Bekendtgørelse om begrænsning af motorbenzins indhold af blyforbindelser og benzen
BEK nr 807 af 02/12/1986
§ 1
Bekendtgørelsen omfatter motorbenzin, der indføres, fremstilles eller omsættes med henblik på anvendelse som brændstof for motordrevne køretøjer her i landet. KVALITETSKRAV TIL MOTORBENZIN
§ 2
Motorbenzin, der betegnes som BLYFRI BENZIN, må ikke være tilsat bly, og indholdet af blyforbindelser, betegnet som bly, må ikke overstige 0,013 g/l.
Benzenindholdet i blyfri benzin må ikke overstige 5,0 vol. pct.
Såfremt der sælges blyfri benzin fra en benzinstation skal mindst en kvalitet være specificeret ved et oktantal på minimum 95,0 RON (research-oktantal) og 85,0 MON (motoroktantal).
§ 3
Motorbenzin, der ikke opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, betegnes BLYHOLDIG BENZIN og må højst have et indhold af blyforbindelser, beregnet som bly, på 0,15 g/l.
Benzenindholdet i blyholdig benzin må ikke overstige 5,0 vol. pct.
Miljøstyrelsen kan tillade at reglerne i stk. 1 midlertidigt fraviges, hvis det skønnes nødvendigt for at sikre landet en rimelig forsyning af motorbenzin, eller hvis andre særlige grunde taler herfor.
Miljøstyrelsens afgørelser i medfør af stk. 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 4
Der må ikke med henblik på opfyldelse af kravene i denne bekendtgørelse tilsættes blyfri benzin stoffer, som kan have skadelig virkning på emissionsbegrænsende udstyr, eller føre til en væsentlig forøgelse af forureningen fra motorkøretøjers udstødningsgas. ANLÆG FOR MOTORBENZIN 5. Benzinstandere, hvorfra der sælges BLYFRI BENZIN, skal være tydeligt mærket »BLYFRI«.
Der skal træffes egnede foranstaltninger, der sikrer, at kvaliteten af den benzin, der leveres fra standerne, overholder de i § 2 nævnte krav til blyfri benzin.
Benzinstandere, hvorfra der sælges blyfri benzin, skal have en betjeningspistol med et mundstykke, hvis yderdiameter er under 21,3 mm, og som ender i et lige stykke på mindst 63 mm.
§ 6
Benzinstandere, hvorfra der sælges BLYHOLDIG BENZIN, skal være tydeligt mærket: »Benzinen er tilsat blyforbindelser«.
Benzinstandere, hvorfra der sælges blyholdig benzin skal have en betjeningspistol med et mundstykke, hvis yderdiameter er mindst 23,6 mm. TILSYN OG KONTROL
§ 7
Miljøstyrelsen påser, at reglerne i §§ 1-6 overholdes.
§ 8
Den, der indfører eller fremstiller motorbenzin med henblik på anvendelse her i landet, skal på forlangende af Miljøstyrelsen skriftligt give oplysninger om blyindholdet og benzenindholdet i bestemte lagre eller leverancer angivet i overensstemmelse med de i bilaget til denne bekendtgørelse anførte målemetoder. Miljøstyrelsen kan bemyndige andre til at indhente sådanne oplysninger.
§ 9
Miljøstyrelsen er berettiget til at udtage prøver hos importører, producenter og forhandlere af motorbenzin. Miljøstyrelsen kan bemyndige andre til at udtage sådanne prøver.
Analyser af de udtagne prøver skal foretages i overensstemmelse med de i bilaget angivne målemetoder. STRAF
§ 10
Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde eller hæfte den, der:
- indfører, fremstiller eller sælger motorbenzin i strid med bestemmelserne i denne bekendtgørelse,
- undlader at meddele oplysninger efter § 8,
- undlader at give Miljøstyrelsen eller personer, der er bemyndiget hertil, adgang til prøveudtagning efter § 9, stk. 1.
For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. IKRAFTTRÆDELSE
§ 11
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. december 1986, dog træder § 3, stk. 2, og § 5, stk. 3, først i kraft 1. oktober 1989.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 397 af 10. august 1983 om begrænsning af motorbenzins indhold af blyforbindelser.
pre_paragraph I medfør af lov nr. 267 af 8. juni 1977 om blyindhold m.v. i motorbenzin fastsættes: BEKENDTGØRELSESOMRÅDE
MILJØMINISTERIET, DEN 2. DECEMBER 1986
/CHRISTIAN CHRISTENSEN Erik Lindegaard/
BILAG 1
REFERENCEMETODER
For så vidt angår metoderne har kun de sproglige udgaver, der er offentliggjort af henholdsvis ISO og ASTM eller andre udgaver, der af Kommissionen bekræftes som værende i overensstemmelse med førstnævnte, gyldighed.
- Referencemetode til måling af blyindholdet i benzin
A. BLYHOLDIG BENZIN Referencemetoden til måling af blyindholdet i benzin er den, der er fastlagt i ISO 3830 (godkendt udgave af 1981). B. BLYFRI BENZIN Referencemetoden til måling af blyindholdet i benzin er den, der er fastlagt i ASTM D. 3237 (godkendt udgave af 31. august 1979), og hvormed der anvendes atomabsorptionsspektrometri.
II. Referencemetode til måling af benzenindholdet i benzin
Referencemetoden til måling af benzenindholdet i benzin er den, der er fastlagt i ASTM D. 2267 (godkendt udgave af 1978), og hvormed der anvendes gaskromatografisk bestemmelse med polær søjle og intern standard.
III. Referencemetoder til bestemmelse af oktantal
De teoretiske oktantal (research-oktantal og motoroktantal) bestemmes ved henholdsvis ISO-norm 5164 og ISO-norm 5163 (godkendt udgave af 1977).
IV. Fortolkning af resultaterne
Resultaterne af enkeltmålinger fortolkes på grundlag af den metode, der er beskrevet i ISO-norm 4259 (offentliggjort i 1979).
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986