Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven) (*

§ 4 a. § 4 A. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved salg af fast ejendom efter § 5, stk. 1, litra a, i statsskattelov nr. 149 af 10. april 1922 kan sælgeren fradrage frigørelsesafgift, der i henhold til lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom er pålagt ejendommen i hans ejertid. ( 3) Stk. 2. Ved et dødsbos opgørelse efter § 5, stk. 1, litra a, i statsskatteloven kan boet fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt i afdødes eller hans ægtefælles besiddelsestid. En arving, legatar eller afdødes ægtefælle, der indtræder i boets skattemæssige stilling med hensyn til ejendommen, kan ved senere salg på samme måde fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt, medens ejendommen var i afdødes, ægtefællens eller boets besiddelse. Ved beregningen efter kildeskattelovens § 33 A, stk. 1 og 2, af passivposten vedrørende ejendommen skal der tages hensyn til dette fradrag. ( 3) Stk. 3. Længstlevende ægtefælle kan ligeledes fradrage frigørelsesafgift, der er pålagt, mens ejendommen var i afdødes besiddelse, når den er overgået til længstlevende som led i dennes overtagelse af fællesboet til hensidden i uskiftet bo. Det samme gælder, hvis længstlevende får udsættelse med pligten til at svare arveafgift af hele arvebeholdningen, bortset fra legater, efter bestemmelserne i § 14 A i lov om afgift af arv og gave, og når et bo udlægges til længstlevende uden skiftebehandling efter skiftelovens § 57, stk. 1. ( 4) Stk. 4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet i medfør af lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom § 8 A.

§ 4 b. § 4 B. Ejendomme, der omfattes af § 14, stk. 5, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue med ejendomsværdien, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, efter fradrag af det differencebeløb, der er nævnt i vurderingslovens § 14, stk. 6, reguleret efter vurderingslovens § 2 A. ( 5) § 5. Renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jfr. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jfr. § 8, stk. 3, litra a og b. Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jfr. stk. 1, som vedrører en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue over den periode, renteudgiften m.v. vedrører. Stk. 3. Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån eller kaution, der omfattes af § 8, stk. 3, litra c, fradrages med højst 2,5 pct. af lånets hovedstol i det indkomstår, hvori provisionen m.v. forfalder til betaling. Fradraget for overskydende provision m.v. fordeles over den resterende låneperiode. ( 6) Stk. 4. Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter og renteindtægter på den i stk. 5 nævnte måde: 1. selskaber omfattet af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., 2. banker, 3. sparekasser, 4. selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter, 5. investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, nr. 5 a, 6. fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde og 7. institutioner som nævnt i lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. § 1, nr. 4. Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer eller hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i 1. pkt., og som har mellemregning med disse. Stk. 5. Ligningsrådet kan tillade, at fradraget for de i stk. 1 nævnte renteudgifter m.v. fordeles over den periode, renteudgiften m.v. vedrører, når den skattepligtiges renteindtægter tilsvarende fordeles over den periode, renteindtægten vedrører. Er den i 1. pkt. nævnte fordeling af indtægter og udgifter anvendt ved indkomst- og formueopgørelsen, skal samme fordeling anvendes i senere indkomstår, medmindre ligningsrådet tillader reglerne i stk. 1 anvendt. Ligningsrådet kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelser efter 1. og 2. pkt. Stk. 6. Hvis renteudgifter m.v. som nævnt i stk. 1 både vedrører en periode, hvor den skattepligtige var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, og en periode, hvor skattepligten efter kildeskattelovens § 1 er ophørt af anden grund end ved død, fradrages de renteudgifter m.v., der vedrører den periode, hvor den skattepligtige var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, på den i stk. 2 nævnte måde. Dette gælder dog kun for renteudgifter m.v., som forfalder i den periode, hvor skattepligten efter kildeskattelovens § 1 består, og som forfalder før udløbet af den periode, renteudgiften m.v. vedrører. Stk. 7. Renteudgifter m.v., jfr. stk. 1, kan først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter m.v. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver. Renteudgifter m.v. anses ved anvendelsen af reglerne i dette stykke for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum. Stk. 8. Hvis boet eller en efterlevende ægtefælle efter en skattepligtig, der var omfattet af bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., betaler de nævnte renteudgifter m.v., kan udgifterne fradrages i det indkomstår, de betales. ( 5) § 5 A. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst nedskrive de i et indkomstår forfaldne, ikke betalte renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses for uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende rentetilgodehavende ikke er betalt inden for fristen for rettidig indgivelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår, og at den manglende betaling er udtryk for skyldnerens misligholdelse. Nedskrivning efter 1. pkt. kan ikke ske, hvis den skattepligtige fordeler renteudgifter m.v. og renteindtægter efter § 5, stk. 5. Når et tilgodehavende, der er nedskrevet efter 1. pkt., bliver betalt, medregnes betalingen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den finder sted. Hvis skattepligten efter kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, medregnes tilgodehavendet dog efter sin værdi ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. ( 5) § 5 B. Hvis skattepligten efter kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, medregnes renteindtægter, der forfalder efter det tidspunkt, hvor skattepligten er ophørt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue for den periode, renteindtægterne vedrører. ( 3) § 6. (Ophævet). ( 7) § 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: a. Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven er oppebåret en gang for alle og alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. b. Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og fiskere og deres efterladte. c. Understøttelser, der i henhold til lov udbetales i anledning af ulykkestilfælde på søen som følge af krigsbegivenheder under verdenskrigen 1914-18. d. Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og deres efterladte. e. Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378 af 10. juni 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940. f. Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til sårede og til efterladte efter faldne af hær og flåde ved begivenhederne den 29. august 1943. g. Forsørgelsesbeløb ydet i henhold til lovbekendtgørelse nr. 217 af 8. april 1949 til militære invalider i de sønderjyske landsdele fra verdenskrigen 1914-18 og sådannes efterladte samt understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk side. h. Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, bortset fra de i nævnte lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21 ommeldte invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse med reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte renteydelser til efterladte. i. Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelser og førtidsbeløb, der er udbetalt i henhold til lov om invalidepension og førtidspension m.v., personlige tillæg og invaliditets-, bistands- og plejetillæg, der er udbetalt i henhold til lov om invalidepension og førtidspension m.v. eller folkepensionsloven. j. Understøttelser og andre lignende ydelser, der af offentlige myndigheder og institutioner udredes i henhold til lov om social bistand. k. Understøttelser, der udbetales i henhold til fundatsen for »Hvide Sande Fondet«. l. Beløb udbetalt i henhold til lov nr. 242 af 10. juni 1960 om fordeling af en fra Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til overenskomst af 24. august 1959 modtaget ydelse, dog at skattefriheden ikke omfatter årlige ydelser ifølge en i medfør af lovens bestemmelser indkøbt livrente. m. Beløb udbetalt en gang for alle i henhold til lov nr. 179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse fra udlandet modtagne erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for legemsskade eller krænkelse af den personlige frihed. n. Erstatning efter lov nr. 219 af 23. april 1986 om erstatning for skader ved LSD-behandling. o. Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud (boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil, for så vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov om boligbyggeri fastsatte regler om almennyttig boligvirksomhed. p. Børnetilskud og ungdomsydelsen efter loven om børnetilskud og andre familieydelser. r. Udetillæg, hjemflytningstillæg og bosættelsespenge, som oppebæres af danske statsborgere, der af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten i udlandet. s. Naturalydelser og kostpenge, der ydes værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder naturalydelser og kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt. t. Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5. november 1969 mellem det svenske aktieselskab Astra og repræsentanter for neurosedynskadede børn. u. (Ophævet). v. Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar, samt Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris. x. Engangsbeløb, der udbetales ved udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, efter lov om arbejdsskadeforsikring, lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m. fl. og lov om erstatning for vaccinationsskader.

§ 7 a. § 7 A. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at værdien af den ret, som et selskab giver de ansatte til at tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet, ikke skal medregnes i de ansattes skattepligtige indkomst. Hvis tilladelse gives, anses aktierne m.v. ved senere afståelse for anskaffet til den pris, som de ansatte har erhvervet dem for. Stk. 2. Det er en betingelse for tilladelsen, at vilkårene for udstedelsen af aktierne m.v. godkendes af ministeren for skatter og afgifter. ( 8) § 7 B. (Ophævet).

§ 7 e. § 7 E. Tilskud til bygningsarbejder på fredede bygninger ydet efter §16, stk. 1, i lov om bygningsfredning medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, der ydes til samme formål. Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af ejendommen. Stk. 2. Hvis der til et bygningsarbejde på en fredet bygning er ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelsen i stk. 1, kan ligningsrådet tillade, at andre tilskud, der ydes til det samme bygningsarbejde, skattemæssigt behandles efter reglerne i stk. 1.

§ 7 f. § 7 F. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1. boligstøtte ydet i henhold til lov om individuel boligstøtte.
2. tilskud efter § 37, stk. 1-3, § 40, stk. 1-2, § 44, stk. 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1-2, § 47, stk. 1, og § 62, stk. 2, i lov om byfornyelse og boligforbedring og
3. tilskud efter saneringslovens § 64 a, stk. 1, og § 64 b, stk. 1-2. Stk. 2. Den del af udgifterne, som svarer til tilskud m.v., der er skattefri efter stk. 1, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

§ 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst opgøres som en procentdel af en forenings formue efter reglerne i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages: a) løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, eller for sikring af hans tilgodehavende, b) præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, og c) stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender eller kaution, som nævnt under a) og b), såfremt løbetiden er mindre end 2 år. ( 13) Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter. Reglen i 1. pkt. omfatter dog ikke den skattepligtiges udgifter til udenlandske forretningsforbindelsers rejse og ophold, når udgifterne afholdes med det fomål at opnå salg af varer eller tjenesteydelser til udlandet.

§ 8 a. § 8 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i almen velgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Det er en forudsætning for fradrag, at gaven til den enkelte forening, stiftelse, institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget mindst 50 kr. Fradrag kan endvidere kun indrømmes for det beløb, hvormed de gaver, som herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 300 kr. årligt, og det kan ikke udgøre mere end 1.000 kr. Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede fradragsret er betinget af, at ministeren for skatter og afgifter for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening m.v. som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1. Godkendelse kan første gang meddeles med virkning for gaver ydet i kalenderåret 1960. Andragende om godkendelse for 1961 og følgende kalenderår skal fremsættes inden den 1. oktober i det kalenderår, for hvilket godkendelsen første gang skal have virkning.

§ 8 b. § 8 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jfr. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette indkomstår. Ligningsrådet kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet. Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives de over en årrække efter regler, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter. Det samme gælder, hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag og afskrivning efter dette stykke, men med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af overskuddet. Ligningsrådet kan tillade, at udgifter som omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan ligningsrådet desuden tillade, at udgifter som omhandlet i 3. pkt. fradrages på en gang. Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter loven om skattemæssige afskrivninger m.v.

§ 8 e. § 8 E. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal landbrugeres fradrag efter § 6, stk. 1, litra a, i statsskatteloven for udgifter til bjærgning og opbevaring m. v. af halm ikke begrænses under hensyn til, at halmen benyttes til fyring i anlæg, som forsyner den private bolig med varme. ( 12) § 8 F. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages 3 pct. af den personlige indkomst, dog højst 3.200 kr. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget højst 1/12 af 3.200 kr. for hver måned, hvis begyndelse skattepligt foreligger. Beløbene på 3.200 kr. reguleres efter § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven). Fradraget beregnes efter, at den personlige indkomst eventuelt er reguleret efter § 13 i nævnte lov. ( 13) § 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. Grundbeløbet på 3.000 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. Stk. 2. Begrænsningen af fradraget efter stk. 1 omfatter ikke udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter §§ 9 B-9 D, § 13 i denne lov eller § 49, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter. Stk. 4. Udgifter, der efter ligningsrådets anvisning kan fradrages uden dokumentation for størrelsen, kan indgå i opgørelsen af de samlede udgifter efter stk. 1 med de af ligningsrådet fastsatte satser. Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren, for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejse- og befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af ligningsrådet. Rejse- og befordringsudgifter kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i det omfang, de er godtgjort efter 2. pkt. Stk. 6. Ved indkomstopgørelsen medregnes ikke dagpenge og rejsegodtgørelser ved udførelse af offentligt hverv, der gør det nødvendigt for lønmodtageren at tage ophold uden for hjemstedskommunen, jfr. statsskattelovens § 5, litra d.

§ 9 b. § 9 B. Befordringsudgifter, der er nødvendiggjort ved skiftende arbejdssted eller flere samtidige arbejdssteder, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt den skattepligtige har haft 2 eller flere arbejdssteder uden for sin bopæl eller dennes umiddelbare nærhed. ( 14) § 9 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af ligningsrådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund. Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 20 kilometer. Stk. 3. Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 54 kilometer, beregnes fradraget med den kilometertakst, ligningsrådet fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 25 pct. af den fastsatte kilometertakst. Stk. 4. Anvender den skattepligtige egen bil til befordringen, og overstiger den daglige befordring 54 km, kan fradrag for befordring ud over 20 km pr. arbejdsdag foretages med den kilometertakst, ligningsrådet fastsætter for 1984. Dette gælder dog kun, såfremt offentlig befordring ikke kan anvendes. Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1-4, herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1 fastlægges. Hvor ganske særlige hensyn til de skattepligtige taler derfor, kan ministeren endvidere fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i stk. 1-4 fraviges. ( 14) § 9 D. Godtgør den skattepligtige, at han som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i § 9 C ikke anvendelse. Den skattepligtige kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af ligningsrådet.

§ 10. Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle eller af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst. Fradragsretten for de nævnte bidrag til underhold af børn er betinget af, at bidragyderen har forsørgerpligt over for det offentlige for barnet, og kun bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages. Bidragene medregnes til bidragnyderens skattepligtige indkomst. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på underholdsbidrag fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle og til børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, når ægtefællerne på grund af faktisk adskillelse er ansat selvstændigt til statsskat, og bidraget er fastsat eller godkendt af det offentlige. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 finder, for så vidt angår bidrag i anledning af separation, kun anvendelse på bidrag, hvis størrelse er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 517 af 19. december 1942. Med hensyn til bidrag i anledning af skilsmisse finder bestemmelserne kun anvendelse på bidrag, der er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 538 af 22. december 1941.

§ 11. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fratrækkes underholdsbidrag til børn uden for ægteskab, med hensyn til hvilke der påhviler den skattepligtige forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige, og som ikke opholder sig hos bidragyderen. Kun bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages. Bidragene medregnes til barnets skattepligtige indkomst. ( 15) § 12. Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2-8. Stk. 2. Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse samfund som godkendt efter stk. 3. Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige institutioner indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr., kan dog fradrages fuldt ud uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt. Stk. 3. Fradragsret efter stk. 2 er betinget af, at statsskattedirektoratet har godkendt foreningen, stiftelsen, institutionen m.v. eller det religiøse samfund som berettiget til at modtage løbende ydelser med den virkning, at yderen får fradrag for dem. Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet, er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige og anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære formål, til forskning eller til beskyttelse af naturmiljøet. Statsskattedirektoratets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 4. Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk. 1, der tilfalder personer eller dødsboer, kan fradrages med i alt højst 10.000 kr. årligt. Ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret, kan dog kun opnå fradrag for den del af ægtefællernes samlede årlige ydelser, som ikke overstiger 10.000 kr. En eventuel nedsættelse til dette beløb foretages i den del af hver ægtefælles årlige ydelse, der overstiger 5.000 kr. Stk. 5. Udgifter til ydelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen udredes i form af hel eller delvis fribolig for modtageren. Begrænsningen af fradragsretten i stk. 2 og 4 finder ikke anvendelse på sådanne ydelser. Stk. 6. De i stk. 4 og 5 nævnte ydelser kan ikke fradrages i det omfang, yderen som gave eller arveforskud har forpligtet sig til at udrede dem til livsarvinger eller disses ægtefæller. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. medfører ingen begrænsning i adgangen til at fradrage de i §§ 10 og 11 nævnte underholdsbidrag. Stk. 7. Uanset begrænsningen i stk. 6 kan der indrømmes fradrag for ydelser som nævnt i stk. 4 og 5, hvis ydelsen tilfalder den skattepligtiges barnebarn. Fradrag indrømmes endvidere for ydelser, der tilfalder et barnebarn af den med den skattepligtige samlevende ægtefælle. Udgifter til sådanne ydelser kan fradrages med i alt højst 3.000 kr. årligt pr. barnebarn. Fradragsretten er betinget af, at en af barnebarnets forældre er afgået ved døden før indkomstårets begyndelse. Fradrag indrømmes ikke for ydelser, der forfalder til betaling efter udgangen af det kalenderår, hvori barnebarnet fylder 18 år.

Stk. 8. Udgifter til ydelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen udredes som et led i en gensidigt bebyrdende aftale. Udgifter til sådanne ydelser kan dog ikke fradrages, når yderen er forpligtet til at udrede dem til selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af den skattepligtige. Det samme gælder, hvis institutionen m.v. er stiftet af den skattepligtiges ægtefælle, af disses forældre eller livsarvinger, eller hvis disse personer har en bestemmende indflydelse over institutionen m.v. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger. ( 15) § 13. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Erstatninger eller ydelser, der udbetales til medlemmerne af sådanne sammenslutninger, medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst. ( 15) § 14. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder, jfr. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, kan ikke fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2. pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter til ejendomsskatter på ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik på privat benyttelse, og som ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse. Stk. 3. Begrænsningen i stk. 2, 1.-3. pkt., gælder ikke i det omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret. Der bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse.

§ 14 a. § 14 A. (Ophævet). ( 16) § 14 B. Beløb, som den skattepligtige har indbetalt til binding efter kapitel V i lov af 14. februar 1967 om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven), kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indbetalingsåret. Stk. 2. Renter af de i stk. 1 omhandlede beløb medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori renterne kan kræves udbetalt. Stk. 3. Beløb, der frigives ved bindingsperiodens udløb, samt beløb, der frigives eller tilbagebetales efter boligreguleringslovens § 55 b, stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den berettigedes skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt. Beløb, der frigives efter boligreguleringslovens § 55 b, stk. 1, medregnes ikke i den skattepligtige indkomst, jfr. § 14 C. ( 16)§ 14 C. Af beløb, der frigives efter boligreguleringslovens § 55 b, stk. 1, svares en afgift til statskassen på 40 pct. Afgiften beregnes af det frigivne beløb, afrundet nedad til nærmeste med 100 delelige kronebeløb. Stk. 2. Afgiften kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 3. Afgiftspligten påhviler den eller dem, der kan kræve bundne beløb frigivet. Afgiften beregnes og indeholdes af det i henhold til boligreguleringsloven oprettede institut og indbetales til statskassen inden 4 uger, efter at beløbet er frigivet. Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den i 2. pkt. nævnte frist, skal den indeholdelsespligtige svare renter fra fristens udløb med den rentesats, der gælder ved for sen indbetaling af beløb, som de indeholdelsespligtige skal indbetale efter kildeskatteloven. Stk. 4. Undlader det i stk. 3 nævnte institut helt eller delvis at indeholde afgift, er instituttet over for statskassen umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre det godtgør, at det ikke har udvist forsømmelighed ved iagttagelsen af afgiftsbestemmelserne. Instituttet hæfter over for statskassen for betaling af de indeholdte afgiftsbeløb. Beløbene kan inddrives ved udpantning efter reglerne om inddrivelse af skyldige skatter. Stk. 5. For lidt erlagte afgiftsbeløb kan inddrives hos den afgiftspligtige i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler om inddrivelse af skyldige skatter. Stk. 6. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om afgiftens indbetaling til statskassen. ( 17) § 14 D. Den afgiftspligtige kan inden 4 uger efter, at den pågældende har fået underretning om afgiftens indeholdelse, forlange afgiftsberegningen efterprøvet af ligningskommissionen i den kommune, hvor den afgiftspligtige havde bopæl på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden. Hvis den afgiftspligtige ikke på dette tidspunkt havde bopæl her i landet, skal klagen rettes til ligningskommissionen i den kommune, hvor det institut, der er nævnt i § 14 C, stk. 3, har forretningssted. Er udbetalingen sket til et dødsbo, kan boet forlange afgiftsberegningen efterprøvet af ligningskommissionen i den kommune, hvor afdøde havde bopæl ved sin død, eller, hvis afdøde ikke havde bopæl her i landet, af ligningskommissionen i den kommune, hvor det institut, der er nævnt i §14 C, stk. 3, har forretningssted.

§ 14 e. § 14 E. Af den i § 14 C nævnte afgift tilfalder en tredjedel den kommune, der efter lov om kommunal indkomstskat er skattekommune for afdøde, fallenten eller den akkordsøgende på det tidspunkt, hvor dødsfaldet, konkursen eller tvangsakkorden er indtruffet. Stk. 2. Såfremt fallenten eller den akkordsøgende for det pågældende skatteår er skattepligtig i henhold til lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., tilfalder tredjedelen den eller de kommuner, der for det nævnte skatteår er berettiget til at oppebære andel af selskabets skat i henhold til bestemmelserne i afsnit V i lov vedrørende personlig skat til kommunen. Eventuel fordeling af tredjedelen mellem flere kommuner foretages efter samme forhold som fordelingen af andelen af selskabsskatten. Samme regler gælder i tilfælde af et boligselskabs likvidation. Stk. 3. Hvis ingen kommune efter stk. 1-2 har krav på andel i afgiften, tilfalder denne fuldt ud statskassen. ( 18) § 14 F. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan inden for de grænser, der er angivet i stk. 4, fradrages bidrag til en fond, hvis formål er at betrygge eller forbedre kårene for personer, der er eller har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres pårørende, såfremt betingelserne i stk. 2 og stk. 3 er opfyldt. Stk. 2. Fondens vedtægter skal godkendes af ministeren for skatter og afgifter. Stk. 3. Hvis arbejdsgiveren yder bidraget ved at påtage sig en gældsforpligtelse over for fonden, fradrages et beløb svarende til fordringens kursværdi ved stiftelsen. Fradragsretten er betinget af, at virksomhedens aktiver overstiger passiverne med mindst 20 pct. i den senest opgjorte skattepligtige formue, for aktieselskaber m.v. i selskabets status ved udgangen af det senest afsluttede regnskabsår opgjort efter reglerne i statsskattelovens §§ 12-14. Stk. 4. Bidragene kan kun fradrages i det omfang, de ikke medfører, at kapitaler, der tilhører fonds efter stk. 1 eller fonds, der omfattes af n2 i lov 0m beskatningen af pensionsordninger m.v., eller er godkendt efter § 21 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., tilsammen overstiger halvdelen af arbejdsgiverens samlede lønudgifter i det senest afsluttede indkomstår. Hvis fonden eller fondene alene vedrører nogle af arbejdstagerne i virksomheden, kommer kun den hertil svarende del af lønudgifterne i betragtning. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at den nævnte beløbsgrænse forhøjes, dog højst til 75 pct. Stk. 5. Bidrag til fonds efter stk. 1 kan ikke fradrages efter reglerne i § 12, stk. 2. ( 19) § 14 G. Ejeren af en udlejningsejendom skal ikke medregne den del af lejeindtægten, der svarer til beløb, der skal afsættes efter lejelovens § 63 a eller efter boligreguleringslovens § 18 b, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder for den del af lejeindtægten, der svarer til beløb, som afsættes efter boligreguleringslovens § 18 a. Beløb, der frigives efter boligreguleringslovens § 55 a, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Renter af beløb, der er bundet efter lejelovens § 63 a eller boligreguleringslovens § 18 a eller § 18 b, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 3. Beløb til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen, som fradrages i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22 a, stk. 2, og udgifter, der afholdes af beløb, der udbetales af kontoen efter lejelovens § 63 e eller boligreguleringslovens § 22 b, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af ejendommen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på udgifter, der afholdes af beløb, der frigives efter boligreguleringslovens § 55 a. Udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen anses for fortrinsvis at være afholdt af de beløb, der er nævnt i 1. og 2. pkt. Stk. 4. Hvis de samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af en udlejningsejendom, som ejeren har afholdt i et indkomstår, overstiger summen af de fratrukne og udbetalte beløb efter stk. 3 vedrørende samme indkomstår, anses de i stk. 3 nævnte beløb for fortrinsvis at være anvendt til forbedring af ejendommen. Stk. 5. Hvis summen af de fratrukne og udbetalte beløb efter stk. 3 vedrørende et indkomstår overstiger de samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen i samme indkomstår, medregnes det overskydende beløb i ejerens skattepligtige indkomst for dette indkomstår. Beløb, der udbetales efter lejelovens § 63 f eller boligreguleringslovens § 22 e, medregnes i ejerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt. Det beløb, der herefter kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt., nedsættes dog først med et beløb svarende til de udgifter, der er afholdt til forbedring af ejendommen efter den 1. januar 1983, i det omfang disse i de enkelte indkomstår har oversteget summen af de i stk. 3 nævnte beløb og ikke i tidligere indkomstår er anvendt til nedsættelse af de beløb, der kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt. i disse eller senere indkomstår. Stk. 6. Ministeren for skatter og afgifter kan bestemme, at der for ejendomme, der er omfattet af lejelovens § 63 a eller boligreguleringslovens §§ 18 a, 18 b eller 55 a føres en særlig konto over beløb, der anvendes til ejendommens vedligeholdelse og forbedring, og over de beløb, der er nævnt i stk. 3 og 5. Stk. 7. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte bestemmelser om, at Grundejernes Investeringsfond skal give skattemyndighederne underretning om ind- og udbetalinger af beløb på ejendommens konto efter lejelovens § 63 a og boligreguleringslovens §§ 18 a eller 18 b samt om kontoens indestående. Det samme gælder for beløb, der udbetales efter boligreguleringslovens § 55 a. I denne forbindelse kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte bestemmelser om, at kontohaverne skal give Grundejernes Investeringsfond oplysninger om personnummer (CPR-nr.) eller arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (CIR-nr.).

§ 14 i. § 14 I. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes beløb, som indestår på en konto som nævnt i boligreguleringslovens § 18 a og § 18 b og i lejelovens § 63 a. ( 20) § 15. Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages i den skattepligtige indkomst for de nærmest efterfølgende fem indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst. Stk. 2. For personer anvendes personskattelovens § 13 og virksomhedsskattelovens § 13.

§ 15 a. § 15 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom, jfr. § 4, stk. 1, litra b, 2. pkt., i statsskatteloven. Stk. 2. For ejendomme, der kun indeholder en selvstændig lejlighed, som tjener til bolig for ejeren, opgøres beregningsgrundlaget for lejeværdien efter §§ 15 B og 15 C. Stk. 3. For tofamilieshuse, som tjener til bolig for ejeren, opgøres beregningsgrundlaget efter § 15 D. Stk. 4. For stuehuse til landbrugsejendomme m.v., som tjener til bolig for ejeren, opgøres beregningsgrundlaget efter § 15 E. Stk. 5. For visse ejendomme, som både benyttes erhvervsmæssigt og tjener til bolig for ejeren, opgøres beregningsgrundlaget efter § 15 F. Stk. 6. Lejeværdien for de i stk. 2-5 nævnte ejendomme beregnes efter §§ 15 G og 15 H.

§ 15 b. § 15 B. For ejendomme, som kun indeholder en selvstændig lejlighed, beregnes lejeværdien på grundlag af den senest forud for indkomstårets begyndelse ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A. Stk. 2. Anvender den skattepligtige et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), beregnes lejeværdien på grundlag af den ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, der er ansat senest forud for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Stk. 3. Er der inden udgangen af indkomståret afholdt udgift på mere end 200.000 kr. til forbedring af grund eller bygninger eller opførelse af nye bygninger, og indgår værdien af forbedringerne m.v. ikke i en ejendomsværdi, der er ansat før indkomstårets begyndelse, forhøjes det i stk. 1 nævnte beregningsgrundlag med 80 pct. af de afholdte udgifter.

§ 15 d. § 15 D. For tofamilieshuse, for hvilke vurderingsrådet efter vurderingslovens § 33, stk. 6, fordeler ejendomsværdien på ejendommens to selvstændige lejligheder, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i §§ 15 B og 15 C. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed. Stk. 2. Ved forhøjelse efter § 15 B, stk. 3, tages der alene hensyn til de udgifter, der vedrører ejerens lejlighed, og ved anvendelse af § 15 C regnes med anskaffelsessummen og eventuelle udgifter vedrørende ejerens lejlighed.

§ 15 e. § 15 E. For stuehuse med tilhørende grund og have til landbrugsejendomme m.v., for hvilke vurderingsrådet efter vurderingslovens § 33, stk. 4, fordeler ejendomsværdien og grundværdien på ejendommens stuehus m.v. og på den øvrige ejendom, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i §§ 15 B og 15 C. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til stuehuset m.v. Stk. 2. Ved forhøjelse efter § 15 B, stk. 3, tages der alene hensyn til de udgifter, der vedrører stuehuset m.v., og ved anvendelse af § 15 C regnes med anskaffelsessummen og eventuelle udgifter vedrørende stuehuset m.v.

§ 15 f. § 15 F. For ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, således at vurderingsrådet efter vurderingslovens § 33, stk. 5, fordeler ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i §§ 15 B og 15 C. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens bolig. Stk. 2. Ved forhøjelse efter § 15 B, stk. 3, tages der alene hensyn til de udgifter, der vedrører ejerens bolig, og ved anvendelse af § 15 C regnes med anskaffelsessummen og eventuelle udgifter vedrørende ejerens bolig. ( 21) § 15 G. Lejeværdien beregnes som 2,5 pct. af den del af det efter §§ 15 B-15 F opgjorte beregningsgrundlag, der ikke overstiger et grundbeløb på 1.200.000 kr., og 7,5 pct. af resten. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Stk. 2. Er den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af kalenderåret fyldt 67 år, nedsættes de i stk. 1 nævnte 2,5 pct. til 1,2 pct. Det samme gælder for en efterlevende ægtefælle, som ikke opfylder aldersbetingelsen, hvis denne efter den anden ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne og før dødsfaldet omfattedes af disse beregningsregler på grund af den afdøde ægtefælles alder. Bestemmelsen i 2. pkt. gælder dog ikke, såfremt den efterlevende ægtefælle har indgået nyt ægteskab inden kalenderårets begyndelse. Stk. 3. Hvis lejeværdien for skattepligtige omfattet af stk. 1 er steget med mere end 3.500 kr. i forhold til lejeværdien for det forudgående indkomstår, nedsættes lejeværdien med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til lejeværdien for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. Stk. 4. Hvis lejeværdien for skattepligtige omfattet af stk. 2 er steget med mere end 1.000 kr. i forhold til lejeværdien for det forudgående indkomstår, nedsættes lejeværdien med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til lejevædien for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. og nedsat med 2.500 kr. Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for skattepligtige,

1. der inden udgangen af kalenderåret er fyldt 60 år, og som modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, jfr. lov om social pension,
2. der modtager efterløn, jfr. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring,
3. hvis samlevende ægtefælle opfylder betingelserne i 1) eller 2). Det samme gælder efterlevende ægtefæller, der opfylder de i stk. 2, 2. og 3. pkt., nævnte betingelser. Stk. 6. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler om beregningen af den lejeværdi for indkomståret og for det forudgående indkomstår, der skal lægges til grund efter stk. 3 og 4, for følgende ejendomme:
4. Ejendomme, hvis beregningsgrundlag skal opgøres efter § 15 B, stk. 3, eller § 15 C.

§ 15 j. § 15 J. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme, der tjener til bolig for ejeren, og som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, foretage et standardfradrag, jfr. dog stk. 7 og § 15 K. Stk. 2. For enfamilieshuse og for stuehuse som nævnt i § 15 E er fradraget 1 pct. af det beregningsgrundlag, der benyttes ved beregning af lejeværdien for det pågældende år, jfr. dog stk. 4. Stk. 3. For ejendomme med to selvstændige lejligheder er standardfradraget 1 pct. af den senest forud for indkomstårets begyndelse ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, jfr. dog stk. 4. Er der inden udgangen af indkomståret afholdt udgifter på mere end 200.000 kr. til forbedring af grund eller bygninger eller opførelse af nye bygninger, og indgår værdien af forbedringerne m.v. ikke i en ejendomsværdi, der er ansat før indkomstårets begyndelse, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beregningsgrundlag med 80 pct. af de afholdte udgifter. Var der ikke inden indkomstårets begyndelse ansat nogen ejendomsværdi for ejendommen, herunder for grunden, beregnes fradraget som 1 pct. af et beløb svarende til 70 pct. af anskaffelsessummen og 80 pct. af eventuelt afholdte udgifter. Stk. 4. Fradraget, der beregnes særskilt for hver ejendom, udgør mindst 400 kr. pr. selvstændig lejlighed og kan ikke overstige 2.000 kr. pr. selvstændig lejlighed. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges besiddelse i hele det pågældende indkomstår, nedsættes det nævnte standardfradrag forholdsmæssigt. Stk. 5. Af udgifter vedrørende de nævnte ejendomme kan herudover alene fradrages renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Stk. 6. Stk. 1-5 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet sin bolig i ejendommen en del af indkomståret. Stk. 7. For ejerlejligheder, der tjener til bolig for ejeren, kan kun fradrages de udgifter, som er nævnt i stk. 5, jfr. dog § 15 K, stk. 2. Der indrømmes ikke standardfradrag.

§ 15 l. § 15 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes en ejerlejlighed til den ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, jfr. § 14, nr. 1, i statsskatteloven. Ved formueopgørelsen medregnes eller fradrages endvidere værdien af lejlighedsejerens andel i formue eller gæld, der tilhører eller påhviler den i lov om ejerlejligheder omhandlede ejerforening. Stk. 2. De ejendomme, der er omfattet af § 15 B, stk. 3 og § 15 J, stk. 3, 2. pkt., skal ved formueopgørelsen medregnes til den senest forud for indkomstårets udløb ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, med tillæg af 80 pct. af de afholdte udgifter. De ejendomme, der er omfattet af § 15 C og § 15 J, stk. 3, 3. pkt., skal medregnes med 70 pct. af anskaffelsessummen og med tillæg af 80 pct. af eventuelle udgifter som nævnt i § 15 B, stk. 3, og § 15 J, stk. 3, 2. pkt.

§ 16 a. § 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder den i § 17 A i loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. omhandlede skattegodtgørelse. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation, fritages for beskatning efter reglerne i stk. 1. Fortjeneste eller tab ved den pågældende udlodning behandles i så fald efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier og andelsbeviser til andre end det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer. ( 22) § 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige almindelige indkomst. Stk. 2. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier m.v. som nævnt i stk. 1 til et selskab, forening eller fond, der er eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af 25 pct. eller derover (holdingselskabet) af aktiekapitalen i det selskab, der har udstedt aktierne (datterselskabet), medregnes afståelsessummen i overdragerens skattepligtige almindelige indkomst. Den del af afståelsessummen, der vederlægges med aktier i holdingselskabet, beskattes dog efter loven om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Stk. 3. Stk. 2 finder kun anvendelse for personer,

1. hvis overdrageren eller dennes ægtefælle beholder aktier i datterselskabet eller i holdingselskabet,
2. hvis overdrageren eller dennes ægtefælle i forbindelse med aktieafståelsen erhverver aktier i holdingselskabet eller i datterselskabet, eller
3. hvis overdrageren eller dennes ægtefælle på tidspunktet for overdragelsen kan udøve en væsentlig indflydelse i et af de nævnte selskaber på grundlag af aktiebesiddelse m.v. eller på grundlag af aftale, vedtægt, fondsfundats eller lignende. Stk. 4. Har en aktionær m.v., der er skattepligtig efter stk. 2-3, inden for de 5 senest forudgående indkomstår afstået aktier i datterselskabet til holdingselskabet, medregnes afståelsessummen for disse aktier ligeledes i den skattepligtige almindelige indkomst for de pågældende indkomstår. En eventuel beskatning efter reglerne om beskatning og fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. ophæves. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Hvis et selskab afstår aktier, finder stk. 2 og 4 kun anvendelse, hvis en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme tidspunkt havde en væsentlig indflydelse i holdingselskabet.

Stk. 2. og 4 finder tilsvarende anvendelse, hvis aktierne afstås til den i 1. pkt. nævnte person eller dennes ægtefælle, der ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne. Hvis afståelsessummen herefter skal medregnes i den skattepligtige indkomst for det selskab, der har afstået aktierne, finder selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud for afståelsen. Stk. 6. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1, 2, 4 og 5. Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles i så fald efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber. Stk. 7. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, såfremt aktier m.v. afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

§ 17. Renter af gæld kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, skyldneren som gave eller som arveforskud har påtaget sig gælden over for livsarvinger eller disses ægtefæller eller over for fonds, legater eller lignende, der helt eller delvis er oprettet til fordel for bestemte familier. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger. ( 23) § 17 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra renter ved henstand efter § 6 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, § 11, stk. 3 og 4, i lov om afgift af arv og gave og § 12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom samt renter efter § 12, stk. 4, i lov om kapitaltilførselsafgift. Stk. 2. Renter af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse og lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 3. Renter af boligydelseslån, der er ydet i henhold til lov om boligydelse til pensionister eller lov om individuel boligstøtte, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. ( 4) § 17 B. Beløb, der udbetales efter lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom § 8 A, stk. 1, 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige almindelige indkomst. Henstandsbeløb, der bortfalder, og henstandsrenter, der tilbagebetales efter frigørelsesafgiftslovens § 8 A, stk. 4, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst og giver ikke anledning til ændring af modtagerens indkomstansættelser for tidligere indkomstår. Stk. 2. Beløb, der udbetales efter lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme § 29 A eller lov om grundskyld til staten af landbrugsejendomme § 5 A medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst og giver ikke anledning til ændring af modtagerens indkomstansættelser for tidligere indkomstår.

§ 18. Lån, der optages mod sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede i tiden efter den 30. november 1939, kan kun bringes til fradrag i den skattepligtige formue, for så vidt angår den del af lånesummen, der overstiger forsikringens tilbagekøbsværdi. Stk. 2. Renter af sådanne lån kan kun i tilsvarende omfang bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 3. Bestemmelserne kommer ikke til anvendelse på forsikringer, for hvis vedkommende præmiebetalingen strækker sig over mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi ikke er vilkårligt forøget ved ekstraordinære præmieindskud. ( 24) § 18 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue skal skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., ansættes til den i lovens § 13, jfr. § 2, stk. 6, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, ansættes til den i lovens § 2, stk. 6, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med et nedslag på 30 pct. af saldoværdien. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, skal ved formueopgørelsen ansættes til den pristalsregulerede uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb. Skibe og maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit V A, ansættes til den i lovens § 34 C nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med et nedslag på 30 pct. af saldoværdien. Negativ saldoværdi kan ikke fradrages ved formueopgørelsen. Stk. 2. Andre formueskattepligtige løsøregenstande bortset fra varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., ansættes ved formueopgørelsen efter deres værdi i handel og vandel.

§ 18 b. § 18 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes fast ejendom til den ved indkomstårets udgang ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, jfr. § 14, nr. 1, i statsskatteloven, jfr. dog stk. 2-4. Stk. 2. For ejendomme, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig virksomhed, gives der ved opgørelsen af den skattepligtige formue for formueskattepligtige personer og dødsboer et nedslag beregnet som 30 pct. af den ved indkomstårets udgang ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A. Udlejning til beboelse anses i denne forbindelse ikke som erhvervsmæssig virksomhed. Stk. 3. For ejendomme, der både anvendes til erhvervsmæssig virksomhed og til andet formål, gives der ved opgørelsen af den skattepligtige formue for formueskattepligtige personer og dødsboer et nedslag beregnet som 30 pct. af den ved indkomstårets udgang ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, som forholdsmæssigt kan henføres til den del af ejendommen, der anvendes erhvervsmæssigt. Stk. 4. Ved anvendelsen af reglen i stk. 2 bortses fra anden anvendelse end anvendelsen til erhvervsmæssig virksomhed, hvor denne anden anvendelse må anses for uvæsentlig i forhold til ejendommens erhvervsmæssige anvendelse. Reglen i stk. 3 finder ikke anvendelse, hvor den erhvervsmæssige anvendelse må anses for uvæsentlig i forhold til ejendommens anvendelse til andet end erhvervsmæssig virksomhed.

§ 19. Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt aktionær, skal ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes med mindst 80 pct. af en til aktiens pålydende svarende andel i selskabets hele formue, opgjort på grundlag af selskabets status ved udgangen af det til grund for selskabets sidste skatteansættelse liggende regnskabsår efter de i lov nr. 149 af 10. april 1922 §§ 12-14 indeholdte regler, medmindre særlige omstændigheder måtte begrunde en lavere værdiansættelse. Ved opgørelsen af selskabets formue kan dog i denne forbindelse fradrages de på opgørelsestidspunktet endnu ikke forfaldne beløb, der medgår til betaling af udbytte for selskabets senest afsluttede regnskabsår. Ligeledes kan fradrages selskabsskatter, som er eller kan forventes pålignet selskabet for tiden forud for opgørelsesdagen.

§ 20. Ved ansættelsen til formueskat skal der, for så vidt der i formueopgørelsen indgår udbetalte eller tilgodehavende forsikringsbeløb for skadelidte faste ejendomme, maskiner eller inventar eller for indboeffekter m.v. af den i statsskattelovens § 12, nr. 1, nævnte art, gives et sådant skønsmæssigt fastsat nedslag i det beløb, hvormed disse forsikringsbeløb efter statsskattelovens almindelige regler skal medregnes til den skattepligtige formue, at ejeren af den skadelidte ejendom eller de skadelidte effekter derved stilles, som om skaden ikke var indtruffet.

§ 21 a. § 21 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue fradrages den skattepligtiges gæld, jfr. § 13, litra a, i statsskatteloven. Gælden ansættes efter sit pålydende, jfr. dog stk. 2. Stk. 2. Hvor den fordring, der modsvarer gælden, ved formueopgørelsen kan ansættes til en kursværdi, der er forskellig fra fordringens pålydende, ansættes gælden efter en tilsvarende kurs. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler for, hvorledes kursansættelsen efter 1. punktum skal gennemføres for forskellige former for gæld. Ministeren for skatter og afgifter kan i den forbindelse fastsætte regler, hvorefter realkreditinstitutter skal give underretning til låntagerne om den skattemæssige kursværdi af gælden.

§ 27. Ligningskommissionen kan indrømme nedsættelse i den skattepligtige indkomst for en skatteyder, der første gang har etableret eller overtaget en selvstændig erhvervsvirksomhed, hvoraf han stadig er indehaver. Nedsættelsen kan indrømmes, når skatteyderens økonomiske forhold efter ligningskommissionens skøn taler derfor; herved vil det særlig være af betydning, om den pågældende i forbindelse med virksomhedens etablering eller overtagelse har måttet påtage sig en gæld, der såvel i henseende til gældens størrelse som navnlig også i henseende til afdragsvilkårene må anses for at være meget tyngende for ham. Stk. 2. Består virksomheden i land-, skov- eller havebrugsvirksomhed, kan nedsættelsen højst udgøre et beløb svarende til 20 pct. af det beløb, hvormed den dokumenterede gæld ved udløbet af indkomståret overstiger 70 pct. af den skattemæssige værdi af fast ejendom, besætning og inventar. I denne forbindelse skal fast ejendom, der er erhvervet før 1. november 1965, dog højst medregnes i den skattemæssige værdi med ejendomsværdien ved den seneste vurdering før 13. almindelige vurdering pr. 1. august 1965. Nedsættelsen kan ikke overstige det beløb, som skatteyderen har afdraget på gælden i det pågældende indkomstår. Stk. 3. Det må påses, at den dokumenterede gæld alene stammer fra overtagelsen af vedkommende virksomhed. Ingen skatteyder kan få en nedsættelse af indkomsten på mere end 5.000 kr. Stk. 4. Nedsættelse efter stk. 1-3 kan indrømmes, hvor etableringen eller overtagelsen har fundet sted inden for de 6 år, der ligger nærmest forud for indkomståret.

§ 27 a. § 27 A. Skattepligtige personer, der skal svare almindelig indkomstskat af vederlag for afhændelse af patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder eller af vederlag for afhændelse af en særlig fremstillingsmetode eller lignende (know-how), kan, hvis vederlaget efter aftalen ikke skal betales fuldt ud i afhændelsesåret, vælge i dette og senere år alene at indtægtsføre de vederlagsbeløb, som efter den oprindelige aftale kunne kræves betalt i det pågældende år. Vederlagsbeløbene skal dog senest indtægtsføres i det år, hvori de betales. Stk. 2. Det samme gælder for selskaber og foreninger, der skal beskattes af vederlag som nævnt i stk. 1 efter reglerne i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. ( 25) § 27 B. Følgende tilskud medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst inden for en 10 års periode, der begynder med det indkomstår, hvori den skattepligtige erhverver tilskuddet:

1. Investeringstilskud, der er ydet efter egnsudviklingslovens § 10.
2. Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af Dagspressens Finansieringsinstitut.
3. Tilskud, der er ydet af udviklingsfonden i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordning nr. 17/64 om betingelserne for støtte fra Den europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, som senest ændret ved forordning nr. 355/77, og i henhold til forordning nr. 355/77 om en fælles foranstaltning til forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsvarer.
4. Tilskud, der er ydet efter lov nr. 187 af 30. marts 1973 og lov nr. 222 af 24. maj 1978 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.
5. Tilskud, der er ydet efter lov nr. 124 af 29. marts 1978 om tilskud til strukturforanstaltninger inden for konsumfiskeindustrien.
6. Tilskud, der er ydet efter § 2 i lov nr. 177 af 3. maj 1979 om midlertidige statstilskud til visse strukturforbedringer m.m. inden for fiskeriet.
7. Tilskud, der er ydet efter §§ 2 og 3 i lov nr. 199 af 29. april 1981 om midlertidige statstilskud til visse strukturforbedringer m.m. inden for fiskeriet.
8. Tilskud, der er ydet efter §§ 2-5 og § 7 i loven fra 1984 om midlertidige statstilskud til visse strukturforbedringer m.m. inden for fiskeriet.
9. Tilskud, der er ydet af Den europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget i henhold til følgende forordninger fra Det europæiske økonomiske Fællesskab: a) Forordning nr. 1852/ 78 om gennemførelse af en midlertidig fælles foranstaltning til omlægning af kystfiskeriet, som senest ændret ved forordning nr. 2992/ 81, inden for det tilskudsområde, der er fastlagt i forordningens artikel 2, litra a). b) Forordning nr. 31/ 83 om gennemførelse af en midlertidig fælles foranstaltning til omlægning af kystfiskeriet og akvakulturen. c) Forordning nr. 2908/ 83 om en fælles foranstaltning til omstrukturering, modernisering og udvikling af fiskeriet og akvakulturen.
10. Tilskud, der er ydet efter § 13 i lov om arbejdsmiljø til etablering af bedriftssundhedstjenester.

Stk. 2. Den skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af hele tilskuddet der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for 10 års perioden, jfr. dog stk. 5-8. Beløb, der er medregnet i indkomsten for et år, kan ikke senere overføres til et andet år. Stk. 3. Tilskudsbeløb, der endnu ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst, skal for regnskabsførende skattepligtige opføres som en særlig passivpost i statusopgørelsen. Andre skattepligtige skal give oplysning om beløbet i selvangivelsen. Beløbet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue. Stk. 4. Kræves tilskuddet tilbagebetalt, fradrages tilbagebetalingsbeløbet fortrinsvis i det beløb, der er nævnt i stk. 3. Et overskydende tilbagebetalingsbeløb fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den skattepligtige tilpligtes at tilbagebetale beløbet. Stk. 5. Afhændes den virksomhed, hvortil der er ydet tilskud, skal tilskudsbeløb som nævnt i stk. 3 medregnes i den skattepligtige indkomst i salgsåret. Det samme gælder, hvis en overvejende del af virksomhedens aktiver afhændes. Stk. 6. Hvis et selskab eller en forening m.v., der har modtaget tilskud, opløses eller overgår til skattefri virksomhed, skal tilskudsbeløb som nævnt i stk. 3 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest ved selskabets eller foreningens ekstraordinære ansættelse, jfr. § 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Stk. 7. Dør en tilskudsmodtager, og skiftes boet efter ham i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, skal tilskudsbeløbet som nævnt i stk. 3 medregnes i afdødes eller boets skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori boets indkomstskattepligt ophører, såfremt virksomheden er omfattet af skiftet. Det samme gælder, hvor virksomheden som del af fællesboet tilfalder ægtefællen, efter at der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet er skiftet med enkelte arvinger. Stk. 8. Tilfalder virksomheden ved tilskudsmodtagerens død en efterlevende ægtefælle som led i, at denne i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet overtager hele fællesboet til hensidden i uskiftet bo eller ved udlæg efter skiftelovens § 57, stk. 1, indtræder den efterlevende ægtefælle i afdødes sted ved anvendelse af stk. 1-5. Det samme gælder, hvis den efterlevende ægtefælle efter § 14 A i lov om afgift af arv og gave får udsættelse med pligten til at svare arveafgift af arvebeholdningen, herunder af virksomheden. Ved skifte af det uskiftede bo gælder stk. 7. Ved ophør af udsættelse efter § 14 A i lov om afgift af arv og gave beskattes et ubeskattet tilskudsbeløb hos ægtefællen, hvis udsættelsen ophører i dennes levende live, og ellers i dennes bo i overensstemmelse med stk. 7. Stk. 9. Ophører tilskudsmodtagerens skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død, skal tilskudsbeløb som nævnt i stk. 3 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indkomstskattepligten ophører.

§ 28. Hvis en person, som er skattepligtig efter kildeskattelovens §1, har foretaget skattemæssig afskrivning, henlæggelse til investeringsfond eller beløbsmæssigt har forøget sin nedskrivning på varelagre i forhold til det foregående år, og den skattepligtige indkomst er mindre end det beløb, som det ligningsmæssigt opgjorte privatforbrug udgør, ansættes den skattepligtige indkomst til dette beløb, jfr. dog stk. 4. Forhøjelsen af indkomsten skal dog ikke kunne overstige de samlede afskrivnings-, nedskrivnings- og henlæggelsesbeløb. Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler for opgørelsen af privatforbruget. Stk. 3. De skattemæssige afskrivninger i stk. 1 omfatter ikke afskrivninger, der er bundet til det enkelte år, og som fortabes, hvis de ikke foretages i det pågældende år. I øvrigt kan begrænsningen af afskrivning på driftsmidler kun ske inden for den del af afskrivningen, der overstiger 10 pct. af saldoværdien, og begrænsningen af afskrivning på bygninger og særlige installationer i bygninger kun inden for den del, der overstiger 2 pct. af anskaffelsessummens kontantværdi pristalsreguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 2, i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. Stk. 4. Begrænsning af afskrivninger m.v. efter stk. 1 skal dog kun ske, hvis privatforbruget overstiger 92.300 kr. Beløbsgrænsen på de 92.300 kr. reguleres efter udskrivningslovens § 4. Stk. 5. En skattepligtig, hvis skattepligtige indkomst er forhøjet efter reglerne i stk. 1, fortaber ikke derved de pågældende afskrivninger m.m., idet disse betragtes som ikke foretaget.

§ 32 a. § 32 A. Ligningsrådet kan fastsætte regler om, at der for bogførings- eller regnskabspligtige personer og dødsboer, hvis indkomstår udløber den 31. december eller senere, gælder en længere frist for indgivelse af selvangivelse end efter statsskattelovens § 22, stk. 1. Stk. 2. Når særlige grunde taler derfor, kan ligningsmyndigheden, i København og Frederiksberg vedkommende skattedirektorat, give personer og dødsboer udsættelse med indgivelse af selvangivelse. Stk. 3. Hvis fristen for indgivelse af selvangivelse efter § 22, stk. 1, i statsskatteloven udløber en fredag eller lørdag, anses indgivelse senest den søndag, der følger nærmest efter fristens udløb, for rettidig.

§ 32 d. § 32 D. De kommunale ligningsmyndigheder fastsætter grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter kildeskattelovens §§ 45, stk. 3, 48, 50, 51, 52 og 53. Vedkommende kommunalbestyrelse kan bemyndige et medlem af den kommunale ligningsmyndighed eller en i kommunen eller i en anden kommune ansat person til at udøve disse funktioner. En beslutning, der er truffet af den pågældende, kan forlanges forelagt den kommunale ligningsmyndighed til afgørelse. Ministeren for skatter og afgifter kan efter anmodning fra en kommunalbestyrelse bestemme, at et amtsskatteinspektorat skal bistå den kommunale ligningsmyndighed ved varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i 1. punktum. Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler om optagelse af mandtal over skattepligtige personer og dødsboer samt regler om, i hvilken kommune en skattepligtig person eller et skattepligtigt dødsbo skal ansættes til statsskat. Foranstående bestemmelser træder for personers og dødsboers vedkommende i stedet for bestemmelserne i lov nr. 149 af 10. april 1922 §§ 20 og 21. Med hensyn til tilfælde, hvor der i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene for en person, kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte særlige regler om indgivelse af selvangivelse, om skatteligning og om betaling, inddrivelse og forrentning m.v. af skat. For dødsboer kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte regler om de samme forhold, om værdifastsættelsen efter kildeskattelovens § 16, stk. 4 og 5, samt om beregning af passivposter og afgivelse af forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A. Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal varetage opgaverne i forbindelse med beregning og opkrævning af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter kildeskattelovens bestemmelser. Der kan i den forbindelse fastsættes bestemmelser om adgangen til at påklage afgørelser om grundlaget for beregningen af indkomst- eller formueskat. Ministeren for skatter og afgifter bestemmer endvidere, hvilke myndigheder der skal opkræve de efter kildeskattelovens bestemmelser administrativt ikendte bøder, herunder bøder efter lovens § 79.

§ 33. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder der, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat, kommune og amtskommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten. Stk. 2. Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af § 33 A.

§ 33 a. § 33 A. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed og heller ikke for lønindkomst ved tjeneste om bord på skibe, herunder skibe, der ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning, luftfartøjer eller fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke i det omfang, en dobbeltbeskatningsaftale har tillagt Danmark beskatningsretten til den pågældende lønindkomst. Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om henstand med opkrævning af skatten i tilfælde, hvor det må anses for godtgjort, at stk. 1 skal anvendes.

§ 33 b. § 33 B. En sømand kan opnå fradrag efter stk. 3, hvis han ikke er omfattet af sømandsskatteordningerne i Danmark, Finland, Norge eller Sverige, og hvis han har erhvervet lønindkomst ved tjeneste om bord på visse udenlandske skibe i udenrigsfart, jfr. stk. 2. Det samme gælder for personer, der ikke er omfattet af sømandsskatteordningen, og som har lønindkomst ved tjeneste om bord på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde. Stk. 2. Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1, 1. pkt., at lønindkomsten er erhvervet ved tjeneste om bord på et skib, der, såfremt alene dets bruttotonnage er målt, har en bruttotonnage på 100 eller derover og i andre tilfælde har en bruttoregistertonnage på 100 BRT eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Det er endvidere en betingelse, at skibet ikke anses som dansk skib efter § 2, nr. 1, i lov om sømandsskat. Om et skib sejler i udenrigsfart, afgøres efter sømandsskattelovgivningens regler herom. Stk. 3. Personer, der er omfattet af stk. 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 22.000 kr. med tillæg af 15 pct. af den lønindkomst, der er nævnt i stk. 1. Har den pågældende kun haft lønindkomst som nævnt i en del af indkomståret, nedsættes 22.000 kr.'s fradraget forholdsmæssigt. Procentfradraget kan for hvert indkomstår højst beregnes af en lønindkomst, der omregnet til helårsindkomst udgør 200.000 kr. Stk. 4. Hvis fradrag foretages efter stk. 3, kan udgifter i forbindelse med den lønindkomst, der er nævnt i stk. 1, ikke fradrages efter kildeskattelovens §§ 24 eller 25.

§ 34. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde de dermed forbundne omkostninger. pre_paragraph Herved bekendtgøres lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten, jfr. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september 1985 med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 494 af 27. november 1985, lov nr. 526 af 11. december 1985, lov nr. 532 af 11. december 1985, lov nr. 534 af 13. december 1985, lov nr. 149 af 19. marts 1986, lov nr. 150 af 19. marts 1986, lov nr. 194 af 9. april 1986, lov nr. 299 af 4. juni 1986, lov nr. 342 af 4. juni 1986 og lov nr. 345 af 4. juni 1986.

Ministeriet for skatter og afgifter, den 22. september 1986, den 22. september 1986 /Isi Foighel Erik S. M. Hansen/