TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fremstilling af fiskefilet

BEK nr 756 af 04/11/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter fremstilling og frysning af fiskefilet af enhver art bestemt til eksport eller til engrossalg her i landet. Til engrossalg henregnes også salg gennem en virksomheds egne detailudsalg, såfremt virksomheden har mere end eet sådant udsalg, bortset fra ambulant udsalg og/eller torvebod i tilknytning til fast forretningslokale. AUTORISATION

§ 2

Fremstilling af fiskefilet må kun finde sted i en af fiskeriministeriet dertil autoriseret virksomhed. Virksomheder, hvis autorisation også omfatter fremstilling af fiskefilet bestemt til udførsel, betegnes i bekendtgørelsen som eksportvirksomheder.

Stk. 2

Ved autorisation tildeler fiskeriministeriet virksomheden et eller flere autorisationsnumre, der skal anvendes ved mærkning af færdigvarer.

Stk. 3

For autorisationen, der ikke må overdrages, betales en af fiskeriministeriet fastsat årlig afgift. ANSØGNING

§ 3

Ansøgning om autorisation til fremstilling af fiskefilet indsendes til fiskeriministeriets industritilsyn. Ansøgningen skal være bilagt tegning og beskrivelse i 3 eksemplarer over virksomheden og skal indeholde oplysning om virksomhedens og den ansvarlige indehavers navn og adresse. Det skal tillige oplyses, om der ønskes autorisation til fremstilling af filet bestemt til udførsel eller alene til salg på hjemmemarkedet, og om der agtes produceret filet af rundfisk, fladfisk og/eller blankfisk m.v. BETINGELSER FOR OPNÅELSE AF AUTORISATION

§ 4

Autorisation til fremstilling af fiskefilet udstedes kun til virksomheder, der er indrettet og udstyret i overensstemmelse med §§ 5-7 og 9 samt med de anvisninger, som fiskeriministeriet giver den enkelte virksomhed efter forhandling med miljømyndighederne og arbejdstilsynet.

Stk. 2

Væsentlige ændringer i virksomhedens lokaler, indretning og udstyr må ikke foretages, forinden fiskeriministeriets godkendelse er indhentet. INDRETNING OG UDSTYR

§ 5

Eksportvirksomheder skal råde over et særligt fileteringslokale med bassiner eller anden godkendt indretning til skylning og nedkøling af fileter, mekanisk nedkølet rum til opbevaring af færdige fileter samt egnet plads til opbevaring af affald.

Stk. 2

Eksportvirksomheder skal tillige råde over et særskilt rum til hovedskæring, rensning og skylning af råvaren, inden denne føres ind i fileteringslokalet. Såfremt der ikke anvendes levende rundfisk, vil et i forbindelse med virksomheden indrettet fiskepakhus dog kunne godkendes hertil. Der skal være indrettet bassin til skylning af råvarer.

Stk. 3

I perioder, hvor filetvirksomheden ikke benyttes til fremstilling af filet, kan den anvendes til anden behandling af fersk fisk. Virksomheden skal, inden den igen benyttes til filetfremstilling, omhyggeligt rengøres og desinficeres, jfr. § 8, stk. 1. Filetfremstillingen må ikke påbegyndes, forinden der er indhentet tilladelse hertil fra fiskerikontrollen.

Stk. 4

Virksomheder, som kun fremstiller fiskefilet bestemt til salg på hjemmemarkedet, skal råde over arbejdslokale, jfr. § 6, og særskilt rum til opbevaring af de fremstillede fileter. Dette rum skal være indrettet således, at fileterne ved is eller på anden måde kan holdes nedkølet på en temperatur af ca. 0 grader C.

Stk. 5

I virksomhederne skal der være etableret forsvarlige toilet- og garderobeforhold samt være indrettet folkelokaler i øvrigt i overensstemmelse med arbejdstilsynets forskrifter. Der skal i eller i umiddelbar forbindelse med toiletterne være installeret håndvask.

Stk. 6

Virksomhederne skal være sikret mod skadedyr. ARBEJDSLOKALER

§ 6

Arbejdslokaler skal være forsvarligt ventilerede, rummelige og lyse, dog så vidt muligt uden direkte sollys, og i øvrigt hensigtsmæssigt indrettede med henblik på varernes holdbarhed og lokalernes renholdelse. Loftshøjden må ikke være under 2,5 m. Arbejdslokaler må ikke være beliggende i kældre, hvor gulvet ligger mere end 1 m under det omliggende niveau, eller hvor vinduernes overkant er under 1,25 m over dette.

Stk. 2

Der skal være installeret rindende ferskvand, som opfylder kravene til drikkevand. Væggene skal i en højde af mindst 2 m være beklædt med fliser, klinker eller andet af fiskeriministeriet godkendt materiale. Gulvene skal være forsynet med fast, slidstærk og for vand uigennemtrængelig belægning med mindst 10 0/00 fald til det under hensyn til gulvarealets størrelse påkrævede antal afløb, der skal være forsynet med rist og vandlås og føres med fornødent fald direkte til kloaknet. Overgange mellem gulv og vægge samt andre lodrette flader skal være udført som hulkehl. Lofter skal være behandlet på en af fiskeriministeriet godkendt måde.

Stk. 3

Der skal i eller i nærheden af arbejdslokalerne være installeret et i forhold til antallet af de i lokalerne beskæftigede personer passende antal vaskeindretninger, som altid skal være forsynet med sæbe, neglebørste og håndklæder, med mindre hver enkelt beskæftiget under sit arbejde har håndklæde eller andet særligt tørrestykke hos sig. ARBEJDSBORDE OG ANDET INVENTAR

§ 7

Alt inventar skal være udført således, at det er let at renholde. Bordplader af træ skal være løse, velafhøvlede og uden åbne fuger eller beklædt med rustfrit stål eller andet af fiskeriministeriet godkendt materiale. Eventuelle sammenføjninger i materialet, hvormed bordene er beklædt, skal være sammenloddede eller på anden måde udført således, at de er uigennemtrængelige for vand. Borde og andet løst inventar skal være anbragt på mindst 20 cm høje ben.

Stk. 2

Ved filetering af fisk skal der anvendes skæreunderlag af hårdt træ eller andet egnet materiale. Er skæreunderlagene nedfældet i bordene, skal de let kunne fjernes og rengøres.

Stk. 3

Bassiner i eksportvirksomheder skal ind- og udvendigt være beklædt med fliser, klinker eller andet af fiskeriministeriet godkendt materiale samt være indrettet med vandtilførsel i bunden og overløb. Bassinerne skal endvidere være forsynet med aflukkeligt afløb i bunden, og alle indvendige kanter skal være udført som hulkehl. REN- OG VEDLIGEHOLDELSE

§ 8

Arbejdslokaler med inventar og redskaber af enhver art skal holdes vel vedlige samt under brug dagligt rengøres og ugentligt desinficeres, f.eks. med en opløsning indeholdende 3 0/00 aktivt klor eller med andet af fiskeriministeriet godkendt desinfektionsmiddel.

Stk. 2

Lokaler og rum, der anvendes til opbevaring, tilvirkning eller anden behandling af filet eller fisk bestemt til fremstilling af filet, må ikke benyttes til opbevaring, forhandling eller tilvirkning m.v. af varer, der ved lugt eller på anden måde kan forringe fileternes eller fiskens kvalitet, smag eller udseende eller i øvrigt til formål, som kan medføre eller fremskynde, at varen forringes, jfr. § 5, stk. 3. PLADSEN UDEN OM VIRKSOMHEDEN

§ 9

Pladsen uden om virksomheden skal i en afstand af mindst 3 m fra indgangene til alle sider være belagt med beton, asfalt eller lignende befæstning med passende afløb, således at der føres mindst muligt snavs ind i virksomheden. Endvidere skal udvendige forbindelsesgange mellem virksomhedens forskellige indgange i en afstand af mindst 5 m fra indgangene være befæstet på tilsvarende måde. OPBEVARING AF EMBALLAGE

§ 10

Emballage til færdigvarer skal opbevares tørt og sikret mod forurening. I arbejdslokaler må kun opbevares emballage i et omfang svarende til det løbende forbrug heraf. RÅVARER

§ 11

Til fremstilling af fiskefilet må kun benyttes råvarer af absolut god, frisk og sund beskaffenhed. Til fremstilling af filet af torskefisk, fladfisk og havkat må kun benyttes levende eller levende slagtet fisk, der umiddelbart efter slagtningen med rigelig is eller på anden måde er forsvarligt nedkølet og holdt således nedkølet til fileteringens begyndelse. FREMSTILLING

§ 12

Fiskefilet skal fremstilles under absolut hygiejniske forhold.

Stk. 2

Fisk, der tilføres en eksportvirksomhed i hel og/eller urenset stand, skal hovedskæres og renses i et dertil indrettet særskilt rum, jfr. dog § 5, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 3

Fisken må først indbringes i eksportvirksomhedens fileteringslokale, efter at den er omhyggeligt skyllet, således at blodrester og indvolde er fuldstændig fjernet, jfr. § 5, stk. 2.

Stk. 4

Efter filetering skal fileter uden skind skylles omhyggeligt og afdryppes forud for frysning eller endelig indpakning i detailemballage.

Stk. 5

Fileter bestemt til eksport skal snarest efter skæringen anbringes i kølerum ved en temperatur på mellem 0 grader C og - 2 grader C, med mindre de fryses i umiddelbar tilslutning til tilvirkningen, eller fileterne umiddelbart efter tilvirkningen pakkes med rigelig is og samme dag afsendes til eksport eller frysehus.

Stk. 6

Produktionen skal foregå kontinuerligt, således at ophobning af varer inden for de enkelte produktionsled undgås. FRYSNING

§ 13

Frysning og frostlagring af filet skal finde sted i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser om frysning af fisk, med mindre der indeholdes strengere regler i stk. 2-6.

Stk. 2

Såfremt virksomheden ikke selv er autoriseret til frysning og frostlagring af filet, må frysning og frostlagring kun finde sted på et af fiskeriministeriets industritilsyn dertil forud godkendt, autoriseret frysehus.

Stk. 3

Forsendes filet til frysning, skal forsendelsen ske direkte fra fremstillingsvirksomheden til fryseriet. Fileterne skal under forsendelsen være forsvarligt nedkølet med rigelig is eller på anden måde, således at fileterne kan fremkomme til bestemmelsesstedet i absolut god og frisk stand. Temperaturen må på intet tidspunkt overstige 2 grader C målt med et termometer, der stikkes ind mellem fileterne eller ind midt i en filet.

Stk. 4

Til frysning kan fileter forsendes løse i trækasser med låg. Kasserne skal være absolut rene og velholdte samt foret med ægte pergamentpapir, der fuldstændig dækker varen, eller i anden af fiskeriministeriet godkendt emballage. Såfremt filet ønskes transporteret i længere tid end 12 timer, skal varen være pakket i eksportkasser, der er foret med træuld og rigeligt iset.

Stk. 5

I tiden mellem ankomsten til frysehuset og frysningens påbegyndelse påhviler det frysehuset at holde fileterne forsvarligt nedkølet i et dertil særskilt indrettet kølerum ved en temperatur på mellem 1 grader C og - 1 grader C. I dette kølerum må ikke opbevares andre varer end fiskefilet og den til pakning af fileterne fornødne emballage, med mindre fileterne er anbragt i lukket emballage, og de eventuelle andre varer ikke ved lugt eller på anden måde kan forringe fileternes kvalitet, smag eller udseende. Såfremt fileterne ikke er færdigemballeret til frysning, skal pakningen finde sted i et hertil særligt indrettet arbejdslokale. Frysning af fileter skal påbegyndes senest andendagen efter fileternes tilvirkning.

Stk. 6

Fileter skal fryses i forme, under pres i kartoner eller enkeltvis, med mindre fiskeriministeriet har tilladt en anden fremgangsmåde. FÆRDIGVARER

§ 14

De færdige fileter skal være rene, uden misfarvning, pænt tilskårne samt fri for blod, finner og ben.

Stk. 2

Ferske fileter skal opbevares nedkølet på forsvarlig måde og således, at kvaliteten ikke forringes, eller emballagen forurenes. I eksportvirksomheder skal fileter opbevares i kølerum ved en temperatur på mellem 0 grader C og - 2 grader C, jfr. dog § 12, stk. 5. I sådanne kølerum må ikke samtidig opbevares andre varer end den til pakning af fileter nødvendige emballage.

Stk. 3

Fersk fiskefilet må ikke opbevares på fremstillingsvirksomheden i mere end 3 døgn, dog 5 døgn for så vidt angår filet skåret af levende fisk, såfremt opbevaringen sker ved en temperatur på mellem 0 grader C og -2 grader C. I modsat fald må opbevaringstiden ikke overstige 1 døgn.

Stk. 4

Frosne fileter, der er frostbrændte eller indtørrede, må ikke bringes i handelen. Det samme gælder frosne fileter, som har været opbevaret i mere end 6 måneder, med mindre fileterne godkendes af fiskerikontrollen.

Stk. 5

Frosne filetblokke bestemt til fremstilling af »Fish Sticks« o.l., skal tilvirkes af fileter, der er fuldstændig befriet for skind og ben, herunder også for de tynde ribben (nervebenene). Sådanne filetblokke skal være absolut fuldkantede med glatte, plane flader uden fordybninger. AFFALD

§ 15

Affald fra filetskæringen skal i fileteringslokalet samles i særlige beholdere af galvaniseret jern eller lignende materiale, der er lette at renholde. Disse beholdere skal med fornøden hyppighed fjernes eller tømmes over i fiskekasser mærket med »Foderfisk« eller i affaldsbeholdere, der er godkendt af fiskeriministeriets industritilsyn, og som opbevares på en af industritilsynet dertil godkendt plads. Affaldsbeholderne skal tømmes og rengøres så ofte, at affaldet ikke giver anledning til dårlig lugt, flueplage eller andre gener. Indvolde og andet affald fra rensning skal straks efter rensningens tilendebringelse anbringes i nævnte affaldsbeholdere. Fiskeaffald skal afsendes fra virksomheden senest dagen efter produktionsdagen. EMBALLAGE

§ 16

Som engrosemballage til filet bestemt til salg i fersk stand skal anvendes rene, velholdte kasser med låg. Ved eksport må kun anvendes nye kasser. Kasserne skal være foret og varen fuldstændig dækket med ægte pergamentpapir, egnet plasticfolie med tilsvarende styrke i våd tilstand eller andet af fiskeriministeriet godkendt materiale, med mindre fileterne er indpakket i detailemballage af sådant materiale.

Stk. 2

Ved eksport skal kasserne være så rigeligt forsynet med is, at fileterne kan fremkomme til bestemmelsesstedet i absolut frisk stand, og kasserne skal være rigeligt foret med træuld. Foring med træuld kan dog undlades ved forsendelse til nabolandene.

Stk. 3

Filet bestemt til salg i frossen stand skal indpakkes i detailemballage. Som detailemballage skal anvendes egnet plasticfolie, paraffinerede eller voksede kartoner med indlæg eller omslag af en vandbestandig og vanddamptæt folie eller andet af fiskeriministeriet godkendt materiale. Anvendes omslag, skal dette varmeforsegles.

Stk. 4

Som engrosemballage til frossen filet skal anvendes nye og rene trækasser med låg eller kartoner. Indpakning i detailemballage kræves ikke for glacerede, frosne filetblokke, såfremt glaceringen er effektiv og vedligeholdes under lagring. Det samme gælder større fileter, der fryses og glaceres enkeltvis. FORSENDELSE

§ 17

Ved forsendelse af filet, herunder mellem autoriserede virksomheder indbyrdes, skal fileterne være forsvarligt emballeret, jfr. § 13, stk. 4, og § 16, samt holdes effektivt nedkølet, således at de kan fremkomme til bestemmelsesstedet i absolut god og frisk stand. Frosne fileter må ikke være helt eller delvis optøede ved ankomsten til bestemmelsesstedet. Temperaturen i fileterne må under transporten ikke overstige - 10 grader C. ANMELDELSE TIL UDFØRSEL

§ 18

Eksport af fiskefilet skal ske under overholdelse af de til enhver tid gældende bestemmelser om udførsel af fisk.

Stk. 2

Efter anmodning fra eksportøren kan der for varepartier, som skal udføres, mod betaling af et af fiskeriministeriet fastsat gebyr, udstedes kontrolattest, såfremt de i stk. 3-4 nævnte betingelser er opfyldt.

Stk. 3

Anmodning om udstedelse af kontrolattest rettes til fiskerikontrollen i det distrikt, hvor varepartiet befinder sig, under benyttelse af dertil bestemte blanketter, der skal være behørigt udfyldt i et antal svarende til det antal, eksportøren ønsker, foruden 1 eksemplar til brug for kontrollen.

Stk. 4

Kontrolattest kan kun udstedes, såfremt fiskerikontrollen efter undersøgelse af prøver af det pågældende parti har fundet dette tilfredsstillende med hensyn til kvalitet og mærkning. UDFØRSEL

§ 19

De til eksport bestemte ferske fileter skal være udført senest 4 døgn, dog 6 døgn for så vidt angår fileter skåret af levende fisk, efter tilvirkningen. HANDEL MELLEM DE AUTORISEREDE VIRKSOMHEDER

§ 20

Autoriserede eksportvirksomheder må kun videreforhandle fileter fra andre autoriserede eksportvirksomheder, uanset om forhandlingen sker til hjemmemarkedet eller til eksport.

Stk. 2

Såfremt fiskefileter forhandles af en anden virksomhed end den, der har fremstillet fileterne, er forhandleren ansvarlig for, at fileterne er af prima kvalitet, og behandlet, nedkølet og pakket således, at fileterne kan fremkomme til bestemmelsesstedet i absolut frisk stand. Ved eksport af filet har den virksomhed, som udfører fileterne, ansvaret herfor. TILSYN

§ 21

Tilsynet med bekendtgørelsens overholdelse, herunder med filetvirksomhederne, føres af fiskeriministeriet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 23 i loven om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer. STRAFFEBESTEMMELSER

§ 22

Overtrædelse af § 2, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-3, § 3, § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, stk. 2, 1. og 3. pkt., stk. 3, 2.-3. pkt., og stk. 4-6, §§ 6-12, § 13, stk. 1-3, stk. 4, 2.-3. pkt., og stk. 5-6, §§ 14-15, § 16, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-4, § 17, § 18, stk. 1, § 19 samt § 20, stk. 1, straffes med bøde eller hæfte. IKRAFTTRÆDEN M.V.

§ 23

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 283 af 1. november 1956 om fremstilling af fiskefilet mv. ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 7, stk. 4-5, § 8, stk. 4, § 18, stk. 1-2, og § 28, stk. 5, i lov nr. 167 af 12. maj 1965 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 383 af 17. juni 1986, fastsættes: OMRÅDE


FISKERIMINISTERIET, DEN 4. NOVEMBER 1986

/LARS P. GAMMELGAARD Mogens Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986
Bekendtgørelse om fremstilling af fiskefilet | TheLawyer.sh