Bekendtgørelse af lov om regulering af fiskeriet. (Reguleringsloven)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
LBK nr 806 af 02/12/1986
LOVENS OMRÅDE OG FORMÅL
LOVENS OMRÅDE OG FORMÅL
§ 1. Loven omfatter den erhvervsmæssige udnyttelse af havets levende ressourcer på og uden for dansk fiskeriterritorium, dog med undtagelse af havpattedyr.
(Stk. 2)
§ 2. Loven har til formål at sikre, at udnyttelsen af de for Danmark disponible levende ressourcer fra havet i videst muligt omfang sker efter en samlet planlægning og efter en samlet vurdering af de i stk. 2 nævnte hensyn. Stk. 2. Ved administrationen af denne lov skal der lægges vægt på de levende ressourcers bevaring og reproduktion, ressourcernes rationelle, herunder sæsonmæssigt bedste, udnyttelse, forholdet mellem de disponible ressourcer og kapaciteten i fiskeriet samt økonomiske og beskæftigelsesmæssige hensyn inden for fiskerierhvervet, forarbejdningsindustrien og andre dertil knyttede erhverv såvel generelt som i enkelte berørte geografiske regioner.
REGULERING AF FISKERIETS UDØVELSE
REGULERING AF FISKERIETS UDØVELSE
§ 3. Fiskeriministeren udarbejder så vidt muligt forud for hvert kalenderår retningslinjer for fiskeriets udøvelse i det pågældende år ud fra de i § 2, stk. 2, nævnte hensyn og på baggrund af den biologiske rådgivning samt de for Danmark disponible fangstmængder.
§ 4. Fiskeriministeren kan med henblik på administrationen af ressourcernes udnyttelse foretage de nødvendige foranstaltninger til regulering af fiskeriet, herunder fastsætte regler om:
- opdeling af de disponible fangstmængder tidsmæssigt og på farvande,
- hel eller delvis standsning af fiskeri efter og landing af nærmere specificerede arter eller nærmere vilkår herfor, når fangstniveauet for den pågældende fiskeart i forhold til de disponible fangstmængder tilsiger dette,
- fordeling af de disponible fangstmængder med nærmere fastsatte kvoter for grupper af fartøjer, for enkelte fiskerfartøjer eller for redskabstyper,
- fordeling af de disponible fangstmængder med henblik på deres anvendelse, herunder til foder- henholdsvis konsumformål,
- den maksimale fisketid, antallet af landinger og de tilladte fangstmængder pr. landing,
- særlige kvoter inden for de disponible fangstmængder til dækning af bifangster.
(Stk. 4)
§ 5. Fiskeriministeren kan som led i de i § 4 nævnte foranstaltninger gøre fiskeri på fiskeressourcer, som er til rådighed for danske fiskere, afhængig af en tilladelse (licens). Stk. 2. Kun personer eller selskaber, som opfylder betingelserne i § 1 i lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri med senere ændringer samt de i § 3 i lov nr. 209 af 16. maj 1978 nævnte personer og selskaber, kan opnå licens. Stk. 3. Licensen kan gøres tidsbegrænset. Stk. 4. Fiskeriministeren fastsætter den nærmere fremgangsmåde i forbindelse med udstedelsen af licens, herunder frister for indgivelse af ansøgninger.
(Stk. 5)
§ 6. Licensen kan ikke overdrages uden fiskeriministerens godkendelse, med mindre erhververen er indehaverens livsarving eller ægtefælle. Stk. 2. Fiskeriministeren kan tilbagekalde licensen, hvis indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af de i licensen foreskrevne vilkår. Stk. 3. I forbindelse med tilbagekaldelse af licens kan det meddeles indehaveren, at han ikke kan få udstedt licens i en periode på indtil fem år. Stk. 4. Afgørelser i henhold til stk. 2 og 3 skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor. Stk. 5. En afgørelse efter stk. 2 og 3 kan af indehaveren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for fiskeriministeren, inden fire uger efter at tilbagekaldelsen er meddelt indehaveren. Fiskeriministeren anlægger sag mod indehaveren i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning.
REGULERING AF FANGSTKAPACITETEN
REGULERING AF FANGSTKAPACITETEN
(Stk. 3)
§ 7. ( 1) Fiskeriministeren kan med henblik på en tilpasning af fiskerflådens kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, gøre anvendelsen til erhvervsmæssigt fiskeri af fartøjer over 5 GT, der ikke er registreret her i landet som fiskerfartøjer, betinget af en særlig tilladelse. Stk. 2. Fiskeriministeren kan endvidere fastsætte regler, hvorefter fartøjsombygning, der øger fangstkapaciteten, gøres betinget af en særlig tilladelse. Stk. 3. Tilladelse i henhold til stk. 1 og 2 kan gøres betinget af anvendelse af fartøjet til fiskeri efter bestemte fiskearter eller af, at et fiskerfartøj af en nærmere foreskreven kapacitet udgår af fiskeriet.
§ 8. Fiskeriministeren kan foretage registrering af den til rådighed værende fangstkapacitet. Med henblik herpå kan ministeren bestemme, at ejeren eller lejeren skal afgive nærmere specificerde tekniske, økonomiske og driftsmæssige oplysninger.
ADMINISTRATION OG KONTROL
ADMINISTRATION OG KONTROL
(Stk. 4)
§ 9. ( 2) Til at bistå fiskeriministeren ved administrationen af bestemmelserne i denne lov nedsætter fiskeriministeren et rådgivende udvalg på 10 medlemmer. Udvalget består af 1 repræsentant for fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks fiskeri- og havundersøgelser, 2 repræsentanter for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og 1 repræsentant for hver af følgende organisationer: Dansk Fiskeriforening, Danmarks Havfiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Foreningen for Danmarks Fiske-Konservesindustri, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri samt 1 repræsentant valgt i fællesskab af producentorganisationerne inden for fiskerisektoren. Stk. 2. Med udvalget forhandles de i § 3 nævnte retningslinjer, de i §§ 4 og 5 nævnte foranstaltninger samt sådanne spørgsmål i øvrigt, for hvilke fiskeriministeren skønner udvalgets bistand formålstjenlig. Stk. 3. Fiskeriministeren udpeger udvalgets formand og fastsætter dets forretningsorden. Stk. 4. Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af fiskeriministeriet.
(Stk. 2)
§ 10. Fiskeriministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller en anden institution til at udøve nærmere specificerede beføjelser, der i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven er tillagt ministeren. Stk. 2. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af en af de i stk. 1 nævnte institutioner, herunder at disse institutioner har den endelige afgørelse i sådanne sager.
(Stk. 2)
§ 11. Tilsynet med overholdelsen af de i henhold til denne lov givne forskrifter samt med overholdelsen af vilkårene i tilladelser og licenser givet af fiskeriministeren påhviler fiskerikontrollen samt de myndigheder, fiskeriministeren bemyndiger hertil. Stk. 2. Fiskerikontrollens tjenestemænd har politimyndighed under udøvelsen af det i stk. 1 nævnte tilsyn.
STRAFFE- OG IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER
STRAFFE- OG IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER
§ 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1979.
§ 2. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juni 1979. ---- Lov nr. 305 af 4. juni 1986 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
(Stk. 3)
§ 12. Med bøde straffes den, der:
- undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til forskrifter fastsat i medfør af loven,
- tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til forskrifter fastsat i medfør af loven,
- afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger, som er påbudt i henhold til loven. Stk. 2. I de forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
§ 13. Med hensyn til konfiskation gælder borgerlig straffelovs regler herom. Fangst eller værdien heraf kan dog konfiskeres, selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele hidrører fra det ulovlige forhold.
§ 14. ( 3) Loven optages til revision i folketingsåret 1987-88.
(Stk. 2)
§ 15. ( 4) Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af fiskeriministeren. Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. ---- Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 222 af 23. maj 1979 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
FISKERIMINISTERIET, DEN 2. DECEMBER 1986 /LARS P. GAMMELGAARD Allan Sommer/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. august 2005