Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte (Boligstøtteloven)

§ 2. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager eller får forskud på social pension, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Personer, som modtager eller får forskud på de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Stk. 3. Personer, som modtager eller får forskud på de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som er berettigede til boligstøtte efter § 1 og § 2, stk. 1 og 2, betegnes i denne lov pensionister.

§ 6. Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgerens ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende. Beregningen af boligstøtte sker på grundlag af husstandsindkomsten. Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtte, skal det være under 23 år og bo i lejligheden. Stk. 3. Såfremt et barn under 23 år har indtægter, skal kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er logerende, jfr. § 9, dersom dette medfører en højere boligstøtte. Stk. 4. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, medregnes barnet ved beregningen af boligstøtte til den husstand, på hvis adresse det er tilmeldt folkeregistret.

§ 7. Husstandsindkomsten er husstandens samlede socialindkomst med de i stk. 2-8 nævnte afvigelser. Stk. 2. Den i § 2, stk. 1, nr. 3-5, i lov om socialindkomst nævnte del af socialindkomsten medregnes dog kun med 1/3 i 1983 og 2/3 i 1984. Stk. 3. Hvert barns socialindkomst nedsættes med 6.700 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen efter 1. pkt. et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstands socialindkomst. Stk. 4. Den i § 2, stk. 1, i lov om socialindkomst nævnte del af socialindkomsten forhøjes med samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomtsår. Stk. 5. Den efter stk. 2-5 beregnede indkomst nedsættes med 7.000 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden. Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes husstandsindkomsten. Stk. 7. Må det antages, at husstands indkomstforhold i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 2-6, anvendes i stedet den forventede fremtidige indkomst. Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-7 for husstande omfattet af kap. 11 a indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med socialministeren. Boligen

§ 9. Ved fremleje, fremlån eller udlejning af en del af lejligheden kan boligstøtte kun ydes, såfremt den del af lejligheden, som ansøgeren selv benytter, opfylder betingelserne i § 8. Stk. 2. Ved fremleje, fremlån eller udlejning af en del af lejligheden fradrages der ved beregningen et beløb i lejen, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser i lejligheden. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis et eller flere af lejlighedens værelser udelukkende anvendes til erhverv.

§ 11. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal, fællesboligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum. Stk. 2. Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand samt elforbrug, fradrages et beløb, der svarer til de sædvanlige udgifter hertil. Stk. 3. Har lejeren pligt til at istandsætte det lejede med tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 10 pct. Påhviler pligten kun delvis lejeren, forhøjes dog kun med 5 pct. Påhviler vedligeholdelsespligten kun delvis lejeren i medfør af § 10, stk. 3, i lov om boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen med 5 pct. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 10 og 5 pct. Stk. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 9,75 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jfr. § 34, stk. 3. Ved fremleje, fremlån eller udleje af en del af lejligheden fradrages der ved fastsættelse af bruttoetagearealet et areal, der svarer til den forholdsmæssige del af arealet for hele lejligheden efter antallet af værelser. Stk. 5. Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller må lejen anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen.

§ 12. Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal kommunalebstyrelsen efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, dersom særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb.

Boligudgift for personer omfattet af lovens § 2, stk. 1 (andelshavere

Boligudgift for personer omfattet af lovens § 2, stk. 1 (andelshavere

§ 14. Ved opgørelse af boligudgiften for ejere medregnes følgende beløb:

1. pålignede ejendomsskatter for det år, boligydelsen vedrører,
2. udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse i form af et standardbeløb, 3.800 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 3,
3. beregnet skat af overskuddet på ejendommen for det indkomstår, som boligydelsen vedrører, beregnet med skatteprocenten på 1. trin på statsskatteskalaen og med de kommunale skatteprocenter, der er gældende for den pågældende. Stk. 2. I boligudgiften beregnet efter stk. 1 fratrækkes følgende beløb:
4. beregnet skat af underskuddet for det indkomstår, som boligydelsen vedrører, beregnet med skatteprocenten på 1. trin på statsskatteskalaen og med de kommunale skatteprocenter, der gælder for den pågældende, og
5. indtægt ved udlejning af en del af ejendommen.

§ 15. Ved opgørelse af boligudgiften kan ejere efter ansøgning få medregnet

1. 80 pct. af udgifter til renter og afdrag på lån i ejendommen, og
2. vej- og kloakbidrag o.lign., der hviler på ejendommen. Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om, at pensionistens udgifter til renter og afdrag på lån i ejendommen kun kan medregnes ved opgørelse af boligudgiften, såfremt låneoptagelsen har været nødvendig af hensyn til boligens forbedring eller vedligeholdelse eller for at nedbringe eller indfri restgæld på lån med henblik på at sikre pensionistens forbliven i boligen.

§ 17. Boligministeren kan fastsætte regler

1. om opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i en af boligerne i et to- eller flerfamilieshus, som pensionisten ejer, eller hvori han har en anpart,
2. om opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og for en pensionist, hvis bolig i øvrigt anvendes til erhvervsformål, og
3. om ret til boligydelse for en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.

Beregning af boligstøtte

Beregning af boligstøtte

§ 18. Det beløb, som ansøgeren selv skal betale af sin boligudgift, grænsebeløbet, udgør 15 pct. af husstandsindkomsten op til en indkomstgrænse på 45.200 kr., jfr. § 34, stk. 4, og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 4.100 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 4. Stk. 2. Boligydelsen udbetales med det beløb, hvormed den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet. Stk. 3. Boligsikringen udbetales med 75 pct. af det beløb, hvormed den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet. Stk. 4. For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af lejen.

§ 19. Hvis der i boligen er 2 værelser mere end antallet af husstandsmedlemmer, udgør grænsebeløbet 20 pct. af husstandsindkomsten op til den i § 18, stk. 1, nævnte indkomstgrænse og 30 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Hvis der i boligen er 3 eller flere værelser mere end antallet af husstandsmedlemmer, udgør grænsebeløbet 25 pct. af husstandsindkomsten op til indkomstgrænsen og 35 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Stk. 2. Uanset antallet af værelser skal ved fastsættelse af grænsebeløbet efter stk. 1

1. boliger på til og med 60 kvadratmeter bruttoetageareal højst anses for at have 2 værelser,
2. boliger på 61 til 75 kvadratmeter bruttoetageareal højst anses for at have 3 værelser, og
3. boliger på 76 til og med 90 kvadratmeter bruttoetageareal højst anses for at have 4 værelser. Stk. 3. De i stk. 2 nævnte arealgrænser forøges med 15 kvadratmeter, såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor. Stk. 4. Stk. 2 og stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis et eller flere af boligens værelser fremlejes eller anvendes til erhvervsformål.

§ 20. Grænsebeløbet for pensionister forhøjes dog ikke, hvis forholdet mellem antallet af værelser og antallet af husstandsmedlemmer ændres som følge af,

1. at pensionistens ægtefælle dør,
2. at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus,
3. at en person, der havde fælles husstand med pensionister, dør, eller
4. at husstandsfællesskabet ophører ved, at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, optages på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om optagelse på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus. Stk. 2. Det er en betingelse for at anvende bestemmelserne i stk. 1, nr. 3 og 4, at husstandsfællesskabet havde bestået i de sidste 5 år. Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden 3 måneder efter ægtefællens død.

§ 22. Den årlige boligstøtte kan ikke være større end 14.160 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 6. Hvis der i husstanden er 4 eller flere børn, forhøjes maksimumsbeløbet dog med 25 pct. Hvis boligen er egnet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes maksimumsbeløbet med 50 pct. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse kan fraviges, når der i konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. er endelig.

§ 23 c. Ved beregning af boligstøtte efter § 23 b nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter kapitel 2 eller 3, i henhold til reglen i stk. 2, såfremt boligens bruttoetageareal overstiger 65 kvadratmeter for een person i husstanden og 20 kvadratmeter pr. person herudover. Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for een person boligudgiften pr. kvadratmeter bruttoetageareal for 65 kvadratmeter. For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes kvadratmeter-udgiften for 20 kvadratmeter bruttoetageareal. For de følgende 20 kvadratmeter medregnes 75 pct. af kvadratmeter-udgiften, og for yderligere 20 kvadratmeter medregnes 50 pct. Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for een person boligudgiften pr. kvadratmeter bruttoetageareal for 75 kvadratmeter. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhvervsformål, fradrages der ved beregningen et beløb i boligudgiften efter stk. 1-3, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser i lejligheden.

§ 24. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig, kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne lejlighed. Stk. 2. Såfremt genhusning sker i en lejlighed med flere værelser end den hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal samtidig overstiger antallet af personer i husstanden med mere end eet, nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelser efter antallet af værelser. Antallet af værelser opgøres efter reglerne i § 19, stk. 2-4. Stk. 3. Har en lejer, der har krav på at få anvist en erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1, selv skaffet sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde boligsikring efter stk. 1, såfremt lejligheden skønnes passende efter boligtagerens økonomi og familieforhold, og kommunalbestyrelsen finder det rimeligt. Stk. 4. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring har ret til boligsikring efter reglerne i stk. 1. Stk. 5. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct. af forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, og den til enhver tid gældende leje, såfremt lejen på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jfr. § 7. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større boligstøtte kan opnås efter kapitel 4 eller 4 a. Stk. 6. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1 nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og ikke til mindre end 4.100 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 7. Stk. 7. §§ 21-23 finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 a. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller senere bliver berettiget til boligsikring efter § 24 og senere på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 24, stk. 1, 3 eller 4, nedsættes boligsikringsydelsen efter stk. 2. Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 24, stk. 5, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligsikringsydelse efter § 24, og lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5.

§ 24 b. En andelshaver i en privat andelsboligforening, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligstøtte svarende til 75 pct. af den stigning i boligudgiften, der skyldes andelshaverens udgifter til finansiering af forbedringsarbejderne. Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af forskellen mellem den hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere til

1. lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter § 38 i lov om byfornyelse og boligforbedring anvises en lejlighed i en udlejningsejendom eller i en andelslejlighed i en privat andelsboligforening, hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 24 i denne lov,
2. lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der udnytter fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening, jfr. § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering, og
3. lejere, der er berettiget til tilskud til lejligheden efter § 24, og som herefter overtager ejendommen på andelsbasis. Stk. 3. Boligstøtte efter stk. 1 nedsættes fra 2. til 5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af den stigning i boligafgiften, der skyldes andelshavernes udgifter til finansiering af de i stk. 1 nævnte arbejder, og bortfalder derefter. Stk. 4. Boligstøtte efter stk. 2 nedsættes fra 2. til 5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen mellem den hidtidige boligudgift på tidspunktet for overtagelsen af erstatningsboligen og den til enhver tid gældende boligudgift og bortfalder derefter. Såfremt husstande, der er omfattet af stk. 2, nr. 2-3, har ret til støtte efter § 24 i denne lov eller tilskud efter stk. 2 til anden lejlighed, før fortrinsretten udnyttes eller ejendommen overtages på andelsbasis, beregnes tilskudet efter 1. pkt., som om husstanden i denne periode havde modtaget tilskud til den lejlighed, som overtages på andelsbasis. Stk. 5. §§ 21-23 og § 24, stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om beregning af boligstøtte efter denne bestemmelse, herunder regler om beregning af boligudgiften.

§ 25. En lejer, hvis årlige leje inden for de sidste 3 år som følge af forbedring, jfr. lejelovens kapitel X, i samme lejlighed er blevet forhøjet med mere end 30 kr. pr. kvadratmeter bruttoetageareal, kan, såfremt der ansøges herom inden 3 år efter sidste forhøjelses ikrafttræden, i stedet for boligstøtte efter kapitel 4 kræve boligsikring svarende til halvdelen af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter forbedringen. Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. kvadratmeter bruttoetageareal af forhøjelsen. Stk. 2. Boligsikringen nedsættes hvert år med 10 pct. af den boligsikring efter stk. 1, som boligsikringsmodtageren er berettiget til på ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen, såfremt lejen på dette tidspunkt overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jfr. § 7. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Nedsættelsestidspunktet beregnes i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for den første lejeforhøjelse, som berettiger til forbedringsboligsikring. §§ 21-23 og § 24, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Lejeforhøjelser for forbedringer, der gennemføres inden for en periode på 3 år fra den i stk. 2 nævnte første lejeforhøjelse, indgår i beregning af boligsikring. Boligsikring beregnes efter stk. 1 og nedsættes efter stk. 2. Stk. 4. Lejeforhøjelser for forbedringer, som gennemføres mindst 3 år efter opnåelse af forbedringsboligsikringen efter stk. 1-3, men inden boligsikringens bortfald, kan medføre ret til forbedringsboligsikring efter stk. 3. Stk. 5. Kan en lejeforhøjelse som nævnt i stk. 4 give ret til boligsikring efter stk. 1, kan boligsikringen nedsættes efter rglen i stk. 2, såfremt den hidtidige forbedringsboligsikring bortfalder. Stk. 6. Ved lejeforhøjelse for forbedringer, der pålægges for en periode af indtil 5 år, kan der ikke ydes forbedringsboligsikring. Stk. 7. §§ 21-23 og § 24, stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

Tilskud eller lån

Tilskud eller lån

§ 28. Boligydelse udbetales med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån til

1. en pensionist, der er andelshaver i en privat andelsboligforening,
2. en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end 2 lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori han har en anpart,
3. en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og til
4. en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, omfatter ike pensionister, der bor til leje i ejendomme, som ejes af almennyttige boligselskaber, jfr. kapitel II i lov om boligbyggeri.

§ 32. Som betingelse for udbetaling af lån tinglyses på ejendommen et skadeløsbrev eller et ejerpantebrev med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånebeløbet med påløbne renter. Stk. 2. Som betingelse for udbetaling af lån til pensionister, der er andelshavere i en privat andelsboligforening, skal andelsbeviset afleveres til kommunen. En pensionist har ret til at foretage en sådan aflevering uanset eventuelle begrænsninger i andelsboligforeningens vedtægter. Kommunen kan ikke foretage retsforfølgning i andelen.

§ 33. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved ejerskifte, ved overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt pensionisten udtræder af husstanden. Stk. 2. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, såfremt pensionisten dør eller optages på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem. Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,

1. såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af en efterlevende ægtefælle - herunder til hensidden i uskiftet bo - eller af et efterlevende husstandsmedlem, eller
2. såfremt ejendommen eller andelsbeviset i forbindelse med pensionistens optagelse på plejehjem, instituiton til personer med vidtgående fysiske ellr psykiske handicap eller psykiatrisk institution overtages af pensionistens ægtefælle eller af et husstandsmedlem. Stk. 4. Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen om et husstandsmedlem i stk. 2 og 3, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste 5 år.

Beløb og regulering ved beregning af boligstøtte

Beløb og regulering ved beregning af boligstøtte

§ 34. For hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet for juli i forhold til pristallet for januar 1980 = 100 forhøjes eller nedsættes nedennævnte beløb med 3 pct. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

1. Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 6.700 kr., jfr. § 7, stk. 4.
2. Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 7.000 kr., jfr. § 7, stk. 6.
3. Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse på 3.800 kr., jfr. § 14, stk. 1, nr. 2.
4. Grænsebeløbets minimumsbeløb på 4.100 kr., jfr. § 18, stk. 1.
5. Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 26.800 kr., jfr. § 21, 1. pkt.
6. Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 14.160 kr., jfr. § 22, 1. pkt.
7. Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 4.100 kr., jfr. § 24, stk.6.
8. Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 480 kr., jfr. § 29.
9. Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 840 kr., jfr. § 30. Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5 og nr. 7, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i nr. 6, 8 og 9, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. Stk. 3. Standardbeløbet for varmetillæg på 9,75 kr., jfr. § 11, stk. 4, reguleres efter bestemmelserne i stk. 1. Beløbet afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25. Stk. 4. Den indkomstgrænse på 45.200 kr., der er nævnt i § 18, stk. 1, reguleres efter Danmarks Statistiks timelønsindeks for marts måned for industriens arbejdere, der har den gennemsnitlige timeløn for 1975 = 100. Indkomstgrænsen forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i timelønsindekset i forhold til et indekstal på 100. Den regulerede indkomstgrænse afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Stk. 5. De regulerede beløb har gyldighed fra den følgende 1. januar, første gang fra 1. januar 1983. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

§ 34 a. Den regulering af boligsikring og boligydelse, der efter § 34, stk. 1 og 3, og § 62, stk. 2, skal finde sted på grundlag af reguleringspristallet for juli 1986, bortfalder. I stedet fastsættes de i § 34, stk. 1, nr. 1-9, og stk. 3, samt § 62, stk. 1, nævnte beløb således: jfr. § 21, 2. pkt.

1. Fradragsbeløbet i et barns indkomst: 10.300 kr., jfr. § 7, stk. 4.
2. Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten: 10.800 k r., jfr. § 7, stk. 6.
3. Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse: 5.900 kr., jfr. § 14, stk. 1, nr. 2.
4. Grænsebeløbets minimumsbeløb: 6.300 kr., jfr. § 18, stk. 1.
5. Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift: 41.100 kr., jfr. § 21, 1. pkt. Med 1 barn 43.300 Med 2 børn 45.300 Med 3 børn 47.400 Med 4 og flere børn 49.400
6. Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte: 21.696 kr., jfr. § 22, 1. pkt. Med 4 eller flere børn: 27.204 kr., jfr. § 22, 2. pkt.
7. Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling: 6.300 kr., j fr. § 24, stk. 6.
8. Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i fo rm af tilskud: 732 kr., jfr. § 29.
9. Minimumsbeløb for boligydelse i form af lån: 1.296 kr., jfr. § 30.
10. Varmetillæg: 15 kr., jfr. § 11, stk. 4.
11. Minimum for pensionistens årlige huslejeudgift, jfr. § 5 9, stk. 2, udgør 3.100 kr., hvis kommunen betaler for lejlighedens opvarmning, og 2.400 kr., hvis pensionisten betaler for lejlighedens opvarmning.
12. Maksimum for husstandsindkomsten i pensionistboliger: 10 3.100 kr., jfr. § 59, stk. 3. Stk. 2. Den regulering af boligsikring og boligydelse, der efter § 34, stk. 4, skal finde sted på grundlag af timelønsindekset for marts måned 1986, bortfalder. I stedet fastsættes den i § 18, stk. 1, nævnte indkomstgrænse til 111.500 kr. i 1987.

§ 36. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgnig om boligstøtte skal fremsættes på en særlig blanket. Stk. 2. Ansøgeren er forpligtet til at fremkomme med enhver oplysning, herunder at fremlægge dokumenter, der har betydning for beregningen af boligstøtte. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der søges boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan afkræve andre offentlige myndigheder oplysninger, som anses for nødvendige for sagens afgørelse.

§ 37. Boligstøtte beregnes og udbetales af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Boligministeren kan fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte. Stk. 3. Ved flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen. Ved en enlig boligtagers død bortfalder boligstøtten ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Ved fremleje eller fremlån af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra det tidspunkt, da fremlejeforholdet eller fremlånet tager sin begyndelse. Stk. 4. En boligtager kan ikke med henvisning til manglende eller forsinket udbetaling af boligstøtte unddrage sig følgerne af for sen betaling af husleje, ejendomsskatter eller gæld sikret ved pant i faste ejendomme.

Omberegning og bortfald

Omberegning og bortfald

§ 39. Såfremt der i løbet af året sker en væsentlig og varig nedgang af den husstandsindkomst, der er anvendt ved beregning af boligstøtte, vil boligstøtten kunne omberegnes, når ændringen er indtrådt, dog tidligst med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerens meddelelse om ændringen til kommunalbestyrelsen. Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en forøgelse af antallet af børn i husstanden eller en forhøjelse af lejen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal oplyse ansøgeren om adgangen til at få boligstøtten omberegnet i løbet af året.

§ 41. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk. 2-6, beregnede husstandsindkomst med mindst 25 pct. og mindst 20.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte. Stk. 2. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk. 7, opgjorte indkomst med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren godtgør, at han har givet kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer udover de i stk. 1-2 nævnte grænser. Stk. 4. Har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2 undladt at give meddelelse som omhandlet i § 38, stk. 3, eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre ansøgeren bekendt med dise regler og med, at tilsidesættelse heraf tillige kan medføre strafansvar. Stk. 6. Det beløb, der er oppebåret med urette, kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af personlige skatter.

§ 47. Efter bestemmelserne i §§ 48-50 ydes efter begæring lån til boligtagers betaling af beboerindskud (boligandel) i almennyttigt byggeri, jfr. kapitel 2 i lov om boligbyggeri og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12, eller tidligere boligbyggerilove, jfr. senest bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel VI. Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering, en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring, en beslutning i medfør af lov om boligtilsyn eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg.

§ 48. Lån efter §§ 49 og 50 ydes af kommunalbestyrelsen. Lån kan ikke ydes, hvis lånsøgeren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering af hans økonomiske og personlige forhold ikke har behov for lånet. Endvidere kan ydelse af lån afslås, hvis der foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen kunne afslå at yde boligstøtte, jfr. § 12. Det samme gælder, dersom lånsøgeren ikke har afviklet gæld på tidligere bebeoerindskudslån. Foreligger der ikke omstændigheder som nævnt, påhviler det kommunalbestyrelsen at yde lånet.

§ 49. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jfr. § 7, ved indflytning ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social pension med tillæg af 5 pct. Stk. 2. Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jfr. § 7, ved indflytningen ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social pension med tillæg af 5 pct.

§ 51. Lån i medfør af § 49, stk. 1, er rente- og afdragsfrit i 5 år, jfr. dog stk. 2. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og forrentes med 6,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld. Stk. 2. Lån i medfør af § 49, stk. 1, er rente- og afdragsfrit, så længe låntageren modtager boligstøtte efter § 24. Det samme gælder, så længe låntageren modtager boligydelse og husstandsindkomsten ikke overstiger den indkomstgrænse, som er fastsat i § 18, jfr. § 34, stk. 3. Stk. 3. Lån i medfør af §§ 49, stk. 2, og 50 er rente- og afdragsfrit i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af højst 5 år og forrentes med 6,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld. Stk. 4. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen bevilge rente- og afdragsfrihed ud over det i stk. 1 og stk. 3 fastsatte tidsrum. Stk. 5. Rente- og afdragsfrihed i medfør af stk. 1, 1. punktum, og stk. 3, 1. punktum, ophører, når låntagerens husstandsindkomst overstiger den til enhver tid gældende indkomstgrænse i § 49 med 50 pct. Stk. 6. Såfremt husstandsindkomstens størrelse eller væsentligt ændrede forhold i øvrigt måtte tale derfor, kan kommunalbestyrelsen forlange lån ydet i henhold til dette kapitel afdraget over et af kommunalbestyrelsen fastsat kortere åremål eller eventuelt indfriet med 12 måneders varsel. Stk. 7. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen lade rente- og afdragsfriheden genindtræde, uanset om tilbagebetaling er påbegyndt.

§ 52. Til boligtagere, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 48-50, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af beboerindskud (boligandel) i almennyttigt byggeri, jfr. kapitel 2 i loven om boligbyggeri i det omfang, indskuddet overstiger 15 kr. pr. kvadratmeter bruttoetageareal. Det samme gælder i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til ejendommens opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af kapitel 12 i lov om boligbyggeri, eller tidligere boligbyggerilove, jfr. senest bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel VI. Stk. 2. Har boligtageren mindst 2 børn, jfr. § 6, eller modtager han boligstøtte efter § 24, kan lånet eller garantien for lånet omfatte hele indskuddet. Det samme gælder, så længe låntageren modtager boligydelse og husstandsindkomsten ikke overstiger den indkomstgrænse, som er fastsat i § 18, jfr. § 34, stk. 3. Stk. 3. Lån eller garanterede lån i henhold til stk. 1 og 2 skal tilbagebetales i løbet af højst 10 år. Hvor boligtagerens forhold taler derfor, kan lån i de i stk. 2 omhandlede tilfælde dog ydes rente- og afdragsfrit.

§ 52 a. For husstande, der skal rømme beboelseslejligheden efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring, kan kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune yde lån eller garantere for lån til betaling af forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger i det omfang, beløbet overstiger 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal, såfremt husstanden skønnes at have behov derfor for at kunne opnå en efter sine forhold passende bolig. Stk. 2. Bestemmelsen i stk.1 finder tilsvarende anvendelse på husstande, der efter § 38, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring får anvist en anden beboelseslejlighed. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at yde lån eller garanti for lån kræve tidligere ydede lån efter denne lov og den indtil 1. januar 1987 gældende § 45, stk. 2, i lov om byfornyelse og boligforbedring indfriet. Stk. 4. Lånet efter stk. 1 og 2 kan ikke ydes til

1. husstande, der får godtgørelse efter § 40 i lov om byfornyelse og boligforbedring,
2. ejere eller
3. lejere, der har indgået en tidsbestemt lejeaftale, og som ikke efter § 36 i lov om byforbyelse og boligforbedring opsiges til fraflytning inden udløbet af den aftalte lejetid. Stk. 5. § 52, stk. 2 og 3, og § 53 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Ved lejemålets ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset forfalder lånet med påløbne renter. § 54, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 54. Lån i medfør af dette kapitel udbetales til boligselskabet. Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har ydet lån eller garanteret for lån til betaling af beboerindskud, kan indskuddet kun overdrages, pantsættes eller gørres til genstand for retsforfølgning med respekt af långivers tilgodehavender ifølge lånedokumentet. Stk. 3. Ved lejemålets ophør forfalder lånet med påløbne renter, og efter at boligselskabet har modtaget boligindskud fra en ny boligtager, indbetaler boligselskabet låntagerens tilgodehavende hos selskabet til långiveren, som herefter afregner lånet med låntageren. Stk. 4. En ægtefælle eller et husstandsmedlem, der efter reglerne herom fortsætter lejeforholdet, indtræder i den tidligere boligtagers forpligtelser i henhold til låneforholdet. Stk. 5. Når lån til boligindskud ydes, kan sådan vedligeholdelse af lejligheden, som ikke påhviler ejeren, overtages af denne mod en af kommunen godkendt forhøjelse af boligafgiften.

§ 57 h. Når en person opnår lån eller garanti for lån efter §§ 57 c eller 57 f, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytnig. Garantien ydes kun til den del af de kontraktmæssige forpligtelser, der overstiger forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende. Stk. 2. Skyldige beløb tilbagebetales til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.

§ 58. Kommunale pensionistboliger kan oprettes

1. i kommunale beboelsesejendomme, der er opført eller erhvervet med henblik herpå,
2. ved lejemål i ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, jfr. kapitel II i lov om boligbyggeri, og
3. i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte efter 1. juli 1967. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tildele pensionistboliger til pensionister, der økonomisk eller på anden måde er vanskeligt stillet.

§ 59. For pensionister, der bor i kommunale pensionistboliger, beregnes boligydelse således, at pensionistens udgift til husleje nedsættes til 15 pct. af husstandsindkomsten, hvis kommunen betaler for lejlighedens opvarmning, og til 12 pct. af husstandsindkomsten, hvis pensionisten selv betaler for lejlighedens opvarmning. Stk. 2. Pensionistens årlige udgift til husleje kan ikke nedsættes under et minimujmsbeløb, jfr. § 62. Stk. 3. Der kan ikke beregnes boligstøtte efter stk. 1, hvis husstandsindkomsten er større end et maksimumsbeløb, jfr. § 62. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelsen i stk. 3, når der foreligger særlige omstændigheder. Stk. 5. En stigning i husstandsindkomsten kan ikke medføre højere huslejeudgift efter stk. 1

1. for en pensionist i kommunalt ejet pensionistbolig, såfremt huslejeudgiften har nået en sådan størrelse, som skønnes rimelig under hensyn til den almindelige leje for lejligheder med tilsvarende brugsværdi i kommunen med evt. tillæg af faktiske udgifter til opvarmning m.v.,
2. for en pensionist i kommunalt lejet pensionistbolig, såfremt huslejeudgiften udgør smme beløb, som kommunen skal betale ifølge lejeaftalen.

§ 62. Ved beregning af boligydelse efter § 59 anvendes følgende beløb:

1. minimumsbeløbet for pensionistens årlige huslejeudgift, jfr. § 59, stk. 2, udgør 2.000 kr., hvis kommunen betaler for lejlighedens opvarmning, og 1.600 kr., hvis pensionisten selv betaler for lejlighedens opvarmning,
2. maksimumsbeløbet for husstandsindkomsten, jfr. § 59, stk. 3, udgør 67.100 kr. Stk. 2. Reguleringspristallet for juli benyttes ved regulering af de beløb, der er nævnt i stk. 1. Beløbene forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet for juli i forhold til pristallet for januar 1980 = 100. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Klageadgang

Klageadgang

§ 63. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligstøtte og lån efter §§ 48-50 og §§ 57 b og c kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner for boligministeren. Stk. 2. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning. Stk. 3. Klage til amtsankenævnet eller boligministeren skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til boligministeren om optagelse af en sag til behandling i medfør af stk. 2, 2. pkt., indgives inden for samme tidsfrist. Amtsankenævnet og boligministeren kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. For amtsankenævnets vedkommende træffes afgørelse herom af formanden for amtsankenævnet. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen og amtsankenævnets afgørelser skal indeholde oplysning om klageadgang og om frist for indbringelse af klagen. Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af klagesager.

§ 64. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administrationen af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunens udgifter til boligsikring med 40 pct. og udgiterne til boligydelse samt boligstøtte til kommunale pensionistboliger med 75 pct. Tilskud ydet i medfør af § 24 b refunderes af staten med 50 pct. Kommunerne indbetaler til staten de beløb, der er modtaget som tilbagebetaling af lån. Stk. 2. Udgifterne til boligstøtte til personer, der har opnået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8 og § 9, stk. 2, nr. 2, refunderes af staten med 100 pct., indtil de pågældende har klaret sig uden hjælp efter lov om social bistand i en sammenhængende periode på 2 år. Stk. 3. Udgiften til lån efter §§ 57 b og c refunderes af staten med 100 pct. Udgiften til lån og garanti efter §§ 57 e og f refunderes dog kun med 50 pct. Stk. 4. Af de udlånsmidler, som er fornødne til lån, stilles 100 pct. til kommunens rådighed af staten. Udlånsmidler til lån efter §§ 57 e og f stilles dog til rådighed med halvdelen, og efter §§ 49-50 med 2/3. Stk. 5. Kommunens udgifter efter §§ 57 h og i refunderes af staten med 100 pct. Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Stk. 6. Boligstøtte, der skal udredes af kommunerne i hovedstadsrådet, fordeles i forhold til de enkelte kommuners skattepligtige indkomster for personer, således som disse indkomster er opgjort i henhold til lovgivningen om kommunal udligning i indkomståret forud for det finansår, fordelingen vedrører. Fordelingen sker ved boligministerens foranstaltning. Stk. 7. Boligministeren træffer nærmere bestemmelse om udbetaling af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision.

§ 4. Stk. 1. Loven ( 6) træder i kraft den 1. januar 1987. Dog træder § 1, nr. 1, 2, 6, 10, 11, 23, 25, 31, 33,36, 37, 38, 41 og 42, i kraft den 1. juli 1986. Stk. 2. Husstande, der inden udgangen af 1986 har opnået ret til tilskud efter § 46 i lov om byfornyelse og boligforbedring, bevarer retten hertil, uanset at bestemmelsen ophæves. Stk. 3. Boligydelseslån, der er ydet i 1986 og tidligere skatteår, forrentes fra 1. januar 1987 med en årlig rente, der ligger 11/2 pct. under Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Stk. 4. Bestemmelsen i ligningslovens § 17 A, stk. 3, som affattet ved § 3, har virkning for renter fra og med 1. januar 1987 af de nævnte lån. ----------

§ 67. En pensionist, der før 1. januar 1979 har modtaget boligsikring som andelshaver i en privat andelsboligforening, skal ved andelsforholdets ophør, jfr. § 33, betale den modtagne boligsikring tilbage. Der kan dog ikke kræves større beløb tilbage end boligandelens værdistigning i den perioe, hvor der er ydet boligsikring. Det tilbagebetalingspligtige beløb skal ikke forrentes. Stk. 2. Boligandelens værdistigning beregnes den 31. december 1978 på grundlag af stigningen i byggeomkostningsindekset fra det kvartal, hvor udbetaling af boligsikring til pensionisten blev påbegyndt, indtil oktober kvartal 1978.