Bekendtgørelse om forbud mod afsætning m.m. af fisk fanget i Grindsted og Varde åer m.v.
BEK nr 759 af 04/11/1986
§ 1
Overdragelse samt tilvirkning, opbevaring og transport er forbudt for så vidt angår fisk fanget i Grindsted å, Hoddeskov kanal, Karlsgårde sø, Varde å og samtlige tilløb til disse vandområder samt det i bekendtgørelse nr. 259 af 22. juni 1965 fastsatte fredningsbælte ved Varde å's udløb i Ho bugt.
Disse forbud gælder også fisk, der ikke er bestemt til menneskeføde.
Undtaget fra de i stk. 1-2 nævnte forbud er dog fisk fra dambrug samt laks, ørred og skrubbe.
§ 2
Overtrædelse af § 1, stk. 1-2, straffes med bøde eller hæfte.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.
Bekendtgørelse nr. 187 af 29. maj 1972 om forbud mod afsætning m.m. af fisk fanget i Grindsted og Varde åer m.v. ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 7, stk. 4, § 11 a, stk. 1, og § 28, stk. 5, i lov nr. 167 af 12. maj 1965 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 383 af 17. juni 1986, fastsættes:
FISKERIMINISTERIET, DEN 4. NOVEMBER 1986
/LARS P. GAMMELGAARD Mogens Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986