Bekendtgørelse om visse kreditinstitutter

Kreditinstitutter er forpligtede til ved alle henvendelser til offentligheden at angive det nummer, hvorunder de er registreret i Tilsynet med Banker og Sparekasser i formen »TBS reg. nr. . . .«. Kreditinstitutter må ikke reklamere med, at de er godkendt af eller under tilsyn af en offentlig myndighed. Andre virksomheder må ikke benytte betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er omfattet af lov om visse kreditinstitutter.

Kreditinstitutter må ikke ved henvendelse til offentligheden tilbyde sig som modtagere af indlån.

INDLEDENDE BESTEMMELSER

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Denne bekendtgørelse omfatter:

a) kreditinstitutter, som fra offentligheden eller en videre kreds modtager indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt yder lån for egen regning, samt

b) kreditinstitutter omfattet af lovens § 4b (kreditinstitut med særlig tilladelse).

Virksomhed som kreditinstitut

a) efter stk. 1 a) må kun drives af aktieselskaber eller anpartsselskaber,

b) efter stk. 1 b) må kun drives af aktieselskaber.

Kreditinstitutter omfattet af stk. 1 a) må ikke drive anden virksomhed end omhandlet i § 1, stk. 1, i lov om visse kreditinstitutter.

Kreditinstitutter med særlig tilladelse kan udover kreditinstitutvirksomhed kun udøve følgende former for virksomhed: 1. valutahandler i medfør af de gældende regler i bekendtgørelsen om valutaforhold, 2. pleje og administration af klienters værdipapirer i åbne depoter, 3. formidling af markedslån og pantebrevshandler, 4. økonomisk rådgivning, 5. omprioritering af fast ejendom, 6. terminsforretninger, 7. virksomhed som fondshandler, 8. vekseldiskontering, og 9. børsemission og børsintroduktion.

Til afvikling af forud indgåede engagementer kan kreditinstitutter dog midlertidigt drive anden virksomhed. Indberetning herom skal gives til Tilsynet med Banker og Sparekasser.

TILLADELSE M.M.

TILLADELSE M.M.

Kreditinstitutter skal have tilladelse af Tilsynet med Banker og Sparekasser til at drive virksomhed og skal registreres her. Ansøgning om tilladelse skal indeholde en nærmere angivelse af arten af de påtænkte forretninger og af kreditinstituttets organisation.

Tilladelse er betinget af, at kreditinstituttets vedtægter stadfæstes af Tilsynet med Banker og Sparekasser som værende i overensstemmelse med gældende love og forskrifter, og at kreditinstituttet registreres i aktieselskabs-registeret.

Tilladelse til oprettelse af filialer af udenlandske kreditinstitutter her i landet gives af Industriministeren. SÆRLIGE REGLER FOR KREDITINSTITUTTER OMFATTET AF § 1, STK. 1 a)

Aktie- respektive indskudskapitalen i et kreditinstitut skal være på mindst 5 mill. kr. Den tegnede kapital skal være indbetalt, inden tilladelsen meddeles i henhold til § 2, stk. 1, i lov om visse kreditinstitutter.

Forhøjelse af aktie- respektive indskudskapitalen skal være fuldt indbetalt, inden Tilsynet med Banker og Sparekasser kan stadfæste de i forbindelse med kapitalforhøjelsen stedfundne vedtægtsændringer. SÆRLIGE REGLER FOR KREDITINSTITUTTER OMFATTET AF § 1, STK. 1 b)

Tilladelse til at drive virksomhed som kreditinstitut med særlig tilladelse kræver, udover hvad der følger af lovens § 2, at

1. kreditinstituttet er et aktieselskab, der ved tilladelsens meddelelse har en aktiekapital på 1 mill. kr. Aktiekapitalen skal dog inden 3 år efter tilladelsen være mindst 3 mill. kr., senest 5 år efter tilladelsen være mindst 5 mill. kr. og senest 10 år efter tilladelsen være mindst 10 mill. kr.,

1. en eller flere af de personer, der i henhold til lov om Københavns Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984, den 1. januar 1987, havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer, og ved tilladelsens meddelelse ejer over halvdelen af aktierne og repræsenterer flertallet af stemmerne, og disse personer ikke ejer eller har ejet aktier i et andet kreditinstitut, der er omfattet af denne paragraf,

1. kreditinstituttets aktier er navneaktier,

1. de af nr. 2 omfattede personer eller kreditinstituttet tilsammen ejer over halvdelen af aktierne og repræsenterer flertallet af stemmerne i et børsmæglerselskab, jfr. dog stk. 2.

Tilsynet med Banker og Sparekasser kan tillade, at kreditinstituttet sammen med andre kreditinstitutter, der omfattes af stk. 1, ejer over halvdelen af aktierne og repræsenterer flertallet af stemmerne i et børsmæglerselskab.

Forhøjelse af aktiekapitalen skal være fuldt indbetalt, inden Tilsynet med Banker og Sparekasser kan stadfæste de i forbindelse med kapitalforhøjelsen stedfundne vedtægtsændringer.

LEDELSE

LEDELSE

Om valg, ansættelse og afgang af direktører, revisorer og bestyrelsesmedlemmer skal der inden en måned indberettes til Tilsynet med Banker og Sparekasser.

Den tegningsret, der tilkommer medlemmer af ledelsen i et kreditinstitut, kan kun udøves af mindst to i forening.

Bogholderi- og kassefunktioner kan ikke uden tilladelse fra Tilsynet med Banker og Sparekasser varetages af samme person.

EGENKAPITAL M.M.

EGENKAPITAL M.M.

Egenkapitalen i et kreditinstitut skal udgøre mindst 8 pct. af dets samlede gælds- og garantiforpligtelser. Ved udstedelsen af tilladelse eller senere kan Tilsynet med Banker og Sparekasser fastsætte en højere eller lavere procentsats. Ved opgørelsen af gælds- og garantiforpligtelserne med henblik på bestemmelsen i 1. pkt. kan bortses fra garantier, der er sikret ved tilsvarende indskud i kreditinstituttet.

Konstaterer et kreditinstitut, at det i stk. 1 foreskrevne forhold ikke er til stede, skal dette indberettes til Tilsynet med Banker og Sparekasser, og forholdet skal atter tilvejebringes inden 6 måneder derefter, medmindre tilsynet i det enkelte tilfælde fastsætter en kortere eller længere frist.

Et kreditinstitut kan modtage ansvarlig indskudskapital, såfremt kreditinstituttets vedtægter fastsætter et maksimum for en sådan kapital og indeholder bestemmelser om kreditinstituttets adgang til at opsige den. I tilfælde af likvidation fyldestgøres indskydere af ansvarlig indskudskapital efter kreditinstituttets øvrige kreditorer. Beslutning om modtagelse af ansvarlig indskudskapital træffes i kreditinstituttet af generalforsamlingen eller af bestyrelsen efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.

For modtagelse af ansvarlig indskudskapital udsteder kreditinstituttet et bevis, hvoraf skal fremgå, at den indskudte kapital i tilfælde af kreditinstituttets likvidation hæfter for tab, som ikke kan dækkes af kreditinstituttets egenkapital, og at ansvarlig indskudskapital, der er opsagt til udbetaling, hæfter uanset opsigelsen, såfremt opsigelsesfristen udløber efter en betalingsstandsning eller en beslutning om likvidation. Såfremt ansvarlig indskudskapital udstedes i form af obligationer gennem Værdipapircentralen, skal kreditinstituttet i forbindelse med optagelsen af lånet udarbejde et prospekt med de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt.

Ansvarlig indskudskapital, som indskyderen kun kan opsige med mindst 5 års varsel, ligestilles med egenkapital ved opgørelsen efter § 9. Er kapitalen opsagt til udbetaling, kan den kun ligestilles med egenkapital indtil eöt år før opsigelsesfristens udløb. Ansvarlig indskudskapital kan kun medregnes ved opgørelsen efter § 9 med et beløb, der ikke overstiger 40 pct. af egenkapitalen.

Ved opgørelsen af kreditinstituttets ansvarlige kapital efter § 9 fradrages den nominelle værdi af kreditinstituttets fordringer i form af ansvarlig indskudskapital i andre kreditinstitutter, pengeinstitutter og børsmæglerselskaber. Industriministeren kan dispensere herfra. Endvidere fradrages den nominelle værdi af beviser for ansvarlig indskudskapital i andre kreditinstitutter, pengeinstitutter og børsmæglerselskaber, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier ydet af kreditinstituttet.

Kreditinstituttets beholdning af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier, som er ydet af kreditinstituttet, modregnes i kreditinstituttets ansvarlige indskudskapital med et beløb beregnet efter de i stk. 3 fastsatte regler.

Ansvarlig indskudskapital må ikke tegnes til kurs under pari.

MIDLERNES ANBRINGELSE OG LIKVIDITET

MIDLERNES ANBRINGELSE OG LIKVIDITET

Et kreditinstitut må ikke yde en kunde kredit eller påtage sig garantier for den pågældende til et så stort beløb, at kreditinstituttets samlede tilgodehavende hos og forpligtelser for den pågældende overstiger 35 pct. af dets egenkapital ved årets begyndelse med tillæg af egenkapital hidrørende fra i årets løb tegnet aktie- respektive indskudskapital. Efter enstemmig indstilling fra direktionen og med tilslutning fra mindst to tredjedele af bestyrelsens medlemmer i hvert enkelt tilfælde kan denne grænse for enkeltengagementers størrelse forhøjes til 50 pct. Om sådan beslutning skal der ske indberetning til Tilsynet med Banker og Sparekasser. Tilsvarende gælder for et kreditinstituts samlede tilgodehavende hos og forpligtelser for virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at engagementerne med de pågældende udgør en samlet enkelt risiko for kreditinstituttet.

Ved beregning af de i § 11 nævnte beløb for det samlede engagement med en enkelt kunde kan der ses bort fra:

1. Krav, for hvilke tilsvarende indskud i kreditinstituttet er stillet til sikkerhed.

1. Krav, for hvilke den danske stat, en dansk kommune, det færøske landsstyre, det grønlandske hjemmestyre eller Danmarks Nationalbank hæfter eller garanterer.

1. Krav, i det omfang de er sikret ved pant i indestående i danske pengeinstitutter, danske kreditinstitutter omfattet af lov om visse kreditinstitutter samt her i landet registrerede filialer af udenlandske banker og sparekasser.

1. Krav, for hvilke de under 3) nævnte institutter hæfter eller garanterer, dog ikke udover 20 pct. af det hæftende eller garanterende instituts egenkapital.

1. Krav, der er sikret ved pant i almindelige beboelsesejendomme, landbrugsejendomme, forretnings- og kontorejendomme inden for halvdelen af den senest ansatte ejendomsværdi. Tilsvarende gælder krav i henhold til leasing-kontrakter, når ejendommen ejes af kreditinstituttet.

1. Krav sikret ved pant i obligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller danske kommuner, i obligationer udstedt af danske realkreditinstitutter eller ved pant i obligationer udstedt af tilsvarende danske institutter inden for 75 pct. af den til enhver tid på Københavns Fondsbørs noterede officelle kurs.

1. Krav over for danske realkreditinstitutter eller tilsvarende danske institutter.

1. Krav i det omfang, de er sikret ved garanti af et dansk forsikringsselskab.

Et kreditinstitut må ikke eje eller belåne aktier, anparts-, andels- eller garantibeviser i et enkelt selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af kreditinstituttets egenkapital. Kreditinstituttets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved overstige den i § 11 nævnte grænse. Den bogførte værdi af de aktier, anparts-, andels- og garantibeviser, som et kreditinstitut har erhvervet, må ikke overstige 50 pct. af dets egenkapital.

Ved beregning af de i stk. 1 nævnte grænser bortses der fra aktier i et børsmæglerselskab, der er datterselskab af kreditinstituttet.

Et kreditinstitut må ikke erhverve eller som pant modtage egne aktier til et større samlet pålydende end 10 pct. af aktiekapitalen.

Et kreditinstitut må ikke eje fast ejendom eller have aktier (andele) i ejendomsselskaber til en højere bogført værdi end 20 pct. af dets egenkapital. Ejendomme, som et kreditinstitut har erhvervet for deri at drive egen virksomhed, er dog ikke omfattet af bestemmelsen.

Tilsynet med Banker og Sparekasser kan undtage fra bestemmelserne i §§ 11, 13 og 14.

Et kreditinstitut må ikke uden tilladelse fra Tilsynet med Banker og Sparekasser yde kredit til eller stille garanti for virksomheder eller personer, som gennem aktiebesiddelse, respektive besiddelse af indskudskapital eller på anden måde direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på kreditinstituttets dispositioner, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse. Tilsvarende gælder et kreditinstituts kapitalindskud i sådanne virksomheder.

Såfremt tilsynet har en begrundet formodning om, at tilladelse efter stk. 1 er fornøden, og dette bestrides af vedkommende kreditinstitut, påhviler det dette at godtgøre, at det ikke er tilfældet.

I et kreditinstitut skal der findes en efter dets forhold forsvarlig beholdning af likvide midler.

Tilsynet kan stille krav om en forøgelse af beholdningen af likvide midler, hvis denne ikke skønnes at være forsvarlig. Tilsynet fastsætter en frist for opfyldelsen af kravene.

For kreditinstitutter med særligt formål kan Tilsynet med Banker og Sparekasser undtage fra §§ 1-17 og 23.

REGNSKAB, REVISION OG ANVENDELSE AF ÅRSOVERSKUD

REGNSKAB, REVISION OG ANVENDELSE AF ÅRSOVERSKUD

Der skal for hvert regnskabsår udarbejdes et årsregnskab. Årsregnskabet består af status (balance), resultatopgørelse med noter og årsberetning. Regnskabsåret er kalenderåret.

Årsregnskabet skal underskrives af bestyrelsen og direktionen. Mener et bestyrelsesmedlem eller en direktør, at årsregnskabet ikke bør godkendes, eller har han andre indvendinger mod dette, som han ønsker at gøre kreditinstituttets generalforsamling bekendt med, skal det fremgå af påtegningen på regnskabet, og en redegørelse herfor gives i årsberetningen.

Årsregnskabet skal give et retvisende billede af kreditinstituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

Status (balancen) skal indeholde en opgørelse over kreditinstituttets aktiver, gæld og egenkapital ved regnskabsårets udgang. Resultatopgørelsen skal opstilles således, at den giver en efter kreditinstituttets forhold tilfredsstillende redegørelse for, hvorledes regnskabsårets overskud eller tab er fremkommet.

Status og resultatopgørelsen skal i øvrigt affattes i overensstemmelse med de fælles regnskabsformer, som foreskrives af Tilsynet med Banker og Sparekasser. Tilsynet kan fastsætte bestemmelser om udarbejdelse af koncernregnskab og om særlige oplysninger til status og resultatopgørelsen, der kan optages som noter til de regnskabsposter, hvortil de hører.

Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for kreditinstituttet (anlægsaktiver), må ikke optages til en højere værdi end anskaffelsesprisen. Til anskaffelsesprisen kan medregnes beløb, som er anvendt til forbedringer og er afholdt i regnskabsåret eller medtaget i status for tidligere regnskabsår. Anlægsaktiver må i øvrigt ikke - bortset fra reglerne i stk. 4 - optages til en højere værdi end den, hvortil de er optaget i status for det forudgående regnskabsår.

Anlægsaktiver, der undergår værdiforringelse på grund af alder, slid eller andre tilsvarende forhold, skal årligt afskrives med mindst et hertil svarende beløb, medmindre det pågældende aktiv allerede er tilstrækkeligt afskrevet. Afskrivning skal foretages, selv om resultatopgørelsen viser eller derved kommer til at udvise underskud.

Er værdien af anlægsaktiver lavere end den værdi, hvortil de kan opføres efter bestemmelserne i stk. 1 og 2, og dette skyldes forhold, som ikke kan antages at være forbigående, skal de pågældende aktiver nedskrives i den udstrækning, det må anses for nødvendigt efter god regnskabsskik.

Uanset foranstående bestemmelser kan anlægsaktiver, hvis værdi er væsentlig højere end det beløb, hvortil de er optaget i status for det foregående regnskabsår, dog optages til den højere værdi, såfremt værdiforøgelsen må antages at være af varig karakter. Fast ejendom må dog ikke opskrives over ejendomsværdien ifølge den senest foretagne offentlige vurdering. Det ved opskrivningen indvundne beløb må kun anvendes til:

a) nødvendig nedskrivning på andre til vedvarende brug bestemte aktiver,

b) fondsaktieemission eller fondsanpartsudvidelse,

c) henlæggelse til en opskrivningsfond, der kun må benyttes i de under a) og b) bestemte øjemed.

Værdipapirer, der er genstand for offentlig kursnotering, må ikke opføres til en kurs, der er højere end den officielle kurs ved regnskabsårets slutning. Andre værdipapirer må højest opføres til den skønnede værdi.

Fremmed valuta må højest optages til de ved regnskabsårets afslutning noterede kurser.

Omkostninger ved et kreditinstituts stiftelse eller ved forhøjelse af aktie- respektive indskudskapitalen må ikke opføres som aktiv.

Har et kreditinstitut overtaget en bestående virksomhed for en købesum, der overstiger værdien af de overtagne aktiver, kan det overskydende beløb - i det omfang det repræsenterer et vederlag for virksomhedens afståelse (goodwill) - opføres som et aktiv. Det pågældende aktiv skal årligt afskrives med et rimeligt beløb, dog mindst 25 pct. årligt.

Andre aktiver må højst opføres til deres værdi i handel og vandel.

I tilfælde, hvor et kreditinstitut yder lån til en kurs under pari, må en efter omstændighederne passende del af kursforskellen - dog højst 3 pct. af lånets pålydende - tages til indtægt for det regnskabsår, hvori lånet er ydet. Resten tages til indtægt i de følgende årsregnskaber i forhold til lånets restgæld og restløbetid.

I årsberetningen skal der - i det omfang det efter bestyrelsens skøn kan ske uden skade for kreditinstituttet - gives oplysning om forhold, som ikke skal fremgå af status og resultatopgørelsen, men som er af vigtighed ved bedømmelsen af kreditinstituttets økonomiske stilling og resultatet af virksomheden i det forløbne år. Dette gælder også om forhold, som er indtrådt efter udgangen af regnskabsåret.

I årsberetningen skal stilles forslag til beslutning vedrørende anvendelse af kreditinstituttets overskud eller dækning af tab.

I årsberetningen skal gives oplysning om det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret. Noterne skal indeholde oplysning om det samlede beløb til lønninger og vederlag m.v. til medlemmer af bestyrelse, direktion og repræsentantskab for deres funktion i kreditinstituttet fordelt på hver kategori. Det samme gælder forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Endvidere skal gives oplysninger om lønninger, pensioner og udgifter til social sikring til andre i kreditinstituttet ansatte personer. Tantieme til bestyrelsen skal særskilt oplyses.

Et kreditinstituts årsregnskab skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.

Revisor skal afgive en revisionsberetning indeholdende en erklæring om, hvorvidt årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab er opgjort i overensstemmelse med forskrifterne i bekendtgørelsen og vedtægterne tillige med en redegørelse for resultatet af revisionen i øvrigt.

De i medfør af lov om banker og sparekasser m.v. fastsatte bestemmelser om revisionens gennemførelse i pengeinstitutter finder tilsvarende anvendelse på kreditinstitutter.

Industriministeren kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en statsautoriseret revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan afholdes.

Tilsynet med Banker og Sparekasser kan pålægge revisor at give oplysninger om kreditinstituttets forhold.

Revisor må ikke have lån i kreditinstituttet eller opnå kreditinstituttets garanti, ligesom han ikke må stille pant eller påtage sig kaution for forpligtelserne over for kreditinstituttet.

Det reviderede og godkendte årsregnskab skal tillige med afskrift af revisionsprotokollen inden 10 dage efter afholdelsen af generalforsamlingen, hvor det er forelagt til godkendelse, og senest fire måneder efter regnskabsårets udløb indsendes til Tilsynet med Banker og Sparekasser. Tilsynet påser, at regnskabet er affattet i overensstemmelse med de fastsatte forskrifter. Endvidere skal der til tilsynet indsendes månedlige balancer m.v. affattede i overensstemmelse med de af tilsynet foreskrevne fællesformer.

De balancer, der udarbejdes ved udløbet af hvert kvartal, og den reviderede resultatopgørelse og status, skal være offentligt tilgængelige på instituttets kontor. De til Tilsynet med Banker og Sparekasser indgivne regnskaber kan på forlangende gennemses på tilsynets kontor.

Ved regnskabsårets slutning skal ethvert kreditinstitut give Tilsynet med Banker og Sparekasser alle oplysninger, som efter bestemmelse af Industriministeren er fornødne til tilvejebringelse af en statistik vedrørende kreditinstitutterne.

Af den del af et kreditinstituts årlige overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, skal mindst 10 pct. henlægges til den lovpligtige reservefond, indtil denne udgør en tiendedel af aktie- respektive indskudskapitalen. Derefter skal henlægges mindst 5 pct. indtil den lovpligtige reservefond udgør en fjerdedel af aktie- respektive indskudskapitalen. Såfremt kreditinstituttets egenkapital ikke udgør mindst 15 pct. af selskabets samlede gælds- og garantiforpligtelser opgjort efter § 9, skal der henlægges mindst 15 pct. årlig til den lovpligtige reservefond.

INDDRAGELSE AF TILLADELSE OG AFVIKLING

INDDRAGELSE AF TILLADELSE OG AFVIKLING

Reglerne for banker i lov om banker og sparekasser m.v. om nægtelse og inddragelse af tilladelse og om opløsning finder tilsvarende anvendelse på institutter omfattet af lov om visse kreditinstitutter.

KONSOLIDERINGSBESTEMMELSER I KONCERNFORHOLD

KONSOLIDERINGSBESTEMMELSER I KONCERNFORHOLD

Et aktieselskab eller anpartsselskab anses som datterselskab af et kreditinstitut, såfremt dette ejer en så stor del af aktierne eller anparterne, at det repræsenterer flertallet af stemmerne. Som datterselskab anses ligeledes et selskab, hvor et kreditinstitut i forening med et eller flere datterselskaber, flere datterselskaber tilsammen eller et enkelt datterselskab ejer så mange aktier eller anparter som nævnt i 1. pkt.

Hvis forholdet mellem et kreditinstitut og et aktieselskab eller anpartsselskab er som anført i stk. 1, finder §§ 9-14 og §§ 16-17 også anvendelse for koncernen. Moderselskabets bestyrelse og direktion påser overholdelsen af disse bestemmelser.

Bestemmelserne i §§ 19-27 om regnskab og revision samt § 32 finder anvendelse for såvel koncernen som de enkelte koncernselskaber. For de således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. ikke anvendelse.

Tilsynet kan bestemme, at stk. 2 og 3 finder anvendelse i andre tilfælde, hvor kreditinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan tilknytning til et selskab gennem aktie- henholdsvis anpartsbesiddelse, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Her i landet registrerede datterselskaber må ikke fra offentligheden modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. Tilsvarende gælder for her i landet registrerede selskaber, som er ligestillet med datterselskaber efter stk. 4.

Tilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 2, 3 og 5.

TILSYN

TILSYN

Tilsynet med Banker og Sparekasser påser overholdelsen af denne bekendtgørelse.

Tilsynet afgiver en årlig beretning til Industriministeren om kreditinstitutternes virksomhed. Beretningen skal offentliggøres.

Tilsynet med Banker og Sparekasser skal jævnligt undersøge kreditinstitutternes forhold. Kreditinstitutterne skal give tilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

De i tilsynet ansatte er forpligtede til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed i henhold til denne bekendtgørelse bliver vidende om.

Bestemmelsen i stk. 2 er ikke til hinder for, at Tilsynet med Banker og Sparekasser som led i et samarbejde med andre landes tilsynsmyndigheder videregiver oplysninger til disse under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt i det pågældende land. Oplysninger, som Tilsynet med Banker og Sparekasser modtager fra andre landes tilsynsmyndigheder med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelsen i stk. 2.

Kreditinstitutterne dækker udgifterne ved Tilsynet med Banker og Sparekassers tilsyn. Bidragene fastsættes af Tilsynet med Banker og Sparekasser i forhold til de samlede gælds- og garantiforpligtelser, men kan dog ikke fastsættes lavere end 500 kr. årlig. Bidragene kan inddrives ved udpantning.

STRAFFEBESTEMMELSER

STRAFFEBESTEMMELSER

Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 3 og 4, § 2, § 3, stk. 1, 1. pkt., §§ 8, 11, 13, 14 og 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 19, jfr. §§ 20-25, § 26, stk. 1 og 6, § 28 og § 29, jfr. § 47 i lov om banker og sparekasser m.v. straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

IKRAFTTRÆDEN OG OVERGANGSBESTEMMELSER

IKRAFTTRÆDEN OG OVERGANGSBESTEMMELSER

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1987.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 307 af 10. juni 1981 om visse kreditinstitutter og bekendtgørelse nr. 442 af 9. august 1982 om ændring af bekendtgørelse om visse kreditinstitutter.

Ansøgning om tilladelse efter § 6 skal være indgivet til Tilsynet med Banker og Sparekasser inden eöt år efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Kreditinstitutter med særlig tilladelse skal senest 1. januar 1988 opfylde §§ 11, 13, 14, og 16 om midlernes anbringelse.

Såfremt et kreditinstitut ikke efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist opfylder det i § 6 foreskrevne kapitalkrav, kan Industriministeren nedlægge forbud mod fortsat virksomhed, jfr. § 4, stk. 2, i lov om visse kreditinstitutter.

Såfremt aktier, der omfattes af § 6, stk. 1, ved aftale overdrages til eje, og såfremt kreditinstituttets aktiekapital ikke andrager 25 mill. kr., skal aktiekapitalen inden 3 måneder efter overdragelsen forhøjes til mindst 25 mill. kr. Såfremt forhøjelsesbeløbet ikke er tegnet og indbetalt inden denne frist, er erhververen af de af § 6, stk. 2, omfattede aktier pligtig straks at tegne og indbetale beløbet. Dette gælder dog ikke ved overdragelse til andre personer, som den 1. januar 1987 havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer.

Garantikapital og ansvarlig indskudskapital i Danmarks Hotellånefond A/S og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S sidestilles med egenkapital ved anvendelse af §§ 4, 9, 11, 16, 22 og 28.

INDUSTRIMINISTERIET, DEN 13. NOVEMBER 1986

/NILS WILHJELM Merete Rasmussen/