Bekendtgørelse om sømandsskat
BEK nr 800 af 01/12/1986
§ 1
Ved overførsel af personfradrag efter reglerne i §§ 2 og 3 anvendes de personfradrag, der for det pågældende indkomstår fastsættes i personskatteloven, i lov om kommunal indkomstskat og i lov om udskrivning af skat til amtskommunen.
§ 2
For indkomstår, hvor personfradrag efter sømandsskattelovens § 15, stk. 1, nr. 3, ikke fuldt ud kan udnyttes ved skatteberegningen i land, overføres det overskydende beløb opgjort efter reglen i stk. 2, som et særligt fradrag ved beregning af sømandsskatten, jfr. § 4.
Det overskydende beløb efter stk. 1 opgøres som summen af skatteværdien af personfradrag, der ikke kan udnyttes ved skatteberegningen i land, jfr. personskattelovens § 12, divideret med summen af de procentsatser, der anvendes ved beregningen af almindelig indkomstskat til staten, jfr. personskattelovens § 6, indkomstskatten til amtskommunen, indkomstskatten til kommunen og den kirkelige afgift. Det således fremkomne beløb multipliceres herefter med 100.
§ 3
For indkomstår, hvor en gift person er sømandsbeskattet, og hvor ægtefællen ikke fuldt ud kan udnytte personfradrag ved skatteberegningen, overføres det overskydende beløb opgjort efter reglen i § 2, stk. 2, som et særligt fradrag ved beregning af sømandsskatten, jfr. § 4. Fradraget udgør så stor en del af det årlige fradrag, som svarer til antallet af dage med tjeneste om bord.
Har sømanden ikke i hele indkomståret gjort tjeneste om bord, overføres ægtefællens uudnyttede personfradrag til nedsættelse af sømandens skat af indtægt i land, jfr. personskattelovens § 10, stk. 4. Fradraget udgør så stor en del af det årlige fradrag, som svarer til antallet af dage uden tjeneste om bord. I det omfang fradraget ikke kan udnyttes ved skatteberegningen i land, overføres det til fradrag ved beregning af sømandsskatten, jfr. stk. 1.
§ 4
Fradrag, der i medfør af §§ 2 og 3 overføres som et særligt fradrag ved beregning af sømandsskatten, opgøres efter reglerne i sømandsskattelovens § 6c, stk. 1, 3.-7. pkt. SKATTEBEREGNINGEN AF INDTæGT I LAND
§ 5
Ved anvendelse af de udskrivningsregler, der gælder for det pågældende indkomstår, beregnes indkomstskatten til staten, indkomstskatten til amtskommunen, indkomstskatten til kommunen og den kirkelige afgift af årets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter reglerne i sømandsskattelovens § 14 uden anvendelse af personfradrag. Ved opgørelsen af den personlige indkomst, jfr. personskattelovens § 3, medregnes sømandens samlede indtægt om bord, jfr. sømandsskattelovens § 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i forbindelse med beregning af almindelig indkomstskat til staten, jfr. personskattelovens § 6, indkomstskatten til amtskommunen, indkomstskatten til kommunen og den kirkelige afgift medregnes sømandens indtægt om bord efter fradrag for de i sømandsskattelovens § 6 a, stk. 1, 3 og 4, nævnte fradragsbeløb.
Skatten af sømandens indtægt i land udgør så stor en del af de således beregnede skattebeløb, som svarer til forholdet mellem indtægten i land og årets samlede skattepligtige indkomst. De beregnede skatter af sømandens indtægt i land nedsættes herefter under anvendelse af personfradrag efter sømandsskattelovens § 15, stk. 1, nr. 3, samt til indtægten i land overførte fradrag efter § 3, stk. 2. FORELøBIG AFREGNING AF TILBAGEHOLDT SøMANDSSKAT
§ 6
Såfremt rederiet ikke har videresendt den i sømandsskattelovens § 11, stk. 1, omtalte opgørelse over de beregnede sømandsskattebeløb senest 2 måneder efter udløbet af vedkommende lønningsmåned, skal det foretage en foreløbig afregning af den tilbageholdte sømandsskat til sømandsskattekontoret. Beløbet, der indbetales, fastsættes i forhold til det skattebeløb, der normalt afregnes fra skibet, eller til et beløb, der svarer til den i forrige lønningsmåned om bord indeholdte sømandsskat. Er der ikke tidligere afregnet sømandsskat fra skibet, fastsættes den foreløbige afregning til et efter de foreliggende oplysninger om indtægten om bord anslået beløb.
Beløb, der foreløbig afregnes i henhold til stk. 1, skal indsættes på sømandsskattekontorets postgirokonto senest 10 dage efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist på 2 måneder efter udløbet af vedkommende lønningsmåned. AFDRAGSVIS BETALING AF FOR LIDT BETALT SøMANDSSKAT
§ 7
Sømandsskattekontoret bemyndiges til, i det omfang det ud fra opkrævningsmæssige hensyn findes hensigtsmæssigt, at imødekomme ansøgninger om udsættelse med betaling af for lidt betalt sømandsskat ud over de i sømandsskatteloven fastsatte 3 månedlige rater, jfr. sømandsskattelovens § 21a, stk. 1. Aftale om en betalingsordning må fastsættes således, at sømandsskatterestancen er afviklet hurtigst muligt og senest 6 måneder efter udløbet af den måned, hvori 3. rate af den for lidt betalte sømandsskat forfalder til betaling.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft d. 1. januar 1987.
Fra bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 603 af 19. december 1969 som ændret ved bekendtgørelse nr. 499 af 26. september 1974.
pre_paragraph I henhold til § 7, stk. 7, § 11, stk. 2, § 15, stk. 2, og § 21a, stk. 3, i sømandsskatteloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 799 af 1. december 1986, bestemmes: OVERFøRSEL AF UUDNYTTEDE PERSONFRADRAG
MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTER, DEN 1. DECEMBER 1986
/ISI FOIGHEL H. K. Andersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986