TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om sløjfning af visse olietanke

BEK nr 755 af 30/10/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 1

Nedgravede kugletanke til olieprodukter produceret af firmaet AJVA-PLAST A/ S med produktionsnumrene 1400-6800 skal sløjfes senest 12 år efter nedgravningen.

§ 2

Sløjfningen skal ske på en af følgende måder:

  1. Tanken opgraves med tilhørende påfyldningsstuds.
  1. Restindholdet i tanken fjernes, påfyldningsstudsen afmonteres og tanken afblændes, således at påfyldning ikke kan finde sted.

§ 3

Inden tanken sløjfes, skal grundejeren skriftligt meddele kommunalbestyrelsen, hvorledes og hvornår arbejdet tænkes udført, og arbejdet må derefter ikke udføres, før kommunalbestyrelsen skriftligt har givet tilladelse til det. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse give forskrifter for den nærmere udførelse af arbejdet. Kommunalbestyrelsen kan således bestemme, at en tank, der ønskes sløjfet som angivet i § 2, nr. 2, skal fyldes med sand. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at bibeholdelsen af en tank, som ønskes sløjfet efter § 2, nr. 2, vil medføre særlige farer for forurening af grundvandet, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at tanken skal graves op.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at udgravninger efter opgravede tanke og hele eller delvise frigravninger af tanke ikke må tilkastes, opgravede tanke ikke fjernes og tømte tanke ikke fyldes, før kommunalbestyrelsen har besigtiget forholdene.

Stk. 3

Har kommunalbestyrelsen ikke reageret senest 14 dage efter modtagelsen af grundejerens meddelelse efter stk. 1 eller senest 14 dage efter sin bestemmelse om besigtigelse efter stk. 2, kan grundejeren lade de pågældende arbejder udføre.

§ 4

Tanke, som omfattes af § 1, men hvis tilstand blev fundet tilfredsstillende ved den undersøgelse, som Korrosionscentralen ATV i 1985 foretog for Miljøstyrelsen af nedgravede AJVA-tanke i Frederikssund og Søllerød kommuner, omfattes ikke af §§ 1-3.

Stk. 2

Også andre tanke, der omfattes af § 1, kan fritages for sløjfningspåbudet, hvis de opfylder krav, der fastsættes af Prøvningsudvalget for Olietanke, jfr. bekendtgørelse nr. 358 af 8. juli 1981, og opfylder forskrifterne for tankens nedgravning. Hvis grundejeren ønsker en sådan fritagelse, må han på sin bekostning lade tanken undersøge af Korrosionscentralen eller af en virksomhed, der er godkendt af Korrosionscentralen. Godtgør undersøgelsen, at tanken opfylder Prøvningsudvalgets krav og forskrifterne for nedgravning, skal kommunalbestyrelsen meddele fritagelse for sløjfningen.

§ 5

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, kan påklages til Miljøstyrelsen efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11. Miljøstyrelsen har den endelige administrative afgørelse.

§ 6

Overtrædelse af §§ 1-3 og af forskrifter, som kommunalbestyrelsen meddeler i medfør af § 3, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende og finder anvendelse på forhold, der eksisterede ved bekendtgørelsens ikrafttræden.

pre_paragraph I medfør af § 6, nr. 6, § 11, stk. 2, § 45, stk. 3, og § 83, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985 som ændret ved lov nr. 329 af 4. juni 1986, fastsættes:


MILJøMINISTERIET, DEN 30. OKTOBER 1986

/CHR. CHRISTENSEN Erik Lindegaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986