TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.

DanmarkdocType.LOVH1986

Erhvervsministeriet

LOV nr 689 af 17/10/1986 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Erhvervsmæssig ydelse af lån til private mod pant i ejendomme til helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje og fritidshuse, herunder lån ydet mod sikkerhed i ejerpantebrev, må kun ske under overholdelse af følgende vilkår:

  1. Ved lån med kortere løbetid end 10 år skal lånet afdrages med regelmæssige årlige afdrag over lånets løbetid.
  2. Ved lån med løbetid på 10 år eller derover må lånets løbetid ikke overstige den maksimale løbetid efter lov om realkreditinstitutter for lån til det pågældende formål, og lånet skal afdrages regelmæssigt over lånets løbetid. Stk. 2. Erhvervsmæssigt køb og salg af private pantebreve eller ydelse af lån til private mod sikkerhed i pantebreve må kun ske, såfremt de i stk. 1 fastsatte vilkår er opfyldt. Det samme gælder for erhvervsmæssig formidling og garantistillelse. REALKREDITLIGNENDE LÅN M.V.
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Som realkreditlignende lån betegnes lån mod pant i ejendomme til helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje og fritidshuse, herunder lån ydet mod sikkerhed i ejerpantebrev, når disse ydes på de i §§ 3-8 nævnte vilkår af institutter omfattet af:

  1. lov om banker og sparekasser m.v.
  2. lov om visse kreditinstitutter
  3. lov om forsikringsvirksomhed og
  4. lov om tilsyn med pensionskasser Stk. 2. Med realkreditlignende lån sidestilles lån til midlertidig finansiering af byggeaktiviteter i form af nybyggeri, om- og tilbygning m.v., når lånet ved byggeriets afslutning forudsættes erstattet af realkreditlån eller realkreditlignende lån og lånet har en aftalt løbetid på højst 2 år.
§ 3

(Stk. 6)

§ 3. Lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til helårsbeboelse, enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje, kan ydes inden for en lånegrænse på 80 pct. Stk. 2. Lån til opførelse samt ejerskifte af fritidshuse kan ydes inden for en lånegrænse på 60 pct. Stk. 3. Lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af de i stk. 1 og 2 nævnte ejendomme kan ydes inden for de deri anførte lånegrænser. Lånet kan højst udgøre 80 pct. af de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte, jf. dog stk. 4. Lånet kan ikke overstige de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. Stk. 4. Ved udmålingen af lån efter stk. 3 til ejendomme til helårsbeboelse for ejeren kan kun medtages dokumenterede udgifter til momsregistrerede virksomheder bortset fra finansieringsomkostninger, og der kan kun medtages udgifter til arbejder, der er udført inden 1 år før afgivelsen af lånetilbud. Stk. 5. Mod kommunal garanti kan lån i henhold til stk. 3 ydes ud over de deör fastsatte lånegrænser til finansiering af

  1. foranstaltninger som nævnt i § 17 i lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger,
  2. arbejder, der udføres i forbindelse med tilslutning til kollektiv varmeforsyningsanlæg. Stk. 6. Lån til andre formål end nævnt i stk. 1-3 i ejendomme nævnt i stk. 1 og 2 kan alene ydes til indfrielse af forfaldne prioriteter i ejendomme. Lånet kan ydes inden for en lånegrænse på 40 pct.
momsfradrag
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Ved belåning fastsættes pantets værdi til den efter instituttets skøn rimelige kontantværdi af ejendommen. Lånet udmåles således, at provenuet ligger inden for de i § 3 anførte lånegrænser. Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om værdiansættelsen.

ansættelse
§ 5

§ 5. Løbetiden for lån kan højst andrage

  1. 30 år for lån til opførelse af ejendomme til helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje.
  2. 20 år for lån til opførelse af fritidshuse.
  3. 20 år for lån til ejerskifte, vedligeholdelse, opretning samt om- og tilbygning af ejendomme til helårsbeboelse til brug for ejeren.
  4. 15 år for lån til vedligeholdelse, opretning samt om- og tilbygning af fritidshuse.
  5. 10 år for lån til andre formål, herunder lån i forbindelse med ejerskifte af fritidshuse.
§ 6

(Stk. 5)

§ 6. For lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til helårsbeboelse, enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje samt fritidshuse, må nedbringelsen ikke forløbe langsommere end nedbringelsen af et lån bestående af 40 pct. serielån og 60 pct. annuitetslån. Stk. 2. For lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af ejendomme som nævnt i stk. 1 samt ejendomme, til hvis opførelse der er ydet offentlig støtte, må nedbringelsen ikke forløbe langsommere end nedbringelsen af et lån bestående af halvt serielån og halvt annuitetslån. Stk. 3. Lån til andre formål end nævnt i stk. 1 og 2 i ejendomme som nævnt i stk. 1 kan alene ydes til indfrielse af forfaldne prioriteter i ejendomme samt til lån i ubebyggede grunde til boligformål, og nedbringelsen må ikke forløbe langsommere end nedbringelse af serielån. Stk. 4. Lån efter stk. 1 og 2 kan ikke deles i flere lån. Stk. 5. Lån efter § 5 kan ydes som eöt samlet lån, når nedbringelsen af lånet ikke forløber langsommere, end at afdragene til enhver tid har samme størrelse som for særskilt ydede lån.

§ 7

(Stk. 5)

§ 7. Lån efter reglerne for ejendomme til helårsbeboelse kan ikke ydes i ejendomme, hvis bygninger ikke opfylder bygningslovgivningens krav til sådanne ejendomme, ikke agtes anvendt til helårsbeboelse eller er opført på en grund, hvor helårsbeboelse ikke er tilladt. Stk. 2. Overgår en ejendom inden 2 år efter lånets udbetaling til en anvendelse, der ville have medført en lavere lånegrænse eller kortere løbetid end den, hvortil lånet er ydet, forfalder lånet til indfrielse. I pantebrevet skal optages bestemmelse herom samt om, at låntager skal underrette instituttet om ændret benyttelse. Stk. 3. Når en ejendom anvendes eller agtes anvendt til flere formål, skal lånegrænser og løbetider fastsættes særskilt for ejendommens enkelte dele bestemt efter disses anvendelsesformål. Stk. 4. Hvor en ejendom anvendes eller agtes anvendt til helårsbeboelse, kan bebyggelsens butiks- og forretningslokaler dog også belånes efter reglerne for ejendomme til helårsbeboelse. Udgør sådanne erhvervsarealer mere end 5 pct. af beboelsesbebyggelsens bruttoetageareal, gælder stk. 3. Stk. 5. Såfremt bygningens bruttoetageareal ikke overstiger 300 m2 og mindst 75 pct. af arealet anvendes eller agtes anvendt til helårsbeboelse, kan ejendommen i sin helhed belånes efter reglerne for ejendomme til helårsbeboelse.

§ 8

§ 8. For lån ydet med variabel rente skal der ved renteændringer ske en regulering i den årlige ydelse, således at den oprindelige løbetid ikke overskrides. ANDELSBOLIGLÅN M.V.

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Som andelsboliglån betegnes i denne lov lån, der opfylder betingelserne i stk. 2, når lånet er ydet til anskaffelse af andel i en privat andelsboligforening eller til anskaffelse af en aktie, jf. § 8, 1. pkt., i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Anparter, jf. § 8, 2. pkt., i den nævnte lov, sidestilles ved anvendelsen af reglerne i dette afsnit med de i 1. pkt. nævnte aktier. Stk. 2. For at lån kan betegnes som andelsboliglån, skal følgende betingelser være opfyldt:

  1. lånet ydes på de vilkår, der er nævnt i § 10, af et institut, der er omfattet af § 2,
  2. instituttet opbevarer andelsbeviset eller aktien, og
  3. foreningens eller boligselskabets bestyrelse skal skriftligt erklære at ville underrette instituttet, såfremt medlemskabet ophører eller aktien afstås. Stk. 3. Med andelsboliglån sidestilles lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om- eller tilbygning af de boliger, der er nævnt i stk. 1, når lån ydes på vilkår efter § 11 af et institut som nævnt i § 2. Reglen i 1. pkt. gælder ikke for andelsboliger støttet efter lov om boligbyggeri.
selskab
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Lån ydet efter 13. oktober 1986 til anskaffelse af en bolig som nævnt i § 9 må højst ydes med et beløb svarende til anskaffelsessummen med fradrag af 40.000 kr., dog mindst 20 pct. Løbetiden kan højst andrage 10 år, og nedbringelsen af lånet må ikke forløbe langsommere end nedbringelse af et serielån. Stk. 2. Lån ydet før 14. oktober 1986 af et institut som nævnt i § 2 til anskaffelse af en bolig kan inden 1. april 1987 indfries med et andelsboliglån, såfremt

  1. lånet er ydet med en aftalt afvikling på mindst 5 år,
  2. betingelserne i § 9, stk. 2, nr. 2 og 3, er opfyldt og
  3. nedbringelsen af andelsboliglånet ikke forløber langsommere end den aftalte nedbringelse af det indfriede lån.
fradrag
§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Lån, som omfattes af § 9, stk. 3, ydet efter 13. oktober 1986, kan ydes med et beløb svarende til 80 pct. af andelshaverens eller aktieejerens udgifter. Udgifterne udmåles efter reglerne i § 3, stk. 3 og 4. § 10, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Lån, som omfattes af § 9, stk. 3, 1. pkt., ydet før 14. oktober 1986, kan inden den 1. april 1987 indfries med et andelsboliglån, når betingelserne i § 10, stk. 2, er opfyldt. Dog skal bestyrelsen over for instituttet skriftligt bekræfte, at lånet efter bestyrelsens skøn må anses at svare til værdien af den foretagne om- eller tilbygning m.v. TILSYN

§ 12

§ 12. Tilsynet med overholdelsen af §§ 2-11 for institutter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, påhviler Tilsynet med Banker og Sparekasser og med institutter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, Forsikringstilsynet. STRAFFE- OG IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der yder lån i strid med § 1. Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

selskab
§ 14

§ 14. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

§ 15

(Stk. 3)

§ 15. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. §§ 2-8 finder anvendelse på låneaftaler indgået den 7. oktober 1986 eller senere. Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på erhvervsmæssigt køb og salg samt erhvervsmæssig formidling og garantistillelse for pantebreve, der er oprettet før lovens ikrafttræden.

§ 16

§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

GIVET I JAGTHUSET, TREND SKOV, DEN 17. OKTOBER 1986 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
26. september 2025
Lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. | TheLawyer.sh