TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om anvendelse af blyhagl m.v. ved jagt i visse områder samt ved flugtskydning

BEK nr 784 af 21/11/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 5

Når haglnedfaldet i forbindelse med flugtskydning finder sted over mindre, velafgrænsede vådområder, som er uden betydning for rastende og fouragerende andefugle, og når særlige omstændigheder gør, at der ikke er risiko for blyhaglforgiftning af andefugle, kan der meddeles dispensation fra bestemmelserne i § 4, nr. 1. I dispensationerne kan fastsættes nærmere vilkår for banernes drift.

Stk. 2

For skydebaner, der var i drift den 15. januar 1986, kan der endvidere meddeles dispensation fra bestemmelserne i § 4, nr. 2 og 3.

Stk. 3

For skydebaner, der er etableret efter den 15. januar 1986, kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra bestemmelserne i § 4, nr. 2 og 3.

Stk. 4

I dispensationer, der meddeles efter stk. 2 og 3, kan der fastsættes nærmere vilkår for banernes drift. Der kan stilles krav om undersøgelse af de forureningsmæssige forhold, krav til banens anlæg, herunder beplantning og befæstelse af nedslagsområdet, og krav om retablering til eller forbud mod jordbrugsmæssig anvendelse efter banens nedlæggelse. Dispensationerne kan gøres tidsbegrænsede.

BEKENDTGØRELSENS OMRÅDE

BEKENDTGØRELSENS OMRÅDE

§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter skydning med blyhagl. Ved blyhagl forstås hagl af bly eller hagl, hvori bly eller legeringer heraf indgår som bestanddel.

JAGT

JAGT

§ 2

Anvendelse af blyhagl ved jagt i de områder, som er angivet i bilaget til denne bekendtgørelse, er forbudt.

Stk. 2

Anvendelse af blyhagl ved jagt i opdrætsdamme og udsætningsdamme for gråænder er forbudt.

Stk. 3

Jagt med blyhagl, der indebærer nedfald af hagl på de i stk. 1 og 2 nævnte områder, er tillige forbudt.

Stk. 4

Anvendelse af blyhagl ved jagt i skovarealer indenfor de i stk. 1 nævnte områder er tilladt frem til 1. august 1990. Ved skovarealer forstås arealer på 3 ha eller mere, der er bevokset med vedplanter, som på stedet er i stand til at udvikle sig til højstammet skov (over 6 m). Til disse vedplanter henregnes også flerstammet bjergfyr.

FLUGTSKYDNINGSBANER

FLUGTSKYDNINGSBANER

§ 3

Ved skydebaner forstås i denne bekendtgørelse arealer, hvor der regelmæssigt udøves flygtskydning mod lerduer.

Stk. 2

Haglnedfald i forbindelse med flugtskydning fastlægges som et cirkeludsnit med centrum i standpladsen og med en radius på 250 m. Cirkeludsnittet afgrænses af radier i skudretningen og med centrum i standpladsen.

§ 4

Flugtskydning med blyhagl er forbudt fra skydebaner med haglnedfald over: 1. Vådområder, hvad enten de er naturlige eller kunstige, varige eller midlertidige, med vand, der er stillestående eller strømmende, fersk, brak eller salt, hvis dybde ved middelvandstand er 6 m eller derunder, og som er lokaliseret inden for følgende lokalitetstyper: Kærmoser, tørvemoser, strandenge og ferske enge, søer, damme og vandhuller, kystnære marine områder og fjorde. Åer, mindre vandløb og grøfter er ikke omfattet, med mindre de tilstødende arealer er vinteroversvømmet. 2. Arealer, hvortil der er knyttet jordbrugsmæssige interesser, dvs. arealer med erhvervsmæssig planteproduktion af enhver art, herunder arealer, der udnyttes til græsning, andre arealer med afgrøder til konsum og andre arealer, der er egnede til den nævnte udnyttelse. 3. Arealer, hvor de jordbunds- og hydrogeologiske forhold betinger en risiko for blyforurening af grundvand af drikkevandskvalitet, og andre arealer, der ligger mindre end 50 m fra boringer eller brønde, hvorfra der indvindes drikkevand.

MYNDIGHEDER, TILSYN OG KONTROL. KLAGE

MYNDIGHEDER, TILSYN OG KONTROL. KLAGE

§ 6

Tilsyn og kontrol med overholdelse af bestemmelserne i §§ 4 og 5 varetages af kommunalbestyrelsen.

§ 7

Afgørelserne om dispensation efter § 5 træffes af amtsrådet, i hovedstadsområdet af Hovedstadsrådet. Afgørelserne meddeles skriftligt efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10.

Stk. 2

Amtsrådet kan først meddele dispensation, når nødvendige tilladelser efter anden lovgivning er indhentet.

§ 8

Amtsrådets eller Hovedstadsrådets afgørelse efter § 5, samt evt. påbud eller forbud meddelt af kommunalbestyrelsen i forbindelse med varetagelse af forpligtelserne efter § 6, kan påklages til miljøstyrelsen efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11.

Stk. 2

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klage indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, og fremsendes herefter til miljøstyrelsen, ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Stk. 3

Miljøstyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

STRAF OG IKRAFTTRÆDEN M.V.

STRAF OG IKRAFTTRÆDEN M.V.

§ 9

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes overtrædelser af § 2, stk. 1, 2 og 3 og § 4 samt overtrædelser af vilkår i dispensationer, der er meddelt efter § 5, stk. 1 og 4, med bøde.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1986.

Stk. 2

Samtidig med ikrafttrædelse af denne bekendtgørelse ophæves bekendtgørelse nr. 653 af 24. december 1985.


MILJØMINISTERIET, DEN 21. NOVEMBER 1986

/CHRISTIAN CHRISTENSEN Erik Lindegaard/

Bilag

Følgende områder, udpeget til listen over vådområder af international betydning, jfr. artikel 2 i Konventionen om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle (Ramsar-konventionen), er omfattet af forbuddet mod brug af blyhagl ved jagt i henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 1:

  1. Fiilsø/Ribe amt 2. Ringkøbing fjord/Ringkøbing amt 3. Stadil og Veststadil fjorde/Ringkøbing amt 4. Nissum fjord/Ringkøbing amt 5. Harboøre og Agger tanger/Ringkøbing og Viborg amter 6. Vejlerne og Løgstør bredning/Viborg og Nordjyllands amter 7. Ulvedybet og Nibe bredning/Nordjyllands amt 8. Hirsholmene/Nordjyllands amt 9. Nordre rønner/Nordjyllands amt 10. Læsø/Nordjyllands amt 11. Dele af Randers og Mariager fjorde og havet udfor/Nordjyllands og Århus amter 12. Farvandet nord for Anholt/Århus amt 13. Horsens fjord og Endelave/Århus og Vejle amter 14. Stavns fjord med tilstødende farvand/Århus amt 15. Lillebælt/Vejle, Sønderjyllands og Fyns amter 16. Nærå strand og Æbelø-området/Fyns amt 17. Sydfynske øhav/Fyns amt 18. Sejerøbugten/Vestsjællands amt 19. Farvandet mellem Skelskør nor og Glænø/Vestsjællands amt 20. Karrebæk, Dybsø og Avnø fjorde/Storstrøms amt 21. Farvandet sydøst for Fejø og Femø/Storstrøms amt 22. Præstø fjord, Jungshoved nor, Ulfshale og Nyord/Storstrøms amt 23. Nakskov fjord og indrefjord/Storstrøms amt 24. Maribosøerne/Storstrøms amt 25. Farvandet mellem Lolland og Falster med Rødsand, Guldborgsund og Bøtø nor/Storstrøms amt 26. Ertholmene øst for Bornholm

Afgrænsningen af de enkelte områder fremgår af efterfølgende kortbilag nr. 1-26.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986
Bekendtgørelse om anvendelse af blyhagl m.v. ved jagt i visse områder samt ved flugtskydning | TheLawyer.sh