunder at den indledende undervisning er foregået på en lukket øvelsesplads.
§ 14
Køreprøven består af en teoretisk og en praktisk del.
Prøverne til kategori A og B gennemføres i overensstemmelse med justitsministeriets prøvevejledning.
Ansøgeren kan først indstille sig til den praktiske del af prøven, når den teoretiske del er bestået. Ansøgningen skal indgives og den praktiske del bestås inden 12 måneder efter, at teoretisk del er bestået.
Den praktiske del af prøven kan normalt først aflægges, når ansøgeren opfylder aldersbetingelserne for at få udstedt kørekort.
§ 15
Ansøgeren skal selv stille køretøj til rådighed ved aflæggelse af den praktiske prøve. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag 4.
Hvis ansøgeren ikke i fornødent omfang kan tale og forstå dansk eller et fremmedsprog, som den køreprøvesagkyndige behersker, skal ansøgeren møde med tolk til køreprøven.
§ 16
Hvis en ansøger af helbredsmæssige grunde kun kan opnå kørekort til særlige typer af køretøjer eller særligt indrettede køretøjer, jfr. § 4, aflægges prøven med et sådant køretøj.
§ 17
Består ansøgeren ikke prøven på grund af manglende kendskab til vigtige færdselsregler eller på grund af ringe kørefærdighed, afgør politiet efter reglerne i § 29, om eleven skal aflægge en orienterende køreprøve for at bevare et eventuelt allerede erhvervet kørekort til andre kategorier.
§ 18
Resultatet af en teoretisk eller praktisk prøve meddeles så vidt muligt straks efter prøvens afslutning.
Hvis en ansøger ikke har bestået prøven, skal der efter anmodning gives en begrundelse herfor.
Udstedelse af kørekort
Udstedelse af kørekort
§ 19
Hvis ansøgeren har bestået køreprøven, udstedes straks et midlertidigt kørekort. Er betingelserne for at erhverve kørekort i øvrigt opfyldt, udstedes kørekort af rigspolitichefen. Eventuelle særlige vilkår anføres på kørekortet eller på en supplerende attest.
Kørekortet udstedes med gyldighed til indehaverens fyldte 70. år. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor køreprøven bestås, fyldt 65 år men ikke 70 år, udstedes kørekortet for 5 år.
Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor køreprøven bestås, fyldt 70 år eller derover, udstedes kørekortet med følgende gyldighed: 70 år: 4 år. 71 år: 3 år. 72-79 år: 2 år. 80 år: 1 år.
Såfremt de helbredsmæssige oplysninger taler derfor, eller der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, kan kørekortet udstedes for kortere tidsrum end angivet i stk. 2 og 3.
Kørekortet sendes til ansøgeren. Kørekortet kan efter anmodning sendes til kørekortkontoret.
Duplikatkørekort
Duplikatkørekort
§ 20
Bliver et kørekort beskadiget eller slidt i et sådant omfang, at tekst, nummer, stempler eller foto ikke kan kontrolleres på stedet, skal indehaveren anmode om at få udstedt duplikatkørekort, såfremt der fortsat skal gøres brug af førerretten.
Politiet kan i forbindelse med færdselskontrol inddrage et beskadiget eller slidt kørekort. Inddrages kørekortet på stedet, udfærdiger politiet så vidt muligt et midlertidigt kørekort.
Ansøgning om duplikatkørekort indgives til kørekortkontoret. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi samt personnummerbevis eller lignende, jfr. § 1, nr. 1 og 2. Ansøgeren skal på kørekortkontoret udfylde en underskriftsmærkat. Er kørekortet bortkommet, skal ansøgeren endvidere afgive erklæring herom. Beskadigede kørekort, der ønskes erstattet af duplikatkørekort, skal afleveres til politiet.
Udvidelse af kørekort
Udvidelse af kørekort
§ 21
Ansøgning om, at et kørekort udvides til at gælde for yderligere kategorier indleveres til kørekortkontoret. Ansøgningen skal vedlægges fotografi samt personnummerbevis eller lignende, jfr. § 1, nr. 1 og 2.
Lægeattest skal ikke vedlægges ansøgningen. Politiet kan dog kræve lægeattest, når det skønnes nødvendigt.
Køreprøve afholdes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3.
§ 22
Bestås køreprøven, udstedes nyt kørekort, der gælder for de kategorier, som den pågældende herefter har ret til at føre. Det tidligere kørekort inddrages.
Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring
Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring
§ 23
Kørekort til motorkøretøj, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer, kan udstedes til ansøgere, der:
- er fyldt 21 år,
- har kørekort til bil og
- har bestået en køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring.
Køreprøvesagkyndige, køredommere og godkendte kørelærere kan få udstedt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring uden at aflægge særlig køreprøve, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Ansøgning om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring skal indgives til kørekortkontoret.
Ansøgningen skal vedlægges et fotografi samt en lægeattest. Lægeattest kan dog normalt undlades, hvis der foreligger en tidligere lægeattest udstedt i forbindelse med udstedelse af kørekort inden for de sidste 2 år før ansøgningens indgivelse. Ansøgninger efter stk. 2 vedlægges tillige dokumentation for beskikkelse eller for godkendelse.
§ 24
Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan udstedes til almindelig bil (kat. B) eller til såvel almindelig bil som stor personbil (kat. B og D).
§ 25
Ifølge færdselslovens § 58 kan kørekort til erhvervsmæssig personbefordring nægtes under den i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte betingelse.
Såfremt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring nægtes, skal anklagemyndigheden på begæring indbringe spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.
§ 26
Bestemmelserne i kapitel 3 om afholdelse af køreprøver finder tilsvarende anvendelse på køreprøver til erhvervsmæssig personbefordring.
§ 27
Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring udstedes efter reglerne i § 19, stk. 1 og 5. Det tidligere kørekort skal afleveres.
Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring udstedes med en gyldighedstid på 5 år, medmindre den pågældendes kørekort har kortere gyldighed, eller helbredsmæssige forhold begrunder en kortere gyldighed.
Afgørelse om inddragelse af førerret og om orienterende køreprøver
Afgørelse om inddragelse af førerret og om orienterende køreprøver
§ 28
Politiet kan inddrage førerretten, hvis betingelserne for at få kørekort ikke længere er opfyldt.
Ret til erhvervsmæssig personbefordring kan frakendes i overensstemmelse med reglerne i straffelovens § 79. Retten kan ikke inddrages af politiet uden samtidig inddragelse af den almindelige førerret.
§ 29
Politiet kan bestemme, at en kørekortindehaver skal aflægge en orienterende køreprøve, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende fortsat er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter. Prøven aflægges indenfor en nærmere fastsat frist. Orienterende køreprøve skal ikke aflægges, hvis den pågældende har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til politiets afgørelse.
Såfremt en kørekortindehaver nægter at medvirke til en orienterende køreprøve, kan politiet straks inddrage førerretten. I øvrigt inddrages førerretten, hvis prøven ikke bestås første gang.
§ 30
Er førerretten frakendt betinget, skal kørekortindehaveren inden for en frist, der fastsættes af politiet, aflægge en orienterende køreprøve. Orienterende køreprøve skal dog ikke aflægges, hvis frakendelsen er sket i medfør af færdselslovens § 125, stk. 2, 2. pkt., eller § 126, stk. 1, nr. 2. Orienterende køreprøve skal heller ikke aflægges, såfremt den pågældende har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen.
Førerretten inddrages, såfremt prøven ikke bestås første gang, eller vedkommende undlader at medvirke til den.
§ 31
Bliver politiet opmærksom på forhold, der giver begrundet tvivl om, hvorvidt kørekortindehaveren fortsat er i besiddelse af et tilfredsstillende helbred eller fortsat er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, har den pågældende pligt til at underkaste sig de undersøgelser eller prøver, der er nødvendige til afgørelse heraf, herunder tilvejebringelse af lægeerklæring, eventuelt fra en speciallæge. Udgifterne til lægeerklæring, m.v. betales af kørekortindehaveren.
Såfremt en kørekortindehaver nægter at medvirke til de nødvendige undersøgelser eller prøver, kan politiet straks inddrage førerretten.
På grundlag af undersøgelserne eller prøverne afgøres, om førerretten skal inddrages, eller om kørekortindehaveren kan bevare førerretten, eventuelt med særlige indskrænkninger, jfr. § 4 og § 19, stk. 4.
Foretages der indskænkninger i førerretten, udstedes nyt kørekort. Den pågældende skal aflevere et fotografi og et personnummerbevis eller lignende, jfr. § 1, nr. 1 og 2, samt udfylde en underskriftsmærkat på kørekortkontoret.
Inddrages førerretten, fordi den pågældende ikke er ædruelig eller er afhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, indbringer anklagemyndigheden på begæring spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.
§ 32
Træffer politiet bestemmelse om, at førerretten inddrages, eller frakendes førerretten ubetinget, skal kørekortet afleveres til politiet. Kørekortet skal ligeledes afleveres til politiet, hvis der i medfør af § 31, stk. 3, foretages indskrænkninger i førerretten.
Er der udstedt dansk internationalt kørekort til en person, hvis førerret inddrages af politiet eller frakendes ubetinget, skal også det internationale kørekort afleveres til politiet.
Generhvervelse af førerret
Generhvervelse af førerret
§ 33
Ansøgning om generhvervelse af kørekort, efter at førerretten har været inddraget af politiet eller frakendt ubetinget, indgives til kørekortkontoret. Ansøgningen vedlægges et fotografi samt personnummerbevis eller lignende, jfr. § 1, nr. 1 og 2. Ansøgeren skal i den køreprøvesagkyndiges påsyn eller på kørekortkontoret udfylde en underskriftsmærkat. Har politiet inddraget førerretten af lægelige grunde eller på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed afleveres endvidere en lægeattest. I øvrigt kræves lægeattest kun, hvis en tidligere lægeattest, afgivet i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af kørekort, eller andre omstændigheder giver anledning hertil.
§ 34
Har førerretten været frakendt ubetinget, skal ansøgeren bestå en orienterende køreprøve, jfr. kapitel 11. Den praktiske del af prøven afholdes tidligst 1 måned før frakendelsestidens udløb. Har den pågældende bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal orienterende køreprøve ikke aflægges, såfremt prøven er bestået inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af kørekort.
Er førerretten inddraget af politiet, fordi en orienterende køreprøve ikke er bestået eller aflagt, kan generhvervelse først ske, når en orienterende køreprøve er bestået.
Har førerretten været inddraget af politiet i mere end 3 år på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, på grund af manglende ædruelighed, eller på grund af helbredsmæssige oplysninger, er det normalt en betingelse for generhvervelsen, at en orienterende køreprøve bestås.
§ 35
Opfylder ansøgeren betingelserne for at generhverve kørekort, udfærdiges kørekortet i overensstemmelse med reglerne i § 19.
§ 36
Ved ansøgning om generhvervelse af førerretten kan kørekortet udvides til at omfatte kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, uden at der aflægges særlig prøve hertil, hvis ansøgeren på det tidspunkt, hvor førerretten blev inddraget eller frakendt, var i besiddelse af gyldigt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, og der ikke ved afgørelsen om inddragelse eller frakendelse blev truffet bestemmelse om særlig frakendelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring. § 27, stk. 2, finder anvendelse.
Fornyelse af kørekort
Fornyelse af kørekort
§ 37
Ansøgning om fornyelse af et kørekort, hvis gyldighedstid er udløbet, skal indgives til kørekortkontoret. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, lægeattest samt personnummerbevis eller lignende, jfr. § 1. Ansøgeren skal endvidere på kørekortkontoret udfylde en underskriftsmærkat.
§ 38
Ved ansøgning om fornyelse af kørekort 3 år eller mere efter at gyldigheden af kørekortet er udløbet, skal ansøgeren bestå en orienterende køreprøve. Politiet kan dog træffe bestemmelser om, at ansøgeren ikke skal aflægge en orienterende køreprøve.
§ 39
Ved ansøgning om fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring finder § 25 samt § 27, stk. 2, anvendelse.
§ 40
Opfylder ansøgeren betingelserne for at have kørekort, udstedes der et nyt kørekort. For ansøgere, der er fyldt 70 år, fastsættes følgende gyldighedstid: 70 år: 4 år 71 år: 3 år 72-79 år: 2 år 80 år: 1 år.
§ 19, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Kørekortets gyldighed fastsættes på grundlag af det tidligere kørekorts udløbsdato eller på grundlag af datoen for fornyelsen, hvis denne ligger senere.
Er ansøgning om fornyelse af kørekort indgivet, uden at fornyelse straks kan ske, kan politiet udstede et midlertidigt kørekort.
Gennemførelse af orienterende køreprøver
Gennemførelse af orienterende køreprøver
§ 41
Den, der skal aflægge orienterende køreprøve, stiller selv køretøj til rådighed ved prøven. Køretøjet skal være godkendt til øvelseskørsel og opfylde betingelserne i bilag 4.
§ 42
Orienterende køreprøve aflægges efter reglerne i justitsministeriets prøvevejledning for kategori B (almindelig bil). Den teoretiske del af prøven kan efter begæring afholdes mundtligt. Såfremt prøven er begrundet i vedkommendes kørsel med andre kategorier, kan politiet bestemme, at prøven aflægges efter de regler, der gælder for køreprøve til den pågældende kategori.
Bestås den orienterende køreprøve ikke senest ved tredje prøve, skal eventuelle yderligere prøver aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil kørekort ønskes generhvervet. Hvis førerretten er inddraget af politiet, fordi en orienterende køreprøve ikke er bestået, jfr. §§ 29 og 30, anses den ikke beståede prøve for første prøve.
Har førerretten været inddraget eller frakendt i 3 år eller mere, eller skal orienterende køreprøve aflægges i anledning af fornyelse af kørekort, skal prøven aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil kørekort ønskes generhvervet eller fornyet.
Udenlandske kørekort
Udenlandske kørekort
§ 43
Personer, der ikke har bopæl her i landet, kan under midlertidigt ophold føre motorkøretøj uden at have dansk kørekort, hvis de er i besiddelse af et internationalt kørekort udstedt i henhold til de internationale konventioner af 24. april 1926, 19. september 1949 eller 8. november 1968, eller hvis de er i besiddelse af et udenlandsk kørekort, som er udfærdiget med latinske bogstaver eller er ledsaget af en oversættelse til dansk, engelsk eller fransk. Det er dog en betingelse, at oversættelsen er udfærdiget af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstederlandet er autoriseret til at udstede tolddokumenter for motorkøretøjer. Erhvervsmæssig personbefordring må ikke udføres på grundlag af et udenlandsk kørekort.
Et internationalt kørekort giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer her i landet, som det berettiger til at føre i det land, som har udstedt det.
§ 44
Politiet kan give en person, der ikke har bopæl her i landet, og som ikke er i besiddelse af fornødent kørekort, tilladelse til midlertidigt at føre motorkøretøj her i landet (turistkørekort). Tilladelse kan bl.a. betinges af, at ansøgeren aflægger en orienterende køreprøve.
Et midlertidigt kørekort (turistkørekort), som er udstedt i Finland, Island, Norge eller Sverige, berettiger indehaveren til her i landet at føre de køretøjer, som omfattes af kørekortet.
§ 45
Personer, der tager bopæl her i landet, skal være i besiddelse af dansk kørekort for at føre motorkøretøj her. Et kørekort udstedt i udlandet berettiger dog en indehaver, som er fyldt 18 år, til at føre de køretøjer, som omfattes af kørekortet, i følgende tidsrum: 1. Kørekort udstedt i Finland, Island, Norge eller Sverige i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode, medmindre denne er længere end til indehaverens fyldte 70. år. 2. Nationalt kørekort eller kørekort af EF-model, der er udstedt i en stat, der er medlem af De europæiske Fællesskaber, i indtil 1 år. 3. Andre udenlandske kørekort i indtil 14 dage.
Bestemmelserne om danske kørekort finder tilsvarende anvendelse på indehavere af udenlandske kørekort, der er omfattet af stk. 1. Erhvervsmæssig personbefordring må dog ikke udføres på grundlag af et kørekort, der er udstedt i udlandet.
Internationale kørekort
Internationale kørekort
§ 47
Internationalt kørekort kan udstedes i henhold til de internationale konventioner af enten 19. september 1949 eller 8. november 1968.
Ansøgning om internationalt kørekort indleveres til kørekortkontoret. Ansøgningen skal vedlægges fotografi og personnummerbevis eller lignende, jfr. § 1, nr. 1 og 2.
Internationalt kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af et gyldigt dansk kørekort, og kan kun omfatte motorkøretøjer af samme art som det danske kørekort.
Det internationale kørekort er gyldigt i 1 år fra udstedelsesdagen. Det giver ret til at føre motorkøretøj af den art, som det lyder på, i de lande, der har tiltrådt den konvention, i henhold til hvilken kørekortet er udstedt. Det giver ikke ret til at føre motorkøretøj her i landet.
Myndigheder
Myndigheder
§ 48
Kørekort udstedes af rigspolitichefen. Ansøgningen om indstilling til køreprøve kan ske til erhvert kørekortkontor, uanset hvor ansøgeren har bopæl. Ansøgning om indstilling til den teoretiske del og den praktiske del af køreprøven indgives til samme kørekortkontor.
§ 49
Køreprøver til kategori A og kategori B afholdes af politiet.
Køreprøver til øvrige kategorier samt orienterende køreprøver afholdes af statens bilinspektion. Dog afholdes orienterende køreprøver efter § 30 samt eventuelt gentagne prøver efter § 29 af politiet.
Justitsministeriet kan bestemme, at køreprøver til de i stk. 2 nævnte kategorier i nærmere angivne politikredse afholdes af politiet.
Til personer, der er indkaldt til militærtjeneste eller tjeneste i civilforsvaret, kan rigspolitichefen udstede kørekort på grundlag af prøve aflagt over for henholdsvis forsvarets og civilforsvarets køredommere.
§ 50
Klager over køreprøver afholdt af politiet afgøres af vedkommende politimester. Politimesterens afgørelse kan påklages til justitsministeriet.
Afgørelse om køreprøver afholdt af statens bilinspektion kan påklages til justitsministeriet.
Øvrige afgørelser om kørekort, herunder afgørelser om inddragelse af førerret og orienterende køreprøver træffes af politiet. Afgørelserne kan påklages til justitsministeriet.
Klager til justitsministeriet kan indgives gennem vedkommende politimester eller bilinspektion, der fremsender sagen med en udtalelse.
Politiet og statens bilinspektion skal yde vejledning om adgangen til at påklage afgørelserne.
Gebyrer
Gebyrer
§ 51
For afholdelse af prøve til kørekort til kategori A1, B, C, D og E, traktor (motorredskab) samt for prøve til kørekort til erhvervsmæssig personbefordring betales et gebyr på 300 kr.
For orienterende køreprøver betales ligeledes et gebyr på 300 kr., dog er den første orienterende køreprøve gebyrfri.
For køreprøver til kategori A2 betales et gebyr på 150 kr.
§ 52
Udebliver en ansøger fra en berammet teoretisk eller praktisk køreprøve uden at have meddelt forfald senest kl. 12 dagen før prøven, eller bestås en del af prøven ikke, skal der betales nyt gebyr, før ny prøve berammes.
Tilbagebetaling af gebyr, i tilfælde af at prøven ikke har fundet sted, kan normalt kun ske, når der afmeldes senest kl. 12 dagen før prøven.
§ 53
I følgende tilfælde betales et gebyr på 150 kr.:
a) for ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort, jfr. § 46, stk. 1.
b) for udstedelse af duplikatkørekort i anledning af, at det oprindelige kørekort er bortkommet eller beskadiget, jfr. § 20,
c) for udstedelse af duplikatkørekort i anledning af, at kørekortindehaveren ønsker ændringer anført i kørekortet.
For ombytning af gyldigt dansk kørekort til kørekort af EF-model betales et gebyr på 100 kr.
For fornyelser af kørekort for ansøgere, der er fyldt 70 år, betales et gebyr på 30 kr.
For udstedelse af internationalt kørekort, jfr. § 47, betales et gebyr på 25 kr.
Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset i. m.a. § 19, stk. 4, er gebyrfri for ansøgere, der ikke er fyldt 70 år.
Alle gebyrer betales kontant mod udstedelse af kvittering.
Straf, ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
Straf, ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 54
Overtrædelse af § 20, stk. 1 og 3, § 32 og § 46, stk. 3, straffes med bøde. Personer, der ikke har bopæl her i landet, og som fører et motorkøretøj uden at opfylde betingelserne i § 43, straffes ligeledes med bøde.
På samme måde straffes efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 2 og 3, den, der tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til bekendtgørelsen eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen.
§ 55
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1986. Bestemmelserne om gebyrer finder anvendelse på ansøgninger om udstedelse, ombytning, ændring eller fornyelse af kørekort, der indgives den 1. oktober 1986 eller senere.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 144 af 15. april 1977 om kørekort og bekendtgørelse nr. 242 af 9. august 1930.
Elever, der har påbegyndt køreundervisning før den 1. oktober 1986, og som har indstillet sig til køreprøve inden den 1. februar 1987, kan afslutte uddannelsen og aflægge køreprøve efter de hidtil gældende regler.
Justitsministeriet, den 12. september 1986, den 12. september 1986
/Erik Ninn-Hansen Walsted Hansen/
Bilag 1
Køreprøve til kategori C og D
Den teoretiske prøve
I. Ansøgerne overhøres enkeltvis.
II. Om køretøjets indretning og betjening skal ansøgeren under overhøringen kunne dokumentere:
- Kendskab til, hvordan fejl ved styretøjet kan konstateres. Fejl konstateres bl.a. ved:
a) at forhjulene ikke tilstrækkeligt hurtigt og sikkert følger rattets bevægelser (ratslør). Det tilladelige ratslør afhænger af vedkommende køretøjs konstruktion og rattets størrelse og er for de fleste konstruktioner mellem 0 og 5 cm målt på ratkransen,
b) at rattet under kørslen ikke lader sig betjene let og uden støj,
c) at vognen slingrer eller trækker i rattet.
- Kendskab til, hvordan det konstateres, om bremserne er i forskriftsmæssig stand.
a) Bremsepedalen skal have en passende frigang. Der skal ved en enkelt nedtrædning af pedalen på højst 2/ 3 (ca. 1/ 2 for køretøjer med tokredsbremsesystem) af pedalvandringen kunne opnås fuld bremsevirkning. Parkeringsbremsen skal have en passende frigang og skal ved fuld aktivering kunne blive stående i tilspændt stand.
b) Aspiranten skal have kendskab til begreberne reaktionslængde, bremselængde og standselængde. Han skal endvidere kende forholdet mellem bremselængde og hastighed (bremselængden bliver f.eks. 4 gange så lang, hvis hastigheden fordobles), og vide, at også vejbanens beskaffenhed, føret og vejbanens hældning samt køretøjets belæsning kan påvirke bremselængden. Han skal kende beredskabsstillingens betydning for reaktionstiden (beredskabsstilling indtages ved, at foden flyttes fra gaspedalen til bremsepedalen) og have kendskab til faren ved skævt virkende bremser og til det uhensigtsmæssige ved blokadebremsning.
- Kendskab til betydning af dækkenes tilstand (slid, oppumpningstryk, uensartet dækmontering) for køresikkerheden, herunder styresikkerheden.
- Kendskab til færdselslovens regler om lygteføring, til køreteknik under kørsel i mørke samt kendskab til, hvilke lygter og reflekser, der er på vedkommende køretøjsart.
- Kendskab til færdselslovens regler om signaler og tegn.
- Kendskab til faren for kulilteforgifning.
- Kendskab til, at unødig støj m.v. undgås ved rigtig betjening og vedligeholdelse af køretøjet.
Formålet med den i 1-5 angivne overhøring er at afgøre, om den pågældende har et sådant kendskab til køretøjet og dets betjening, at han kan konstatere opståede mangler af betydning for sikkerheden, og at han kan føre det uden fare for færdselssikkerheden.
III. Aspiranten skal endvidere dokumentere, at han kender følgende færdselsregler m.v.:
- De færdselsregler, som har betydning for føringen af det køretøj, hvortil prøven aflægges. Aspiranten skal ved prøven navnlig godtgøre indgående kendskab til og forståelse af følgende regler:
a) den almindelige regel i færdselsloven om hensynsfuld optræden og agtpågivenhed i færdselen,
b) om fri passage for udrykningskøretøjer m.v.,
c) om færdsel over jernbanespor m.v.,
d) om forpligtelser ved færdselsuheld,
e) om anvendelse af vejens forskellige baner og placeringen på vejen,
f) om køretøjets placering under svingning og vending m.v.,
g) om kørsel ved busstoppested m.v.,
h) om møde, overhaling, forbikørsel, vognbaneskift og indfletning,
i) vigepligtsbestemmelserne,
j) om forpligtelser over for gående,
k) bestemmelserne vedrørende strandsning og parkering,
l) hastighedsbestemmelserne og
m) om færdsel på motorvej og motortrafikvej.
- De i færdselsloven givne regler om føreres ansvar og pligter, herunder bestemmelserne om spiritus- og promillekørsel samt sygdom m.v.
- Pligten til at anvende sikkerhedssele.
- Politiets færdselsregulering, de øvrige færdselsregulerende foranstaltninger, vejafmærkningen derunder færdselstavlerne og deres betydning - og andre kendetegn af betydning for færdslen.
IV.
- Under overhøringen i betjening og færdselsregler skal aspiranten vise kendskab til faremuligheder og køreteknik i særlige situationer, f.eks. kørsel i stærk blæst, regn, tåge, sne og isslag samt elementært kendskab til afværgeteknik i kritiske situationer.
- Der foretages indgående overhøring i sådanne spørgsmål, som der ikke er mulighed for at prøve under den praktiske prøve på det pågældende sted, f.eks. lysregulering.
- Hver aspirant skal under den teoretiske del af prøven overhøres i stof, der falder ind under II, og i stof, der falder ind under III. Hvis aspiranten har bestået en køreprøve til en anden kategori mindre end et år før tilmeldingen til den teoretiske prøve, skal overhøringen indskrænkes til væsentligst at omfatte det stof, som ikke henhører under den tidligere beståede prøve.
- Der skal tillige lægges vægt på, at aspiranten kender reglerne om køretøjets belæsning og om hastighedsgrænser. Han skal kunne udpege de dele af køretøjet, hvor slør og slid fortrinsvis opstår, og kunne forklare, hvordan man undgår røgudvikling fra motor og tilsnavsning af vejene med olie fra motoren. Han skal yderligere vise indgående kendskab til de bremseanlæg, som sådanne køretøjer kan være forsynet med, (herunder til en- og toledersystemet og tokredssystemet), og have kendskab til bremseanlægs pasning og vedligeholdelse samt til deres virkemåde, i det omfang som vedligeholdelse og pasning kræver. Endelig skal han vise kendskab til indstilling af lygter.
Den praktiske prøve
Under den praktiske prøve skal der lægges særlig vægt på, at aspiranten er i stand til at manøvrere køretøjet i mindre gader og er i stand til at føre køretøjet ind og ud fra porte eller indkørsler, om han forstår at foretage dobbelt udkobling, at anvende sidespejlene, og at foretage baglæns kørsel på forsvarlig måde.
Anvisninger for den sagkyndige
Den sagkyndige skal under prøven gribe ind ved betjeningsapparater, når hensynet til den almindelige sikkerhed eller trafikkens afvikling gør det nødvendigt, men bør i øvrigt ikke gribe ind. Den sagkyndige skal så vidt muligt afholde sig fra at give anvisninger, men skal iagttage aspirantens adfærd. Han skal særligt påse, om aspiranten overholder færdselsreglerne, om han forstår at indpasse sig i færdslen og at afpasse sin kørsel (derunder hastighed og rigtig placering af køretøjet på kørebanen) i forhold til den øvrige færdsel og vej-, vejr- og lysforholdene, om han indtager beredskabsstilling, når færdselssituationen rummer en vis faremulighed (vejkryds, legende børn, osv.), om han udviser fornøden hensyntagen til andre trafikanter og ikke unødig hindrer den øvrige færdsel, om han udviser fornøden ro og reaktionsevne, om han betjener vognens betjeningsapparater rigtigt og med fornøden øvelse, og om kørslen er præget af ro og omdømme, herunder tilstrækkelig forudseenhed i trafikken.
De anvisninger, som er nødvendige under prøven, skal den sagkyndige give tydeligt og i så god tid, at aspiranten får rimelig tid til at opfatte og udføre anvisningerne. Der må ikke gives anvisninger, der kan foranledige aspiranten til at handle mod færdselsreglerne eller tvinge aspiranten ind i unormale færdselssituationer. Det påhviler den sagkyndige at lede prøven således, at den volder mindst mulig ulempe for den øvrige færdsel.
Sikkerhedsforanstaltninger før kørslen
Ved prøvens begyndelse skal den sagkyndige tage plads på bilens forsæde ved siden af aspiranten. Han skal kontrollere, at aspiranten indtager en hensigtsmæssig kørestilling (indstilling af førersæde), og at han iagttager de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. ved indstilling af førerspejl, ved at sikre sig, at der er fornødent udsyn gennem ruderne og ved at afprøve tegngivningsapparater, bremser og styretøj.
Manøvreprøver
Den sagkyndige skal have sin opmærksomhed henvendt på, om aspiranten, inden han starter motoren, har overbevist sig om, at vognen er i frigear, og at håndbremsen er trukket til.
Der foretages manøvreprøver, såsom vending, bremsning, igangsætning og opbremsning på hældende vej, parkering ved kantsten samt vendinger, hvori indgår bakning.
Aspiranten skal under disse prøver vise, at han nøje kender køretøjets afgrænsning i forhold til den øvrige færdsel, kantsten m.v. Aspiranten skal vise, at han forstår at bedømme afstande og hastighed rigtigt, at han forstår at anvende bremsen rigtigt ved igangsætning på hældende vej og ved skift fra forlæns til baglæns kørsel, og at han forstår at foretage effektiv bremsning under fuld kontrol af køretøjet. Aspiranten skal navnlig vise, at han under udførelsen af manøvrerne iagttager skyldigt hensyn til den øvrige færdsel.
I politikredse, hvor færdselsforholdene forhindrer, at prøven i kørsel udføres under så vanskelige forhold som ønskeligt, bør manøvreprøverne udvides i passende omfang.
Prøven i bykørsel
Kørslen foretages i normalt færdselstempo, dels på mindre befærdede steder, dels i livligere færdsel, dels på mere fri bane.
Der køres dels i bredere trafikårer, helst med tilstødende gade på begge sider. Ruten lægges således, at man dels skærer de større færdselsårer, dels svinger til venstre og højre ind i og ud fra disse. Af særlige prøver, der bør foretages under kørslen, skal eksempelvis nævnes:
- Svingning fra en stærkt befærdet gade til venstre ind i en smal sidegade og omvendt, helst hvor der ikke findes lysregulering.
- Svingning til højre ind i en smal sidegade.
- Svingning, navnlig til venstre, i større færdselskryds med lysregulering, eller hvor kørebanen består af flere vognbaner.
- Betjening under kørsel af vinduesvisker, varmeapparat (defroster) og belysningsanlæg (herunder nedblænding) samt ventilationsanlæg eller åbning og lukning af vindue.
Prøve i landevejskørsel
I fortsættelse af prøven i bykørel foretages uden for Storkøbenhavn også prøve i landevejskørsel. I Storkøbenhavn foretages sådan prøve i et ikke uvæsentligt antal af tilfældene.
Kørslen foretages i det normale færdselstempo. Kørslen foretages dels på mindre veje, dels på større veje og så vidt muligt også på hovedveje. Kørslen skal gennemføres ad veje, der frembyder passende færdselsmæssige vanskeligheder og over en passende lang strækning, således at den sagkyndige får mulighed for at danne sig et skøn over aspirantens kørefærdighed.
Af særlige prøver, der bør foretages under kørslen, skal eksempelvis nævnes:
- Kørsel i sving og kurver af nogen sværhedsgrad.
- Kørsel ad mindre veje.
- Kørsel fra ikke-hovedvej ind på hovedvej.
- Venstresving fra hovedvej ind på anden vej.
- Kørsel fra ikke tættere bebygget område ind i eller gennem tættere bebygget område.
- Kørsel over bakketoppe.
- Kørsel over jernbaneoverkørsel.
Under kørslen skal den sagkyndige navnlig påse, at aspiranten forstår at afpasse hastigheden efter forholdene, at placere køretøjet korrekt på kørebanen og at foretage overhalinger på forsvarlig og korrekt måde.
Bilag 2
Køreprøve til kategori E og til traktor (motorredskab)
Køreprøve til kategori E
I. Den teoretiske prøve
Den teoretiske prøve foretages som angivet i bilag 1. Tillige lægges vægt på kendskab til brug, pasning og vedligeholdelse af bremseanlæg og anordninger til sammenkobling af køretøjerne, deres bremsesystem og elektriske system. Endvidere skal der lægges vægt på, om aspiranten viser forståelse for følgerne af fejl og mangler - herunder slidmangler - ved de nævnte installationer og ved fjedre, fjederbolte, nav, drejekranse og hovedbolte.
Aspiranten skal kunne forklare om de særlige faremulighder, som kørsel med stort påhængskøretøj medfører, og om den køreteknik, som er påkrævet for sådan kørsel.
II. Den praktiske prøve
- Den praktiske prøve foretages i overensstemmelse med bilag 1. Desuden skal aspiranten vise kendskab til bremsemanometer og kende vogntogets længde og forskellen mellem de enkelte hjuls drejeradier. Under kørslen skal han vise, at han tager tilbørligt hensyn til disse faktorer.
Den sagkyndige skal kontrollere, at aspiranten inden kørslens begyndelse efterser:
a) koblingsanordningen med hensyn til, om tilkoblingen er forsvarlig, og om koblingsanordningen er i forsvarlig stand,
b) bremseanordningen med hensyn til, om tilkoblingen er sket på forsvarlig måde, om bremsekraftreguleringsventilen er indstillet korrekt, og om bremsesystemet er sat i funktion på forskriftsmæssig måde samt
c) om ledninger til stoplygter, baglygter og blinklys er tilkoblet på forsvarlig måde, er i forsvarlig stand, og om disse anlæg fungerer forskriftsmæssigt.
III. Særligt for kategori E(B)
Ved køreprøven til kørekort til kategori E(B) gennemføres såvel den teoretiske som den praktiske prøve med de fornødne lempelser for denne sammenkobling.
Køreprøve til traktor (motorredskab)
I. Den teoretiske prøve
Den teoretiske prøve afholdes som angivet i bilag 1 med de lempelser, der følger af køretøjets art.
II. Den praktiske prøve
Den praktiske prøve aflægges i tættere bebygget område på en plads eller gadestrækning, der fuldt ud kan overses af den sagkyndige, og hvor aspiranten under prøvekørslen skal foretage flere sving og passere flere færdselsårer. Prøven kan efter aftale aflægges i tættere bebygget område uden for den sagkyndiges faste mødested.
De anvisninger, som er givet i bilag 1 under pkt. V, finder anvendelse med de lempelser, der følger af køretøjets art og prøvens karakter.
Prøven kan være af kortere varighed end prøve til motorkøretøjer.
Bilag 3
Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring
Køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring består af en teoretisk og en praktisk del.
Ved den teoretiske prøve skal aspiranten kunne udpege de dele af køretøjet, der har betydning for sikkerheden, herunder de dele, hvor slør og slid fortrinsvis opstår, og vise indgående kendskab til bremsers og styretøjs brug, pasning og vedligeholdelse samt til deres virkemåde i det omfang, som vedligeholdelse og pasning kræver. De under prøven begåede fejl undergives en strengere bedømmelse end ved almindelig køreprøve for det pågældende køretøj. Ansøgeren skal endvidere have kendskab til de i bekendtgørelse om hyrevognskørsel indeholdte regler, herunder til de særlige pligter, der påhviler hyrevognschauffører.
Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til aspirantens manøvrefærdighed end ved almindelig køreprøve, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved almindelig køreprøve. Aspiranten skal under prøven kunne finde vej til en opgivet adresse ved brug af kort og gadefortegnelse.
Bilag 4
Bestemmelser om indretning og udstyr for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og køreprøve
I. Et motorkøretøj, der benyttes til øvelseskørsel og køreprøve skal synes og godkendes af statens bilinspektion og anmeldes til registrering, inden det tages i brug.
For at kunne godkendes skal følgende betingelser være opfyldt:
Kategori A
A 1. En tohjulet motorcykel med en egenvægt på mindst 125 kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse, eller, såfremt en sådan ikke foreligger, i henhold til hvad køretøjet vejer i fabrikkens normale udførelse.
A 2. En motorcykel med sidevogn.
Kategori B
En bil, der er indrettet til befordring af højst 9 personer inklusive føreren. Længden skal være mindst 3,80 m og bredden mindst 1,45 m eller bilens egenvægt i henhold til standardtypegodkendelsen mindst 700 kg. Foreligger der ikke nogen standardtypegodkendelse, anses køretøjets vægt i fabrikkens normale udførelse som egenvægt.
Kategori C
En lastbil med en akselafstand på mindst 4 m og med størst tilladt totalvægt på mindst 10.000 kg. Under prøven skal lastbilen være belæsset med mindst 50 pct. af den tilladte last.
Kategori D
En personbil med en længde på mindst 10 m.
Kategori E
- B/ E
Personbil med tilladt totalvægt under 3.500 kg tilkoblet påhængskøretøj med tilladt totalvægt på mindst 1.250 kg, således at vogntogets samlede tilladte totalvægt overstiger 3.500 kr.
- C-D/ E
En lastbil med tilkoblet toakslet påhængsvogn, hvis størst tilladte totalvægt er mindst 8.000 kg. Under prøven skal køretøjerne være belæsset med mindst 50 pct. af den tilladte last.
Traktor (motorredskab)
En traktor med en påhængsvogn.
Motorkøretøj, der skal anvendes til aflæggelse af praktisk prøve, må ikke være forsynet med automatisk transmission.
Hvis en person på grund af legemlige mangler kun kan opnå kørekort til særlige typer af køretøjer eller særligt indrettede køretøjer, aflægges prøven med et sådant køretøj.
II. Et motorkøretøj, der benyttes til køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring, skal opfylde følgende betingelser:
- til kategori B:
En personbil, der er indrettet til befordring af højst 9 personer inklusive føreren. Længden skal være mindst 4,50 m og bredden mindst 1,65 m eller bilens egenvægt i henhold til standardtypegodkendelsen mindst 1.200 kg. Foreligger der ikke nogen standardtypegodkendelse, anses køretøjets vægt i fabrikkens normale udførelse som egenvægt.
- til kategori D:
En personbil med en længde på mindst 10 m. Hvis ansøgeren ikke tidligere har haft kørekort til kategori D, aflægges køreprøven med et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel.
III. Motorkøretøj og traktor skal under øvelseskørsel foran og bagpå være forsynet med et af politiet godkendt hvidt skilt med ordet »Skolevogn«, udført med mindst 7 cm høje sorte bogstaver, eller ordet »Skolecykel«, udført med mindst 3 cm høje sorte bogstaver. Det samme gælder øvelseskørsel med vogntog.
Skoleskiltet må kun benyttes under øvelseskørsel, herunder kørsel til og fra det sted, hvor øvelseskørslen foregår. Under køreprøven må et køretøj ikke være forsynet med skoleskilte eller med firmaskilte, reklamer eller andet, der kendetegner køretøjet som øvelseskøretøj.
IV. Anvendes et motorkøretøj, der er særligt indrettet til øvelseskørsel, til andet end øvelseskørsel eller køreprøve, skal de særlige betjeningsapparater være afmonteret, tildækket eller aflåst på betryggende måde, medmindre der ikke befinder sig nogen på den plads, hvorfra disse apparater kan betjenes. Udlånes køretøjet til personer, der ikke hører til kørelærerens husstand, anvendes det til erhvervsmæssig personbefordring, eller udlejes det uden fører, skal betjeningsapparaterne være afmonteret og fjernet fra køretøjet.
V. I bil, der anvendes til øvelseskørsel, skal der være plads til mindst 3 personer, lastbil dog mindst 2 personer. Bilen skal være forsynet med hastighedsmåler og således udstyret, at kørelæreren uafhængigt at eleven kan give signal og ved hjælp af særlige pedaler, der er anbragt ved hans plads, udkoble motoren og bremse bilen. Er bilen forsynet med automatisk transmission, skal gearvælgeren - i stedet for pedal til udkobling af motoren - være anbragt således, at den kan betjenes af kørelæreren. Hvis bilen ikke er forsynet med tokreds driftsbremse, skal parkeringsbremsen (håndbremsen) være anbragt således, at den kan betjenes af kørelæreren, eller være forsynet med særligt håndgreb, som kørelæreren kan betjene. Dette behøver ikke at have anordning, der sikrer, at bremsen kan blive stående i tilspændt stand.
Til øvelseskørsel og køreprøve til lastbil med stort påhængskøretøj anvendes lastbil med trykluftbremseanlæg og bremsemanometer.
Til øvelseskørsel og køreprøve til motorcykel må ikke anvendes motorcykel, der er forsynet med hel- eller halvautomatisk gearkasse eller kobling eller automatisk frigear. Motorcyklen skal være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med særlig bremse beregnet for kørelærerens eller den sagkyndiges brug.
VI. Køretøjer, som er godkendt til øvelseskøsel og køreprøve til kategori C og D inden den 1. juli 1983, kan anvendes hertil indtil den 1. januar 1988, uanset at de ikke opfylder de i bilaget opregnede krav.
Bilag 5
Ombytningstabel for kørekort udstedt i et andet EF-land
Udenlandsk kategori: Giver ret til følgende Belgien danske kategori(er): A A B B C B + C + D D B + C + D E (B) E (B) E (C) B + C + D + E (C/D) E (D) B + C + D + E (C/D) Tyskland: 1 A, hvis indehaveren er 18 år 3 B 2 B + C + D + E (C/D) 2 + supplerende kørekort, der giver ret til at befordre personer B + C + D + E (C/D) Frankrig: A 1 A, hvis indehaveren er 18 år A 2 A A 3 A A 4 A, hvis indehaveren er 18 år. Kørekortet påtegnes: »Kørekort gælder kun for trehjulede motorcykler«. B B C B + C + D + E (C/D) C 1 B + C + D + E (C/D) D B + C + D + E (C/D) E (B) E (B) E (C) B + C + D + E (C/D) E (D) B + C + D + E (C/D) Grækenland: A A B B C B + C + D D B + C + D E (B) E (B) E (C) B + C + D + E (C/D) E (D) B + C + D + E (C/D) Irland: A A G Ombyttes ikke C B, hvis indehaveren er 18 år D B + C + D E B + C + D H B + C + D + E (C/D) Italien: A A, hvis indehaveren er 18 år. B A + B C A + B + C + D D A + B + C + D E (B) A + E (B) E (C) A + B + C + D + E (C/ D) E (D) A + B + C + D + E (C/D) Der udstedes kun kørekort til kategori A mod dokumentation for, at indehaveren af det udenlandske kørekort har aflagt en praktisk prøve med motorcykel. Luxembourg: A 1 A B 1 B B 2 B C 1 B C 2 B + C + D D B + C + D E 2 (C 1) E (B) E 2 (C 2) B + C + D + E (C/D) E 2 (D) B + C + D + E (C/D) Holland: A A BE E (B) CE B + C + D + E (C/D) DE B + C + D + E (C/D) Storbritannien og Nordirland: C A, hvis indehaveren er 18 år. Kørekortet påtegnes: »Kørekortet gælder kun for trehjulede motorcykler«. D A, hvis indehaveren er 18 år. A/B B, hvis indehaveren er 18 år. A/B + HGV1) B + C + D + E (C/D) A/B + PSV2) 1, 2, 3 B + C + D + E (C/D) A/B + PSV2) 4 B 1) HGV. Kørekort der giver ret til at føre »Heavy Goods Vehicle«. 2) PSV. Kørekort der giver ret til at føre »Public Service Vehicle«. Gibraltar: A A B B C B + C + D D B + C + D E (B) E (B) E (C) B + C + D + E (C/D) E (D) B + C + D + E (C/D) Spanien: A 1 A, hvis indehaveren er 18 år. Kørekortet påtegnes »Kørekortet gælder kun for trehjulede motorcykler«. A 2 A B 1 B B 2 B C 1 B + C + D C 2 B + C + D + E (C/D) D B + C + D E (B) E (B) E (C 1, C 2) B + C + D + E (C/D) E (D) B + C + D + E (C/D) Portugal: A A B B C.G (C) B + C + D D.G. (D) B + C + D E (B) G E (B) E (C) G B + C + D + E (C/D) E (D) G B + C + D + E (C/D)
Kørekort udstedt af Engelske Tropper i Tyskland ombyttes efter samme retningslinier som tyske kørekort.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986