TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af lastbil og påhængsvogn (*

BEK nr 679 af 06/10/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 1

Ved synsfri sammenkobling forstås sammenkobling af bil og påhængskøretøj uden forudgående syn og godkendelse ved Statens Bilinspektion af vogntoget.

§ 2

Lastbil, hvis typegodkendte totalvægt overstiger 3.500 kg, kan registreres til synsfri sammenkobling med påhængsvogn, der er omfattet af bestemmelsen i stk. 2.

Stk. 2

Påhængsvogn, hvis typegodkendte totalvægt overstiger 3.500 kg, kan registreres til synsfri sammenkobling med lastbil. Dette gælder dog ikke påhængsvogn med stiv trækstang (kærre).

Stk. 3

Køretøjerne skal inden anmeldelse til registrering være synet og godkendt til synsfri sammenkobling af Statens Bilinspektion.

§ 3

Køretøjer, der skal benyttes til synsfri sammenkobling, skal opfylde de særlige krav til indretning og udstyr, der er fastsat for køretøjer til synsfri sammenkobling i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.

§ 4

I forbindelse med godkendelse af en lastbil til synsfri sammenkobling med påhængsvogn skal Statens Bilinspektion udfærdige en koblingsattest for lastbilen.

§ 5

Lastbil og påhængsvogn må kun sammenkobles synsfrit, såfremt

  1. begge køretøjer er registreret til synsfri sammenkobling,
  1. påhængsvognens faktiske totalvægt ikke overstiger den værdi for største totalvægt, som er anført i lastbilens koblingsattest,
  1. vogntogets længde er i overensstemmelse med reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk,
  1. den indbyrdes afstand mellem lastbil og påhængsvogn ikke overstiger 2 m,
  1. påhængsvognens bredde ikke overstiger lastbilens bredde med mere end 0,1 m i hver side. For påhængsvogne med en bredde på under 2,3 m dog 0,3 m i hver side, og
  1. vogntoget på plan vej kan foretage en vending på 180 grader med fuldt styreudslag, uden at køretøjerne støder mod hinanden.
Stk. 2

Lastbilens koblingsattest eller kopi heraf og påhængsvognens registreringsattest eller kopi heraf skal medbringes under kørslen.

§ 6

Overtrædelse af § 3 og § 5 straffes med bøde.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1986.

pre_paragraph I henhold til færdselsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 58 af 17. februar 1986, § 68, stk. 1, § 70, stk. 3, § 73, stk. 1, og § 118, stk. 3, fastsættes:


Justitsministeriet, den 6. oktober 1986., den 6. oktober 1986

/Erik Ninn-Hansen Walsted Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986
Bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af lastbil og påhængsvogn (* | TheLawyer.sh