TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger m.v.

BEK nr 732 af 17/10/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 13

I alt 50 pct. af opsparingens midler kan anbringes i:

  1. Aktier optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger.
  1. Aktier, der efter ansøgning af vedkommende aktieselskab til Københavns Fondsbørs med føje kan forventes optaget til notering.
  1. Obligationer, der ikke er omfattet af § 12, herunder konvertible obligationer, optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger.
  1. Investeringsbeviser udstedt af investeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, der omfattes af lov om investeringsforeninger.
  1. Sparekassernes beviser for garantikapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens vedtægter er omsættelige.
Stk. 2

Optages aktier som nævnt i stk. 1, nr. 2, ikke umiddelbart efter tegningsperiodens udløb til notering på Københavns Fondsbørs, skal de afhændes straks.

Stk. 3

Anbringelse efter stk. 1 kan også ske i tegningsretter og aktieretter til aktier og konvertible obligationer, der er eller med føje kan forventes optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger. Bliver aktierne eller de konvertible obligationer ikke optaget til notering, skal de afhændes straks.

Stk. 4

Ved anbringelse i tegningsretter til aktier eller konvertible obligationer, der ikke hører under ordningen, sker beregningen af den i stk. 1 nævnte grænse på grundlag af den på investeringstidspunktet noterede køberkurs for tegningsretterne og den fastsatte tegningskurs for aktien eller den konvertible obligation. Beregningen sker for aktieretter på grundlag af den på investeringstidspunktet noterede køberkurs.

Stk. 5

Bestemmelserne i stk. 3 gælder også ved udnyttelse af tegningsretter til aktier eller konvertible obligationer, der hører under ordningen. For disse tegningsretter kan grænsen i stk. 1 overskrides. Såfremt udnyttelse af tegningsretterne medfører, at grænsen overskrides, kan tegningsretterne dog kun udnyttes, i det omfang midlerne hertil fremskaffes ved salg af en del af tegningsretterne eller af de i stk. 1 nævnte værdipapirer.

Stk. 6

Er opsparingen led i en pensionsaftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, kan anbringelse efter stk. 1-3 dog ikke ske i værdipapirer, der er udstedt af den virksomhed, hvori arbejdstageren er ansat.

§ 14

Det er en betingelse for anbringelse af midlerne i udenlandske værdipapirer, at anbringelsen sker i overensstemmelse med gældende danske valutabestemmelser. ANBRINGELSE I FAST EJENDOM M.V.

§ 15

Kapitalpensionsfonde kan tillige anbringe de opsparede midler i fast ejendom her i landet, såfremt den aftalte købesum for ejendommen sammenlagt med investeringer efter § 13 ikke overstiger i alt 50 pct. af de opsparede midler. Inden for samme grænse kan midlerne endvidere anbringes i pantebreve med tinglyst pant i fast ejendom her i landet.

Stk. 2

Hvis vedtægterne for en kapitalpensionsfond er godkendt før ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse, kan fondens midler fortsat anbringes i overensstemmelse med de godkendte vedtægter, selv om disse indeholder bestemmelse om anbringelse i andre værdipapirer end de i §§ 12-14 nævnte eller går ud over den i stk. 1 nævnte grænse på 50 pct. af de opsparede midler. OPGØRELSE AF OPSPARINGENS VÆRDI

§ 16

Beregningen af den i § 13, stk. 1, jfr. § 15, stk. 1, nævnte grænse sker på grundlag af værdien af de midler, der hører under opsparingen på det tidspunkt, hvor investering ønskes foretaget.

Stk. 2

Opgørelsen af opsparingens værdi sker efter følgende regler: ANBRINGELSE I DEPOT

  1. Obligationer, aktier, konvertible obligationer, investeringsbeviser og sparekassernes garantibeviser medregnes med den senest noterede køberkurs på opgørelsestidspunktet. For aktier medregnes værdien af eventuelle tegningsretter og aktieretter. I mangel af officiel kursfastsættelse lægges den seneste af skattemyndighederne godkendte kurs til grund. Findes der ingen skattekurs, skal handelsværdien anvendes. Ved beregningen af værdien af udenlandske værdipapirer skal tillige anvendes den senest noterede kurs for køb af den pågældende valuta.
  1. Indlånskonti medregnes med det indestående beløb på opgørelsestidspunktet uden tillæg af påløbne renter.
  1. Eventuelle pantebreve i pengeinstitutordninger, der er oprettet før 1. januar 1972, medregnes til kurs 100.
  1. Faste ejendomme, der tilhører kapitalpensionsfonde, medregnes med den af vurderingsrådet senest ansatte ejendomsværdi eller med den aftalte købesum, hvis denne er højere.
  1. Pantebreve, der tilhører kapitalpensionsfonde, medregnes med den værdi, hvortil de indgår i realrenteafgiftsregnskabet.

§ 17

De værdipapirer, hvori opsparingen anbringes, skal opbevares i depot i det pengeinstitut, hvor opsparingens indlånskonto er. For fondsaktiver, der er registreret i Værdipapircentralen, skal pengeinstituttet være kontoførende institut. Pengeinstituttet kan vælge at lade udenlandske værdipapirer under opsparingen opbevare i et udenlandsk pengeinstitut. Sparekasser og andelskasser med en garantikapital eller andelskapital på under 1 mill. kr. kan vælge at opbevare værdipapirerne i depot hos et andet pengeinstitut og lade dette være kontoførende institut.

Stk. 2

Depotet må kun indeholde aktiver, der henhører under opsparingen, og alle beviser for, bekræftelser på og fortegnelser over depotets indhold skal være forsynet med påtegning om kontonummeret på opsparingens indlånskonto, og med påtegning om ordningen er en rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed.

RATEOPSPARING I PENSIONSØJEMED

RATEOPSPARING I PENSIONSØJEMED

§ 1

Oprettes en rateopsparing i pensionsøjemed uden for et ansættelsesforhold, skal kontohaveren ved kontoens oprettelse træffe aftale med pengeinstituttet om indbetalingsperiodens længde og størrelsen af det årlige indskud.

§ 2

Oprettes en rateopsparing i pensionsøjemed som led i et ansættelsesforhold, skal der ved kontoens oprettelse træffes aftale mellem arbejdstageren, arbejdsgiveren og pengeinstituttet om indbetalingsperiodens længde og størrelsen af det årlige indskud.

§ 3

Kontohaverens arbejdsgiver kan indtræde i en aftale om rateopsparing i pensionsøjemed, der er oprettet uden for ansættelsesforholdet. Indtræder arbejdsgiveren i aftalen, kan indbetalingerne foretages efter reglerne i § 2. Ændres indbetalingerne, skal aftalen påtegnes herom.

§ 4

Pengeinstitutter m.v., der har indgået aftale om oprettelse af rateopsparing i pensionsøjemed, skal til brug ved beregningen af de tillæg, der kan oprettes til ordningen efter lovens § 11A, stk. 1, nr. 2, foretage en opgørelse over ordningens værdi på tidspunktet for kontohaverens fyldte 55. år. Opgørelsen af ordningens værdi foretages efter reglerne i § 16, stk. 2, og aftalen forsynes med påtegning om denne værdi.

§ 5

Tidspunktet for påbegyndelse af udbetalingen fra rateopsparingen og udbetalingsperiodens længde skal fastsættes i aftalen om ordningen.

Stk. 2

Er der oprettet tillæg til ordningen efter lovens § 11A, stk. 1, nr. 2, skal tillægget udbetales på samme tidspunkter, med samme udbetalingsperiode og med samme udbetalingsforløb efter lovens § 11A, stk. 2, som den ordning, hvortil tillægget knytter sig. Tilsvarende gælder for aftaler om forhøjelse af indbetalingerne til en rateopsparing i pensionsøjemed.

§ 6

Før udbetalingen fra en rateopsparing påbegyndes, skal kontohaveren over for pengeinstituttet afgive erklæring om, hvilket udbetalingsforløb der efter lovens § 11A, stk. 2, vælges for ordningen. Valget af udbetalingsforløb er bindende for kontohaveren i hele udbetalingsperioden.

Stk. 2

Er kontohaveren afgået ved døden, før udbetalingen fra en rateopsparing er påbegyndt, og er der ikke foretaget valg af udbetalingsforløb efter stk. 1, skal den, der ifølge aftalen er begunstiget, afgive erklæring om valg af udbetalingsforløb.

§ 7

Til brug for beregningen af den årlige rate skal pengeinstituttet m.v. foretage en opgørelse af ordningens værdi pr. 31. december året før det kalenderår, hvori rateudbetalingen skal finde sted. Opgørelsen af ordningens værdi foretages efter reglerne i § 16, stk. 2.

§ 8

Ved beregningen af den årlige rate følges kalenderåret.

Stk. 2

Den for et år beregnede rate skal senest udbetales ved kalenderårets udløb. Hvis udbetalingen af den første årsrate ifølge aftalen skal finde sted efter den 1. januar i kalenderåret, kan kontohaveren vælge enten at få hele den beregnede årsrate udbetalt i den resterende del af kalenderåret eller at lade en forholdsmæssig del af den beregnede rate indestå i ordningen som en del af ordningens værdi. Den del af den første rate, der kan forblive indestående i ordningen, er det beløb, som forholdsmæssigt kan henføres til perioden fra 1. januar i kalenderåret og til det aftalte tidspunkt for rateudbetalingens påbegyndelse.

Stk. 3

Rateudbetalingen ophører, såfremt hele kontoens indestående er udbetalt inden udløbet af den valgte udbetalingsperiode.

Stk. 4

Det beregnede årlige ratebeløb afrundes til nærmeste hele kroner.

§ 9

Er midlerne i en rateopsparing i pensionsøjemed anbragt i værdipapirer, jfr. §§ 12-14, skal kursværdien af de værdipapirer, der udtages af ordningen til betaling af den beregnede årlige rate, ansættes på grundlag af værdien på udtagelsestidspunktet. Opgørelse af værdien foretages efter § 16, stk. 2. Ved opgørelsen medregnes de vedhængende renter.

Stk. 2

Værdipapirer, der udtages af depotet i forbindelse med udbetalingen af den beregnede årlige rate, skal udtages således, at den tilbageværende del af ordningen opfylder anbringelsesreglerne i §§ 12-14.

Stk. 3

Er der på den i forbindelse med rateordningen oprettede indlånskonto ikke tilstrækkelige kontantbeløb til indeholdelse af A-skat ved udbetalingen fra rateopsparingen, skal pengeinstituttet sælge værdipapirer under ordningen i nødvendigt omfang. Kontohaveren skal have underretning herom senest 3 uger før det aftalte udbetalingstidspunkt. Har kontohaveren ikke senest en uge før det aftalte udbetalingstidspunkt meddelt pengeinstituttet, hvilke værdipapirer der skal sælges, træffer pengeinstituttet bestemmelse herom. Overskydende beløb ved salget indsættes på den til ordningen hørende indlånskonto.

INDBETALING TIL RATEOPSPARING OG OPSPARING I PENSIONSØJEMED

INDBETALING TIL RATEOPSPARING OG OPSPARING I PENSIONSØJEMED

§ 10

Til rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan kun arbejdsgiveren foretage indbetalinger. Til rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed, der er oprettet uden for et ansættelsesforhold, kan arbejdsgiveren ikke foretage indbetalinger.

ANBRINGELSE AF MIDLERNE I EN RATEOPSPARING I PENSIONSØJEMED OG I EN

ANBRINGELSE AF MIDLERNE I EN RATEOPSPARING I PENSIONSØJEMED OG I EN

§ 11

Rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed skal være anbragt på indlånskonto i en bank, sparekasse eller andelskasse, der virker her i landet, eller på indlånskonto i en kapitalpensionsfond, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 11A, stk. 1, nr. 1, eller § 12, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2

Indskud på rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed i en andelskasse, der er omfattet af § 8, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 154 af 24. april 1985 om ændring af lov om banker og sparekasser m.fl. love, kan kun foretages, hvis andelskassen er medlem af en sammenslutning som omhandlet i kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser, eller hvis andelskassens egenkapital udgør mindst 8 pct. af de samlede gælds- og garantiforpligtelser opgjort efter § 21 i lov om banker og sparekasser, og antallet af andelshavere mindst andrager 50, der hver har indbetalt mindst 1.000 kr. af andelskapitalen.

Stk. 3

De opsparede midler kan anbringes i værdipapirer m.v. efter nedenstående regler. Reglerne finder også anvendelse ved omplacering af værdipapirerne, efter at udbetaling fra en rateopsparing er påbegyndt. ANBRINGELSE I VÆRDIPAPIRER

§ 12

Anbringelse kan ske i: 1. Obligationer udstedt af - realkreditinstitutter godkendt efter lov om realkreditinstitutter. - Dansk Landbrugs Realkreditfond eller af - danske finansieringsinstitutter. 2. Obligationer udstedt eller garanteret af - den danske stat, - anden dansk offentlig myndighed, - De europæiske Fællesskaber, - en fremmed stat eller af - en international organisation. De under nr. 1-2 nævnte obligationer skal være optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger.

FRADRAGSREGLERNE I PENSIONSBESKATNINGSLOVENS § 18, STK. 3-7

FRADRAGSREGLERNE I PENSIONSBESKATNINGSLOVENS § 18, STK. 3-7

§ 18

Skattepligtige, hvis samlede årlige fradrag for kapitalindskud, præmier eller bidrag til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed beregnet efter reglerne i lovens § 18, stk. 3-4, udgør et mindre beløb end 25.000 kr., og som vælger at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr. (reguleret) efter lovens § 18, stk. 5, skal til brug for indkomstopgørelsen angive, med hvilket beløb fradraget efter lovens § 18, stk. 3-4, ønskes forhøjet. Dette beløb (opfyldningsbeløbet) kan sammenlagt med fradraget efter lovens § 18, stk. 3-4, højst udgøre et beløb svarende til forfaldne præmier, bidrag og indskud, som ikke tidligere er fratrukket. Valget af opfyldningsbeløb er bindende for skatteyderen i fradragsperioden, således at kapitalindskud, præmier og bidrag fradrages med lige store årlige beløb i indkomsten for forfaldsåret og hvert af de følgende år, så længe de samlede indskuds- og præmiebeløb er uforandrede. Har skatteyderen oprettet mere end en forsikring eller en rateopsparing m.v., anses hele opfyldningsbeløbet, hvis der indtræder afgiftspligt for en af ordningerne, for fortrinsvis at være fradraget i de forfaldne indbetalinger på den først tegnede forsikring eller rateopsparing m.v. ved anvendelsen af lovens § 35, stk. 1. I det omfang, forfaldne indbetalinger til den først tegnede forsikring eller rateopsparing m.v. herefter må anses for at være fradraget fuldt ud ved opgørelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst, overføres en eventuelt uudnyttet del af opfyldningsbeløbet til den følgende forsikring eller rateopsparing.

Stk. 2

Skatteydere, der vælger at supplere det årlige fradrag efter lovens § 18, stk. 3-4, med et opfyldningsbeløb efter stk. 5, skal i forbindelse med selvangivelsen for det eller de indkomstår, som fradragsperioden vedrører, udfylde og indsende et skema, der udarbejdes af statsskattedirektoratet. Hvis en skatteyder ikke sammen med selvangivelsesblanketten har modtaget det nødvendige skema, skal denne selv rekvirere dette ved henvendelse til den pågældende ligningsmyndighed.

Stk. 3

Indtræder der afgiftspligt efter lovens §§ 29-31 for hele den pågældende ordning, og har det årlige fradrag beregnet efter reglerne i lovens § 18, stk. 3-4, været mindre end 25.000 kr. (reguleret), skal skatteyderen over for vedkommende forsikringsselskab, pensionskasse eller pengeinstitut m.v. afgive erklæring om, hvorvidt opfyldningsfradraget i lovens § 18, stk. 5, har været benyttet og i bekræftende fald med hvilket beløb. Skatteyderen skal endvidere oplyse, om der er tegnet en lignende ordning i et andet forsikringsselskab eller pengeinstitut m.v., eller om der er foretaget en forhøjelse af en sådan ordning. Skatteyderen skal meddele de oplysninger, som i øvrigt måtte være nødvendige for afgiftens beregning, herunder om tidspunktet for oprettelsen af andre ordninger og om opfyldningsfradragets anvendelse. Skatteyderen kan til brug ved oplysningerne rekvirere en genpart af de fradragsskemaer, der har været benyttet ved skatteligningen, hos ligningsmyndigheden i den eller de kommuner, hvortil der er indgivet selvangivelse i fradragsperioden. Hvis skatteyderen ikke inden udløbet af den i lovens § 38, stk. 1, fastsatte frist for afgiftens betaling fremkommer med de nødvendige oplysninger, beregnes afgiften af det fulde afgiftspligtige beløb.

§ 19

Ved indgåelse af aftaler om oprettelse af en forsikring eller en rateopsparing m.v., der omfattes af bestemmelserne i lovens § 18, stk. 3-5, skal forsikringsselskabet, pensionskassen eller pengeinstituttet m.v. gøre ejeren af ordningen opmærksom på fradragsreglerne i lovens § 18, stk. 3-7, herunder oplyse den pågældende om muligheden for at vælge en forhøjelse af årsfradraget inden for 25.000 kr.s grænsen i lovens § 18, stk. 5, og om vilkårene for et sådant opfyldningsfradrag, jfr. § 18. De samme oplysninger skal gives, såfremt præmien, bidraget eller indskuddet til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende del af præmie- eller bidragsperioden er mindre end 10 år.

Stk. 2

Når der indtræder afgiftspligt efter lovens §§ 29-31 for hele den pågældende ordning, og den afgiftspligtiges årlige fradrag efter lovens § 18, stk. 3-4, har været mindre end 25.000 kr. (reguleret), skal forsikringsselskabet, pensionskassen eller pengeinstituttet m.v. opfordre den afgiftspligtige til at meddele de i § 18, stk. 3, nævnte oplysninger og på grundlag heraf beregne, om forfaldne præmier og indskud til den pågældende ordning har oversteget den afgiftspligtiges fradrag efter lovens § 18, stk. 3-5, idet eventuelle uafskrevne beløb skal fragå i det afgiftspligtige beløb i henhold til lovens § 35, stk. 1. Modtager forsikringsselskabet eller pengeinstituttet m.v. ikke inden udløbet af fristen for afgiftens betaling, jfr. lovens § 38, stk. 1, de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af dette fradrag, skal afgiften beregnes af det fulde afgiftspligtige beløb.

§ 20

I tilfælde, hvor der træffes aftale om forhøjelse af præmien, bidraget eller indskuddet til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed på et tidspunkt, hvor den resterende del af præmie- eller bidragsperioden er mindre end 10 år, skal forsikringsselskabet eller pengeinstituttet m.v. give policen påtegning om, at præmie- eller bidragsforhøjelsen omfattes af bestemmelserne i lovens § 18, stk. 4-7. Påtegningen kan ske ved policetillæg.

OPHÆVELSE AF EN PENSIONSORDNING EFTER PENSIONSBESKATNINGSLOVENS § 18

OPHÆVELSE AF EN PENSIONSORDNING EFTER PENSIONSBESKATNINGSLOVENS § 18

§ 21

Skattepligtige, der efter lovens § 18A, stk. 2, vælger at ophæve en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, skal senest samtidig med indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor indbetalingerne til ordningen nedsættes eller ophører, jfr. lovens § 18A, stk. 1, tilkendegive over for skattemyndighederne, at pensionsordningen ophæves.

Stk. 2

Der kan dog bortses fra fristen efter stk. 1, såfremt særlige omstændigheder taler derfor.

§ 22

Bliver en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed ophævet efter lovens § 18A, stk. 2, kan pensions- eller pengeinstituttet på ophævelsestidspunktet udbetale 30 pct. af den indestående pensionskapital. Den indestående pensionskapital er for forsikringer ordningens tilbagekøbsværdi og for rateopsparing i pensionsøjemed ordningens værdi opgjort efter reglerne i § 16, stk. 2.

Stk. 2

Den endelige udbetaling af pensionsordningen kan først foretages, når der er modtaget meddelelse herom fra statsskattedirektoratet. Pensions- eller pengeinstituttet skal ved den endelige udbetaling tilbageholde den del af pensionsordningen, som ifølge statsskattedirektoratets meddelelse svarer til skatten. Skattebeløbet indbetales til statsskattedirektoratet senest 10 ekspeditionsdage efter, at pensions- eller pengeinstituttet har modtaget direktoratets meddelelse. Er det beregnede skattebeløb større end den indestående pensionskapital, foretager statsskattedirektoratet opkrævningen af det resterende beløb hos den skattepligtige.

TILBAGEBETALING FRA EN KAPITALFORSIKRING OG EN OPSPARING I

TILBAGEBETALING FRA EN KAPITALFORSIKRING OG EN OPSPARING I

§ 23

Har ejeren af en kapitalforsikring eller en opsparing i pensionsøjemed, der er oprettet uden for et ansættelsesforhold, i et indkomstår foretaget indbetaling til ordningen inden for den i lovens § 16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse, og indbetalingen overstiger ejerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår, kan ejeren begære det overskydende beløb tilbagebetalt. Påløbne renter tilbagebetales ikke.

Stk. 2

Anmodning om tilbagebetaling fremsættes over for vedkommende pensions- eller pengeinstitut. Beløbet må dog først udbetales, når pensions- eller pengeinstituttet har modtaget et udfyldt skema fra forsikringstageren eller kontohaveren. Skemaet udarbejdes af statsskattedirektoratet.

Stk. 3

Pensions- eller pengeinstituttet skal påse, at samtlige rubrikker på skemaet er udfyldt, når beløbet hæves.

Stk. 4

Pensions- eller pengeinstituttet skal senest 4 uger efter udbetalingen indsende skemaet til ligningskommissionen i den kommune, hvor kontohaveren eller forsikringstageren har bopæl, i Københavns eller Frederiksberg kommune dog skattedirektoratet.

§ 24

Reglerne i § 23 finder tilsvarende anvendelse på indbetalinger til en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, i det omfang indbetalingen medregnes ved arbejdstagerens indkomstopgørelse efter lovens § 21, 2. pkt. Tilbagebetalingen er dog betinget af, at arbejdsgiveren har tiltrådt anmodningen.

§ 25

Har ejeren af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed i et indkomstår foretaget indbetalinger, der overstiger beløbsgrænsen i lovens § 16, stk. 1, kan det for meget indbetalte beløb søges tilbagebetalt, jfr. lovens § 21A, stk. 3. Ansøgning om tilbagebetaling skal indgives til kommunens skatteforvaltning. Eventuel tilbagebetaling kan først foretages af vedkommende pensions- eller pengeinstitut, når ligningsmyndighedernes tilladelse forevises.

Stk. 2

Tilbagebetaling efter stk. 1 kan betinges af, at det for meget indbetalte beløb medtages ved opgørelsen af den skattepligtige formue fra og med det indkomstår, som tilbagebetalingen vedrører.

AFGIFTEN

AFGIFTEN

§ 26

Pengeinstitutter m.v., som før 1. januar 1980 har indgået aftale om oprettelse af opsparing i pensionsøjemed, skal til brug ved afgørelsen af, hvilke beløb der til sin tid skal afgiftsberigtiges efter de før 1. januar 1980 gældende regler, foretage en opgørelse over ordningernes værdi pr. 31. december 1979. Til værdien pr. 31. december 1979 medregnes indbetalinger og renter, der forfaldt efter 31. december 1979, men vedrører tiden før 1. januar 1980. Udbytte m.v. medregnes kun, hvis det forfaldt før 1. januar 1980. Værdipapirer optages til kursværdien pr. 31. december 1979. Obligationer skal dog optages i opgørelsen til kurs 75, såfremt kursværdien pr. 31. december 1979 var lavere end 75.

Stk. 2

Forsikringsselskaber m.v., der før 1. januar 1980 har indgået aftale om oprettelse af kapitalforsikring i pensionsøjemed, skal, senest når afgiftspligt indtræder, foretage en opgørelse over forsikringens værdi pr. 31. december 1979. Til værdien pr. 31. december 1979 henregnes præmiereserven pr. 31. december 1979 samt bonus vedrørende tiden til og med 31. december 1979.

§ 27

Såfremt ejeren af en opsparing i pensionsøjemed er fyldt 60 år før den 1. januar 1980 eller før denne dato har opnået en lavere pensionsalder, der er godkendt af ligningsrådet, skal indbetalingerne for 1980 og følgende år indgå på en ny konto. Den oprindelige konto tilskrives renter m.v. af den del af ordningen, som vedrører indbetalinger før 1. januar 1980, medens renter m.v. vedrørende den nye konto tilskrives denne. På tilsvarende måde kan der oprettes ny konto, hvis ejeren af en opsparing i pensionsøjemed den 31. december 1979 opfyldte betingelserne for at få kontoen udbetalt som følge af indtruffen invaliditet, jfr. lovens § 25, nr. 2. Ny konto som her nævnt kan oprettes, uden at der indgås ny pensionsaftale mellem parterne.

Stk. 2

Forsikringsselskaber m.v., der har indgået aftale om kapitalforsikring i pensionsøjemed for en person, der var fyldt 60 år den 1. januar 1980, skal senest ved afgiftspligtens indtræden foretage en tilsvarende fordeling af forsikringens værdi som nævnt i stk. 1.

§ 28

Indtræder der afgiftspligt efter lovens § 25 for en opsparing eller kapitalforsikring i pensionsøjemed, som er oprettet før 1. januar 1972, og har både arbejdsgiveren og arbejdstageren bidraget til ordningen, medfører bestemmelsen i lovens § 26 A, stk. 1, 4. pkt., at pengeinstituttet eller forsikringsselskabet m.v. ved opgørelsen af det beløb, hvoraf der skal betales 40 pct. i afgift, skal bortse fra den del af udbetalingen, der hidrører fra rentetilvækst m.v. efter 31. december 1979 vedrørende arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972. Det samme gælder, hvis der indtræder afgiftspligt efter lovens §§ 28-31 for en kapitalforsikring i pensionsøjemed, der er oprettet før 1. jaunar 1972, jfr. lovens § 33A, 3. pkt.

Stk. 2

Indtræder der afgiftspligt efter lovens §§ 29-31 for en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring i pensionsøjemed, der er oprettet før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955/ 56, medfører bestemmelsen i lovens § 33A, 4. pkt., at forsikringsselskabet, pensionskassen m.v. ved beregningen af det beløb, hvoraf der skal betales 40 pct. afgift, skal bortse fra den del af udbetalingen, der hidrører fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende indbetalinger før (normalt) 1. januar 1954.

§ 29

Hvis der efter lovens §§ 29-31 indtræder afgiftspligt for en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring i pensionsøjemed eller en indeksordning, efter at udbetalingerne i henhold til kontrakten er begyndt, og ordningen er oprettet før 1. januar 1980, anses de stedfundne udbetalinger for fortrinsvis at hidrøre fra de senest foretagne indbetalinger til ordningen. Dette gælder både ved opgørelsen af det beløb, hvoraf der skal betales 40 pct. i afgift, og ved opgørelsen af de beløb, hvoraf der skal svares afgift med 35 pct. og 25 pct., jfr. lovens §§ 33A og 34.

Stk. 2

Er der efter 31. december 1979 indtrådt afgiftspligt efter lovens §§ 28-31 for en ordning, der er oprettet i tiden 1. januar 1972 til 31. december 1979, og vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. kun en del af ordningen, anses denne del for fortrinsvis at hidrøre fra de senest foretagne indbetalinger til ordningen.

§ 30

Reglerne i §§ 26-29 har virkning, når afgiftspligt er indtrådt den 1. januar 1980 eller senere.

§ 31

Når der efter reglerne i pensionsbeskatningslovens kapitel 3 er indtrådt afgiftspligt for en ordning, skal det pensions- eller pengeinstitut, hvor ordningen er oprettet, beregne og tilbageholde afgiften. Denne indbetales inden 3 måneder efter, at pensions- eller pengeinstuttet har fået kendskab til afgiftspligten, til statsskattedirektoratet, regnskabs- og opkrævningsafdelingen, postboks 100, 3460 Birkerød.

Stk. 2

Samtidig med indbetalingen af afgiften skal forsikringsselskabet m.v. indsende en afgiftsanmeldelse til statsskattedirektoratets regnskabs- og opkrævningsafdeling. Anmeldelsen foretages ved udfyldning af en af statsskattedirektoratet udfærdiget afgiftsblanket.

Stk. 3

Indberetning efter stk. 2 kan i stedet foretages på edb-medium. Vilkårene herfor fastsættes af statsskattedirektoratet.

§ 32

Når der er indtrådt pligt til at afgiftsberigtige en ordning, skal afgiftsblanket udfyldes og indsendes inden udløbet af den i § 31, stk. 1, nævnte frist, selv om afgiftsberegningen i det konkrete tilfælde fører til, at der ikke skal betales afgift.

GODKENDELSE AF PENSIONSFONDE

GODKENDELSE AF PENSIONSFONDE

§ 33

Ansøgning om godkendelse af pensionskasser og pensionsfonde efter lovens § 6 indsendes til statsskattedirektoratet. Pensionskassens (fondens) vedtægter vedlægges tilligemed årsregnskab og oplysning om medlemstal.

KAPITALPENSIONSFONDE

KAPITALPENSIONSFONDE

§ 34

Ansøgning om godkendelse til at modtage indskud på rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed efter lovens § 11A, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1, indsendes til statsskattedirektoratet. Der skal vedlægges udkast til fondsvedtægter.

Stk. 2

Godkendelse er betinget af, at vedtægterne opfylder bestemmelserne i §§ 35-38.

§ 35

Fondens formål må alene være fælles forvaltning af midler, der indbetales til medlemmernes rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed.

Stk. 2

Har fonden mere end 10 medlemmer, skal den ledes af en bestyrelse, hvor medlemmernes repræsentanter bør have den afgørende indflydelse.

§ 36

Fonden skal føre en konto for hvert medlem udvisende medlemmets andel af de midler, der forvaltes af fonden.

Stk. 2

De for det enkelte medlem indbetalte bidrag tilskrives medlemmets konto. Ved hvert regnskabsårs udløb tilskrives medlemskontiene en efter indeståendet beregnet andel af årets overskud.

Stk. 3

For indskud og udbetalinger i løbet af et regnskabsår kan der være fastsat forrentning med en bestemt procentsats til regnskabsårets udløb respektive fra dets begyndelse.

§ 37

Fondens midler skal være anbragt på indlånskonto i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller efter reglerne i §§ 12-15.

§ 38

Fondens regnskab skal revideres af en eller flere regnskabskyndige personer, der er uafhængige af fondens bestyrelse.

Stk. 2

Årsregnskabet med status skal inden 3 måneder efter regnskabsårets udløb indsendes til amtsskatteinspektoratet på det sted, hvor fonden har hjemsted. Har fonden hjemsted i Københavns eller Frederiksberg kommune, sendes regnskabet til det pågældende skattedirektorat.

STRAFFEBESTEMMELSE

STRAFFEBESTEMMELSE

§ 39

Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde.

IKRAFTTRæDELSESBESTEMMELSER

IKRAFTTRæDELSESBESTEMMELSER

§ 40

Denne bekendtgørelse træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2

§ 31, stk. 3, har dog først virkning fra og med den 1. januar 1988.

Stk. 3

Bekendtgørelse nr. 303 af 5. juli 1979, bekendtgørelse nr. 469 af 21. november 1979, bekendtgørelse nr. 113 af 27. marts 1980 og §§ 17-23 og 26-35 i bekendtgørelse nr. 39 af 7. februar 1984 ophæves.


MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTER, DEN 17. OKTOBER 1986

/ISI FOIGHEL Hanne Søgaard Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986
Bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger m.v. | TheLawyer.sh