Bekendtgørelse af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsløshedsforsikringsloven)

§ 1. Arbejdsformidlingen har til opgave som et neutralt landsomfattende system at foretage vederlagsfri formidling af kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere og i forbindelse hermed at yde bistand ved valg af erhverv og uddannelse. Arbejdsformidlingen skal betjene arbejdssøgende og arbejdsgivere fra alle erhverv og stillingsgrupper. Stk. 2. Arbejdsformidlingen har endvidere til opgave som led i en aktiv arbejdsmarkedspolitik at følge udviklingen på arbejdsmarkedet, at tage initiativ til foranstaltninger af arbejdsmarkedsmæssig betydning og at yde statslige og kommunale myndigheder bistand ved indsamling og vurdering af oplysninger vedrørende arbejdsmarkedsforhold. KAPITEL 2. OPBYGNING

§ 4. Landsarbejdsnævnet består af en formand og 14 andre medlemmer. Stk. 2. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark udpeger hver 4 medlemmer, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger udpeger 1 medlem, de i § 96 nævnte tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne udpeger 2 medlemmer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation udpeger hver 1 medlem, medens FR (Fællesrepræsentationen) Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark og Teknisk Landsforbund i fællesskab udpeger 1 medlem. Stk. 3. Der tilforordnes landsarbejdsnævnet 1 repræsentant for amtsrådsforeningen i Danmark, 1 repræsentant for Kommunernes Landsforening, 1 repræsentant for Københavns kommune og Frederiksberg kommune i fællesskab, 1 repræsentant for finansministeriet, 1 repræsentant for arbejdsministeriet, 1 repræsentant for arbejdsdirektoratet, 1 repræsentant for direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen og 1 repræsentant for direktoratet for arbejdsmarkedsuddannelserne. Landsarbejdsnævnet kan til deltagelse i drøftelserne tilkalde særlige sagkyndige, såfremt disses tilstedeværelse skønnes af betydning for nævnets forhandlinger. Stk. 4. Arbejdsministeren beskikker efter indstilling fra de i henhold til stk. 2 udpegede medlemmer nævnets formand og en suppleant for denne. Stk. 5. Medlemmerne, herunder formanden og dennes suppleant, henholdsvis udpeges eller beskikkes for en periode af 4 år, ligesom de tilforordnede repræsentanter udpeges for en periode af 4 år. Finder udpegningen eller beskikkelsen sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

§ 5. Arbejdsformidlingen består af et arbejdsformidlingskontor i hver amtskommune, bortset fra Københavns amtskommune. For Københavns amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner (Københavns-området) oprettes et fælles arbejdsformidlingskontor. Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra arbejdsdirektøren træffe bestemmelse om oprettelse af andre arbejdsformidlingskontorer end de i stk. 1 nævnte. Stk. 3. Arbejdsministeren bestemmer efter indstilling fra arbejdsdirektøren, i hvilke kommuner arbejdsformidlingskontorerne skal ligge. Stk. 4. Arbejdsdirektøren kan oprette og nedlægge afdelingskontorer under arbejdsformidlingskontorerne.

§ 6. Arbejdsformidlingskontorerne ledes af arbejdsformidlingschefer under medvirken af arbejdsmarkedsnævnene, jfr. §§ 8 og 11, stk. 1. Stk. 2. Arbejdsformidlingscheferne ansættes af arbejdsministeren efter indstilling fra arbejdsdirektøren, hvis indstilling afgives efter forhandling med vedkommende arbejdsmarkedsnævn samt landsarbejdsnævnet. På samme grundlag træffer arbejdsministeren afgørelse om, ved hvilket kontor en arbejdsformidlingschef til enhver tid skal gøre tjeneste. Stk. 3. Arbejdsformidlingschefen skal være uafhængig af arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser.

§ 7. Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af arbejdsdirektøren efter indstilling fra de respektive arbejdsformidlingschefer. På samme grundlag træffer arbejdsdirektøren bestemmelse om, ved hvilke kontorer de enkelte ansatte til enhver tid skal gøre tjeneste. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter bestemmelser om løn-, pensions- og tjenesteforhold for arbejdsformidlingens personale, derunder om landsarbejdsnævnets medvirken ved personalets fordeling på de enkelte arbejdsformidlingskontorer.

§ 8. Der nedsættes ved arbejdsministerens foranstaltning for hver amtskommune og for Københavnsområdet et arbejdsmarkedsnævn. Stk. 2. Nævnet skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet inden for området og på grundlag heraf medvirke i kontorernes almindelige ledelse og planlægning samt virke koordinerende og initiativtagende mellem kontorerne og de lokale og regionale myndigheder, udvalg og lignende af betydning for arbejdsmarkedet. Arbejdsformidlingscheferne skal forud for afgørelser og indstillinger af væsentlig betydning for kontorernes arbejde forhandle disse med nævnet. Stk. 3. Arbejdsministeren kan udfærdige nærmere bestemmelser for arbejdsmarkedsnævnenes virksomhed.

§ 9. Arbejdsmarkedsnævnet består af en formand og 18 andre medlemmer. Chefen for det i henhold til § 5, stk. 1, nævnte arbejdsformidlingskontor er tilforordnet nævnet og virker som dets sekretær. Stk. 2. Som repræsentanter for områdets lønmodtagerorganisationer udpeger Landsorganisationen i Danmark 5 medlemmer og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1 medlem. Som repræsentanter for områdets arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer udpeger Dansk Arbejdsgiverforening efter forhandling med andre interesserede organisationer 6 medlemmer. Uden for Københavnsområdet udpeger amtsrådet 3 medlemmer, og kommunalbestyrelserne inden for amtet udpeger i fællesskab 3 medlemmer. I Københavnsområdet udpeger Københavns borgerrepræsentation og Københavns amtsråd hver 2 medlemmer, medens Frederiksberg kommunalbestyrelse og Foreningen af Kommuner i Københavns Amt hver udpeger 1 medlem. Samtidig udpeges på tilsvarende måde suppleanter for hvert enkelt medlem. Stk. 3. De i henhold til stk. 2 udpegede medlemmer udpeger for en 2-årig periode formanden og suppleanten for denne. Stk. 4. Bortset fra formanden udpeges nævnets medlemmer og disses suppleanter for en 4-årig periode, begyndende 1. februar umiddelbart efter de kommunale valg. Den, der er valgbar til kommunalbestyrelsen, kan ikke modsætte sig medlemskab af nævnet for en periode, men kan herefter nægte at lade sig beskikke eller udpege i den kommende periode. Stk. 5. Cheferne for arbejdsformidlingskontorer, der er oprettet i henhold til § 5, stk. 2, deltager i nævnets drøftelser.

§ 11. Arbejdsmarkedsnævnet udarbejder forud for hvert finansår forslag til budget for arbejdsformidlingen inden for området. Dette indsendes - ledsaget af arbejdsmarkedsnævnssekretærens eventuelle bemærkninger - til landsarbejdsnævnet, der forelægger et samlet budgetforslag for arbejdsministeren, ledsaget af arbejdsdirektørens eventuelle bemærkninger. Efter ministerens godkendelse heraf meddeler landsarbejdsnævnet, efter nærmere derom af arbejdsministeren fastsatte retningslinier, godkendelse af de enkelte kontorers budgetter. Den endelige fordeling af bevillingerne på de enkelte arbejdsformidlingskontorer sker i overensstemmelse med de på den vedtagne finanslov optagne bevillinger. Stk. 2. Udgifterne til oprettelse og drift af arbejdsformidlingskontorerne fordeles med 3/4 til staten og uden for Københavnsområdet med 1/4 til den amtskommune, hvori kontoret er beliggende. I Københavnsområdet fordeles den kommunale andel på 1/4 mellem Københavns amtskommune, Københavns og Frederiksberg kommuner efter de folketal, der foreligger oplyst ved begyndelsen af det finansår, hvor udgifterne afholdes. Stk. 3. De løbende udgifter til arbejdsformidlingskontorernes oprettelse og drift afholdes af staten. Den i stk. 2 nævnte kommunale andel opkræves månedsvis på grundlag af det senest udarbejdede månedsregnskab. Endelig afregning finder sted i forbindelse med den regnskabsmæssige årsafslutning. KAPITEL 4. MOBILITETSFREMMENDE YDELSER

§ 12. I tilfælde, hvor arbejdsformidlingen påtænker at anvise arbejdssøgende arbejde uden for hjemstedet, påhviler det arbejdsformidlingen, inden anvisning sker, at tilvejebringe nærmere oplysninger om løn og arbejdsvilkår for det pågældende arbejde og om, hvorledes og på hvilke vilkår der kan skaffes de anviste arbejdere kost og logi. Stk. 2. I tilfælde, hvor arbejdsformidlingen anviser arbejde over så store afstande og under sådanne forhold, at overtagelsen af arbejdet normalt vil forudsætte skift af bopæl, og hvor overflytningen anses for ønskelig ud fra en vurdering af stedlige og faglige behov på arbejdsmarkedet, påhviler det arbejdsformidlingen at udfolde bestræbelser for at skaffe den tilflyttede bolig. Stk. 3. I de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde samt i øvrigt på forespørgsel fra en arbejdssøgende påhviler det arbejdsformidlingen at give oplysning om de i henhold til §§ 13-19 gældende bestemmelser om økonomisk støtte, herunder om ansøgningsfrister og klageregler.

§ 16. Tilskud til merudgifter ved dobbelt husførelse ydes til forsørgere, som har overtaget arbejde i en sådan afstand fra hjemstedet, at de er henvist til at tage ophold uden for dette, medens familien forbliver boende på hjemstedet. Stk. 2. Tilskuddet fastsættes af arbejdsdirektøren for et finansår ad gangen til et sådant beløb pr. dag, at det for en uge i de første 6 måneder af en tilskudsperiode svarer til 30 pct. og herefter svarer til 20 pct. af en ugeløn ved fuld sædvanlig arbejdstid med den af Danmarks Statistik offentliggjorte timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i det nærmest foregående januar kvartal. Beløbet afrundes til nærmeste med 50 øre delelige tal. Stk. 3. Tilskuddet, der ydes ugevis bagud for hver af ugens 7 dage, kan ikke ydes for kortere tid end en uge og normalt ikke for længere tid end 6 måneder fra arbejdets overtagelse. Når omstændighederne taler derfor, kan arbejdsformidlingen forlænge tilskudsperioden med indtil 6 måneder. Arbejdsdirektøren kan under særlige omstændigheder forlænge tilskudsperioden med mere end 6 måneder. Tilskud anses for ydet i samme tilskudsperiode, så længe ydelsen ikke har været afbrudt i mindst 6 måneder. Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan tilskud til merudgifter ved dobbelt husførelse ydes til ikke-forsøgere i tilfælde, hvor bevarelse af bolig på hjemstedet skønnes at være rimelig i en overgangsperiode. Hjælpen ydes som en godtgørelse for boligudgiften på hjemstedet, dog højst med det i stk. 2 nævnte beløb. Hjælpen kan ikke ydes for længere tid end 6 måneder fra arbejdets overtagelse. Stk. 5. Til forsørgere, der modtager tilskud til merudgifter ved dobbelt husførelse, ydes tillige rejsehjælp efter reglerne i § 14 til en ugentlig rejse til hjemstedet og tilbage eller til et familiemedlems rejse til arbejdstagerens midlertidige opholdssted og tilbage.

§ 20 a. Når anvisning eller henvisning af arbejdssøgende har fundet sted, giver arbejdsformidlingskontoret straks meddelelse herom til arbejdsgiveren. Kommer arbejdsforholdet ikke i stand, eller afbrydes det umiddelbart efter overtagelsen, påhviler det arbejdsgiveren straks at give meddelelse herom til arbejdsformidlingskontoret. Stk. 2. En arbejdsgiver, der afviser arbejdssøgende, der af arbejdsformidlingen er anvist eller henvist til ham, er pligtig at godtgøre rejseudgifter, der måtte være afholdt af arbejdsformidlingskontoret, såfremt afvisningen skyldes antagelse af anden arbejdskraft, og arbejdsgiveren ikke har underrettet kontoret derom på et sådant tidspunkt, at rejse til arbejdsstedet kunne være undgået. Stk. 3. Ved en anerkendt arbejdsløshedskasses anvisning eller henvisning til samtale, jfr. § 24, finder reglerne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

§ 22. Arbejdsformidlingskontoret må ikke give oplysninger om arbejdssøgende og arbejdsgivere til uvedkommende. Stk. 2. Arbejdsformidlingskontoret skal efter anmodning give en arbejdsgiver oplysning om, hvorvidt bestemte personer, som arbejdsgiveren ønsker anvist til arbejde, er tilmeldt som arbejdssøgende. Finder kontoret, at der er anledning til at afslå anmodningen, kan arbejdsgiveren indbringe sagen for arbejdsdirektøren. Direktørens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 23 b. Agter en arbejdsgiver at foretage afskedigelser, der er omfattet af § 23 a, skal han så tidligt som muligt indlede forhandlinger med lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget. Stk. 2. Forhandlingerne skal have til formål at nå frem til en aftale enten om at undgå afskedigelserne eller om at begrænse disse samt afbøde følgerne heraf. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal til brug ved forhandlingerne give lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget, alle oplysninger af betydning for sagen og give skriftlig meddelelse i det mindste om årsagerne til afskedigelserne, om antallet af lønmodtagere, der påtænkes afskediget, antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden, samt over hvilken periode det forudses, at afskedigelserne skal finde sted. Stk. 4. Arbejdsgiveren skal samtidig med den i stk. 3 nævnte skriftlige meddelelse fremsende en genpart heraf til vedkommende arbejdsmarkedsnævn.

§ 23 c. Agter en arbejdsgiver efter at have forhandlet i overensstemmelse med reglerne i § 23 b fortsat at foretage afskedigelser omfattet af § 23 a, skal han sende arbejdsmarkedsnævnet skriftlig meddelelse herom. Stk. 2. Meddelelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde alle oplysninger af betydning for behandlingen af sagen om de planlagte afskedigelser og om de i § 23 b nævnte forhandlinger, navnlig om årsagerne til afskedigelserne, antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden, samt over hvilken periode det forudses, at afskedigelserne skal finde sted. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal snarest muligt og senest 10 dage efter, at meddelelsen i henhold til stk. 1 er afsendt, give vedkommende arbejdsmarkedsnævn underretning om, hvilke personer der vil være omfattet af afskedigelserne. Disse personer skal senest samtidig underrettes. Stk. 4. Arbejdsgiveren skal snarest muligt give arbejdsmarkedsnævnet underretning om det endelige resultat af de i § 23 b nævnte forhandlinger. Stk. 5. Arbejdsgiveren skal samtidig med meddelelserne i henhold til stk. 1 og stk. 4 fremsende en genpart heraf til lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget. Disse kan fremsende deres eventuelle bemærkninger til vedkommende arbejdsmarkedsnævn. Genpart heraf fremsendes til arbejdsgiveren.

§ 43. Medlemmer, som ikke har deres væsentligste livsophold ved erhvervsarbejde, eller som ikke kan anses for arbejdssøgende til regelmæssigt erhvervsarbejde, skal udtræde af kassen. Medlemmer, der er holdt op med arbejde for at gennemgå en uddannelse, eller som af anden grund midlertidigt ikke er arbejdssøgende, kan dog bevare medlemskab af kassen. Stk. 2. Medlemmer, som må anses for uegnet til regelmæssigt arbejde eller til samarbejde med arbejdsledere eller arbejdskammerater, skal udtræde af kassen. Stk. 3. Om tab af medlemsret på grund af restance med medlemsbidrag eller som følge af forseelser mod kassen gælder reglerne i §§ 78, 86 og 87. Stk. 4. Efterlønsmodtagere bevarer medlemskab af kassen uanset bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2. Stk. 5. Medlemmer, der modtager delpension efter lov om delpension, bevarer medlemskab af kassen, selv om de ikke har deres væsentligste livsophold ved erhvervsarbejde.

§ 46. Dagpenge ydes for indtil 6 dage om ugen efter reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 14 dage eller en måned ad gangen efter de af kassen fastlagte betalingsterminer. Stk. 2. Dagpengenes størrelse fastsættes af kassen for et halvt år ad gangen med virkning fra 1. april og 1. oktober. Beløbet skal være ens for alle medlemmer, jfr. dog § 51 a og kapitel 11. Omfatter kassen grupper af medlemmer med forskellige indtægtsforhold, kan der dog fastsættes et beløb for hver gruppe. Dagpenge skal fastsættes til hele kronebeløb.

§ 47. Dagpengene kan højst fastsættes til et beløb, der for en uge svarer til 90 pct. af beregningsgrundlaget, jfr. stk. 2-4. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 2. Beregningsgrundlaget for dagpengenes højeste beløb udgør 1.767 kr. om ugen. Stk. 3. Den 1. april og 1. oktober pristalsreguleres beregningsgrundlaget for dagpengenes højeste beløb på grundlag af reguleringspristallet for henholdsvis nærmest forudgående januar måned og juli måned. Reguleringen sker for hver fulde 3 points udsving ud over 100, for de første 3 points med 24 kr. om ugen og derefter med 36 kr. om ugen. Beregningsgrundlaget pristalsreguleres dog ikke på grundlag af reguleringspristallet for januar 1983 og følgende reguleringspristal til og med januar 1987. Den 1. april 1986 tillægges beregningsgrundlaget, således som det er opreguleret den 1. oktober 1982, 47 kr. Stk. 4. Beregningsgrundlaget efter stk. 2 reguleres tillige procentvis hver 1. oktober på grundlag af forskellen i procent med to decimaler mellem den af Danmarks Statistik offentliggjorte timefortjeneste for arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i det nærmeste forudgående januar kvartal og timefortjenesten i januar kvartal 1980. I timefortjenesten medtages hverken dyrtidstillæg, der er givet efter januar kvartal 1980, eller andre tillæg. Regulering foretages dog ikke den 1. oktober 1983 og 1. oktober de følgende år.

§ 48. Har en kasse fastsat dagpengene mere end 10 pct. under maksimumsbeløbet, uden at dette, jfr. herved § 51, er begrundet i lønniveauet inden for kassens område eller inden for de grupper, der hører under dette område, kan en vedtagelse om at forhøje dagpengene først få virkning fra den 1. januar, der ligger mindst 1 år efter, at kassen skriftligt har underrettet direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen om vedtagelsen. I dette år indbetaler kassen beløb til staten efter det forhøjede dagpengebeløb, jfr. § 76, stk. 1.

§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 9/10 af summen af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste og beløb, hvormed arbejdsfortjenesten inden for vedkommende fag senere er ændret i kraft af pristalsreguleringen. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning. ndringer i kraft af pristalsreguleringen får virkning for dagpengene fra den 1. april eller 1. oktober, der følger efter ændringerne af fagets arbejdsfortjeneste. Inden for fag, hvor arbejdsfortjenesten ikke pristalsreguleres, reguleres denne tillige med et beløb, der for 40 arbejdstimer svarer til den ændring i beregningsgrundlaget for dagpengenes højeste beløb, som regulering efter § 47, stk. 3, senere har medført, idet der dog bortses fra ændringer i tiden før den 1. oktober 1981. Regulering efter 4. pkt. sker for medlemmer under 18 år med det halve beløb. Arbejdsfortjenester fra før 1. marts 1980, der ligger til grund for beregning af dagpenge efter denne dato, forhøjes imidlertid med 1,20 kr. for medlemmer over 18 år og 0,60 kr. for medlemmer under 18 år for hver arbejdstime, idet arbejdsfortjenesten inkl. pristalsreguleringer fra før 1. marts 1980 dog ikke herved kan forhøjes til mere end en gennemsnitlig timefortjeneste på 35,75 kr. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten. Stk. 2. Til et medlem, der opnår dagpengeret efter § 54, og som ikke forud for ledigheden har haft uafbrudt beskæftigelse i mindst 13 uger, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 9/ 10 af den mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer aftalte mindste arbejdsfortjeneste inden for normallønsområdet. Til et medlem, hvis dagpengeret efter § 55, stk. 1, jfr. § 56, stk. 1, beror på gennemførelsen af en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra c, nævnte art, og som ikke efter uddannelsens afslutning og forud for ledighedens indtræden har haft uafbrudt beskæftigelse i mindst 13 uger, udbetales ligeledes dagpenge med dette beløb. ndringer af den mindste arbejdsfortjeneste får virkning for dagpengene fra den 1. april eller 1. oktober, der følger efter ændringerne. Stk. 3. Til en person, der er optaget som medlem under aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 2. Til en person, der er optaget som medlem forinden aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 1, dog således at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af stk. 2. Stk. 4. Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld, sædvanlig arbejdstid, udbetales dagpenge på grundlag af det i stk. 2 nævnte beløb. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med landsarbejdsnævnet. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan endvidere efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte særlige regler for fagområder, der har mange kortvarige arbejdsforhold.

§ 51 a. Når retten til dagpenge efter § 51, jfr. § 46, stk. 2, eller § 70 ophører i henhold til § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, udbetales dagpenge efter stk. 2, såfremt medlemmets ret til dagpenge umiddelbart før ophøret helt eller delvis var en følge af et arbejde efter lov om arbejdstilbud til ledige. Det er dog en betingelse, at medlemmet er fyldt 25 år, jfr. kapitel 3 i den nævnte lov. Stk. 2. Dagpengene udgør i en ledighedsperiode på 12 måneder 70 pct. af det højeste dagpengebeløb efter § 47, stk. 1, og derefter 55 pct. heraf. For deltidsforsikrede medlemmer udgør beløbet 2/3 af de ovennævnte beløb. Stk. 3. Dagpenge efter stk. 2 må ikke udbetales til et medlem, som uden fyldestgørende grund er ophørt med et arbejde efter lov om arbejdstilbud til ledige.

§ 55. Ret til dagpenge efter § 51, jfr. § 46, stk. 2, er betinget af, at medlemmet forud for hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år eller i tilsvarende omfang har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed uden samtidig at modtage iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige. Kun arbejde i medlemsperioder medregnes. Stk. 2. For et medlem, hvis ret til dagpenge efter § 51, jfr. § 46, stk. 2, er bortfaldet som følge af, at betingelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, er generhvervelse af retten betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende uden iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige i det omfang, som er nævnt i stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.

§ 56. I arbejdsperioderne efter § 55 medregnes tidsrum, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, tidsrum, hvori han har forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, samt tidsrum, hvori han har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3 c), nævnte art. Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med landsarbejdsnævnet regler om arbejdsperiodernes beregning for medlemmer, der som følge af sygdom, uarbejdsdygtighed, deltagelse i kursus eller af tilsvarende årsager har været uden arbejde.

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jfr. dog kapitel 11 b. Stk. 2. Et medlem, der anmelder krav for tab af løn m. v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen til sikkerhed. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet. Stk. 4. Et medlem, som vil begære dagpenge udbetalt, skal ved ledighedens indtræden henvende sig til arbejdsformidlingen for at søge arbejde. I ledighedsperioden skal medlemmet opretholde kontakt med arbejdsformidlingen. Stk. 5. Nærmere regler om medlemmets kontakt med arbejdsformidlingen, herunder regler om personligt fremmøde, fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet. For et fag eller en del af et fag kan der i ganske særlige tilfælde fastsættes regler, hvorefter kontakten foregår andetsteds end hos arbejdsformidlingen. Nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende fremmøde fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet. Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at dagpenge kun kan udbetales, hvis tidspunktet for og årsagen til medlemmets sidste arbejdsophør samt varigheden af medlemmets sidste arbejdsforhold og lønnens størrelse dokumenteres.

§ 59. Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og fuld, sædvanlig arbejdstid. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Stk. 2. Har et medlem i en uge haft beskæftigelse af større omfang end svarende til fagets normale arbejdstid, overføres overskydende timer til den følgende uge. I særlige tilfælde kan overskydende timer overføres over en længere periode. Stk. 3. Særregler om nedsættelse af dagpengene kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid. Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med landsarbejdsnævnet.

§ 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i undervisning. Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning om dagen før kl. 16, hvis undervisningen ikke er godkendt som støtteberettiget efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i HF-enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin samt i undervisning på danske folkehøjskoler i Sydslesvig. Dagpengeretten kan dog ikke bevares, hvis uddannelsen berettiger til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 3. Et medlem bevarer endvidere dagpengeretten uanset reglerne i stk. 2, hvis undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage. Stk. 4. Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i undervisning eller undlader at afbryde undervisningen for at påtage sig arbejde. Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med landsarbejdsnævnet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 3 og stk. 4, herunder om medlemmets pligt til over for arbejdsløshedskassen at dokumentere deltagelse i undervisningen og til at underrette arbejdsformidlingen.

§ 64. Til et medlem, som modtager pension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan dagpenge i løbet af 12 måneder i træk ikke udbetales med beløb, som sammenlagt svarer til dagpenge for mere end 78 dage. Dagpenge i de sidste 3 måneder, før pensionen begynder at løbe, medtages ved beregningen af, om retten til dagpenge er opbrugt. Stk. 2. Når retten til dagpenge er opbrugt efter stk. 1 inden for en periode, hvori medlemmet ikke har haft uafbrudt arbejde i mindst 5 uger, kan dagpenge kun udbetales for en følgende 12 måneders periode, hvis medlemmet efter ophøret af ret til dagpenge har haft arbejde i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 13 uger. Stk. 3. Når et medlem, som er omfattet af stk. 1, har haft arbejde i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 13 uger inden for en periode af højst 26 uger, har medlemmet ret til dagpenge uden hensyn til dagpengeudbetalinger forud for denne periode. Stk. 4. For et medlem, som ansøger om pension, men som fortsat opfylder betingelserne for at være medlem af kassen, gælder reglerne i stk. 1-3. Afslås pensionsansøgningen, efterbetales der medlemmet de dagpenge, der er bortfaldet i henhold til 1. pkt.

§ 65. Hvis et medlems ledighed skønnes at blive af længere varighed, påhviler det arbejdsløshedskassen i samarbejde med arbejdsformidlingen at bistå medlemmet med at søge dets arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet bevaret gennem udnyttelse af foreliggende muligheder af uddannelsesmæssig, genoptræningsmæssig og omskolingsmæssig art, jfr. § 43. Stk. 2. Det påhviler kassen over for tilsynet, jfr. § 88, at dokumentere, hvilke foreliggende foranstaltninger af optræningsmæssig art der er anvendt af medlemmer, som har haft 1 års ledighed. Stk. 3. Det påhviler endvidere kassen over for vedkommende arbejdsmarkedsnævn at redegøre for årsagerne til ledigheden for medlemmer, der ikke inden for de sidste 2 år har haft en sammenlagt beskæftigelse af over 13 ugers varighed, med henblik på en belysning af behovet for yderligere uddannelsesmuligheder m. v. inden for det pågældende faglige og geografiske område, jfr. § 8. Stk. 4. Det påhviler medlemmerne at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3. Stk. 5. Nærmere regler fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet. KAPITEL 11. S RREGLER FOR DELTIDSARBEJDENDE

§ 68. Et medlem, som til kassen anmelder at have deltidsarbejde, eller som overgår til delpension efter lov om delpension, betragtes som deltidsforsikret. Stk. 2. Et medlem, som straks ved anmeldelse om ledighed, jfr. § 57, stk. 4, 1. pkt., fremsætter begæring herom, betragtes som deltidsforsikret, såfremt medlemmet nu har særlige, vægtige grunde til at påtage sig deltidsarbejde. Såfremt der under ledighed sker ændringer, således at et fuldtidsforsikret medlem nu har særlige, vægtige grunde til alene at påtage sig deltidsarbejde, kan overgang til deltidsforsikring finde sted. Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som i en sammenhængende periode på 13 uger har haft arbejde i større omfang end deltidsarbejde, overgår til fuldtidsforsikret medlem med virkning fra tidspunktet for arbejdets begyndelse. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen. Stk. 4. Efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætter direktøren for arbejdsløshedsforsikringen regler om formen for den anmeldelse, som er omtalt i stk. 1 og 3, og om den dokumentation, der skal ledsage anmeldelsen. Stk. 5. Et deltidsforsikret medlem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3, udelukkes fra ret til dagpenge efter regler, som fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

§ 72. For et medlem, der i henhold til § 67, stk. 2, eller § 68, stk. 1 betragtes som deltidsforsikret, er ret til dagpenge efter § 51, jfr. § 70, betinget af, at medlemmet før hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år. Kun arbejde i medlemsperioder medregnes. Stk. 2. For et medlem, hvis ret til dagpenge efter § 51, jfr. § 70 er bortfaldet som følge af, at betingelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, er generhvervelse af retten betinget af, at medlemmet har haft arbejde som lønmodtager i det omfang, som er nævnt i stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.

§ 73. Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i et omfang, som svarer til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil der højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer i betragtning. Stk. 2. Når et medlem inden for 12 måneder har fået udbetalt nedsatte dagpenge for 13 uger, i hvilke der efter aftale er arbejdet mindre end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jfr. stk. 1, men dog mindst 15 timer, bortfalder retten til nedsatte dagpenge for uger, hvori der er arbejdet 15 timer og derover, indtil medlemmet har haft 13 ugers arbejde med samme gennemsnitlige ugentlige arbejdstid som før ledighedens indtræden. For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der fastsættes tilsvarende regler. Stk. 3. Har et medlem i en uge haft beskæftigelse i et større omfang end svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jfr. stk. 1, overføres overskydende timer til den følgende uge. I særlige tilfælde kan overskydende timer overføres over en længere periode. Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler herom efter forhandling med landsarbejdsnævnet.

§ 74. Når et deltidsforsikret medlem har opbrugt retten til dagpenge efter § 64, stk. 1, inden for en periode, hvori medlemmet ikke har haft uafbrudt arbejde i mindst 5 uger, kan dagpenge kun udbetales for en følgende 12 måneders periode, hvis medlemmet efter ophøret af ret til dagpenge har haft arbejde i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 9 uger. Stk. 2. Når et deltidsforsikret medlem, som er omfattet af § 64, stk. 1, har haft arbejde i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 9 uger inden for en periode af højst 26 uger, har medlemmet ret til dagpenge uden hensyn til dagpengeudbetalinger forud for denne periode. Stk. 3. For et deltidsforsikret medlem, som ansøger om pension, men som fortsat opfylder betingelserne for at være medlem af kassen, gælder reglerne i § 64, stk. 1, og nærværende paragrafs stk. 1-2. Afslås pensionsansøgningen, efterbetales der medlemmet de dagpenge, der er bortfaldet i henhold til 1. pkt.

§ 75 c. Det er en betingelse for at bevare ret til efterløn, at medlemmet ikke har haft erhvervsarbejde de første 5 uger efter overgangen til efterløn, og at medlemmet i efterlønsperioden i øvrigt ikke har haft erhvervsarbejde, herunder ikke-indtægtsgivende arbejde, af større omfang end sammenlagt 200 timer inden for et kalenderår. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med landsarbejdsnævnet. Stk. 2. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter dagpengeloven, medregnes som arbejdsperioder efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelsen af sygedagpengene efter dagpengeloven, og en 40 timers arbejdsuge. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende. Stk. 3. Arbejde i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 55 og § 72. Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i stk. 1 eller regler udfærdiget i medfør heraf, kan forblive i efterlønsordningen, såfremt ganske særlige omstændigheder taler derfor. Til tilladelsen kan knyttes økonomiske vilkår.

§ 75 d. Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt har været fuldtidsforsikret i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn bortset fra det tilfælde, der er nævnt i stk. 5, med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jfr. § 47. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten. Stk. 2. Medlemmer, der overgår til efterløn fra delpension efter lov om delpension, har ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, hvis de ved overgang til delpension opfylder betingelserne i stk. 1. Stk. 3. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpengeret ville være ophørt efter § 55, stk. 1, kan efterlønnen de første 2 år dog højst udgøre 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47 og derefter højst 70 pct. heraf. Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger ikke de i 1. pkt. nævnte perioder. Stk. 4. Efterløn, der fra overgangen til de i stk. 3 nævnte perioder ydes med 80 henholdsvis 70 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 47. Stk. 5. Modtager medlemmet dagpenge efter § 51 a, stk. 2, umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til dagpengene på det tidspunkt, overgangen til efterløn fandt sted. Beløbet reguleres efter § 47.

§ 75 e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes efterløn bortset fra det tilfælde, der er nævnt i stk. 4 med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jfr. § 70. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten. Stk. 2. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpengeret ville være ophørt efter § 72, stk. 1, kan efterlønnen de første 2 år dog højst udgøre 80 pct. af højeste dagpenge efter § 70 og derefter højst 70 pct. heraf. Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger ikke de i 1. pkt. nævnte perioder. Stk. 3. Efterløn, der fra overgangen til de i stk. 2 nævnte perioder ydes med 80 henholdsvis 70 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 70. Stk. 4. Modtager medlemmet dagpenge efter § 51 a, stk. 2, umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til dagpengene på det tidspunkt, overgangen til efterløn fandt sted. Beløbet reguleres efter § 47.

§ 75 f. Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Andre regler kan fastsættes i vedtægten. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Stk. 2. Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der i længere tid opholder sig i udlandet. Nærmere regler fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. Stk. 3. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

§ 75 h. Et medlem, der ikke har optjent fuld ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, kan ved afholdelse af ferie få udbetalt feriedagpenge i det resterende antal feriedage, hvis medlemmet enten er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt. Det er en betingelse for udbetaling af feriedagpenge, at medlemmet ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed i de pågældende dage. Stk. 2. Et medlem, hvis dagpengeret først indtræder efter ferieperiodens udløb den 30. september, kan dog højst få 12 dages ferie med feriedagpenge i det pågældende ferieår. Stk. 3. Et medlem, der får ret til dagpenge efter § 54 i perioden fra 1. januar til ferieårets begyndelse, har ikke ret til feriedagpenge i det ferieår, hvor dagpengeretten opnås. Stk. 4. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregningen af feriedagpengene og lediges underretning til arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse, fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet. KAPITEL 12. ØKONOMI INDBETALING AF MEDLEMSBIDRAG M.V.

§ 76. Kassen indbetaler for hvert medlem, bortset fra medlemmer, der ikke kan pålægges bidrag efter stk. 5 og 6, et beløb til staten, der på årsbasis svarer til 7,35 gange dagpengenes størrelse pr. 1. oktober det foregående år, jfr. § 46, stk. 2. For efterlønsmodtagere indbetales dog kun halvdelen af det beløb, som er fastsat i medfør af 1. pkt. Stk. 2. Beløb efter stk. 1 indbetales kvartalsvis bagud og udgør for hvert kvartal 1/4 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 3. Beløb, som skal indbetales til staten efter stk. 1 og 2, tilvejebringer kassen ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne eller ved forbrug af andre indtægter eller formue, jfr. § 77. Stk. 4. Til dækning af administrationsudgifter kan kassen fastsætte et særligt medlemsbidrag. Stk. 5. Medlemsbidrag efter stk. 3 kan ikke pålægges et medlem, som deltager i et fagligt dagkursus eller i et godkendt kursus på en folkehøjskole, landbrugsskole eller husholdningsskole, eller som med tilskud fra det offentlige er elev på en folkehøjskole eller landbrugsskole i et andet nordisk land. Medlemsbidrag kan dog pålægges, hvis medlemmet under deltagelsen får udbetalt dagpenge, uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, eller efterløn fra kassen, eller hvis han under deltagelsen har ret til en godtgørelse, som mindst svarer til dagpengene eller efterlønnen. Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte regler, hvorefter andre end de i stk. 5 nævnte medlemmer ikke kan pålægges medlemsbidrag efter stk. 3, når særlige omstændigheder taler derfor.

§ 78. Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 76 til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode. Stk. 2. Et medlem, der undlader at betale medlemsbidrag rettidigt, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag. Slettelse kan dog kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at medlemmet skriftligt er blevet underrettet om kontingentrestancen. Stk. 3. Skrivelsen efter stk. 2, 2. pkt., skal afsendes senest den 10. i hver måned til de medlemmer, der ved den forudgående måneds slutning ikke har betalt medlemsbidrag for de seneste 4 uger. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt. Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at fristen efter stk. 2, 2. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige vanskeligheder for kassens medlemmer (gruppen af medlemmer) ved at overholde fristen. Stk. 5. Kassen kan forlænge fristen efter stk. 2 og ophæve en slettelse for et medlem, som under ledighed eller under sygdom eller uarbejdsdygtighed ikke har ret til dagpenge eller løn, samt for et medlem, som er frihedsberøvet. Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med landsarbejdsnævnet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5. REFUSION

§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9, kapitel 11 a og kapitel 11 b, jfr. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 2. Stk. 2. Til en kasse, som ikke råder over tilstrækkelige midler til løbende at afholde udgifterne til dagpenge m.v., kan der ydes forskudsbetaling eller a conto-refusion. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom. Stk. 3. Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. Stk. 4. Arbejdsministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor. Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om, hvilket dokumentationsmateriale der kan kræves forelagt, og om, hvor længe materialet skal opbevares.

§ 80. En kasse, hvis offentlige anerkendelse er bortfaldet efter den 1. april 1966, har først ret til refusion efter § 79, stk. 1, når der er forløbet fulde 4 regnskabsår efter meddelelse af ny anerkendelse, og der for denne tid er indbetalt beløb til staten efter § 76, stk. 1. Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 37 som følge af, at antallet af medlemmer af kassen var lavere end fastsat i § 32, nr. 2. Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1 ikke finder anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 36 eller § 38.

§ 84. Arbejdsgiverbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af indbetalte ATP-bidrag. Bidraget fastsættes således, at det for hver lønmodtager, for hvem arbejdsgiveren skal betale fuldt ATP-bidrag, årligt udgør et beløb, der svarer til 11,50 gange højeste dagpenge pr. 1. oktober det foregående år, jfr. § 47. Udgør ATP-bidraget mindre end fuldt bidrag, nedsættes arbejdsgiverbidraget forholdsmæssigt. Stk. 2. I det for et kvartal beregnede arbejdsgiverbidrag fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til 1/4 af det årlige bidrag for en lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører.

§ 85. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler om beregning og betaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedes Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter. Stk. 2. Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1 1/2 pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jfr. § 83. Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag og renter. Stk. 4. Indbetalte bidrag overføres kvartalsvis af Arbejdsmarkedets Tillægspension til direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen, som udreder vederlag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for opkrævning af bidraget. Stk. 5. Afgørelser om bidragspligt og bidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jfr. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge eller efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge eller efterløn, skal dagpenge- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet. Stk. 2. I tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge eller efterløn med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Kassen kan bestemme, at dagpenge- eller efterlønsbeløb, som kassen herefter ikke får refunderet, endeligt skal afholdes af vedkommende tillidsmand eller afdeling af kassen, såfremt den fejlagtige udbetaling kan tilregnes tillidsmanden eller afdelingen. Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om administrationen af stk. 2, 1. pkt. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan herunder bestemme, at kassen skal have krav på refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold. Stk. 4. Er dagpenge- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales i henhold til stk. 1 og 2, ikke tilbagebetalt inden en frist, som kassen har fastsat, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen.

§ 87. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, eller at han helt eller delvis udelukkes fra ret til dagpenge eller efterløn i et bestemt tidsrum. Stk. 2. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, skal kassen forelægge sagen for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af dagpenge eller efterløn til medlemmet i bero i overensstemmelse med indstillingen. Stk. 3. Gør et medlem sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan dennes ledelse bestemme, at medlemmet udelukkes fra ret til dagpenge eller efterløn i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år. Stk. 4. Slettes et medlem af kassen i henhold til stk. 1, kan han kun med tilladelse fra direktøren for arbejdsløshedsforsikringen påny optages som medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Tilladelsen kan gives på vilkår, at vedkommende for en tid eller for bestandig ikke må have hverv som tillidsmand i en kasse. Stk. 5. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, medfører tilsidesættelse af oplysningspligten i henhold til § 21, at kassens ledelse efter regler fastsat af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet kan træffe bestemmelse om medlemmets udelukkelse fra ret til dagpenge ud over det antal dage, i hvilke medlemmet ikke er berettiget til dagpenge. KAPITEL 14. STATENS TILSYN MED DE ANERKENDTE ARBEJDSLØSHEDSKASSER

§ 88. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fører bistået af arbejdsformidlingskontorerne tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, er kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning og yder bistand ved oprettelse af nye kasser. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilsynet efter stk. 1. Stk. 3. Til gennemførelsen af tilsynet, herunder til fremskaffelse af oplysninger med statistisk formål, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætte, på hvilken måde og inden for hvilke frister de til tilsynet nødvendige oplysninger skal gives. Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsdirektøren og personalet i direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen, i arbejdsdirektoratet samt ved arbejdsformidlingskontorerne må ikke være ansat i eller have ledende eller lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse. Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen afgiver hvert år beretning til arbejdsministeren om arbejdsløshedskassernes virksomhed. Beretningen offentliggøres på den måde, som ministeren foreskriver.

§ 95. En kasse er berettiget til at indgå overenskomst med andre danske eller udenlandske foreninger om gensidig ydelse af hjælp til medlemmerne. Sådanne overenskomster skal godkendes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, der også kan kræve overenskomsterne opsagt. Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan, når der opnås gensidig overenskomst med andre stater, fastsætte særlige regler om medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser og om udbetaling af dagpenge til personer, der flytter til Danmark fra udlandet. Reglerne fastsættes efter forhandling med landsarbejdsnævnet.

§ 96. Af tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne afholdes under forsæde af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen et årligt møde. På årsmødet forhandles der om kassernes virksomhed og samarbejde. Stk. 2. Hver kasse kan lade sig repræsentere ved 2 tillidsmænd på årsmødet. For hver fulde 15.000 medlemmer kan kassen repræsenteres af yderligere 1 tillidsmand. Tillidsmændene vælges på den måde, som fastsættes i kassens vedtægt. Stk. 3. Af og blandt tillidsmændene udpeges 2 til at være medlemmer af landsarbejdsnævnet. Samtidig udpeges der på samme måde 2 suppleanter. Stk. 4. En tillidsmand, der efter stk. 3 er udpeget til at være medlem af landsarbejdsnævnet, skal udtræde af nævnet, når han ophører med at have hverv som tillidsmand. § 97. Uanset bestemmelsen i § 32, nr. 1, har Kristelig Arbejdsløshedskasse ret til anerkendelse, hvis den i øvrigt opfylder betingelserne i kapitel 7. AFSNIT III. A. S RLIGE FORANSTALTNINGER TIL BESK FTIGELSE AF ARBEJDSLØSE KAPITEL 15 A

§ 97 a. For at imødegå ledighed, som ikke kan afhjælpes ved arbejdsformidling eller ved omskoling, uddannelse eller revalidering efter den herom gældende lovgivning, kan der ydes statstilskud til beskæftigelse ved arbejde, som udføres af eller for statsinstitutioner, amtskommuner eller kommuner eller, hvor særlige forhold taler derfor, private institutioner eller private. Stk. 2. Det påhviler arbejdsmarkedsnævnene at tage initiativet til, at der i særlig ledighedsramte kommuner i samarbejde med arbejdsformidlingen udarbejdes planer for arbejde, som er egnet til iværksættelse med kort varsel i perioder med tyngende ledighed. Stk. 3. Løn- og arbejdsvilkårene ved beskæftigelse som nævnt i stk. 1 skal være de sædvanlige vilkår ved tilsvarende arbejde. Arbejdsdirektøren kan dog for særlige grupper af deltagere i sådan beskæftigelse fastsætte andre vilkår efter forhandling med landsarbejdsnævnet. Stk. 4. Administrationen af bestemmelsen i stk. 1 varetages af arbejdsformidlingskontorerne med bistand af vedkommende arbejdsmarkedsnævn og under tilsyn af arbejdsdirektoratet med bistand af landsarbejdsnævnet. Afgørelse i sager om ydelse af statstilskud kan først træffes efter indhentet udtalelse fra arbejdsmarkedsnævnet. 6 medlemmer af arbejdsmarkedsnævnet kan fordre enhver sag forelagt for arbejdsdirektøren, som træffer afgørelse efter forhandling med landsarbejdsnævnet. Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra arbejdsdirektøren, som herom forhandler med landsarbejdsnævnet, de nærmere regler for gennemførelse af bestemmelserne i denne paragraf, samt hvilke midler der skal stilles til rådighed for de enkelte arbejdsformidlingskontorer til varetagelse af de i stk. 1 omhandlede opgaver. Stk. 6. Arbejdsministeren kan bemyndige arbejdsdirektøren til at træffe særlige foranstaltninger til fremme af vinterbeskæftigelse. KAPITEL 15 B

§ 98. Klage over et arbejdsformidlingskontors afgørelse efter §§ 13-19 kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for arbejdsdirektøren inden 4 uger, efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Stk. 2. Klage over en kasses afgørelse om medlemsret, overflytning, medlemsbidrag, dagpengeret, ret til efterløn og tilbagebetaling af dagpenge eller efterløn kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Nærmere regler udarbejdes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet. Reglerne optages endvidere i standardvedtægten, jfr. § 34. Stk. 3. Klager over et arbejdsformidlingskontors afgørelser ved administrationen af § 97 a, kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for arbejdsdirektøren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er berettiget til for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen at forelægge spørgsmål om en persons ret til medlemskab og om et medlems ret til dagpenge efter §§ 61-64. Stk. 5. Arbejdsdirektøren og direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1-3, når der er særlig grund hertil.

§ 99. Afgørelser, som er truffet af arbejdsdirektøren eller direktøren for arbejdsløshedsforsikringen om de spørgsmål, som er nævnt i § 16, stk. 3, § 86, stk. 2, 1. pkt., § 87, stk. 1 og 4, og § 98, stk. 1-2, kan af vedkommende indbringes for ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen, jfr. § 100, inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Alle øvrige afgørelser, der træffes af arbejdsdirektøren eller direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i henhold til denne lov, kan af vedkommende indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger, efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jfr. dog § 22, stk. 2. Stk. 3. Ankenævnet og arbejdsministeren kan se bort fra overskridelse af klagefristen i henholdsvis stk. 1 og stk. 2, når der er særlig grund hertil.

§ 24. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med direktøren for arbejdsløshedsforsikringen og landsarbejdsnævnet tillade anerkendte arbejdsløshedskasser, at disse som led i den offentlige arbejdsformidling for hele deres område eller for enkelte af deres afdelinger eller for enkelte medlemsgrupper anviser arbejde til ledige medlemmer og henviser sådanne til samtale, jfr. § 20. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler om gennemførelsen af stk. 1, herunder om samarbejdet mellem arbejdsgiverne, arbejdsformidlingskontorerne og de anerkendte arbejdsløshedskasser, der har fået tilladelse i henhold til stk. 1.

§ 24 a. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet tillade personer og foreninger at foretage privat arbejdsanvisning inden for enkelte faglige eller stedlige områder, hvor der skønnes at være ganske særligt behov herfor. Stk. 2. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet, hvor der inden for faglige eller stedlige områder skønnes at være behov herfor, tillade udøvelse af virksomhed, der består i udlejning af arbejdskraft, hvis ansættelse hos udlejeren kun omfatter det enkelte udlejningsforhold. Stk. 3. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte regler om den virksomhed, der er nævnt i stk. 1 og 2. Stk. 4. Inden for handels- og kontorområdet er den i stk. 2 beskrevne virksomhed indtil videre tilladt på de hidtil gældende vilkår.

§ 32. En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes, hvis: 1. den optager medlemmer fra et eller flere bestemte fag inden for handel, kontorvirksomhed, industri, håndværk, landbrug m. v., fiskeri, beværternæring, transportvirksomhed og anlægsvirksomhed eller fra sådanne andre erhvervsområder, som arbejdsministeren sidestiller med de nævnte fag, 2. den har mindst 5.000 medlemmer, og 3. dens vedtægt er i overensstemmelse med § 34. 1. et eksemplar af kassens vedtægt, 2. fortegnelser over medlemmer med angivelse af alder og stilling, 3. udskrift af den beslutning, i henhold til hvilken anerkendelsen søges, samt 4. for så vidt kassen ikke er nyoprettet, det sidste års regnskab. VEDT GTER 1. Kassens navn, hjemsted, formål og faglige område. 2. Kassens ledelse og de enkelte organers myndighed samt om urafstemning. 3. Medlemmernes optagelse, rettigheder og pligter. 4. Regnskabsvæsen, kasseeftersyn og revision samt anbringelse af kassens midler. Af kassens revisorer skal mindst en være statsautoriseret revisor. 5. Regler om vedtægtsændringer og om formuens anvendelse ved anerkendelsens bortfald. 6. Regler om den dokumentation, der skal foreligge, før dagpenge eller efterløn kan udbetales. 1. hvis kassens ledelse tilsidesætter reglerne i denne lov eller bestemmelser, der er givet i henhold til loven, eller hvis kassens virksomhed ikke foregår under iagttagelse af fornøden påpasselighed og orden, eller 2. hvis direktøren for arbejdsløshedsforsikringen og landsarbejdsnævnet skønner, at kassen uden direkte at overtræde gældende regler dog i forholdet til medlemmerne eller til andre anerkendte arbejdsløshedskasser virker på en for arbejdsløshedsforsikringen i dens helhed uheldig måde. Stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at statens refusion og forskud, jfr. § 79, stk. 1 og 2, til en kasse helt eller delvis tilbageholdes, indtil kassen har fulgt et pålæg, som direktøren for arbejdsløshedsforsikringen har udstedt efter loven eller bestemmelser, der er fastsat efter denne. 1. som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland, jfr. dog stk. 5 og stk. 6, 2. som er mellem 16 og 65 år, og 3. som enten a) er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område, og som inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse har haft sådan beskæftigelse i mere end 300 timer, jfr. dog kapitel 11, eller b) dokumenterer at kunne få og faktisk får sådan beskæftigelse som nævnt i litra a umiddelbart efter optagelsen, eller c) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse til kassens faglige område af mindst 18 måneders varighed, når begæring om optagelse fremsættes inden 2 uger efter uddannelsens afslutning, eller d) mere end midlertidigt udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, eller e) aftjener værnepligt. Stk. 2. Overflytning af et medlem fra anden kasse kan ske efter medlemmets fyldte 65. år. Stk. 3. Ingen må være medlem af mere end en kasse. Stk. 4. Lærlinge, som er omfattet af § 1 i lov om lærlingeforhold, har ikke ret til optagelse. Stk. 5. Når forholdene taler derfor, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, tillade, at personer, der har bopæl på Færøerne og i Grønland, optages som medlem. Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen afgør efter forhandling med landsarbejdsnævnet tvivlsspørgsmål om, i hvilken arbejdsløshedskasse optagelse kan ske. Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1 og 2. 1. efter en arbejdstilladelse, der er udstedt i henhold til fremmedlovgivningen, er forpligtet til at være medlem af en arbejdsløshedskasse, 2. er ledig og berettiget til dagpenge fra kassen og 3. efter et skøn over beskæftigelsesforholdene ikke vil kunne få anvist arbejde inden for en rimelig tid, har ret til af kassen at få betalt udgiften ved rejse til sit hjemland. Stk. 2. Nærmere regler, herunder om hjemrejseudgifternes beregning, fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. KAPITEL 10. BETINGELSER FOR RET TIL DAGPENGE 1. udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage, 2. retten til dagpenge for et medlem, a) som ikke får løn for tidsrum, hvori arbejdet indstilles på grund af vejrliget, eller b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller c) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere, og 3. hvilken betydning arbejde og indtægt i ledighedsperioden skal have for størrelsen af dagpengene. Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet. 1. et medlem af en kasse eller afdeling, inden for hvis faglige område konflikt er iværksat, når medlemmet ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, 2. et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, og hvis lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald. Stk. 3. Såfremt mindst 65 pct. af de medlemmer af en kasse eller en afdeling deraf, som er i arbejde ved en ikke-overenskomststridig konflikts iværksættelse, efter stk. 2 anses for omfattet af konflikten, skal der normalt lukkes for udbetaling af dagpenge til kassens (afdelingens) øvrige medlemmer. Nærmere regler herom fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. 1. som er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, 2. som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne, 3. som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, 4. som forsørges på institution, eller 5. som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med landsarbejdsnævnet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1. 1. som uden fyldestgørende grund vægrer sig ved at overtage et passende arbejde, der anvises ham af arbejdsformidlingen, jfr. § 20, stk. 1, og for hvilket lønnen ikke er lavere end den, som efter overenskomst mellem arbejdsgivere og lønmodtagere gælder for tilsvarende arbejde, eller 2. som uden fyldestgørende grund forlader sit arbejde, eller hvis ledighed skyldes utilbørlig adfærd på arbejdspladsen. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, kan et medlem, som inden for de sidste 2 år har haft beskæftigelse i mindst 1 1/2 år, og som forud for ledigheden har haft beskæftigelse i samme ansættelsesforhold i mindst 1/2 år, inden for den første måned efter ledighedens indtræden vægre sig ved at overtage arbejde, der anvises ham af arbejdsformidlingen, når det anviste arbejde i henseende til løn- og arbejdsvilkår ikke svarer til medlemmets hidtidige beskæftigelse. Stk. 3. Et medlem kan ikke med rette, jfr. stk. 1, nr. 1, vægre sig ved at overtage arbejde, som ligger uden for hidtidigt fagområde, når medlemmet har evner og kræfter til at udføre arbejdet, og når muligheden for at vende tilbage til det hidtidige fagområde ikke forringes væsentligt. Dette sidste gælder dog kun i tilfælde, hvor medlemmets tilknytning til det hidtidige fagområde påviseligt er således bevaret, at det er rimeligt at tage hensyn hertil. Stk. 4. Dagpenge efter § 51 a, stk. 2, må ikke udbetales, hvis medlemmet uden fyldestgørende grund vægrer sig ved at overtage et rimeligt arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen. Stk. 5. For et medlem af en kasse, som i henhold til kapitel 6 har tilladelse til at foretage arbejdsanvisning, finder reglerne i stk. 1-4 og 6 tilsvarende anvendelse, når kassen anviser medlemmet arbejde. Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med landsarbejdsnævnet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4 samt om de sanktioner over for medlemmerne, som følger af stk. 1, 3 og 4. 1. er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område og har haft sådan beskæftigelse mindst 150 og højst 300 timer inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse eller 2. dokumenterer at kunne få og faktisk får sådan beskæftigelse som nævnt i nr. 1 umiddelbart efter optagelsen. Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 2. 1. som er fyldt 60 år, 2. som inden for de sidste 15 år sammenlagt har været medlem i mindst 10 år, jfr. dog stk. 2, 3. som ved overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til dagpenge, og 4. som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Stk. 2. Medlemmer, der inden den 6. maj 1980 er fyldt 50 år, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jfr. stk. 1, nr. 2, ved medlemskab fra den 6. maj 1980 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 5 år inden for de sidste 10 år. Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab efter stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, ses bort fra afbrydelser i medlemskabet. Stk. 4. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikrede, jfr. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om overgangen fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. Stk. 5. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år. Stk. 6. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage efterløn. Dog kan efterløn ydes til personer, der frasiger sig retten til invaliditetsydelse. Stk. 7. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til efterløn. 1. revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår, 2. beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt 3. andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9, kapitel 11 a og kapitel 11 b, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, stk. 1 og 2. Stk. 2. Kassens regnskabsår er kalenderåret, medmindre arbejdsministeren tillader afvigelse herfra. 1. hvilke lønmodtagere han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum og disses beskæftigelsesperioder inden for dette tidsrum, 2. hvorvidt han har beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum, 3. hvilken løn der er udbetalt til bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum, og 4. årsagen til et medlems arbejdsophør. Stk. 2. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan indhentes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, et arbejdsformidlingskontor og for så vidt angår egne medlemmer vedkommende arbejdsløshedskasse. Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med landsarbejdsnævnet regler om administrationen af reglerne i stk. 1 og 2. Stk. 4. Efter forhandling med vedkommende arbejdsgiverorganisation kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte arbejdsområder hver uge at give arbejdsformidlingskontoret oplysning om den løn, som arbejdsgiveren har udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt om medlemmernes arbejdsperioder inden for ugen. Stk. 5. Offentlige myndigheder skal på begæring give direktøren for arbejdsløshedsforsikringen eller et arbejdsformidlingskontor enhver oplysning til brug ved administrationen af reglerne i dette afsnit. 1. en af kongen udnævnt formand, der ved udnævnelsen skal opfylde betingelserne for at kunne være landsdommer eller have bestået en statsvidenskabelig eller nationaløkonomisk eksamen og derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en tjenestemandsstilling, hvortil der kræves kongelig udnævnelse. 2. 2 medlemmer udpeget af arbejdsministeren efter forhandling med henholdsvis justitsministeren og socialministeren. 3. 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening. 4. 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark. Stk. 2. Arbejdsministeren beskikker en stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i stk. 1, nr. 1. Stk. 3. Ankenævnets medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for 6 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Et medlem af ankenævnet må ikke tillige være medlem af eller tilforordnet landsarbejdsnævnet. Stk. 4. Ankenævnets forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren. KAPITEL 16 A OPRETTELSE AF REGISTRE 1. formidling af kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere i henhold til kapitel 1 og 6, 2. gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, og 3. udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik. KAPITEL 17. STRAFFEBESTEMMELSER

§ 3. Stk. 1. Med gyldighed for perioden fra 1. april 1986 til 1. oktober 1987 kan dagpengebeløbet efter § 51, stk. 2, højst udgøre 1.626 kr. for en uge. Stk. 2. Med gyldighed for perioden fra 1. april 1986 til 1. oktober 1987 får medlemmer, der er overgået til efterløn senest den 1. januar 1983, tillagt den hidtidige arbejdsfortjeneste efter lovens § 51, stk. 1, og beregningsgrundlaget for højeste dagpenge, således som det er opregnet den 1. oktober 1982, jfr. lovens § 47, stk. 2-4, 180 kr. Stk. 3. Udbetales dagpenge i perioen fra 1. april 1986 til 1. oktober 1987 på grundlag af en arbejdsfortjeneste, der er erhvervet ved et arbejde, som er afsluttet før 1. april 1983, tillægges den hidtidige arbejdsfortjeneste, jfr. lovens § 51, stk. 1, 137 kr. om ugen. Udbetales dagpenge i samme periode på grundlag af en arbejdsfortjeneste, der er erhvervet ved et arbejde, som er afsluttet i perioden 1. april til 1. oktober 1983, tillægges den hidtidige arbejdsfortjeneste, jfr. lovens § 51, stk. 1, 92 kr. om ugen. Udbetales dagpenge i perioden fra 1. april 1986 til 1. oktober 1987 på grundlag af en arbejdsfortjeneste, der er erhvervet ved et arbejde i perioden 1. oktober 1983 til 1. april 1985, tillægges den hidtidige arbejdsfortjeneste, jfr. § 51, stk. 1, 47 kr. om ugen. Den arbejdsfortjeneste, der fremkommer i medfør af 1.-3. pkt., kan højst udgøre 2.280 kr. om ugen. Stk. 4. Med gyldighed for perioden fra 1. april 1986 til 1. oktober 1987 får medlemmer, som er overgået til efterløn efter den 1. januar 1983, men inden den 1. april 1984, tillagt den hidtidige arbejdsfortjeneste efter lovens § 51, stk. 1, 137 kr. Medlemmer, der er overgået til efterløn i perioden 1. april 1984 til 1. oktober 1984, får i samme periode tillagt den hidtidige arbejdsfortjeneste efter lovens § 51, stk. 1, 92 kr. Medlemmer, der er overgået til efterløn efter 1. oktober 1984, får i perioden 1. april 1986 til 1. oktober 1987 tillagt den hidtidige arbejdsfortjeneste efter lovens § 51, stk. 1, 47 kr. Den herved fremkomne hidtidige arbejdsfortjeneste kan højst udgøre 2.280 kr. om ugen. --------- Lov nr. 294 af 4. juni 1986 ( ndringer som følge af indførelse af delpension) indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 116. En efterlønsmodtager, der i perioden 1. januar 1983-1. januar 1986 har fået foretaget fradrag i efterlønnen på grund af pensionsindtægter, kan få eftergivet en del af dette fradrag, hvis: a) medlemmet er gået på efterløn før den 1. januar 1983, og b) den omregningssats, der var gældende i medlemmets kasse før den 1. januar 1983 var højere end 63,66 kr. i timen. Stk. 2. Det beløb, der kan eftergives, er forskellen mellem: a) det faktisk foretagne fradrag i perioden 1. januar 1983-1. januar 1986, og b) fradraget beregnet på grundlag af den omregningssats, der var gældende i medlemmets kasse før den 1. januar 1983. Stk. 3. Efterbetaling sker efter personlig ansøgning fra medlemmet. Alle efterlønsmodtagere, der den 1. januar 1983 opfyldte betingelserne i stk. 1, kan indgive ansøgning til medlemmets daværende arbejdsløshedskasse. Efterlønsmodtagere, som er trådt ud af ordningen, eller som er gået på folkepension, kan ansøge om efterbetaling for den del af perioden, de har fået udbetalt efterløn. Stk. 4. Medlemmet skal i ansøgningen dokumentere størrelsen af den udbetalte pension i perioden 1. januar 1983-1. januar 1986; ellers kan ansøgningen afvises. Stk. 5. For efterlønsmodtagere, som er omfattet af stk. 1, og som efter 1. januar 1986 får udbetalt pension, der skal fradrages i efterlønnen, skal fradraget fortsat ske på grundlag af den omregningssats, der blev anvendt før den 1. januar 1983. Hvis den fælles omregningssats, således som den fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, er højere, anvendes denne sats. Dette gælder, indtil medlemmet træder ud af efterlønsordningen. --------- Lov nr. 575 af 19. december 1985 (Forhøjelse af bidrag m.v.) indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

ARBEJDSMINISTERIET, DEN 12. SEPTEMBER 1986 /HENNING DYREMOSE Lisbeth Lollike/