Lov om afgift af renter af forbrugslån

§ 3. Afgiften udgør 20 pct. af afgiftsgrundlaget. Dette opgøres som de i stk. 2 nævnte renteudgifter nedsat med de i stk. 3 nævnte renteindtægter og med de i stk. 4 nævnte renteudgifter. Stk. 2. Renteudgifter efter denne lov omfatter

1. samlede renteudgifter og
2. beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt. Stk. 3. Renteindtægter efter denne lov omfatter
3. samlede renteindtægter,
4. samlede aktieudbytter, jf. ligningslovens § 16A,
5. skattegodtgørelse af aktieudbytter efter nr. 2, jf. selskabsskattelovens § 17A, og
6. beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, og beregnet kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6. Stk. 4. Overstiger de i stk. 2 nævnte beløb de i stk. 3 nævnte beløb, nedsættes de således opgjorte nettorenteudgifter med summen af
7. renteudgifter vedrørende statslige og statsgaranterede studielån,
8. renter af lån, der er ydet af institutter omfattet af lov om realkreditinstitutter eller af Dansk Landbrugs Realkreditfond, samt renter af realkreditlignende lån og byggelån, jf. §§ 2 og 9 i lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.,
9. renter af andre end de under nr. 1 og 2 nævnte lån, for så vidt der er tale om lån mod sikkerhed i tinglyst pant i fast ejendom, der tilhører den afgiftspligtige eller dennes ægtefælle, eller mod sikkerhed i tinglyste sælgerpantebreve i fast ejendom, der tidligere har tilhørt den afgiftspligtige eller dennes ægtefælle. Endvidere medregnes i afgiftsårene 1987-89 renter af byggelån omfattet af § 62, stk. 5, i lov om stempelafgift. Renter af kassekreditter eller andre lån med adgang til variabel udnyttelse er ikke omfattet af bestemmelsen i 1. pkt.,
10. nettorenteudgifter ved selvstændig skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges bierhverv, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, hvis virksomheden opfylder betingelserne for optagelse af lån i Danmarks Skibskreditfond. Stk. 5. Nedsættelse af afgiftsgrundlaget efter stk. 4, nr. 3, er betinget af, at aftalen om udstedelse af pantebrev eller låneaftalen er indgået skriftligt før den 7. oktober 1986, og af, at der inden dette tidspunkt er indgået skriftlig aftale om lånets afvikling. Hvis sikkerheden består i tinglyst ejerpantebrev, skadesløsbrev eller sælgerpantebrev, er det endvidere efter stk. 4, nr. 3, 1. pkt., en betingelse, at afviklingen blev aftalt over en periode på mindst 8 år. Stk. 6. De i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede udgifter til provisioner for lån og kaution m.v. for den skattepligtiges gæld behandles ved anvendelsen af denne lov som renteudgifter vedrørende gælden. Det samme gælder løbende bidrag til realkreditinstitutters reservefonde. Stk. 7. Afgiftsbeløb på under 50 kroner opkræves ikke. Stk. 8. Ved beregningen af afgiftsbeløbet bortses fra ørebeløb.

§ 5. Renteindtægter og renteudgifter vedrørende erhvervsvirksomhed, der for det pågældende indkomstår behandles efter reglerne i virksomhedsskatteloven, indgår ikke i opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Stk. 2. De i § 3, stk. 4, nr. 2 og 3, nævnte renteudgifter fragår kun i afgiftsgrundlaget i det omfang, de vedrører lån mod pant i en fast ejendom, som ikke er omfattet af reglerne i virksomhedsskatteloven. For ejendomme, hvoraf kun en del omfattes af reglerne i virksomhedsskatteloven, anses en tilsvarende del af renteudgifterne at vedrøre virksomheden.

§ 6. Anvender en person med selvstændig erhvervsvirksomhed ikke reglerne i virksomhedsskatteloven, beregnes et kapitalafkast af virksomheden efter stk. 2-4. Stk. 2. Kapitalafkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i virksomhedsskatteloven gange den formueskattepligtige værdi af de erhvervsmæssige fysiske aktiver med tillæg af eventuelt nedslag efter ligningslovens § 18A. Værdien opgøres ved udgangen af det forudgående år. Stk. 3. For fast ejendom beregnes kapitalafkastet på grundlag af værdien af ejendommen som opgjort efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2. Stk. 4. Det efter stk. 3 beregnede kapitalafkast nedsættes med renteudgifter vedrørende lån mod pant i ejendommen efter § 3, stk. 4, nr. 2 og 3. § 5, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Kapitalafkastet kan dog ikke nedsættes til lavere beløb end 0 kr. Stk. 5. Det efter stk. 2 beregnede kapitalafkast nedsættes med nettorenteudgifter efter § 3, stk. 4, nr. 4. Kapitalafkastet kan dog ikke nedsættes til et lavere beløb end 0 kr.

§ 9. Den afgiftspligtige skal indsende opgørelse over afgiftsgrundlaget efter tilsvarende regler, som gælder om selvangivelse af skattepligtig almindelig indkomst. Skattelovgivningens almindelige regler om ansættelse, påklage, henstand og eftergivelse finder desuden tilsvarende anvendelse på afgiften. Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling den 1. august i det år, hvori afgiften beregnes, med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal den afgiftspligtige betale en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 4. Ved tilbagebetaling af for meget betalt afgift ydes en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra indbetalingsdagen at regne. Stk. 5. Skattelovgivningens regler om inddrivelse af ikke betalt skat og om ægtefællers hæftelse finder tilsvarende anvendelse på ikke rettidigt betalt afgift.

§ 10. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler, hvorefter de afgiftspligtige kan vælge inden for visse frister at indbetale det afgiftsbeløb, der er beregnet for afgiftsåret 1987, enten til en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, der omfattes af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, eller til en særlig konto i et pengeinstitut eller en særlig livsforsikring. Indbetales beløbet som nævnt i 1. pkt., bortfalder pligten til at betale afgift til statskassen. Indbetalingen kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 2. Udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateordninger behandles efter reglerne i pensionsbeskatningsloven om beskatning af udbetalinger fra ordninger af den pågældende art. Der fastsættes en periode, inden for hvilken ordningen ikke kan hæves eller overføres til en anden pensionsordning. I øvrigt omfattes pensionsordningerne af reglerne i pensionsbeskatningsloven, i det omfang reglerne er forenelige med denne bestemmelse. Pensionsbeskatningslovens krav til ordningerne, herunder aldersbetingelserne, kan dog fraviges. Stk. 3. Den særlige konto eller livsforsikring som nævnt i stk. 1 betegnes henholdsvis »frigørelseskonto« og »frigørelsesforsikring«. Udbetalinger fra disse ordninger medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Indestående kan tidligst hæves 3 år efter ordningens oprettelse og tidligst på et tidspunkt, hvor den afgiftspligtige er fyldt 60 år. Indskud på frigørelseskonti i pengeinstitutter kan ikke anbringes i værdipapirer. I øvrigt omfattes pensionsordningerne af reglerne i pensionsbeskatningsloven, herunder § 10 og § 12, i det omfang reglerne er forenelige med denne bestemmelse. Stk. 4. Kontohavere, der indbetaler til konti i pengeinstitutter, er afgiftspligtige efter realrenteafgiftsloven. Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler for livsforsikringsselskabers, pensionskassers og pengeinstitutters medvirken ved ordningen.