Bekendtgørelse om arbejderbeskyttelse i vejtransport

Artikel 3

Fællesskabet optager de forhandlinger med tredjelande, som måtte være nødvendige for gennemførelsen af denne forordning.

Artikel 4

Denne forordning gælder ikke for transport med:

1. køretøjer, der benyttes til godstransport, såfremt den største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogne eller sættevogne ikke overstiger 3,5 tons;

1. køretøjer, der benyttes til personbefordring, og hvis indretning og udstyr gør dem egnet til befordring af højst ni personer, føreren iberegnet, og som er konstrueret til dette formål;

1. køretøjer, der benyttes til rutekørsel med personer, såfremt rutens længde ikke overstiger 50 km;

1. køretøjer, hvis hastighed ikke må overstige 30 km/time;

1. køretøjer, der benyttes af forsvaret, civilforsvaret, brandvæsenet og ordensmagten, eller køretøjer, som er under disses kontrol;

1. køretøjer, der benyttes af vandbygningsvæsenet eller af vandværker, gas- eller elektricitetsvæsenet, af vejvæsenet, til renovation, af telegraf- og telefonvæsenet, af postvæsenet eller af radio og fjernsyn, samt radio- og fjernsynspejlevogne;

1. køretøjer, der anvendes i katastrofetilfælde eller under redningsoperationer;

1. specialkøretøjer, der anvendes til lægelige opgaver;

1. køretøjer, der benyttes til transport af cirkus- og tivoliudstyr;

1. specialkøretøjer til vejhjælp;

1. køretøjer, der prøvekøres på veje med henblik på teknisk udvikling, reparation eller vedligeholdelse, og nye eller ombyggede køretøjer, som endnu ikke er indsat i drift;

1. køretøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig varetransport i privat øjemed;

1. køretøjer, der benyttes til indsamling af mælk fra gårde og til returnering af mælketransportspande eller af mælkeprodukter til foderbrug.

AFDELING III

Medfølgende personale

Artikel 5

1. Minimumsalderen for førere af køretøjer i godstransport fastsættes:

a) for køretøjer, herunder i givet fald påhængsvogne og sættevogne, hvis største tilladte totalvægt er mindre end eller lig med 7,5 tons, til det fyldte 18. år;

b) for andre køretøjer til

• det fyldte 21. år, eller

• det fyldte 18. år, såfremt føreren er i besiddelse af et af en medlemsstat anerkendt kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af en uddannelse for førere af køretøjer i godstransport ad vej i henhold til fællesskabsreglerne om minimumsmiveauet for uddannelse af førere af køretøjer i vejtransport.

1. Førere af køretøjer i personbefordring skal være fyldt 21 år.

Førere af køretøjer i personbefordring på strækninger, hvis radius er over 50 km fra køretøjets hjemsted, skal ligeledes opfylde en af følgende betingelser:

a) i mindst eet år have virket som fører af køretøjer i godstransport med en største tilladt totalvægt på over 3,5 tons;

b) i mindst eet år have virket som fører af køretøjer i personbefordring på strækninger inden for en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted eller som fører af køretøjer i andre former for personbefordring, som ikke omfattes af denne forordning, såfremt den kompetente myndighed finder, at føreren derved har opnået den nødvendige erfaring;

c) være i besiddelse af et af en medlemsstat anerkendt kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af en uddannelse for førere af køretøjer i personbefordring ad vej i henhold til fællesskabsreglerne om minimumsniveauet for uddannelse af førere af køretøjer i vejtransport.

1. Minimumsalderen for hjælpere og konduktører fastsættes til det fyldte 18. år.

1. Førere af køretøjer i personbefordring undtages fra at opfylde de i stk. 2, andet afsnit, litra a), b) og c), nævnte betingelser, hvis de har udøvet deres virksomhed i mindst et år inden 1. oktober 1970.

1. Hver medlemsstat kan af hensyn til den faglige uddannelse inden for rammerne af de nationale arbejdsretlige bestemmelser nedsætte minimumsalderen for hjælpere til det fyldte 16. år, for så vidt angår indenlandske transporter i en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted, herunder i de kommuner, hvis centrum ligger inden for denne omkreds.

AFDELING IV

Køretid

Artikel 6

1. Den samlede køretid mellem to daglige hviletider eller mellem en dalig og en ugentlig hviletid, i det følgende benævnt »daglig køreperiode«, må ikke overstige ni timer. Dog kan den to gange om ugen sættes op til ti timer.

Efter højst seks daglige køreperioder skal føreren tage en ugentlig hvileperiode som defineret i artikel 8, stk. 3.

Den ugentlige hvileperiode kan udsættes indtil afslutningen af den sjette dag, hvis den samlede køretid i disse seks dage ikke overstiger det maksimum, der svarer til seks daglige køreperioder.

For så vidt angår international personbefordring bortset fra rutekørsel ændres tallet »seks« i andet og tredje afsnit til tallet »tolv« og ordet »sjette« i tredje afsnit til ordet »tolvte«.

Medlemsstaterne kan lade det foregående afsnit finde anvendelse på anden indenlandsk personbefordring end rutekørsel.

1. Den samlede køretid må ikke overstige 90 timer inden for to på hinanden følgende uger.

AFDELING V

Pauser og hviletid

Artikel 7

1. Efter en køretid på 4 1/2 time skal føreren afbryde kørslen i mindst 45 minutter, medmindre han påbegynder en hvileperiode.

1. Denne afbyrdelse kan erstattes af afbrydelser på mindst femten minutter hver, som indskydes i køretiden eller straks efter denne på en sådan måde, at bestemmelserne i stk. 1 overholdes.

1. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne for så vidt angår indenlandsk rutekørsel med personer fastsætte afbrydelsens mindste varighed til 30 minutter efter en køretid på højst fire timer. En sådan fravigelse kan kun indrømmes i de tilfælde, hvor kørselsafbrydelser på over 30 minutters varighed vil kunne forstyrre trafikken i bymæssig bebyggelse, og hvor det ikke er muligt for førerne at indskyde en afbrydelse på 15 minutter i den 4 1/2 times køretid, der måtte gå forud for afbrydelsen på 30 minutter.

1. Under disse afbrydelser må føreren ikke udføre andet arbejde. Ventetid og tid, der ikke anvendes til at føre et køretøj, men som tilbringes i et kørende køretøj, på en færge eller i et tog, betragtes ikke som »andet arbejde« i henhold til denne artikel.

1. De afbrydelser, som sker i overensstemmelse med denne artikel, kan ikke betragtes som daglig hviletid.

Artikel 8.

1. Inden for hvert tidsrum af 24 timer skal føreren have en daglig hviletid på mindst elleve sammenhængende timer, som kan nedsættes til mindst ni sammenhængende timer højst tre gange inden for en uge, såfremt der inden udgangen af den følgende uge gives en til nedsættelsen svarende hviletid.

De dage, hvor hviletiden ikke nedsættes i henhold til første afsnit, kan den inden for et tidsrum af 24 timer opdeles i to eller tre adskilte perioder, hvoraf den ene periode skal være på mindst otte sammenhængende timer. I så fald udvides den minimale hviletid til tolv timer.

1. Hvis der er mindst to førere i køretøjet, skal de begge have en daglig hviletid på mindst otte sammenhængende timer inden for enhver periode på 30 timer.

1. I løbet af hver uge skal en af de i stk. 1 og 2 nævnte hvileperioder forlænges til i alt 45 sammenhængende timers ugentlig hviletid. Denne hvileperiode kan afkortes til mindst 36 sammenhængende timer, hvis den tages på køretøjets eller på førerens hjemsted, eller til mindst 24 sammenhængende timer, hvis den tages et andet sted. For enhver afkortelse gives der en tilsvarende hviletid, som skal tages samlet inden tre uger efter udløbet af den pågældende uge.

1. En ugentlig hvileperiode, som påbegyndes i en uge og fortsætter ind i den følgende uge, kan henføres til den ene eller den anden af disse.

1. For så vidt angår personbefordring, på hvilke artikel 6, stk. 1, fjerde og femte afsnit, finder anvendelse, kan en ugentlig hvileperiode overføres til den uge, der følger efter den uge, i hvilken hvileperioden er indtjent, og tages sammen med denne anden uges ugentlige hviletid.

1. Hviletid, der tages som kompensation for nedsættelse af daglig og/eller ugentlig hviletid, skal tages sammen med et andet hvil på mindst 8 timer og skal på anmodning af den pågældende fører tillades afholdt på køretøjets eller førerens hjemsted.

1. Daglig hviletid kan holdes i køretøjet, hvis dette er udstyret med en soveplads og holder stille.

Artikel 9

Uanset artikel 8, stk. 1, kan den daglige hviletid, såfremt føreren inden for gods- eller personbefordring følger med et køretøj, der transporteres med færge eller jernbane, afbrydes kun en gang, for så vidt følgende betingelser overholdes:

• den del af den daglige hviletid, der tilbringes på fast grund, bør ligge før eller efter den del af den daglige hviletid, der tilbringes om bord på færge eller i tog,

• tidsrummet mellem de to dele af den daglige hviletid bør være så kort som muligt og må i intet tilfælde overstige en time før indladningen eller efter udlandningen af køretøjet, idet toldbehandlingen medregnes i indladnings- eller udladningsprocessen,

• under begge de to dele af den daglige hviletid skal føreren kunne disponere over en seng eller en køje.

Den daglige hviletid, der afbrydes på denne måde, forlænges med to timer.

AFDELING VI

Forbud mod visse former for aflønning

Artikel 10

Førere, som er lønnede arbejdstagere, må ikke, ej heller i form af præmier eller løntillæg, vederlægges i forhold til den tilbagelagte strækning og/eller den transporterede godsmængde, medmindre sådanne præmier eller løntillæg er af en sådan art, at de ikke kan bringe færdselssikkerheden i fare.

AFDELING VII

Undtagelser

Artikel 11

Hver medlemsstat kan anvende højere minimumsgrænser eller lavere maksimumsgrænser end dem, der er fastsat i artikel 5 til 8. Denne forordning gælder dog fortsat for førere, som udfører international transport med køretøjer, der er indregistreret i en anden medlemsstat.

Artikel 12

Hvis det er foreneligt med færdselssikkerheden, kan føreren for at nå frem til en egnet holdeplads fravige denne forordning i det omfang, hvori det er nødvendigt for at garantere personers, køretøjets eller lastens sikkerhed. Føreren skal på kontrolapparatets diagramark eller på sin arbejdstidsplan notere arten af og grunden til, at fravigelse er sket.

Artikel 13

1. Hver enkelt medlemsstat kan på sit eget område eller efter aftale med vedkommende anden medlemsstat på dennes område meddele undtagelser fra enhver af denne forordnings bestemmelser om transport, som udføres ved hjælp af et køretøj af en eller flere af følgende kategorier:

a) køretøjer til personbefordring, hvis indretning og udstyr gør dem egnet til befordring af højst 17 personer, føreren iberegnet, og som er konstrueret til dette formål;

b) køretøjer, der anvendes af offentlige myndigheder til egen kørsel, som ikke konkurrerer med erhvervstransportvirksomheder;

c) køretøjer, der af virksomheder inden for landbrug, gartneri, skovbrug eller fiskeri anvendes til godstransport inden for en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted, herunder i kommuner, hvis centrum ligger inden for denne radius;

d) køretøjer, der anvendes til transport af slagteaffald eller af dyrekroppe, som ikke er bestemt til konsum;

e) køretøjer, der anvendes til transport af levende dyr fra gårde til lokale markeder og omvendt eller fra markeder til lokale slagterier;

f) køretøjer, der anvendes som butikker til betjening af lokale markeder eller til dørsalg, til ambulante bank- og sparekasseforretninger, til gudstjenester, til udlån af bøger, plader eller kassetter samt til kulturelle formål eller udstillinger, og som specielt er indrettet hertil;

g) køretøjer, der inden for en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted anvendes til transport af materiel eller udstyr, som benyttes ved udførelsen af førerens erhverv, såfremt kørsel ikke er førerens hovedvirksomhed, og såfremt undtagelsen ikke i alvorlig grad strider mod de med denne forordning tilstræbte mål. Medlemsstaterne kan gøre denne undtagelse betinget af, at der meddeles en individuel tilladelse;

h) køretøjer, der udelukkende anvendes på øer med et areal på højst 2300 km2, som ikke er forbundet med fastlandet med en bro, et vadested eller en tunnel, der er åbne for motorkøretøjer;

i) køretøjer, der anvendes til godstransport, og som fremdrives ved gas, der produceres på køretøjet, eller ved elektricitet, eller som er udstyret med en automatisk virkende, hastighedsmaksimerende anordning, såfremt disse køretøjer i medfør af lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er indregistreret, sidestilles med køretøjer, der fremdrives ved benzin- eller dieselmotorer, og hvis største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogne eller sættevogne ikke overstiger 3,5 tons;

j) køretøjer, der anvendes i køreskoler med henblik på erhvervelse af kørekort;

k) traktorer, der udelukkende anvendes til land- og skovbrugsarbejde.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om undtagelser, som de meddeler i henhold til dette stykke.

1. Medlemsstaterne kan med Kommissionens godkendelse fra anvendelsen af denne forordning undtage køretøjer, som udfører transport under ekstraordinære omstændigheder, hvis sådan undtagelse ikke i alvorlig grad strider mod forordningens målsætning.

I nødstilfælde kan de i højst 30 dage meddele en midlertidig undtagelse, hvorom Kommissionen straks skal underrettes.

Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om undtagelser, der meddeles i henhold til dette stykke.

AFDELING VIII

Kontrol og sanktioner

Artikel 14

1. Ved rutekørsel med personer

• i indenlandsk trafik,

• i international trafik, når rutens endestationer befinder sig inden for en radius af 50 km i lige linje fra en grænse mellem to medlemsstater, og når den samlede rutestrækning ikke overstiger 100 km,

der omfattes af denne forordning, skal befordringsvirksomheden opstille en fartplan og en arbejdstidsplan.

1. Arbejdstidsplanen skal for hver fører angive navn og hjemsted samt den forud fastsatte tidsplan, for de forskellige køretider, perioder med andet arbejde og den tid, hvori føreren i øvrigt er til rådighed.

1. Arbejdstidsplanen skal indeholde samtlige i stk. 2 nævnte oplysninger for et minimumstidsrum af den løbende samt den forudgående og den følgende uge.

1. Arbejdstidsplanen skal være underskrevet af virksomhedens leder eller hans befuldmægtigede.

1. Enhver fører, der arbejder i en af de i stk. 1 omhandlede befordringsvirksomheder, skal medføre et uddrag af arbejdstidsplanen og en genpart af fartplanen.

1. Virksomheden skal opbevare arbejdstidsplanen i et år efter udløbet af det tidsrum, som den omfatter. Den skal på en førers anmodning udlevere denne et uddrag af arbejdstidsplanen.

1. Såfremt køretøjet er udstyret med et kontrolapparat, som anvendes i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport ( 2), omfattes føreren ikke af denne artikel.

Artikel 15

1. Virksomheden skal tilrettelægge førernes arbejde på en sådan måde, at de er i stand til at overholde de pågældende bestemmelser i denne forordning og i forordning (EØF) nr. 3821/85.

1. Virksomheden skal regelmæssigt kontrollere, om de to forordninger er blevet overholdt. Konstateres der overtrædelser, skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger til at forhindre gentagelse.

Artikel 16

1. Kommissionen udarbejder hvert andet år en beretning om gennemførelsen af denne forordning i medlemsstaterne og om den udvikling, der er sket på de pågældende områder. Kommissionen fremsender beretningen til Rådet og Europa-Parlamentet senest tretten måneder efter udløbet af den toårsperiode, som beretningen vedrører.

1. For at sætte Kommissionen i stand til at udarbejde den i stk. 1 nævnte beretning fremsender medlemsstaterne hvert andet år de nødvendige oplysninger til Kommissionen på grundlag af en standardmodel. Disse oplysninger skal være Kommissionen i hænde senest den 30. september efter udløbet af den toårsperiode, som beretningen vedrører.

1. Kommissionen udarbejder en standardmodel efter samråd med medlemsstaterne.

Artikel 17

1. Medlemsstaterne udsteder efter høring af Kommissionen rettidigt de til gennemførelse af denne forordning nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser.

Disse bestemmelser skal bl.a. omfatte tilrettelæggelse af samt fremgangsmåde og midler til kontrollens gennemførelse samt de i tilfælde af overtrædelse gældende sanktioner.

1. Medlemsstaterne yder hinanden bistand til forordningens gennemførelse og kontrollen dermed.

1. Inden for rammerne af denne gensidige bistand meddeler medlemsstaternes myndigheder regelmæssigt hinanden alle oplysninger om

• overtrædelser af denne forordning, som begås af statsborgere i andre medlemsstater, og om de sanktioner, der er anvendt i tilfælde af sådanne overtrædelser,

• sanktioner, som en medlemsstat har anvendt over for egne statsborgere, som har begået sådanne overtrædelser i andre medlemsstater.

AFDELING IX

Afsluttende bestemmelser

Artikel 18

1. Forordning (EØF) nr. 543/69 ophæves.

Dog

• finder artikel 4 i nævnte forordning fortsat anvendelse indtil den 31. december 1989 på køretøjer, der anvendes af offentlige myndigheder med henblik på egen kørsel, som ikke konkurrerer med erhvervstransport, samt på traktorer, der udelukkende anvendes til lokalt landbrugs- og skovarbejde. En medlemsstat kan imidlertid foreskrive, at denne forordning finder anvendelse på disse former for indenlandsk transport på dens område fra en tidligere dato,

• finder artikel 15 i nævnte forordning fortsat anvendelse indtil den 31. december 1989 på køretøjer og førere i international rutekørsel med personer, for så vidt de køretøjer, der benyttes til en sådan transport, ikke er udstyret med et kontrolapparat, der anvendes i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 3821/85.

1. Henvisninger til den i henhold til stk. 1 ophævede forordning skal betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 19

Denne forordning træder i kraft den 29. september 1986.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Bilag 2

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 3821/85

af 20. december 1985

om kontrolapparatet inden for vejtransport

Principper og anvendelsesområde

Artikel 1

Ved kontrolapparat forstås i denne forordning et apparat, som hvad angår konstruktion, installering, anvendelse og afprøvning opfylder de forskrifter, som er fastsat i denne forordning, herunder i dens bilag I og II.

Artikel 2

Definitionerne i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 3820/85 finder anvendelse for denne forordning.

Artikel 3

1. Kontrolapparatet installeres og anvendes i køretøjer, som benyttes til person- eller godsbefordring på vej, og som er indregistreret i en medlemsstat, bortset, fra de i artikel 4 og artikel 14, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3820/85 nævnte køretøjer.

1. Medlemsstaterne kan undlade at anvende denne forordning på køretøjer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3820/85. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver fritagelse, der meddeles i henhold til dette stykke.

1. Medlemsstaterne kan med Kommissionens godkendelse undlade at anvende denne forordning på køretøjer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3820/85. I nødstilfælde kan de i højst 30 dage meddele en midlertidig fritagelse, om hvilken Kommissionen straks underrettes. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om fritagelse, der meddeles i henhold til dette stykke.

1. Medlemsstater kan for indenlandsk transport stille krav om, at der installeres og benyttes kontrolapparater i overensstemmelse med denne forordning i ethvert køretøj, i hvilket installering og benyttelse ikke er foreskrevet i stk. 1.

Typegodkendelse

Artikel 4

Ansøgning om EØF-typegodkendelse af en model af et kontrolapparat eller et diagramark indgives sammen med en tilsvarende beskrivelse til en medlemsstat af fabrikanten eller hans befuldmægtigede. For een og samme model af et kontrolapparat eller et diagramark kan denne ansøgning kun fremsættes over for een medlemsstat.

Artikel 5

Hver medlemsstat meddeler EØF-typegodkendelsen for alle modeller af kontrolapparater eller diagramark, hvis disse svarer til de forskrifter, der er nævnt i bilag I, og hvis medlemsstaten har mulighed for at kontrollere, at produktionen er i overensstemmelse med den godkendte model.

For ændringer af eller tilføjelser til en godkendt model skal der meddeles en supplerende EØF-typegodkendelse af den medlemsstat, som har meddelt den oprindelige EØF-typegodkendelse.

Artikel 6

Medlemsstaterne tildeler ansøgeren for hver model af kontrolapparater eller diagramark, der er godkendt i henhold til artikel 5, et EØF-godkendelsesmærke svarende til modellen i bilag II.

Artikel 7

De kompetende myndigheder i den medlemsstat, hvori der er blevet ansøgt om typegodkendelse, sender inden en måned til de andre medlemsstaters myndigheder en kopi af godkendelsesdokumentet samt en kopi af den nødvendige beskrivelse for hver godkendt model af kontrolapparater eller diagramark eller underretter dem om ethvert afslag på en godkendelsesansøgning vedrørende et kontrolapparat eller et diagramark; i tilfælde af et afslag oplyser de grundene hertil.

Artikel 8

1. Konstaterer en medlemsstat, som har meddelt en EØF-typegodkendelse i henhold til artikel 5, at kontrolapparater eller diagramark med det tildelte EØF-typegodkendelsesmærke ikke svarer til den godkendte model, træffer den de nødvendige foranstaltninger til at sikre produktionens overensstemmelse med den godkendte model. Disse foranstaltninger kan i givet fald omfatte inddragelse af EØF-typegodkendelsen.

1. En medlemsstat, der har meddelt en EØF-typegodkendelse, skal inddrage denne, såfremt det kontrolapparat eller det diagramark, for hvilket der er meddelt typegodkendelse, må anses for ikke at være i overensstemmelse med denne forordning, herunder dens bilag, eller ved anvendelsen udviser en fejl af generel karakter, der gør det uegnet til sit formål.

1. Underrettes en medlemsstat, der har meddelt en EØF-typegodkendelse, af en anden medlemsstat om, at der foreligger et af de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold, træffer den efter samråd med denne stat de i disse stykker omhandlede foranstaltninger med forbehold af stk. 5.

1. Den medlemsstat, der har konstateret et af de i stk. 2 nævnte forhold, kan indtil videre forbyde, at de pågældende kontrolapparater og diagramark markedsføres eller tages i brug. Det samme gælder i stk. 1 omhandlede tilfælde for kontrolapparater og diagramark, for hvilke der ikke kræves nogen EØF-førstegangskontrol, når fabrikanten, efter en påmindelse herom, ikke har tilvejebragt overensstemmelse med den godkendte model eller med kravene i denne forordning.

Under alle omstændigheder giver medlemsstaternes kompetente myndigheder inden en måned hinanden og Kommissionen meddelelse om inddragelse af en EØF-typegodkendelse eller om andre foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, samt om de grunde, der berettiger til disse foranstaltninger.

1. Bestrider den medlemsstat, der har meddelt en EØF-typegodkendelse, at de i stk. 1 og 2 omhandlede forhold, hvorom den er blevet underrettet, er til stede, bestræber de interesserede medlemsstater sig på at bilægge uoverensstemmelsen. Kommissionen holdes underrettet.

Såfremt forhandlingerne mellem medlemsstaterne ikke har ført til enighed inden for en frist af fire måneder efter den i stk. 3 omhandlede meddelelse, vedtager Kommissionen efter høring af eksperter fra samtlige medlemsstater og efter at have behandlet alle relevante faktorer, f.eks. økonomiske og tekniske, inden for en frist på seks måneder en beslutning, der notificeres for de pågældende medlemsstater og samtidig meddeles de øvrige medlemsstater. Kommissionen fastsætter i hvert enkelt tilfælde fristen for iværksættelse af beslutningen.

Artikel 9

1. En ansøger om EØF-typegodkendelse af en model til diagramark skal i ansøgningen præcisere, i hvilken eller i hvilke kontrolapparatmodeller dette diagramark skal finde anvendelse, og skal til afprøvning af diagramarket levere et egnet apparat af den eller de pågældende typer.

1. Hver medlemsstats kompetente myndigheder angiver på typegodkendelsesdokumentet for modellen af diagramarket, i hvilket eller i hvilke kontrolapparater denne model af diagramark kan anvendes.

Artikel 10

Medlemsstaterne kan ikke afslå indregistrering eller forbyde benyttelse af køretøjer, der er udstyret med kontrolapparatet, af grunde, som beror på dette udstyr, hvis apparatet er forsynet med det i artikel 6 nævnte EØF-godkendelsesmærke og med den i artikel 12 nævnte i installationsplade.

Artikel 11

Enhver beslutning i henhold til denne forordning, hvorved en typegodkendelse for en model af et kontrolapparat eller af et diagramark afslås eller tilbagekaldes, skal nøje begrundes. Den skal meddeles den berørte med angivelse af de retsmidler, der består efter medlemsstaternes lovgivninger, og af fristerne for anvendelse af disse retsmidler.

Installering og afprøvning

Artikel 12

1. Installering og reparationer af kontrolapparatet må kun foretages af installatører eller værksteder, som er autoriseret hertil af medlemsstaternes kompetende myndigheder, efter at disse, hvis de ønsker det, har indhentet udtalelse fra de pågældende fabrikanter.

1. Den autoriserede installatør eller det autoriserede værksted forsyner de gennemførte plomberinger med et særligt mærke. Hver medlemsstats kompetente myndigheder fører en fortegnelse over de anvendte mærker.

1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler hinanden fortegnelsen over de autoriserede installatører eller værksteder og sender hinanden en kopi af de anvendte mærker.

1. Den installationsplade, som er påsat i overensstemmelse med bilag I, er bevis for, at installeringen af kontrolapparatet er sket i overensstemmelse med denne forordnings forskrifter.

Brugsforskrifter

Artikel 13

Arbejdsgiveren og førerne sørger for, at kontrolapparaterne fungerer rigtigt og betjenes korrekt.

Artikel 14

1. Arbejdsgiveren udleverer til førerne et tilstrækkeligt antal diagramark, idet der tages hensyn til disse diagramarks individuelle karakter, tjenestens varighed og pligten til at erstatte eventuelt beskadigede diagramark eller diagramark, der er inddraget af en kompetent tilsynsmyndighed. Arbejdsgiveren må til førerne kun udlevere diagramark, som svarer til en officielt godkendt model, og som kan anvendes i det i køretøjet installerede apparat.

1. Transportvirksomheden skal opbevare diagramarkene omhyggeligt i mindst et år efter anvendelsen og skal give de pågældende førere en kopi, såfremt de ønsker det. Arkene skal på forlangende forevises for eller udleveres til tilsynsmyndighederne.

Artikel 15

1. Førerne må ikke anvende tilsmudsede eller beskadigede diagramark. Diagramarkene skal derfor beskyttes på passende måde.

Beskadiges et diagramark, som indeholder optegnelser, skal det beskadigede diagramark af førerne vedlægges det reserveark, som erstatter det beskadigede ark.

1. Førerne skal anvende diagramarkene hver dag, de kører, fra det øjeblik de overtager køretøjet. Diagramarket udskiftes først ved afslutningen af den daglige arbejdsperiode, medmindre det er tilladt at udskifte det på andre tidspunkter. Intet diagramark må benyttes ud over det tidsrum, det gælder for.

Når førerne har forladt køretøjet og derfor er ude af stand til at betjene det på selve køretøjet monterede kontrolapparat, skal de i stk. 3, andet led, litra b), c) og d), nævnte tidsrum ved hjælp af håndskrevne angivelser, automatiske optegnelser eller på anden vis noteres på diagramarket, således at de er let læselige, og uden at arket tilsmudses.

Førerne foretager de nødvendige udskiftninger af diagramarkene, når køretøjet føres af flere personer, således at de i afsnit II, nr. 1 til 3, i bilag I omhandlede oplysninger, optegnes på diagramarket for den fører, der til enhver tid fører køretøjet.

1. Førerne skal

• sørge for, at den tid, der registreres på arket, stemmer overens med den officielle tid i det land, hvor køretøjet er registreret,

• betjene kontrolapparatets indstillingsanordning på en sådan måde, at følgende tider optegnes særskilt og klart:

a) under tegnet : køretider;

b) under tegnet : alle andre arbejdsperioder;

c) under tegnet : rådighedstiden, dvs.

• ventetid, dvs. den periode, i hvilken førerne ikke skal blive i eller ved køretøjet undtagen for at besvare eventuelle henvendelser om at begynde eller genoptage kørslen eller udføre andet arbejde,

• tid tilbragt ved siden af en fører under kørslen,

• tid tilbragt på en soveplads under kørslen;

d) under tegnet : afbrydelse i arbejdet og de daglige hvileperioder.

1. En medlemsstat kan for de diagramark, som anvendes på køretøjer, der er indregistreret på dens område, tillade, at de under stykke 3, andet led, litra b) og c), omhandlede perioder alle noteres under tegnet .

1. Førerne skal anføre følgende oplysninger på diagramarket:

a) ved begyndelsen af arkets benyttelse: efternavn og fornavn;

b) ved begyndelsen og slutningen af arkets benyttelse: tidspunkt og sted;

c) registreringsnummer på det køretøj, som er anvist ham, til den første tur, der er noteret på arket, og derefter i rækkefølge, såfremt der skiftes køretøj under benyttelsen af diagramarket;

d) kilometertællerens stand

• inden den første tur, der er noteret på arket,

• ved slutningen af den sidste tur, der er noteret på arket,

• hvis der skiftes køretøj i løbet af arbejdsdagen (det foregående køretøjs tæller og det nye køretøjs tæller);

e) i givet fald det tidspunkt, hvor der blev skiftet køretøj.

1. Apparatet skal være således indrettet, at tilsynsmyndighederne efter en eventuel åbning af apparatet uden videre kan aflæse optegnelserne fra de sidste ni timer inden kontroltidspunktet.

Apparatet skal desuden være således indrettet, at det uden åbning af kassen kan kontrolleres, om optegnelserne finder sted.

7: Føreren skal på tilsynsmyndighedernes forlangende kunne forevise diagramarkene for den pågældende uge, og under alle omstændigheder arket for den sidste dag i den nærmest foregående uge, på hvilken han har kørt.

Artikel 16

1. Opstår der driftsforstyrrelse, eller fungerer apparatet mangelfuldt, skal arbejdsgiveren, så snart omstændighederne tillader det, lade det reparere af en autoriseret installatør eller et autoriseret værksted.

Kan tilbagekomst til virksomhedens hjemsted først ske mere end en uge efter den dag, på hvilken forstyrrelsen indtrådte, eller hvor den mangelfulde funktion blev konstateret, skal reparationen foretages undervejs.

Medlemsstaterne kan inden for rammerne af artikel 19 bestemme, at de kompetente myndigheder kan forbyde anvendelse af køretøjet, hvis en driftsforstyrrelse eller en mangelfuld funktion ikke afhjælpes eller udbedres i henhold til første og andet afsnit.

1. Under en driftsforstyrrelse eller ved mangelfuld funktion af apparatet skal førerne på diagramarket eller diagramarkene eller på et særligt ark, der skal vedlægges diagramarket, notere oplysningerne om tidsgrupperne, såfremt apparatet ikke længere noterer disse fejlfrit.

Afsluttende bestemmelser

Artikel 17

De ændringer, der er nødvendige for tilpasning af bilagene til den tekniske udvikling, vedtages efter fremgangsmåden i artikel 18.

Artikel 18

1. Der nedsættes et udvalg for tilpasning af denne forordning til den tekniske udvikling i det følgende benævnt »udvalget«, sammensat af repræsententer for medlemsstaterne og under forsæde af en repræsentant for Kommissionen.

1. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

1. Når der henvises til fremgangsmåden i denne artikel, indbringer formanden sagen for udvalget enten på eget initiativ eller på begæring af en repræsentant for en medlemsstat.

1. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om udkastet inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Udvalget træffer afgørelse med kvalificeret flertal i henhold til traktatens artikel 148, stk. 2. Formanden deltager ikke i afstemningen.

1. a) Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når disse er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse. b) Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller har udvalget ikke afgivet udtalelse, fremsætter Kommissionen snarest over for Rådet forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. c) Har Rådet ikke truffet afgørelse inden udløbet af en frist på tre måneder, efter at det har fået forslaget forelagt, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 19

1. Medlemsstaterne udsteder efter høring af Kommissionen rettidigt de til gennemførelse af denne forordning nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser.

Disse bestemmelser skal bl.a. omfatte tilrettelæggelse af samt fremgangsmåde og midler til kontrollens gennemførelse samt de i tilfælde af overtrædelse gældende sanktioner.

1. Medlemsstaterne yder hinanden bistand til forordningens gennemførelse og kontrollen dermed.

1. Inden for rammerne af denne gensidige bistand meddeler medlemsstaternes myndigheder regelmæssigt hinanden alle oplysninger om:

• overtrædelse af denne forordning, som begås af statsborgere i andre medlemsstater, og om de sanktioner, der er anvendt i tilfælde af sådanne overtrædelser,

• sanktioner, som en medlemsstat har anvendt over for egne statsborgere, som har begået sådanne overtrædelser i andre medlemsstater.

Artikel 20

Rådets forordning (EØF) nr. 1463/70 ophæves.

Dog finder artikel 3, stk. 1, i nævnte forordning fortsat anvendelse indtil den 31. december 1989 på køretøjer og førere i international rutekørsel med personer, for så vidt de køretøjer, der benyttes til en sådan transport, ikke er udstyret med et kontrolapparat, der anvendes i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 21

Denne forordning træder i kraft den 29. september 1986.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

BILAG I

FORSKRIFTER FOR KONSTRUKTION, AFPRØVNING, INSTALLERING OG EFTERSYN

I. DEFINITIONER

I dette bilag forstås der ved:

a) kontrolapparat:

Et apparat bestemt til installering i motorkøretøjer med henblik på helautomatisk eller halvautomatisk indikation og optegnelse af oplysninger vedrørende køretøjets kørsel samt bestemte arbejdstider for førerne;

b) diagramark:

Et til varig optegnelse af oplysninger beregnet ark, som indlægges i kontrolapparatet, og på hvilket apparatets skriveanordning fortløbende optegner diagrammer over de oplysninger, der skal registreres;

c) kontrolapparatets konstant:

Karakteristisk størrelse, som angiver den værdi af indgangssignalet, som er nødvendig til indikation og optegnelse af en tilbagelagt vejstrækning på 1 km; denne konstant udtrykkes i omdrejninger pr. km (k = ... omdr/km) eller i impulser pr. km (k = ... imp/km);

d) motorkøretøjets vejdrejetal:

Karakteristisk størrelse, der angiver talværdien af det udgangssignal, der udgår fra den med motorkøretøjets kontrolapparat forbundne kontaktanordning (i nogle tilfælde udtaget fra gearkassen, i andre tilfælde fra hjulakselen) ved en under de normale afprøvningsbetingelser tilbagelagt vejstrækning på 1 km (sml. afsnit VI, nr. 4, i nærværende bilag). Vejdrejetallet udtrykkes i omdrejninger pr. km (w = omdr/km) eller i impulser pr. km (s = imp/km);

e) køretøjets effektive hjulperiferi:

Middelværdien af den af hvert drivhjul ved en fuld omdrejning tilbagelagte vejstrækning. Målingen af disse vejstrækninger skal foregå under de normale afprøvningsbetingelser (sml. afsnit VI, nr. 4, i nærværende bilag) og udtrykkes i følgende form: 1 = ... mm.

II. ALMINDELIGE FUNKTIONSKRITERIER FOR KONTROLAPPARATET

Apparatet skal optegne følgende oplysninger:

1. den af køretøjet tilbagelagte vejstrækning;

1. køretøjets hastighed;

1. køretiden;

1. de øvrige arbejds- og rådighedstider;

1. arbejdsafbrydelser og de daglige hviletider;

1. åbning af kassen, som indeholder diagramarket.

I køretøjer, der føres af to førere, skal kontrolapparatet være således indrettet, at de under nr. 3, 4 og 5 opførte tidsgrupper kan optegnes for de to førere samtidig, men hver for sig på to forskellige diagramark.

III. KONSTRUKTIONSNORMER FOR KONTROLAPPARATET

a) Almindelige bestemmelser

1. For kontrolapparatet er følgende udstyr foreskrevet:

1.1. Indikationsanordninger:

• for vejstrækningen (kilometertæller),

• for hastigheden (tachometer),

• for tiden (ur).

1.2. Skriveanordninger:

• til optegnelse af de tilbagelagte vejstrækninger,

• til optegnelse af hastigheden,

• til optegnelse, ved en eller flere anordninger, af tiden i henhold til afsnit III, litra c), punkt 4.

1.3. En markeringsanordning, ved hjælp af hvilken enhver åbning af den kasse, som indeholder diagramarket, angives på diagramarket.

1. Eventuelt forhåndenværende ekstraindretninger i apparatet må hverken forstyrre de foreskrevne anordningers fejlfri funktion eller aflæsningen af dem.

Apparatet skal forelægges til typegodkendelse med disse eventuelt tilstedeværende ekstra indretninger.

1. Materialer

3.1. Alle kontrolapparatets komponenter skal bestå af materialer af tilstrækkelig stabilitet og mekanisk styrke samt af tilstrækkelig elektrisk og magnetisk konstans.

3.2. Enhver ændring af en af apparatets komponenter eller af arten af de til dets fremstilling anvendte materialer skal, inden apparatet tages i brug, godkendes af den myndighed, som har typegodkendt apparatet.

1. Måling af den tilbagelagte vejstrækning

De tilbagelagte vejstrækninger kan måles og opregnes

• ved fremadkørsel og ved bakning, eller

• ved fremadkørsel alene.

Den eventuelle optegnelse af de tilbagelagte vejstrækninger ved bakning må på ingen måde skade de øvrige optegnelsers klarhed og nøjagtighed.

1. Måling af hastigheden

5.1. Hastighedsmålerens måleområde fastlægges i typegodkendelsen.

5.2. Måleapparatets egenfrekvens og dæmpning skal være således afpasset, at indikationen og optegnelsen af hastigheden i måleområdet kan følge accelerationer på indtil 2 m/s2 inden for den tilladelige tolerance.

1. Måling af tiden (ur)

6.1. Urets indstillingsanordning skal være anbragt i en kasse, som indeholder diagramarket, og hvis åbning til enhver tid registreres automatisk på diagramarket.

6.2. Drives diagramarket af urværket, skal urets fejlfri gangtid, efter at det er trukket helt op, være mindst 10% længere end diagramarkets eller arkenes maksimale optegnelsestid.

1. Belysning og beskyttelse

7.1. Indikationsanordningerne skal være forsynet med en ikke blændende belysningsanordning.

7.2. Under normale driftsbetingelser skal alle apparatets indvendige dele være beskyttet mod fugt og støv. Desuden skal de ved plomberbare kasser være beskyttet mod indgreb.

b) Indikationsordninger

1. Vejstrækningsmålet (kilometertæller)

1.1. Størrelsen af vejstrækningsmålerens mindste måleenhed skal andrage 0,1 km. De cifre, der angiver hektometer, skal klart kunne skelnes fra dem, der angiver hele kilometer.

1.2. Vejstrækningsmålerens cifre skal være let læselige og have en synlig højde på mindst 4 mm.

1.3. Kilometertælleren skal kunne angive op til mindst 99 999,9 km.

1. Hastighedsmåler (tachometer)

2.1. Inden for måleområdet skal hastighedsskalaen være opdelt ensartet i afsnit på 1, 2, 5 eller 10 km/t. Skalainddelingens hastighedsværdi (delestregsafstand) må ikke overstige 10% af skalasluthastigheden.

2.2. Det uden for måleområdet liggende indikationsområde behøver ikke at være forsynet med cifre.

2.3. Den til en hastighedsændring på 10 km/t svarende delestregsafstand må ikke være mindre end 10 mm.

2.4. På et viserinstrument må afstanden mellem viser og skala ikke overstige 3 mm.

1. Tidsmålerinstrument (ur)

Tidsmåleren skal kunne aflæses, uden at apparatet behøver at åbnes, og aflæsningen skal være sikker, let og utvetydig.

c) Skriveanordninger

1. Almindelige bestemmelser

1.1. Hvert apparat skal, uafhængigt af diagramarkets form (strimmel eller skive), have en markering, der muliggør en korrekt indlægning af diagramarket, således at tidsmarkeringen på arket stemmer overens med urets tidsangivelse.

1.2. Diagramarkets fremdrev skal være således konstrueret, at diagrambladet transporteres slørfrit og til enhver tid kan lægges ind og tages ud.

1.3. Ved diagramark i skiveform drives transportanordningen gennem urværket. I dette tilfælde skal diagramarkets fremføring ske jævnt glidende og andrage mindst 7 mm i timen, målt på hastigheds- og skrivefeltets inderste cirkelrand.

Ved strimmelskrivere skal strimmelens fremføring i lige linie mindst andrage 10 mm i timen, hvis transportanordningen drives af urværket.

1.4. Den tilbagelagte vejstrækning, køretøjets hastighed samt åbningen af kassen, der indeholder diagramarket eller -arkene, skal optegnes fuldautomatisk.

1. Optegnelse af den tilbagelagte vejstrækning

2.1. En tilbagelagt vejstrækning på en kilometers længde skal i optegnelsen svare til en strækning på mindst 1 mm på den pågældende koordinat.

2.2. Også ved hastigheder i nærheden af måleområdets øverste grænse skal optegnelsen af vejstrækningen stadig kunne aflæses tydeligt.

1. Optegnelse af hastigheden

3.1. Skrivestiften til hastighedsoptegnelsen skal uafhængigt af diagramarkets form principielt føres i linie og vinkelret på diagramarkets bevægelsesretning.

Dog kan skrivestiften føres efter en cirkelbue, såfremt følgende forudsætninger er opfyldt:

• skriftsporet skal forløbe vinkelret på hastighedsskrivefeltets midterste periferi (ved diagramark i skiveform) eller på dets aksel (ved diagramark i strimmelform),

• forholdet mellem føringsbuens krumningsdiameter og bredden af det felt, som er beregnet til registrering af hastigheden, må ikke være mindre end 2,4:1 uanset diagramarkets form,

• enkelte af tidsskalaens streger skal gennemskære skrivefeltet i det bueformede spor, som svarer til skrivestiftens føring. Afstanden mellem stregerne må højst svare til en time på tidsskalaen.

3.2. En hastighedsændring på 10 km/t skal i optegnelsen svare til en strækning på mindst 1,5 mm på den pågældende koordinat.

1. Optegnelse af tiderne

4.1. Kontrolapparatet skal være indrettet således, at det ved en eventuel betjening af en omskifter optegner fire tidsgrupper automatisk og hver for sig som anført i artikel 15 i forordningen.

4.2. Af skriftsporenes beskaffenhed, deres placering og i givet fald de i artikel 15 i forordningen fastsatte tegn skal det utvetydigt fremgå, hvilken tidsgruppe det drejer sig om.

De enkelte tidsgrupper fremstilles på diagramarket ved hjælp af forskellige skriftspor, bredder eller i enhver anden form, som sikrer en mindst lige så god aflæselighed og anvendelighed af diagramarket.

4.3. I køretøjer, der føres af et personale bestående af flere førere, skal de under punkt 4.1 nævnte optegnelser ske på to adskilte diagramark, eet for hver fører. I dette tilfælde skal fremføringen af de enkelte diagramark ske ved hjælp af den samme anordning eller ved hjælp af anordninger, der er koblet synkront.

d) Lukkemekanismer

1. Kassen, som indeholder diagramarket eller -arkene samt urets indstillingsanordning, skal være forsynet med lås.

1. Enhver åbning af kassen, som indeholder diagramarket eller -arkene samt urets indstillingsanordning, skal registreres automatisk på diagramarket eller -arkene.

e) Betegnelser

1. På apparatets skala skal være anbragt følgende betegnelser:

• i umiddelbar nærhed af vejstrækningsmålerens indikation, måleenheden for de tilbagelagte vejstrækninger med forkortelsen »km/t«,

• i nærheden af hastighedsskalaen forkortelsen »km/t«,

• hastighedsmålerens måleområde med forkortelsen »Vmin ... km/t, Vmax ...km/t«; denne angivelse kan udelades, hvis den fremtræder på apparatets typeplade.

Disse forskrifter finder dog ikke anvendelse på kontrolapparater, som er godkendt før den 10. august 1970.

1. Den på apparatet anbragte typeplade skal indeholde følgende oplysninger, som skal være let aflæselige på det installerede apparat:

• fabrikantens navn og adresse,

• fabriksnummer og fremstillingsår,

• godkendelsesmærke for apparattypen,

• apparatkonstanten i formen »k = ... omdr/km« eller »k = ... imp/km«,

• eventuelt hastighedsmåleområde i den i punkt 1 angivne form,

• hvis apparatets følsomhed over for hældningsvinklen kan påvirke dets angivelse ud over de tilladte tolerancer, den tilladelige hældningsvinkel angivet som:

hvor alpha er vinklen målt fra vandret til den stilling af apparatets forside (anbragt retvendt), for hvilken apparatet er justeret, medens beta og gamma er de maksimalt tilladelige afvigelser henholdsvis opad og nedad fra justeringsvinklen alpha.

f) Tilladte tolerancer (indikations- og skriveanordninger)

1. Prøvestandsforsøg inden installering

a) tilbagelagt vejstrækning: +/- 1% af den faktiske strækning, idet denne mindst skal være 1 km;

b) hastighed: +/- 3 km/t i forhold til den faktiske hastighed;

c) tid: +/- 2 minutter pr. dag, dog ikke mere end 10 minutter efter syv dage, hvis urets optrækningsfrie gangtid ikke andrager mindre end syv dage.

1. Ved installeringen

a) tilbagelagt vejstrækning: +/- 2% af den faktiske strækning, idet denne mindst skal være 1 km;

b) hastighed: +/- 4 km/t i forhold til den faktiske hastighed;

c) tid: +/- 2 minutter pr. dag, eller +/- 10 minutter efter syv dage.

1. I drift

a) tilbagelagt vejstrækning: +/- 4% af den faktiske strækning, idet denne mindst skal være 1 km;

b) hastighed: +/- 6 km/t i forhold til den faktiske hastighed;

c) tid: +/- 2 minutter pr. dag, eller +/-10 minutter efter syv dage.

1. De under punkt 1, 2 og 3 nævnte tilladelige tolerancer gælder for temperaturer mellem 0 grader C og 40 grader C; temperaturerne måles i umiddelbar nærhed af apparatet.

1. De under punkt 2 og 3 nævnte tilladte tolerancer gælder, hvis de er blevet konstateret under de i afsnit VI nævnte betingelser.

IV. DIAGRAMARK

a) Almindelige bestemmelser

1. Diagramarkene skal være indrettet således, at de ikke hindrer apparatets normale funktion, således at optegnelserne ikke kan slettes ud, og således at disse kan aflæses og identificeres tydeligt.

Diegramarkene skal bevare deres mål og optegnelser ved normal fugtighed og temperatur.

De i artikel 15, stk. 5, i forordningen nævnte anførelser skal kunne foretages på diagramarkene, uden at disse herved beskadiges, og uden at optegnelsernes aflæselighed skades.

Diagramarkene skal ved hensigtsmæssig oplagring være let aflæselige i mindst et år.

1. Diagramarkenes optegnelseskapacitet skal uafhængigt af arkenes form mindst andrage 24 timer.

Er flere diagramark forbundet med hinanden for at forøge kapaciteten af indgrebsfrie optegnelser, skal forbindelserne mellem de enkelte diagramark være udført således, at optegnelserne på overgangsstederne fra et diagramark til det næste hverken opviser afbrydelser eller overlapninger.

b) Skrivefelter og deres inddeling

1. Diagramarkene omfatter følgende skrivefelter:

• et skrivefelt udelukkende til hastighedsoptegnelsen,

• et skrivefelt udelukkende til optegnelse af den tilbagelagte vejstrækning,.

• et skrivefelt eller skrivefelter til optegnelse af køretid, øvrige arbejds- og rådighedstider, arbejdsafbrydelser og hviletider.

1. Skrivefeltet til hastighedsoptegnelsen skal være inddelt mindst for hver 20 km/t. Hver delestreg skal være betegnet med den tilsvarende hastighed. Forkortelsen km/t skal fremtræde mindst et sted på skrivefeltet. Den sidste delestreg skal stemme overens med den øverste ende af måleområdet.

1. Skrivefeltet til optegnelsen af de tilbagelagte vejstrækninger skal være inddelt således, at antallet af tilbagelagte kilometer er let aflæseligt.

1. Skrivefeltet eller skrivefelterne til optegnelse af tiderne i henhold til punkt 1 skal indeholde henvisninger, som muliggør en entydig sondring mellem de enkelte tidsgrupper.

c) Oplysninger på diagramarket

Hvert diagramark skal bære følgende påtryk:

• fabrikantens navn og adresse eller firmamærke,

• godkendelsesmærke for modellen af diagramarket,

• godkendelsesmærke for den apparattype eller de apparattyper, til hvilken eller hvilke diagramarket kan benyttes,

• hastighedsmåleområdets øverste grænse i km/t.

På hvert diagramark skal der desuden mindst være påtrykt en tidsskala, som muliggør en direkte aflæsning af tiden med femten minutters mellemrum samt en simpel konstatering af afsnittene på fem minutter.

d) Åben plads til håndskrevne angivelser

På diagramarket skal der være afsat plads til mindst følgende håndskrevne angivelser fra føreren:

• efternavn og fornavn på føreren,

• tidspunkt og sted for påbegyndelse og for afslutning af diagramarkets anvendelse,

• indregistreringsnummer eller -numre på det køretøj eller de køretøjer, som er overladt føreren under diagramarkets anvendelse,

• kilometertællerens stand på det køretøj eller de køretøjer, som er overladt føreren under diagramarkets anvendelse,

• tidspunktet for skift af køretøj.

V. INSTALLERING AF KONTROLAPPARATET

1. Kontrolapparatet skal installeres således i motorkøretøjet, at chaufføren fra førersædet let kan aflæse hastighedsmåler, vejstrækningsmåler og ur, og at alle komponenter inklusive forbindelsesled er beskyttet mod hændelige beskadigelser.

1. Kontrolapparatets konstant skal kunne tilpasses køretøjets vejdrejetal gennem en egnet justeringsanordning.

Motorkøretøjer med flere bagakselreduktioner skal være udstyret med en omskifteranordning, gennem hvilken de forskellige reduktionsforhold automatisk opnår det vejdrejetal, ved hvilket apparatets tilpasning til køretøjet er sket.

1. Efter afprøvning ved den første indbygning anbringes en installationsplade let synligt i køretøjet på eller ved siden af kontrolapparatet. Efter ethvert indgreb foretaget af en autoriseret installatør eller at autoriseret værksted, som gør det nødvendigt at ændre selve installationens indstilling, skal installationspladen udskiftes med en ny plade.

Installationspladen skal mindst give følgende oplysninger:

• den autoriserede installatørs eller det autoriserede værksteds navn, adresse eller firmamærke,

• køretøjets vejdrejetal i formen »w = ... omdr/km« eller »w = ... imp/km«,

• effektiv dækperiferi i formen »I = ... mm«,

• dato for målingen af køretøjets vejdrejetal og af den effektive dækperiferi.

1. Plombering

Følgende apparatdele skal plomberes:

a) installationspladen, medmindre den er påmonteret således, at den ikke kan fjernes, uden at angivelserne ødelægges;

b) tilslutningsklemmerne mellem det egentlige kontrolapparat og køretøjet;

c) den egentlige adapter og dennes tilslutning til de øvrige dele af anlægget;

d) omskifteranordningen i motorkøretøjer med flere bagakselreduktioner;

e) adapterens og omskifteranordningens forbindelser med anlæggets øvre dele;

f) de i afsnit III, litra a), nr. 7.2 omhandlede kasser.

I særlige tilfælde kan der fastsættes yderligere plomberinger ved apparatets typegodkendelse; på typegodkendelsesdokumentet skal det angives, hvor disse plomber er anbragt.

Kun plomberne på de under litra b), c) og e) nævnte forbindelsessteder kan fjernes i nødsfald. Enhver beskadigelse af plomberne skal gøres til genstand for en skriftlig begrundelse, som skal holdes til disposition for den kompetente myndighed.

VI. EFTERPRØVNING OG KONTROL

Medlemsstaterne udpeger de organer, som skal udføre efterprøvning og kontrol.

1. Certificering af nye eller reparerede instrumenter

For hver enkelt nyt eller repareret apparat certificeres den korrekte funktion og nøjagtigheden af angivelser og optegnelser inden for de i afsnit III, litra f), punkt 1, fastsatte tolerancer ved den i afsnit V, nr. 4, litra f), foreskrevne plombering.

Medlemsstaterne kan i dette øjemed indføre en første efterprøvning, der består i kontrol og bekræftelse af det nye eller færdigreparerede apparats overensstemmelse med den godkendte model og/eller med kravene i forordningen, herunder dens bilag, eller lade fabrikanterne eller deres befuldmægtigede foretage certificeringen.

1. Installering

Ved installeringen i et køretøj skal apparatet og hele installationen opfylde bestemmelserne i afsnit III, litra f), punkt 2, vedrørende tolerancer.

De hermed forbundne kontrolafprøvninger skal udføres af en autoriseret installatør eller et autoriseret værksted på sammes ansvar.

1. Periodisk kontrol

a) Periodisk kontrol af de i køretøjerne installerede apparater skal finde sted mindst hvert andet år og kan blandt andet gennemføres som et led i det tekniske tilsyn med motorkøretøjerne.

Især kontrolleres:

• apparatets korrekte funktion,

• at apparaterne er forsynet med typegodkendelsesmærke,

• at installationspladen forefindes,

• at plomberne på apparatet og de øvrige dele af installationen er ubeskadigede,

• den faktiske dækperiferi.

b) Kontrollen med overholdelse af bestemmelserne i afsnit III, litra f), punkt 3, om tolerancer under drift, skal finde sted mindst en gang hvert sjette år, idet dog hver medlemsstat kan foreskrive en hyppigere kontrol for køretøjer, der er registreret på dens område. Denne kontrol indebærer obligatorisk udskiftning af installationspladen.

1. Måling af fejl

Måling af fejl under installeringen og under drift gennemføres på følgende betingelser, der er at anse som normale afprøvningsbetingelser:

• ubelastet køretøj i køreklar stand,

• dæktryk i overensstemmelse med fabrikantens angivelser,

• dækslid inden for de tilladte grænser i gældende forskrifter,

• køretøjets bevægelse: køretøjet skal bevæge sig frem ved egen motorkraft i lige linje på jævnt terræn og med en hastighed af 50 +/- 5 km/t; kontrollen kan ligeledes, forudsat den er af en tilsvarende nøjagtighed, gennemføres på en egnet prøvestand.

BILAG II

GODKENDELSESMÆRKE OG TYPEGODKENDELSESDOKUMENT

I. GODKENDELSESMÆRKE

1. Godkendelsesmærket består af

• et rektangel, i hvilket er anbragt bogstavet »e« efterfulgt af kodetallet eller kendingsbogstavet for det land, som har meddelt typegodkendelsen i overensstemmelse med følgende oversigt:

Tyskland 1

Frankrig 2

Italien 3

Nederlandene 4

Belgien 6

Spanien 9

Det forenede Kongerige 11

Luxembourg 13

Danmark 18

Portugal 21

Grækenland GR

Irland IRL

• et typegodkendelsesnummer, som svarer til nummeret i det for modellen af kontrolapparatet eller af diagramarket udstedte typegodkendelsesdokument, og som anbringes et sted i nærheden af rektanglet.

1. Godkendelsesmærket anbringes på hvert apparats typeplade og på hvert diagramark. Mærket må ikke kunne udslettes og skal til enhver tid være let læseligt.

1. De nedenfor angivne mål for godkendelsesmærket er udtrykt i millimeter og udgør mindstemålene. Relationerne mellem disse mål skal overholdes.

( 3)

II. TYPEGODKENDELSESDOKUMENT

Den medlemsstat, der har foretaget en typegodkendelse, udsteder en typegodkendelsesattest til ansøgeren efter følgende model. Til underretning af andre medlemsstater om den meddelte typegodkendelse eller om eventuelle inddragelser skal medlemsstaterne anvende kopier af denne attest.

--------------------------------------------------------------------- TYPEGODKENDELSESATTEST Navnet på den kompetente myndighed ............................... Meddelelse vedrørende ( 4): - typegodkendelse for modellen af et kontrolapparat - tilbagekaldelse af typegodkendelse for modellen af et kontrolapparat - godkendelse af et diagramark - tilbagekaldelse af godkendelse af et diagramark --------------------------------------------------------------------- Typegodkendelsens nr. .............. 1. Fabriks- eller handelsmærke ................................... 2. Modellens betegnelse .......................................... 3. Fabrikantens navn ............................................. 4. Fabrikantens adresse .......................................... 5. Forelagt til typegodkendelse den .............................. 6. Afprøvningssted ............................................... 7. Afprøvningskontrollens dato og nr. ............................ 8. Datoen for typegodkendelsen ................................... 9. Datoen for tilbagekaldelse af typegodkendelsen ................ 10. Modellen af det apparat (eller de apparater), til hvilket (hvilke) diagramarket benyttes .................... 11. Sted .......................................................... 12. Dato .......................................................... 13. Bilag (beskrivelser m.v.) ..................................... --------------------------------------------------------------------- 14. Bemærkninger .............................. (Underskrift) ---------------------------------------------------------------------

Bilag 3

EUROPÆISK OVERENSKOMST OM ARBEJDET FOR BESÆTNINGER PÅ KØRETØJER I INTERNATIONAL VEJTRANSPORT (AETR) ( 5)

(OVERSÆTTELSE)

(Den engelske og den franske tekst er de eneste autentiske)

DE KONTRAHERENDE PARTER

SOM ØNSKER at fremme udviklingen og forbedringen af den internationale vejtransport af passagerer og gods, og

SOM ER OVERBEVIST om nødvendigheden af at øge færdselssikkerheden på vejene og at vedtage regler for visse arbejdsforhold i international vejtransport i henhold til Den internationale Arbejdsorganisations principper og i fællesskab at vedtage visse forholdsregler for at sikre overholdelsen af sådanne regler-

ER BLEVET ENIGE om følgende:

Artikel 1

Definitioner

I denne overenskomst forstås ved

a) »køretøj« enhver motorvogn eller påhængsvogn; udtrykket omfatter enhver kombination af køretøjer;

b) »motorvogn« ethvert med en fremdrivningsmotor forsynet køretøj, som kører på vej ved egen kraft, og som normalt benyttes til vejtransport af personer eller gods eller til at trække køretøjer, der benyttes til transport af personer eller gods; udtrykket omfatter ikke landbrugstraktorer;

c) »påhængsvogn« ethvert køretøj, bestemt til at kobles til en motorvogn; udtrykket omfatter også sættevogn;

d) »sættevogn« enhver påhængsvogn, bestemt til at kobles til en motorvogn på en sådan måde, at den delvis hviler på denne, og at en væsentlig del af dens egen og dens ladnings vægt bæres af nævnte motorvogn;

e) »køretøjskombination« vogntog der er indsat i vejtrafikken som en enhed;

f) »tilladt totalvægt« den største vægt af det belæssede køretøj, som er erklæret tilladt af den kompetente myndighed i den stat, i hvilken køretøjet er registreret;

g) »vejtransport«

i) al kørsel på vej, i ubelæsset eller belæsset stand, med et til persontransport bestemt køretøj, som foruden førersædet har mere end otte siddepladser;

ii) al kørsel på vej, i ubelæsset eller belæsset stand, med et til godstransport bestemt køretøj;

iii) al kørsel, som omfatter kørsel nævnt under i) eller ii) i denne definition, og umiddelbart før eller efter denne kørsel, transport af køretøjet til søs, med jernbane, med fly eller ad indenlands vandvej;

h) »international vejtransport« al vejtransport, der medfører passage af mindst een statsgrænse;

i) »regelmæssig personbefordring« personbefordring, der udføres til forud fastsatte tidspunkter og ad en forud fastlagt strækning og således, at der kan optages og afsættes personer ved på forhånd fastsatte steder.

Befordringsvilkårene, især driftshyppigheden, køreplan, takster og befordringspligten skal, i den udstrækning disse forhold ikke er fastsat ved lov eller administrative bestemmelser, fremgår af et driftsreglement eller tilsvarende dokument, godkendt af de kontraherende parters kompetente myndigheder og offentliggjort af transportudøveren før iværksættelsen af kørslen.

Som regelmæssig personbefordring betragtes ligeledes kørsel - uanset hvem der arrangerer den - hvorved der befordres bestemte kategorier af personer med udelukkelse af andre rejsende, i den udstrækning kørslen udføres på samme vilkår som nævnt i første afsnit af denne definition, f.eks. befordring af arbejdere til og fra arbejdssted eller transport af skoleelever til og fra skole;

j) »fører« enhver lønnet eller ulønnet person, der fører køretøjet, selv om det kun er for en kort tid, eller som befinder sig i køretøjet for i givet tilfælde at kunne føre det;

k) »besætningsmedlem« føreren eller een af følgende personer, hvad enten de er lønnede eller ulønnede:

i) medhjælper, dvs. enhver person, der ledsager føreren for at bistå ham under visse manøvre, og som sædvanligvis tager effektiv del i transportarbejdet - uden at være fører i den i litra j) ovenfor anførte betydning;

ii) kontrollør, dvs. enhver person, der ledsager føreren af et køretøj, som benyttes til personbefordring, og som har til opgave at udlevere og kontrollere billetter eller anden hjemmel, der giver passagererne ret til befordring med køretøjet;

l) »uge« enhver periode af syv på hinanden følgende dage;

m) »daglig hvileperiode« enhver uafbrudt periode som omhandlet i artikel 6, under hvilken besætningsmedlemmet frit kan disponere over sin tid;

n) »tjenestefri tid« enhver uafbrudt periode på mindst 15 minutter, som ikke omfattes af den daglige hvileperiode, og i hvilken besætningsmedlemmet frit kan disponere over sin tid;

o) »arbejdsmæssig funktion« sådan virksomhed, som er omfattet af symbolerne i rubrikkerne 6, 7 og 7a på den personlige kontrolbogs daglige kontrolblad, der er gengivet i tillægget til overenskomsten.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne overenskomst kommer til anvendelse inden for hver af de kontraherende parters territorier på al international vejtransport, som udføres med køretøjer, der er registreret på nævnte kontraherende parts territorium eller på enhver anden kontraherende parts territorium.

1. Dog gælder følgende:

a) hvis et eller flere medlemmer af besætningen under udførelsen af en international vejtransport ikke forlader det nationale territorium, hvor de normalt udøver deres arbejdsmæssige funktion, kan den kontraherende part under hvilken dette territorium hører, undlade at bringe bestemmelserne i overenskomster i anvendelse over for dette eller disse besætningsmedlemmer;

b) medmindre der foreligger anden aftale mellem de kontraherende parter, hvis territorium gennemkøres, gælder overenskomsten ikke for international vejtransport af gods, udført med et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3,5 tons;

c) to kontraherende parter, hvis territorier grænser op til hinanden, kan aftale, at alene bestemmelserne i den nationale lovgivning i det land, hvor køretøjet er registreret, samt bestemmelserne i voldgiftsafgørelser og kollektive overenskomster, der gælder i det land, skal anvendes på international vejtransport, som er begrænset til disse to landes territorier, når det pågældende køretøj.

• i et af disse territorier ikke forlader en zone, der ligger op til grænsen og efter aftale mellem de to kontraherende parter defineres som grænsezone,

• eller kun gennemkører det ene af disse territorier i transit;

d) kontraherende parter kan aftale, at alene bestemmelserne i den nationale lovgivning i det land, hvor køretøjet er registreret, samt bestemmelserne i voldgiftsafgørelser og kollektive overenskomster, der gælder i dette land, skal anvendes på visse internationale vejtransporter, som er begrænset til disse landes territorier, når den afstand, der tilbagelægges fra køretøjets afgangssted til dets bestemmelsessted, er mindre end 100 km, samt på regelmæssig personbefordring.

Artikel 3

Anvendelse af visse af overenskomstens bestemmelser på vejtransport med køretøjer, hjemmehørende i lande, der ikke er kontraherende parter

1. Over for international vejtransport, der udføres med et køretøj, der er registreret på et territorium, som hører til et land, der ikke er kontraherende part i nærværende overenskomst, skal en kontraherende part inden for sit territorium anvende mindst lige så strenge bestemmelser som de, der indeholdes i artiklerne 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11 og stykkerne 1, 2, 6 og 7 i artikel 12 og i artikel 12a i denne overenskomst.

1. Dog skal en kontraherende part kunne undlade at anvende bestemmelserne i stk. 1:

a) på international vejtransport af gods med et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3,5 tons,

b) på international vejtransport, der er begrænset til dens eget territorium og til et naboland, der ikke er kontraherende part i nærværende overenskomst, hvis det pågældende køretøj på dens territorium ikke forlader en op til grænsen liggende zone, der er defineret som grænsezone, eller hvis det kun gennemkører dens territorium i transit.

Artikel 4

Almindelige bestemmelser

1. Ved al international vejtransport, som omfattes af denne overenskomst, skal virksomheden og besætningsmedlemmerne overholde de bestemmelser for hviletid og køretid og for køretøjets bemanding, der er fastsat i den nationale lovgivning for det område i det pågældende land, hvor besætningsmedlemmet normalt er beskæftiget, såvel som de voldgiftsafgørelser og kollektive overenskomster, der er gældende i dette område, således at hvileperioderne og køreperioderne beregnes i henhold til de pågældende lovbestemmelser, voldgiftsafgørelser eller kollektive overenskomster. For så vidt disse bestemmelser ikke er mindst lige så strenge som bestemmelserne i artiklerne 6,7,8,9, 10 og 11 skal sidstnævnte være gældende.

1. Medmindre der foreligger særlig overenskomst mellem de pågældende kontraherende parter, eller medmindre visse af bestemmelserne i nærværende overenskomst ikke finder anvendelse, jfr. artikel 2, stk. 2, skal ingen kontraherende part kunne kræve bestemmelserne i sin nationale lovgivning vedrørende forhold, der omhandles i nærværende overenskomst, overholdt af en anden kontraherende parts virksomheder eller af besætningsmedlemmer på køretøjer, registreret af en anden kontraherende part, når disse forskrifter er strengere end de, der indeholdes i nærværende overenskomst.

Artikel 5

Betingelser, som skal opfyldes af førere af køretøjer

1. Mindstealderen for førere af køretøjer i international vejtransport af gods er:

a) når køretøjets tilladte totalvægt ikke overstiger 7,5 tons, det fyldte 18 år,

b) i andre tilfælde:

i) det fyldte 21. år, eller

ii) det fyldte 18. år på betingelse af, at vedkommende er i besiddelse af et bevis for faglig dygtighed, anerkendt af den kontraherende part på det territorium, hvor køretøjet er registreret, og hvorved det godtgøres, at han har fuldført en uddannelse som fører af køretøjer, bestemt til vejtransport af gods. Dog kan en kontraherende part, når det drejer sig om førere, der ikke er fyldt 21 år,

• forbyde dem at føre sådanne køretøjer på dens territorium, uanset om de er i besiddelse af ovennævnte bevis, eller

• alene tillade, at kørslen udføres af førere, der er i besiddelse af et bevis, udstedt efter fuldførelsen af en uddannelse om fører af køretøjer, bestemt til vejtransport af gods, når uddannelsen svarer til den, der er forudsat i dens egen nationale lovgivning.

1. Såfremt køretøjet i henhold til bestemmelserne i artikel 10 skal være bemandet med to førere, skal den ene af dem være fyldt 21 år.

1. Mindstealderen for førere i international vejtransport af passagerer er det fyldte 21. år.

1. Førere af køretøjer skal være ansvarsbevidste og pålidelige. De skal være i besiddelse af tilstrækkelig erfaring og af de fornødne kvalifikationer til udøvelsen af det krævede arbejde.

Artikel 6

Daglig hvileperiode

1. a) Med undtagelse af de i denne artikels stk. 3 og 4 omtalte tilfælde skal et besætningsmedlem, der er beskæftiget med udførelsen af en international vejtransport af gods, have haft en daglig hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer i løbet af den periode på 24 timer, der ligger forud for et hvilket som helst tidspunkt, på hvilket han udfører en af sine arbejdsmæssige funktioner.

b) Den ovenfor under a) nævnte daglige hvileperiode kan nedsættes til 9 sammenhængende timer højst 2 gange i løbet af en uge på betingelse af, at hvileperioden tilbringes på besætningsmedlemmets normale hjemsted, eller til 8 sammenhængende timer højst 2 gange om ugen i de tilfælde, hvor hvileperioden af driftsmæssige grunde ikke kan tilbringes på besætningsmedlemmets normale hjemsted.

1. a) Med undtagelse af de i denne artikel stk. 3 og 4 omhandlede tilfælde skal ethvert besætningsmedlem, der er beskæftiget med udførelsen af en international vejtransport af passagerer, i løbet af den periode på 24 timer, der går forud for et hvilket som helst tidspunkt, på hvilket han udfører en af sine arbejdsmæssige funktioner:

i) enten have haft en daglig hvileperiode på mindst 10 på hinanden følgende timer, som ikke må nedsættes inden for en uge,

ii) eller en daglig hvileperiode på mindst 11 på hinanden følgende timer, idet denne hvileperiode kan nedsættes 2 gange om ugen til 10 på hinanden følgende timer og 2 gange om ugen til 9 på hinanden følgende timer på betingelse af, at der i begge tilfælde sker en i fartplanen forudsat afbrydelse af arbejdet på mindst 4 på hinanden følgende timer eller 2 i fartplanen forudsatte afbrydelser på mindst 2 på hinanden følgende timer, og at besætningsmedlemmet i løbet af disse afbrydelser ikke udfører nogen arbejdsmæssig funktion eller noget andet erhvervsmæssigt arbejde.

b) Den i artikel 12 nævnte personlige kontrolbog skal indeholde oplysninger, der viser hvilken ordning for daglig hvileperiode, som et besætningsmedlem ved international vejtransport af passagerer følger i den pågældende uge.

1. Hvis køretøjet er bemandet med to førere, og hvis det ikke er forsynet med en soveplads, hvor besætningsmedlemmerne kan ligge bekvemt, skal hvert medlem af besætningen have haft en daglig hvileperiode på mindst 10 på hinanden følgende timer inden for den periode på 27 timer, der ligger forud for et hvilket som helst tidspunkt, på hvilket han udfører en af sine arbejdsmæssige funktioner.

1. Hvis køretøjet er bemandet med to førere, og hvis det er forsynet med en soveplads, der gør det muligt for besætningsmedlemmerne at ligge bekvemt, skal hvert besætningsmedlem have haft en daglig hvileperiode på mindst 8 på hinanden følgende timer i den periode på 30 timer, der ligger forud for ethvert tidspunkt, på hvilket han udfører en af sine arbejdsmæssige funktioner.

1. De i denne artikel nævnte hvileperioder skal tilbringes uden for køretøjet; såfremt køretøjet er forsynet med en soveplads, der gør det muligt for besætningsmedlemmerne at ligge bekvemt, kan hvileperioden dog tilbringes på denne soveplads på betingelse af, at køretøjet holder stille.

Artikel 6a

Afbrydelse af den daglige hvileperiode under kombinerede transportprocesser

Såfremt et medlem af det kørende personale inden for gods- eller personbefordring følger med et køretøj, der transporteres med færge eller jernbane, kan den daglige hviletid afbrydes een gang, såfremt følgende betingelser overholdes:

a) den del af den daglige hviletid, der tilbringes på fast grund, kan ligge før eller efter den del af den daglige hviletid, der tilbringes om bord på færge eller i tog;

b) tidsrummet mellem de to dele af den daglige hviletid skal være så kort som muligt og må i intet tilfælde overstige en time før indladningen eller efter udladningen af køretøjet, idet toldbehandlingen medregnes i indladnings- eller udladningsprocessen;

c) under begge de to dele af den daglige hviletid skal medlemmet af det kørende personale kunne disponere over en seng eller køje;

d) såfremt den daglige hviletid afbrydes på denne måde, forlænges hviletiden med to timer;

e) ethvert tidsrum, der tilbringes om bord på færge eller i tog, og som ikke henregnes under en del af den daglige hviletid, betragtes som en afbrydelse i henhold til artikel 8.

Artikel 7

Daglig køretid, længste køretid i en uge samt i to på hinanden følgende uger

1. Den samlede køretid mellem to på hinanden følgende daglige hvileperioder i henhold til bestemmelserne i artikel 6, i det følgende betegnet som »daglig køretid«, kan ikke overstige 8 timer.

1. For førere af andre køretøjer end de, der er omhandlet i artikel 10, kan bestemmelsen i stk. 1 fraviges således, at den daglige køretid højst to gange i løbet af en uge udstrækkes til 9 timer.

1. Køretiden kan ikke overstige 48 timer inden for en uge eller 92 timer inden for to på hinanden følgende uger.

Artikel 8

Længste uafbrudte køretid

1. a) En uafbrudt køreperiode må ikke overstige 4 timer, bortset fra tilfælde, hvor føreren ikke kan nå frem til en egnet holdeplads eller til bestemmelsesstedet; køreperioden kan da forlænges med højst 30 minutter, for så vidt dette ikke strider imod bestemmelserne i artikel 7.

b) Køreperioden betragtes ikke som afbrudt, hvis afbrydelserne ikke i det mindste opfylder de nedenfor i stk. 2 eller 3 opstillede betingelser.

1. a) For førere af køretøjer, som omhandlet i artikel 10, skal kørslen afbrydes mindst en time ved udløbet af den ovenfor i stk. 1 nævnte periode.

b) Denne afbrydelse kan erstattes af 2 afbrydelser, hver af mindst 30 minutters varighed, som indskydes i den daglige køretid på en sådan måde, at bestemmelserne ovenfor i stk. 1 iagttages.

1. a) For førere af andre køretører end de i artikel 10 omhandlede skal kørslen, når den daglige køretid ikke overtiger 8 timer, afbrydes ved udløbet af den ovenfor i stk. 1 omhandlede periode i et tidsrum af mindst 30 minutter.

b) Denne afbrydelse kan erstattes af 2 afbrydelser, hver af mindst 20 minutters varighed, eller af 3 afbrydelser, hver af mindst 15 minutters varighed, som enten alle kan indskydes i den i stk. 1 nævnte køreperiode eller kan lægges dels i denne, dels umiddelbart efter køreperioden.

c) Når den daglige køretid overstiger 8 timer, skal føreren gøre mindst 2 afbrydelser i kørslen af 30 minutters varighed.

1. I løbet af de i stk. 2 og 3 omhandlede afbrydelser må føreren ikke udøve nogen arbejdsmæssig funktion med undtagelse af overvågelse af køretøjet og dets last. Såfremt køretøjet er bemandet med to førere, er det dog tilstrækkeligt til opfyldelse af bestemmelserne i stk. 2 og 3, at den fører, hvis køreperiode er afbrudt, ikke udfører noget arbejde, der omfattes af symbolet i rubrik 7a på det daglige kontrolblad i den i artikel 12 omhandlede personlige kontrolbog.

Artikel 9

Ugentlig hvileperiode

1. Ethvert besætningsmedlem skal foruden de daglige hvileperioder, der omhandles i artikel 6, have en ugentlig hvileperiode på mindst 24 på hinanden følgende timer, der skal følge umiddelbart efter eller ligge umiddelbart før en daglig hvileperiode i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6.

1. a) I perioden fra 1. april til og med 30. september kan den i stk. 1 omhandlede ugentlige hvileperiode for besætningsmedlemmer på køretøjer i international vejtransport af passagerer dog erstattes af en hvileperiode på mindst 60 på hinanden følgende timer, der skal tilbringes i sin helhed inden udløbet af en hvilken som helst periode af højst 14 på hinanden følgende dage. Til denne hvileperiode skal der umiddelbart før eller umiddelbart efter, slutte sig en daglig hvileperiode, i henhold til artikel 6.

b) Bestemmelsen i dette stykke gælder ikke for besætningsmedlemmer på køretøjer der benyttes til regelmæssig personbefordring.

Artikel 10

Køretøjets bemanding

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 12 a, stk. 2 i nærværende overenskomst skal føreren ved kørsel over en strækning, der overstiger 450 km, og som skal tilbagelægges mellem to på hinanden følgende daglige hvileperioder med

a) en køretøjskombination, hvori indgår mere end een påhængsvogn eller sættevogn;

b) en køretøjskombination, beregnet til passagerbefordring, når påhængsvognens eller sættevognens tilladte totalvægt overstiger 5 tons;

c) en køretøjskombination, bestemt til godstransport, når vognens tilladte totalvægt overstiger 20 tons; være ledsaget af en anden fører fra turens begyndelse eller erstattes af en anden fører efter 450 km's kørsel.

Artikel 11

Undtagelsestilfælde

Forudsat af færdselssikkerheden ikke bringes i fare, kan føreren i den udstrækning, det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden for personer, køretøj eller last, og for at gøre det muligt at nå frem til en egnet holdeplads, eller, alt efter omstændighederne, til turens endepunkt, fravige bestemmelserne i artiklerne 6, 7, 8 og 10 i nærværende overenskomst når det sker i tilfælde af fare, force majeure, for at yde hjælp eller i tilfælde af kørselsuheld.

Føreren skal anføre arten af og årsagen til fravigelsen i den personlige kontrolbog eller i det i artikel 12 a omhandlede tilfælde alt efter omstændighederne i diagramarket og/eller i de øvrige kontroldokumenter, der omhandles i nævnte artikels stk. 1.

Artikel 12

Personlig kontrolbog

1. Enhver fører eller medhjælper skal i dagens løb indføre oplysninger om sine arbejdsmæssige funktioner og sine hvileperioder, i en personlig kontrolbog. Han skal have denne bog hos sig og fremvise den når som helst det forlanges af kontrolmyndighederne.

1. Udformningen af denne bog samt de bestemmelser, der skal iagttages med hensyn til den måde, som bogen skal føres på fremgår af bilaget til denne overenskomst.

1. De kontraherende parter skal træffe alle nødvendige forholdsregler med hensyn til udlevering af og kontrol med de personlige kontrolbøger, især med henblik på at undgå at det samme besætningsmedlem samtidig bruger to bøger.

1. Enhver virksomhed skal føre en fortegnelse over de personlige kontrolbøger, den benytter; denne fortegnelse skal i det mindste indeholde navnet på den fører eller medhjælper, bogen er udleveret til, denne førers eller medhjælpers kvittering i marginen, bogens nummer, datoen for dens udlevering til føreren eller medhjælperen og datoen for det sidste daglige kontrolblad, udfyldt af føreren eller medhjælperen før den endelige tilbagelevering af bogen til virksomheden efter brugen.

1. Virksomheden skal opbevare de brugte bøger i mindst 12 måneder efter datoen for den sidste indskrivning, og de skal på forlangende fremvise både disse og udleveringsfortegnelserne til kontrolmyndighederne.

1. Ved påbegyndelsen af en international vejtransport skal enhver fører eller medhjælper være i besiddelse af en personlig kontrolbog udformet i overensstemmelse med bilaget til denne overenskomst; i bogen skal der være opført oplysninger om de syv dage, der er gået forud for den dag, da transporten begyndte. Såfremt lovgivningen i det land, hvor føreren eller medhjælperen normalt udøver sine arbejdsmæssige funktioner, ikke - bortset fra ved internationale vejtransporter - foreskriver brug af en personlig kontrolbog i overensstemmelse med bilaget til denne overenskomst, er det dog tilstrækkeligt, at den personlige kontrolbog i henhold til bilaget til denne overenskomst i rubrikkerne 12 og 13 på de daglige kontrolblade eller i ugerapporten indeholder oplysninger om »uafbrudt hvile forud for tjenestens tiltræden« og »daglige køreperioder« i de pågældende syv dage.

1. Enhver af de kontraherende parter kan i tilfælde, hvor et køretøj er registreret i et land, som ikke er kontraherende part i denne overenskomst, i stedet for den personlige kontrolbog i overensstemmelse med bilaget til denne overenskomst nøjes med at forlange løse blade, der er udformet på samme måde som nævnte bogs daglige kontrolblade.

Artikel 12 a

Kontrolapparat

1. Såfremt en kontraherende part foreskriver eller tillader installering og brug af et mekanisk kontrolapparat i køretøjer, der er registreret på denne kontraherende parts territorium, kan et sådant apparat give anledning til hel eller delvis fritagelse fra pligten til at føre den i artikel 12 omhandlede personlige kontrolbog, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

a) Kontrolapparatet skal være af en type, der enten er godkendt eller anerkendt af en af de kontraherende parter;

b) Såfremt personalet omfatter mere end een person, og såfremt optegnelserne ikke finder sted på særskilte ark, men kun på eet ark, skal dette klart vise, hvilke optegnelser, der svarer til hvilke personer;

c) Såfremt kontrolapparatet kan foretage optegnelse af køretid, tid anvendt på udførelse af andre arbejdsopgaver end kørsel, samt hviletider, hastigheder og tilbagelagte strækninger, kan der gives fuldstændig fritagelse for pligten til at føre personlig kontrolbog.

d) Såfremt kontrolapparatet kun kan foretage optegnelse af køretid, tid, hvor køretøjet holder stille, hastigheder og tilbagelagte strækninger, kan der kun gives delvis fritagelse, begrænset til indføringerne i det daglige kontrolblad i nævnte kontrolbog, idet besætningemedlemmerne er pligtige dagligt at udfylde de pågældende rubrikker i en ugerapport, der svarer til model e) i bilaget til denne overenskomst;

e) Såfremt normal og hensigtsmæssig brug af et kontrolapparat installeret på et køretøj, ikke er mulig, skal hvert enkelt besætningsmedlem i hånden og ved anvendelse af de rigtige grafiske tegn indføre oplysninger svarende til hans arbejdsopgaver og hvileperioder på et diagramark eller på et dagligt kontrolblad, der svarer til model c), i bilaget til denne overenskomst;

f) Er medlemmerne af det kørende personale, som følge af at de har forladt deres køretøj, ikke i stand til at betjene det i køretøjet anbragte apparat, skal de i hånden og med anvendelse af de rigtige grafiske tegn indføre de forskellige tidsperioder på diagramarket eller på et dagligt kontrolblad, der svarer til model c) i bilaget til denne overenskomst, der angiver de arbejdsopgaver, de udfører, medens de er fraværende;

g) Medlemmerne af det kørende personale skal til enhver tid have til rådighed og være parate til at fremlægge til kontrol diagramark og/eller andre kontroldokumenter, der er udfyldt som anført under litra c), d), e) og f) i dette stykke, for de 7 forudgående dage;

h) Medlemmerne af det kørende personale skal sikre, at kontrolapparatet igangsættes og betjenes korrekt, og at det, i tilfælde af driftsforstyrrelse, repareres hurtigst muligt.

1. Såfremt et kontrolapparat, der falder ind under definitionen i stk. 1, installeres og bruges på et køretøj, der er registreret på en kontraherende parts territorium, skal anvendelse af bestemmelserne i denne overenskomsts artikel 10 ikke kunne kræves af de øvrige kontraherende parter.

1. Virksomhederne er forpligtet til at opbevare diagramarkene og/eller de øvrige kontroldokumenter, der er udfyldt som anført under litra c), d), e) og f) i denne artikels stk. 1, i mindst eet år efter datoen for den seneste indføring og fremlægge dem på forlangende af tilsynsmyndighederne.

Artikel 13

Virksomhedens kontrolforanstaltninger

1. Virksomheden skal tilrettelægge kørslen på en sådan måde, at besætningsmedlemmerne er i stand til at overholde bestemmelserne i denne overenskomst.

1. Den skal regelmæssigt kontrollere kørselsperioderne og perioder med andre arbejdsfunktioner samt hvileperioderne ved hjælp af alt det materiale, den disponerer over f.eks. de personlige kontrolbøger. Hvis den konstaterer overtrædelser af denne overenskomst, skal den uopholdeligt bringe disse til ophør og træffe forholdsregler til at undgå gentagelser, såsom ved at ændre arbejdsperioder og ruter.

Artikel 14

Forholdsregler for at sikre overholdelsen af overenskomsten

1. Enhver af de kontraherende parter skal tage alle egnede forholdsregler for at sikre overholdelsen af bestemmelserne i nærværende overenskomst, i særdeleshed ved at udøve kontrol på vejene og på virksomhederne. De kontraherende parters kompetente myndigheder skal holde hinanden underrettet om de generelle forholdsregler, der træffes i denne henseende.

1. De kontraherende parter skal yde hinanden gensidig hjælp med henblik på at sikre den rette gennemførelse af denne overenskomst og en effektiv kontrol; de kontraherende parter er især forpligtet til ved stikprøver af diagramark og andre kontroldokumenter at påse overholdelsen af bestemmelserne i denne overenskomst ved de internationale vejtransporter, der udføres af køretøjer, som er registreret på deres territorier.

1. I tilfælde af, at en kontraherende part konstaterer en alvorlig overtrædelse af bestemmelserne i denne overenskomst, begået af en person, der er bosiddende på en anden kontraherende parts territorium, skal den første parts myndigheder underrette den anden parts myndigheder om den konstaterede overtrædelse og i givet fald om den anvendte sanktion.

Artikel 15

Overgangsbestemmelser

Såfremt denne overenskomst i henhold til artikel 16, stk. 4. træder i kraft inden den 31. december 1973, er de kontraherende parter enedes om, at der indtil denne dato skal gælde følgende:

a) som undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1 og 2 i artikel 7 må den samlede varighed af køreperioderne (daglig køretid) mellem to på hinanden følgende hvileperioder i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6 ikke kunne overstige 9 timer, uanset hvilket køretøj eller hvilken køretøjskombination der benyttes til kørslen;

b) enhver henvisning i denne overenskomst til bestemmelserne i stk. 1 og 2 i artikel 7 skal forstås som tagende sigte på bestemmelserne i afsnit a) i nærværende artikel.

Slutningsbestemmelser

Artikel 16

1. Denne overenskomst er åben for undertegnelse indtil den 31. marts 1971, og efter denne dato kan den tiltrædes af stater, der er medlemmer af Den økonomiske kommission for Europa samt af stater, der i henhold til stk. 8 i kommissionens direktiver kan deltage i kommissionens arbejde som rådgivende.

1. Overenskomsten skal ratificeres.

1. Ratifikations- eller tiltrædelsesdokumenterne skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

1. Overenskomsten træder i kraft den hundrede og firsindstyvende dag efter deponeringen af det ottende ratifikations- eller tiltrædelsesdokument.

1. For hver stat, som ratificerer overenskomsten eller tiltræder den efter deponeringen af det ottende ratifikations- eller tiltrædelsesdokument, som nævnt ovenfor i stk. 1, skal overenskomsten træde i kraft et hundrede og firsindstyve dage efter datoen for den pågældende stats deponering af ratifikations- eller tiltrædelsesdokumentet.

Artikel 17

1. En kontraherende part kan opsige denne overenskomst ved en erklæring til De forenede Nationers generalsekretær.

1. Opsigelsen får virkning seks måneder efter den dato, på hvilken generalsekretæren har modtaget erklæringen derom.

Artikel 18

Denne overenskomst træder ud af kraft, hvis antallet af kontraherende parter, efter at overenskomsten er trådt i kraft, er mindre end tre i løbet af en hvilken som helst periode af 12 på hinanden følgende måneder.

Artikel 19

1. En stat kan, når den undertegner denne overenskomst eller ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesdokument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved meddelelse til De forenede Nationers generalsekretær erklære, at overenskomsten skal finde anvendelse i alle eller en del af de områder, den repræsenterer i det mellemfolkelige samkvem. Overenskomsten finder anvendelse i det eller de områder, som er nævnt i erklæringen fra den hundrede og firsindstyvende dag efter generalsekretærens modtagelse af erklæringen, eller, dersom overenskomsten da endnu ikke er trådt i kraft, dagen for dens ikrafttræden.

1. En stat, der i overensstemmelse med det foregående stykke har afgivet en erklæring hvorved overenskomsten finder anvendelse på et område, som den repræsenterer i det mellemfolkelige samkvem, kan opsige overenskomsten for dette områdes vedkommende i overensstemmelse med artikel 17.

Artikel 20

1. Uoverensstemmelse mellem to eller flere kontraherende parter om fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst skal så vidt muligt bilægges ved forhandlinger mellem parterne.

1. Uoverensstemmelser, der ikke måtte være bilagt ved forhandlinger, skal afgøres ved voldgift, hvis en af de kontraherende parter, der er uenige, forlanger det, og skal herefter henvises til een eller flere voldgiftsmænd, udpeget ved fælles overenskomst mellem de uenige parter. Dersom de uenige parter i løbet af tre måneder regnet fra den dag, da voldgiften blev forlangt, ikke har kunnet komme til forståelse om valget af een eller flere voldgiftsmænd, kan hver af parterne anmode De forenede Nationers generalsekretær om at udpege een voldgiftsmand, hvem uoverstemmelsen vil blive forelagt til afgørelse.

1. Den afgørelse, der træffes af den eller de voldgiftsmænd, der er udpeget i overensstemmelse med det foregående stykke, er bindende for de uenige parter.

Artikel 21

1. En stat kan ved undertegnelsen, ratifikationen eller tiltrædelsen af overenskomsten erklære, at den ikke betragter sig som bundet af stykkerne 2 og 3 i artikel 20. De andre kontraherende parter er ikke bundet af disse stykker over for en kontraherende part, der måtte have taget et sådant forbehold.

1. Hvis en stat ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesdokument tager et andet forbehold end det i stk. 1 omhandlede, skal De forenede Nationers generalsekretær sende underretning om dette forbehold til de stater, der allerede har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesdokument, og som ikke senere har opsagt overenskomsten. Forbeholdet anses for godkendt, dersom ingen af disse stater i løbet af seks måneder, regnet fra meddelelsens dato, har modsat sig, at det godkendes. I modsat fald er forbeholdet ikke godkendt, og hvis den stat, der har taget det, ikke trækker det tilbage, er dens deponering af ratifikations- eller tiltrædelsesdokumentet uden gyldighed. Ved anvendelsen af nærværende stykke vil der ikke blive taget hensyn til indsigelse fra stater, hvis tiltrædelse eller ratifikation måtte være ugyldig i henhold til nærværende stykke som følge af de forbehold, de måtte have taget.

1. En kontraherende part, der har fået anerkendt et forbehold i denne overenskomsts signaturprotokol eller som har taget et forbehold i henhold til stk. 1, eller som har taget et forbehold, der er godkendt i henhold til stk. 2, vil til enhver tid kunne trække dette forbehold tilbage ved en erklæring til generalsekretæren.

Artikel 22

1. Når overenskomsten har været i kraft i tre år, kan en kontraherende part ved erklæring til De forenede nationers generalsekretær anmode om, at der indkaldes en konference med henblik på en revision af overenskomsten. Generalsekretæren underretter alle kontraherende parter om anmodningen og indkalder en revisionskonference, såfremt mindst en tredjedel af de kontraherende parter inden fire måneder efter den af generalsekretæren udsendte underretning meddeler ham deres tiltrædelse af anmodningen.

1. Når der i overensstemmelse med stk. 1 indkaldes en konference, underretter generalsekretæren alle kontraherende parter derom og opfordrer dem til inden tre måneder at fremsætte de forslag, de ønsker at få behandlet på konferencen. Generalsekretæren underretter mindst tre måneder før dagen for konferencens åbning alle kontraherende parter om den foreløbige dagsorden for konferencen samt om teksten til de fremkomne forslag.

Generalsekretæren indbyder alle de i artikel 16, stk. 1, nævnte stater til konferencer, der indkaldes i overensstemmelse med denne artikel.

Artikel 23

1. En kontraherende part kan foreslå en eller flere ændringer i overenskomsten. Teksten til et ændringsforslag sendes til De forenede Nationers generalsekretær, der meddeler den til alle kontraherende parter og bekendtgør den for de andre i artikel 16, stk. 1, nævnte stater.

1. Inden for en frist på seks måneder, regnet fra den dag da generalsekretæren har udsendt meddelelse om ændringsforslaget, kan en kontraherende part underrette generalsekretæren om,

a) at den gør indvending mod den foreslåede ændring, eller

b) at de nødvendige betingelser for tilslutning til forslaget, uagtet at denne part har til hensigt at tilslutte sig det, endnu ikke er opfyldt i den pågældende stat.

1. Så længe en kontraherende part, som har indsendt den i stk. 2b) nævnte erklæring, ikke har meddelt generalsekretæren sin tilslutning, kan den inden for en frist af ni måneder, regnet fra udløbet af den frist på seks måneder, der er fastsat i meddelelsen, gøre indvending mod den foreslåede ændring.

1. Hvis der i overensstemmelse med reglerne i stk. 2 og 3 fremsættes en indvending mod ændringsforslaget, anses ændringen for ikke at være vedtaget og får ingen virkning.

1. Hvis der ikke fremsættes nogen indvending mod ændringsforslaget i overensstemmelse med reglerne i stk. 2 og 3, anses ændringen for vedtaget fra følgende tidspunkt:

a) når ingen kontraherende part har indsendt erklæring i overensstemmelse med stk. 2 b), ved udløbet af den frist på seks måneder, der er fastsat i stk. 2,

b) når mindst een kontraherende part har indsendt en erklæring i overensstemmelse med stk. 2 b) på det første af følgende tidspunkter:

• den dag, på hvilken alle de kontraherende parter, der har indsendt en sådan erklæring, måtte have meddelt generalsekretæren deres tilslutning til forslaget, dog således, at hvis alle tilslutningserklæringerne er fremkommet inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist på seks måneder, skal denne dato betragtes som datoen for udløbet af den nævnte seks måneders periode;

• udløbet af den i stk. 3 fastsatte frist på ni måneder.

1. En ændring, der anses for vedtaget, træder i kraft tre måneder efter den dag, den anses for vedtaget.

1. Generalsekretæren underretter snarest muligt de kontraherende parter om fremsættelse af indvendinger mod ændringsforslaget i overensstemmelse med stk. 2 a) og om, hvorvidt han har modtaget meddelelser fra en eller flere kontraherende parter i henhold til stk. 2 b). I tilfælde af, at en eller flere kontraherende parter har fremsendt en sådan meddelelse, underretter han yderligere alle de kontraherende parter om, hvilke kontraherende parter, der har fremsendt sådan meddelelse, gjort indvending mod ændringsforslaget eller tilsluttet sig det.

1. Uafhængigt af den i stk. 1-6 fastsatte ændringsprocedure kan bilaget til overenskomsten ændres ved aftale mellem alle kontraherende parters kompetente myndigheder. Hvis en kontraherende parts kompetente myndigheder har erklæret, at godkendelse ifølge det pågældende lands nationale lovgivning kræver en særlig bemyndigelse eller den lovgivende forsamlings vedtagelse, vil det samtykke til ændring af bilaget, som den pågældende kontraherende parts kompetente myndigheder afgiver, først blive betragtet som afgiver på det tidspunkt, hvor den pågældende kompetente myndighed har meddelt generalsekretæren, at den nødvendige bemyndigelse eller vedtagelse er opnået. I aftalen mellem de kompetente myndigheder fastsættes ikrafttrædelsestidspunktet for det ændrede bilag, og det kan bestemmes, at det hidtidige bilag i en overgangsperiode helt eller delvis skal forblive i kraft sideløbende med det ændrede bilag.

Artikel 24

Foruden de i artikel 22 og 23 omhandlede meddelelser giver De forenede Nationers generalsekretær underretning til de i artikel 16, stk. 1, nævnte stater om

a) ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel 16,

b) tidspunkter for overenskomstens ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 16,

c) opsigelse i overenstemmelse med artikel 17,

d) overenskomstens ophør i overensstemmelse med artikel 18,

e) meddelelser modtaget i overensstemmelse med artikel 19,

f) erklæringer og meddelelser i overensstemmelse med artikel 21,

g) ikrafttræden af ændringer i henhold til artikel 23.

Artikel 25

Denne overenskomsts signaturprotokol skal have samme virkning, gyldighed og varighed som selve overenskomsten, af hvilken den skal betragtes som en integrerende del.

Artikel 26

Efter den 31. marts 1971 skal denne overenskomsts original deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, der oversender bekræftede kopier af den til hver af de i artikel 16, stk. 1, nævnte stater.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Geneve den første juli nitten hundrede og halvfjerds i eet eksemplar i det engelske og franske sprog, idet begge tekster er lige autentiske.

BILAG

PERSONLIG KONTROLBOG

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Henvisninger til bestemmelser i love og bekendtgørelser m.m.

1. Det er ønskeligt, at den personlige kontrolbog indeholder en gengivelse af de vigtigste bestemmelser, der skal overholdes af besætningsmedlemmet.

Nummering af bogen

1. Kontrolbogen skal have perforeret eller trykt nummer.

Bogens format

1. Den personlige kontrolbog skal have standardformat A 6 (105 X 148 mm) eller et større format.

Underskrifter i bogen

1. Besætningsmedlemmets underskrift skal findes både på det daglige kontrolblad og på ugerapporten. Ugerapporten skal underskrives af arbejdsgiveren.

Bogens indhold

1. Med forbehold af bestemmelserne nedenfor i stk. 7 skal den personlige kontrolbog være i overensstemmelse med vedføjede formular, der indeholder:

a) en omslagsside;

b) vejledning i bogens førelse;

c) daglige kontrolblade;

d) et eksempel på et udfyldt dagligt kontrolblad;

e) ugerapporter.

1. Hver kontraherende part fastsætter, for så vidt angår bøger, der udleveres på dens territorium, regler for, hvorledes besætningsmedlemmet skal indføre perioderne med arbejdsmæssige funktioner ud over kørselsperioderne. I så henseende kan hver kontraherende part vælge een af følgende måder:

a) perioder med arbejdsmæssige funktioner ud over kørslen angives ud for symbolet uden sondring mellem perioder med effektivt arbejde og andre tjenesteperioder;

b) arbejdsmæssige funktioner ud over kørsel angives således:

under symbolet andet effektivt arbejde end kørsel, under symbolet andre arbejdsmæssige funktioner end de, der omfattes af symbolerne og .

1. Hver kontraherende part kan for personlige kontrolbøger, der udleveres på dens territorium, foreskrive:

a) indførelse af det daglige kontrolblads diagram på een enkelt linje, gældende for perioden fra kl. 00.00 til kl. 24.00;

b) at det daglige kontrolblad skal føres i mere end eet eksemplar;

c) at der indsættes yderligere angivelser eller rubrikker eller varianter, forudsat at bogens almindelige fremtræden ikke ændres, og at tallene og de store bogstaver foran rubrikkerne, der figurerer på hosstående formular forbliver uændrede;

d) enhver ændring eller yderligere oplysning, som bestemmelserne i stk. 6 måtte nødvendiggøre med hensyn til de symboler, der svarer til rubrikkerne 7 , 7a , 14 14a på det daglige kontrolblad;

e) at rubrikkerne ud for Ha, Hb og/eller I i ugerapporten ikke skal udfyldes;

f) at daglige kontrolblade, der er mere end to uger gamle, skal tages ud. MODEL TIL EN PERSONLIG KONTROLBOG a) Omslag --------------------------------------------------------------------- 1. PERSONLIG KONTROLBOG FOR BESÆTNINGSMEDLEMMER VED VEJTRANSPORT II. Stat: ........................................................ III. Bogens første anvendelsesdag: ........................19 ..... IV. Bogens sidste anvendelsesdag: ........................19 ..... V. Bogens indehavers efternavn, fornavn(e), fødselsdato og adress: ................................................................... ................................................................... VI. Virksomhedens navn, adresse, telefonnummer og eventuelle stempel: ................................................................... ................................................................... ................................................................... ................................................................... Bog nr. ..................... --------------------------------------------------------------------- b) Vejledning VEJLEDNING I FØRING AF DEN PERSONLIGE KONTROLBOG 1. Denne personlige kontrolbog er udstedt i henhold til (angivelse af love og administrative bestemmelser) ................................................................

Til virksomheden

1. Når rubrikken V og VI på omslaget er udfyldt, skal der udleveres en bog til hvert enkelt besætningsmedlem, i overensstemmelse med de i punkt 1 omhandlede love og bestemmelser.

1. Der skal føres en fortegnelse over navnene på de personer, til hvem der er udleveret bøger, idet løbenummeret på hver bog og datoen for udleveringen angives. Bogens indehaver skal underskrive i marginen på denne fortegnelse.

1. Giv indehaveren alle nødvendige oplysninger om den korrekte føring af bogen.

1. De daglige kontrolblade og ugerapporten bør gennemgås en gang om ugen, og hvis dette ikke er muligt, da snarest. Ugerapporten skal underskrives.

1. Brugte kontrolbøger skal inddrages efter udløbet af den i punkt 9 fastsatte frist og holdes til disposition for tilsynsmyndighederne i mindst 12 måneder. I den under punkt 3 nævnte fortegnelse indføres datoen for det sidste daglige kontrolblad.

Til Besætningsmedlemmet

1. Denne kontrolbog er Deres personlige. De skal have den hos Dem, når De er på arbejde, og fremvise den på de tilsynsførendes forlangende. Kontrolbogen skal tilbageleveres til Deres arbejdsgiver, når De forlader virksomheden.

1. De skal fremvise bogen for Deres arbejdsgiver en gang om ugen eller, hvis De er forhindret i det, så snart som muligt, for at han kan kontrollere Deres indførelser og underskrive ugerapporten.

1. Når bogen er skrevet ud, skal De beholde den i to uger for at kunne fremvise den til enhver tid for de tilsynsførende. Derefter tilbageleveres den så snart som muligt til Deres arbejdsgiver. De skal selv beholde en genpart af ugerapporterne.

Omslag

1. Se efter, om Deres efternavn, fornavn(e), fødselsdato og adresse er rigtigt angivet (rubrik V).

1. Indfør den dato, på hvilken De første gang benytter bogen (rubrik III).

1. Efter brug, opføres den sidste dato for benyttelsen (rubrik IV).

Dagligt kontrolblad

1. Udfyld et dagligt kontrolblad for hver dag, De har været beskæftiget som besætningsmedlem.

1. Indfør i rubrik 2 indregistreringsnummeret på ethvert køretøj, der er benyttet i dagens løb.

1. De anvendte symboler har følgende betydning:

uafbrudt daglig hvileperiode før tjenestens påbegyndelse,

daglig hviletid,

tid uden for tjeneste,

køretid,

(1. variant) ( 6)

tid tilbragt med andre arbejdsmæssige funktioner end kørsel;

(2. variant) ( 6)

andet effektivt arbejde end kørsel.

andre arbejdsmæssige funktioner end de, der omfattes af symbolerne og

1. Angiv Deres daglige hvileperiode (symbol ), Deres perioder uden for tjeneste (symbol ) og den tid, De er beskæftiget med virksomhed omfattet af symbolerne (første variant) ( 6) i rubrikkerne 6 og 7 +++FIGUR (anden variant) ( 6) 6 , 7 og 7a , idet De trækker en vandret streg under de tilsvarende klokkeslet og ud for de pågældende symboler og forbinder de vandrette linjer med de lodrette. Der vil således fremkomme en ubrudt linje i hele feltets længde (se eksemplet i bogen).

1. Indføjelserne skal foretages ved begyndelsen og ved afslutningen af hver periode, de vedrører.

1. I rubrik 16 (Bemærkninger) kan der eventuelt skrives navnet på den eventuelle anden fører. Desuden kan denne rubrik anvendes til forklaring på et eventuelt brud på forskrifterne eller til rettelsen af angivelser i andre rubrikker (se punkt 25). Arbejdsgiveren eller tilsynsmyndighederne kan ligeledes indføre deres bemærkninger der.

1. I rubrik 12 , timeantallet for uafbrudt hvileperiode (daglig hvileperiode) umiddelbart før tjenestens tiltrædelse. Hvis denne periode er begyndt i et døgn og afsluttet i det følgende døgn, skal tallet angive hvileperioden, dvs. den del af hvileperioden der ligger i foregående døgn sammenlagt med den del af hvileperioden der falder på det døgn, som kontrolbladet vedrører.

1. Inden kørslens påbegyndelse indføres i rubrik 11 »Ved kørslens begyndelse« kilometertællerens udvisende; ved tjenestens afslutning indføres i rubrik 11 »Ved kørslens afslutning« det nye kilometertal og den samlede kørselsstrækning noteres.

1. Underskriv det daglige kontrolblad.

Ugerapport

1. Denne rapport skal udfyldes ved udløbet af hver ugentlig periode, i hvilken der er udfyldt eet eller flere daglige kontrolblade. For dage, hvor De har udført arbejde uden at være besætningsmedlem, dvs. når der ikke har været anledning til at udfylde et kontrolblad, skrives tallet »0« i rubrik G samt varigheden af tjenesteperioderne i rubrikkerne Ha og Hb; hvis De ikke har udøvet nogen af de opgivne virksomheder, skrives tallet »0« i den pågældende rubrik. For dage, hvor De ikke har været i arbejde, skrives tallet »0« i rubrikkerne G, Ha og Hb, og der tilføjes en forklaring som f.eks. »ferie« eller »fridag«.

1. De i rubrikkerne 12 og 13 på de tilsvarende daglige kontrolblade anførte tal overføres til rubrikkerne F og G.

Supplerende vejledning for de tilfælde, hvor den nationale lovgivning kun forpligter besætningsmedlemmerne til at føre personlig kontrolbog for internationale transporter

1. Inden påbegyndelsen af en international transport skal der på de daglige kontrolblade i rubrikkerne 12 og 13 indføres oplysning om den totale varighed af uafbrudte hvileperioder før tiltrædelsen af tjenesten og om den daglige køretid i de 7 dage, der går forud for påbegyndelsen af den internationale transport, eller der kan i stedet udfyldes en ugerapport for disse 7 dage.

Almindelige bemærkninger

1. Der må ikke foretages radering, overstregning eller overskrivning i bogen, fejl, selv rene skrivefejl, skal rettes under rubrikken »Bemærkninger« (rubrik 16).

1. Intet kontrolblad må tilintetgøres.

1. Alle indføringer skal foretages med blæk.

c) Dagligt kontrolblad

d)Eksempel på udfyldt dagligt kontrolblad

Anmærkning 1:

I praksis vil rubrikkerne 10 og 10a kun blive udfyldt begge to på samme daglige kontrolblad i de tilfælde, hvor et besætningsmedlem på samme dag måtte have udført både passager- og godstransport. I rubrik 10a (kun besætningsmedlemmer på køretøjer, bestemt til passagerbefordring). Skal skrives »10 tim.« eller »11 tim.«, alt efter det system med dagligt hvil der anvendes af besætningsmedlemmet.

Anmærkning 2:

I rubrik 12 betyder angivelsen af 12 timers fuldstændigt uafbrudt hvileperiode forud for arbejdets påbegyndelse, at føreren har sluttet sit arbejde dagen før kl. 19. Ved at sammenlægge de 7 timer, der opgives i rubrik 4 med de 5 timer mellem kl. 19 og 24 dagen før, fås i alt 12 timer.

e)Ugerapport