TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om realkreditinstitutter (Særlige vilkår for lån til ejerboliger m.v.)

DanmarkLov1986

Erhvervsministeriet

LOV nr 691 af 17/10/1986 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14. august 1986, foretages følgende ændringer: 1. § 10, stk. 2, 2. pkt., ophæves. 2. § 10, stk. 7, 2. pkt., ophæves. 3. I § 10 indsættes efter stk. 7 som nye stykker: »Stk. 8. Lån efter stk. 7 til udlejningsejendomme og andelsboliger til helårsbeboelse samt ejendomme som nævnt i stk. 5 kan højst udgøre 90 pct. af de afholdte rimelige udgifter med tillæg af værdien af eget arbejde og fradrag af eventuel offentlig støtte. Stk. 9. Lån efter stk. 7 til ejendomme til helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje samt fritidshuse kan højst udgøre 80 pct. af de afholdte rimelige udgifter med tillæg af værdien af eget arbejde og fradrag af eventuel offentlig støtte, jfr. dog stk. 11.« Stk. 8-15 bliver herefter stk. 10-17. 4. I § 10, stk. 8 og 9, der bliver stk. 10 og 11, ændres »de i stk. 2, 2. pkt., nævnte ejendomme« til: »ejendomme til helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje«. 5. I § 10, stk. 15, der bliver stk. 17, udgår ordene »efter stk. 7«. 6. I § 10, stk. 15, der bliver stk. 17, ændres »stk. 8 og stk. 14« til: »stk. 10 og stk. 16«. 7. Efter § 15 indsættes: »§ 15 a. For lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje samt fritidshuse må amortisationen ikke forløbe langsommere end amortisationen af et lån bestående af 40 pct. serielån og 60 pct. annuitetslån. Stk. 2. For lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af ejendomme som nævnt i stk. 1 må amortisationen ikke forløbe langsommere end amortisationen af et lån bestående af halvt serielån og halvt annuitetslån. Stk. 3. Lån til andre formål end nævnt i stk. 1 og 2 i ejendomme som nævnt i stk. 1 kan alene ydes til indfrielse af forfaldne prioriteter i ejendommen, og amortisationen af lånet må ikke forløbe langsommere end amortisationen af et serielån. Stk. 4. For lån i ubebyggede grunde, der er udlagt til ejendomme som nævnt i stk. 1, bortset fra ejendomme, som omfattes af § 11, stk. 2, må amortisationen af lånet ikke forløbe langsommere end amortisationen af et serielån. Stk. 5. Lån efter stk. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen i § 15, stk. 2, ikke deles i flere lån.« 8. Efter § 28 b indsættes før »Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser«: »Straffebestemmelser m.v. § 28 c. Undlader et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller revisorer at efterkomme påbud fra tilsynet om berigtigelse af forhold, der er i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17 eller med forskrifter fastsat af boligministeren i medfør af disse bestemmelser, kan boligministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. § 28 d. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der yder lån i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17. Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et realkreditinstitut, kan der pålægges instituttet som sådant bødeansvar.«

fradrag
§ 2

§ 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

§ 3

(Stk. 6)

§ 3. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Lån til ejerskifte kan ydes efter de hidtidige regler på grundlag af skriftlige aftaler om ejerskifte, der er indgået senest den 6. oktober 1986. Lån til ejerskifte vedrørende den ejendom, der hidtil har tjent til bolig for lånsøger, kan endvidere ydes efter de hidtidige regler, såfremt lånsøger senest den 17. oktober 1986 har indleveret skøde eller slutseddel til tinglysning vedrørende køb af anden ejendom, der skal tjene til bolig for lånsøgeren. Endelig kan lån til ejerskifte ydes efter de hidtidige regler, hvis der er afgivet lånetilbud og i forbindelse hermed indgået en kurskontrakt med et pengeinstitut senest den 6. oktober 1986. Stk. 3. Lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af ejendomme til helårsbeboelse til brug for ejeren kan ydes efter de hidtidige regler, såfremt de nævnte arbejder gennemføres i henhold til en i medfør af lov om sanering godkendt saneringsplan eller en i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring vedtaget byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning. Dette gælder dog ikke, hvis planen er godkendt eller beslutningen vedtaget efter den 6. oktober 1986, eller hvis det af planen eller beslutningen fremgår, at det er nødvendigt for de pågældende arbejders gennemførelse, at der rådes over ejendommen. Stk. 4. Lån til andre formål end nævnt i stk. 2 og 3 kan ydes efter de hidtidige regler, hvis der er afgivet lånetilbud senest den 6. oktober 1986. Stk. 5. Lån efter stk. 2-4 skal være udbetalt senest den 31. december 1987. Stk. 6. Lån, der er ydet efter de hidtidige regler, kan efter den 6. oktober 1986 alene indfries og ombyttes med nye lån (konvertering), der ydes efter de på indfrielsestidspunktet gældende regler. Nye lån skal ydes på sådanne vilkår, at der ikke fremkommer et kontant overskud eller provenu for låntager, og således at det indfriede låns restløbetid ikke forlænges.

§ 4

§ 4. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold medfører. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet i Jagthuset, Trend skov, den 17. oktober 1986, den 17. oktober 1986 MARGRETHE R.

Metadata

Type
Lov
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. oktober 1997